Underretnings pligt og regler


Underretninger om børn og unge

Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for
fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab 
til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.
""
Hvis man er bekymret for et barns eller en ungs trivsel
og udvikling, skal man som udgangspunkt underrette
barnets eller den unges kommune om sin bekymring.

Hvad skal en kommune gøre, når de modtager en

underretning om et barn eller en ung?

Når en kommune modtager en underretning, skal kommunen
registrere den centralt og inden for 24 timer vurdere, om
der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over
for barnet eller den unge.
Ved en ny underretning om et barn eller en ung, hvor kommunen
allerede har iværksat en foranstaltning, skal kommunen
genvurdere sagen.
Til brug for vurderingen af en underretning kan der finde en
samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan
finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsinde-
haverens side og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet
til barnet eller den unge taler for det.
Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal
der finde samtale sted med barnet eller den unge. Hvis der
underrettes om overgreb fra barnets eller den unges forældres
side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse.
En børnesamtale på baggrund af en underretning kan
undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller
sagens karakter taler imod at samtalen gennemføres.
Kommunen skal herudover orientere fagpersoner,
der underretter, om hvorvidt underretningen har
ført til, at der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger.

Der kan også underrettes direkte til Ankestyrelsen

Man kan henvende sig til Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor 
man som borger har underrettet kommunen om et barn 
eller en ung, men har indtryk af, at kommunen undlader
at iværksætte foranstaltninger eller give barnet eller
den unge tilstrækkelig hjælp. Ankestyrelsen har herefter 
mulighed for at gå ind i sagen.
Ankestyrelsen kan gå ind i alle sager om særlig støtte til
børn og unge, hvor kommunen ikke har truffet de
i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt, eller
hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelser
ikke er foretaget eller truffet i overensstemmelse med barnets
eller den unges bedste. 
Ankestyrelsen har en særlig og udvidet beføjelse til at 
beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden
for hjemmet, eller at en kommune skal tage andre initiativer
over for barnet eller den unge - og familien. 
Denne mulighed har vi i to sammenhænge:
Når vi modtager en underretning fra privat personer
eller fagfolk om deres bekymring for et udsat barn eller ung
Når vi eksempelvis i medierne bliver opmærksom på et
udsat barn eller ung, som vi bliver bekymret for, eller
hvis vi behandler en klagesag om en søster eller bror.

ALLE HAR EN UNDERRETNINGSPLIGT

Er du bekymret for et barn eller en ung, har du en pligt til at underrette kommunen. Hvis kommunen ikke handler tilstrækkeligt hurtigt eller relevant på din underretning, kan du også underrette Ankestyrelsen. 
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Ankestyrelsen telefonisk på vores hovednummer 33 41 12 00 alle hverdage mellem 9-15 og bede om styrelsens afdeling for Børn og Familie. 
Du kan også sende en mail til ast@ast.dk eller sikkermail@ast.dk (kun sidstnævnte mailadresse er krypteret og derfor egnet til fortrolige oplysninger).
Hvis der er tale om en akut underretning, som ikke kan vente til normal åbningstid, kan du rette henvendelse til Ankestyrelsen på akuttelefonnummeret: 61 89 73 79. 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO