I EN I FORVEJEN PRESSET PERIODE, VÆLGER FORVALTNING AT TRUE OG PRESSE FAMILIEN YDERLIGERE

_________________________________________________
Redaktion

For mange af familierne som har børn og unge med særlige behov, har det været hårde forløb gennem mange år. Nogle har været i hele barnets levetid pga. eventuelle uopdagede diagnoser. Livet har været generelt svært. Oveni det er familien med en skoletid, der ikke fungere for barnet, evt fastlåst skole-hjemsamarbejde og tung sag på forvaltningen, ofte igang med udredning(er) af barnet, som i nogle tilfælde også reagere kraftigt. Der laves underretning fra skole, som ikke forstår barnet. Forvaltningen ser problemet som værende forældrene, ikke barnets særlige behov. Fokus bliver forkert og de ser i alle de forkerte retninger. Intet der sættes ind virker selvsagt. 

I den mellemliggende tid begynder der, at komme diagnoser på barnet. Forvaltning og skole er fastlåst i deres forældre problematik, så der sættes ikke den rette støtte ind for barnet - og familien. Familien skal oveni alt dette kaos, både rumme barnet, og deres egen sorgproces. Det er en sorg, at ens barn får en diagnose, trods det for mange i starten er en lettelse. Denne dobbelthed af følelser giver også forældrene en skyldfølelse, et indre arbejde omkring deres "forkerte" følelse. For ingen er vel lettede og ønsker deres barn en diagnose? Diagnoser er nødvendige i Danmark, derfor lettelsen. Det er en frifindelse af forældrene, som gennem årene er blevet beskyldt for barnets anderledes adfærd og mistrivsel.

I de år der er gået uden målrettet indsats, er sagerne ofte kørt milevidt væk fra det egentlige problem. Barnets udfordringer, og hvordan støtten til familien skal tilrettelægges, så barnet kommer i trivsel igen.

Nu kastes så bomben. 

Vi indstiller til tvangsanbringelse.

Oveni i årelangt kaos, beskyldninger og midt i en sorgproces, kastes familien ud i dyb krise.

Herunder er de 4 krisefaser, som familien nu skal gennemgå sammen med alt det nye. Forhåbentlig kommer de helskindet igennem uden angst, depression og PTSD.

Et kriseforløb består af fire faser:

Den første fase kan kaldeschokfasen, som varer fra i minutter over timer til nogle få dage. Du er præget af forvirring og kan ikke forstå, tro på eller se det der sker, eller er sket, i øjnene. Du kan være handlingslammet med hovedpine, ondt i maven, indre uro og rysteture.

Den anden fase kan kaldesreaktionsfasen. Den varer måske nogle uger, måske nogle måneder. Grænser kan ikke sættes. Du kan nu erkende det, der sket. Du er ulykkelig, afmægtig og tynget af sorg og fortvivlelse. Eller du føler vrede og meningsløshed. Du har erkendt, at noget frygteligt er hændt i dit liv og du prøver måske på at finde forklaringer og skyld. Din krop reagerer måske med smerter og muskelspænding. Søvnløshed er almindelig.

Den tredje fase kaldesbearbejdningsfasen. Den indledes efter nogle måneder og varer måske det næste halve år. Du begynder at bearbejde dine oplevelser og din sorg. Du gennemgår måske en gang imellem det skete over for dig selv og andre og reagerer måske med angst og sårbarhed, men kan efterhånden se mere nuanceret og realistisk på det, der er sket. Du begynder også at få et mere fremadrettet syn på din tilværelse og din egen rolle i den store sammenhæng. Men krisen og sorgen ligger stadig og gemmer sig og kan komme frem når som helst med den gamle angst, sårbarhed og vrede. Du – og dine nærmeste - skal også være opmærksomme på, at belastningerne er, eller kan have været, så store at du udvikler en egentlig depression i efterforløbet. I så fald vil der være behov for professionel assistance og hjælp.

Den fjerde og sidste fase kaldesnyorienteringsfasen, som gør sig gældende efter et års tid. Den strækker sig i realiteten over resten af livet. For selv om de sår, som krisen og sorgen påførte dig er helet og ikke springer op igen, vil der stadig være ar, som kan føles på sjælen. Intet bliver som før, men du har lært at leve med det, som skete og du kan nu som regel tale om det neutralt og afklaret. Alligevel vil der altid kunne opstå situationer, hvor dine følelser bliver trigget, men hvor du har lært at beherske dem og sætte dem på plads.

Kilde: Netdoktor.dk

Familien skal igang med alt det praktiske omkring akter, rettelser af sygehus journalfejl, og meget mere administrativt. De har kun kort tid til det hele.

Forvaltningen kan nu begynde, at tale om Forældre Kompentance Undersøgelse, for kan forældrene klare dette krævende barn?

Men er det i virkeligheden barnet, der er det mest krævende i familien eller er det alt det udenom?

Familien er i en tilpasnings periode efter årelangt slid.

Hvorfor spørger man aldrig sig selv på de forvaltninger, om det hele ikke bare drejer sig om, at familien og barnet har brug for ro. Ro til at tilpasse sig de nye informationer, få relevant rådgivning, få brugbare redskaber, og så lade tid arbejde for, at barnet kan komme i balance og stadig have nogle forældre med en rest af ressourcer efter mødet med "systemets hjælp".

Hvad skete der med forældremyndighed, borgerinddragelse, og mindst muligt indgriben?

Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos deres forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet. Årsager til tvangsfjernelse af børn kan for eksempel være vold, alkoholmisbrug, andet misbrug og psykisk sygdom. 

Citat: Rasmus Hedegaard, Advokat

Kunne det tænkes, at være årsagen til, at  forvaltningerne har travlt med, at opfinde diagnoser på forældrene, hvis ikke der er vold og misbrug i hjemmet?

DER VAR ENGANG

Mamma

Der var engang, hvor en undskyldning havde været nok, - Engang for efterhånden længe siden!

Forleden skrev en Facebook ven, at hun var flyttet for et år siden, og jeg følte det som et slag. Et år!?! Vi har følt vi druknede, hver eneste dag. Et år!?

Det kan simpelthen ikke passe.

Forfejlet inklusion har gjort, at vores sag har kørt i efterhånden 5 år. 5 lange og opslidende år, uden nogen som helst former for støtte. Skolen sejler derudaf, og mit barn forsøger at overleve ligesom resten af familien gør. Hverdagen passes, penge skal ind, men alle vores minutter er med dette i tankerne. Det sidste vi tænker på inden vi sover, det første vi tænker på om morgenen. Det vi tænker på mens vi spiser, mens vi arbejder, og mens vi leger med vores børn.

Der var engang jeg sagde til dem som spurgte, "Jeg får ikke fred før denne sag er lukket, og jeg modtager en undskyldning. Senere blev det til en stor undskyldning. Nu er en undskyldning ikke nok!

Hvordan skal vi dog kunne gøre noget rigtigt for vores barn, når vi ikke tages med på råd? Beslutninger tages hen over hovedet på os, og ingen tager sig af, hvad vores barn selv fortæller.

5 år af vores liv ødelagt af fagpersoner, som ikke ved hvad de laver. Vores barn har så mange skader af forkert behandling, og man mener stadig det hele drejer sig om os. Hvor er det hele dog langt ude!

Vi har haft  hos'er på, den ene værre end den anden. Jeg læste om en der havde haft 4 som kun gjorde det værre, og jeg må indrømme, at vi bestemt heller ikke har haft gavn af vores. Tværtimod!

Nu er vores sag så rodet og fejlbehæftet, at det virker håbløst nogen sinde, at få nogen til at se den rigtigt. 

Nu er en undskyldning ikke nok.

Vi vil have retfærdighed. Vi vil have, at de skal stå til ansvar for vores spildte år. Vi vil have dem straffet for alle de lovbrud, som de har påført sagen gennem alle årene. Vi har levet med trusler om anbringelse i årevis. Vi har aldrig modtaget den hjælp vores barn har både brug for og krav på.

Vi har levet med så mange krænkelser og nedværdigelse, at de færreste kan forestille sig det. Det eneste vi har "gjort galt" er, at vi fik et barn udenfor kassens rammer. - Et skønt barn, med mange forcer, man man kigger kun efter fejl og mangler. Det gør virkelig ondt!

Danmark! Danmark! Danmark!

CASE 1

_________________________________

Cases

UNDERRETNING AF OSCAR'S GRIMME SPROG - DEL 1

Historien om en signalstærk og sensitiv drengs første 2 skoleår.

Sommeren i 2012 skal Oscar starte i bh.kl. Skolen er en lille skole og de skal kun være 16 elever i klasse. Dejligt med en lille klasse, da han har svært ved at rumme mange på en gang.

Inden skolestart har der været møde med skole og sfo, hvor Oscar er blevet beskrevet, samt hvordan han kan reagerer hvis han bliver overstimuleret. Skolen ser det ikke som noget problem, da de tidligere har erfaring med sensitive. Så det lyder jo lovende.

Det går også de første mdr. han er glad for at gå i skole, men hans sensitive side dukker mere og mere op. Han har en fantastisk klasselære, som er god til læse ham og aflede ham, så det er kun enkelte store episoder, hvor han bliver meget grim i hans mund, samt udadreagerende, men der er et godt samarbejde mellem skole og hjem.

Der sker så dette, at hans far, som han havde fået kontakt til igen i sommeren, svigter Oscar total og kontaktet må igen afbrydes. Oscar bliver naturligvis ked af det, men siger samtidig, at det er godt, for så skal jeg ikke have ondt i maven og være ked af det pga. af ham, men går igennem en periode med sorg over at have mistet den far, han endelig havde fået kontakt til igen.

Oven i det, så skal hans klasselærer på barsel, hende han var så glad for og gav ham tryghed. Den bygning de havde klasselokale og sfo skulle rives ned. Så nu skulle klassen flyttes i en barak, sfo var et stor kaos og ny klasselærer. Dette betød at Oscar bliver mere og grim i hans sprog ( sikker tegn på, at han er ved at blive overstimuleret). Denne nye klasselærer er ikke lydhør og er utryg ved Oscar, som igen skaber en utryghed hos Oscar. Dette betyder, at Oscar bliver trukket mere og mere ud af undervisningen. Skolen prøver forskellige tiltag, uden held. Så fra omkring juletid og frem til maj, deltager han stort set ikke i undervisning, men er sammen med en pædagogstuderende, som han er glad og tryg ved eller han sidder oppe på sfo- lederens kontor og får lidt undervisning der.

Kort før lærerenes lockout, skal Oskar flytte, da de ikke kan blive boende hvor de bor. Dette bliver meddelt skolen, samtidig bliver skolen oplyst, at man ikke vil flytte længere væk at der , end han kunne blive på skolen (dette for at der ikke skulle være et skoleskifte oveni), men det kunne være at det blev i nabokommunen. Dette var ikke noget problem oplyste skolen, der skulle blot udfyldes nogle papirer.

Lockouten slutter og det er atter tid til at starte i skole. Oscar er i mellemtiden flyttet til Ny kommune og dette bliver meddelt skolen, så papirerne kan blive bragt i orden. Der går så en lille uges tid og skolen meddeler så, at de ikke kan rumme Oscar mere og nu er de jo heller ikke forpligtet, da han er flyttet til en anden kommune. Der bliver afholdt et møde, hvor der bliver aftalt at Oscar kan blive gående, indtil der bliver fundet et egnet specialtilbud, også selvom dette vil tage tid og han skulle starte op i 1 klasse. Så langt, så godt.

Efter yderligere et par dage, bliver der igen indkaldt til møde, dette møde skulle afholdes på den folkeskole, hvor Oscar hørte til. Her ville man, at han skulle starte op i en 1 klasse med 26 elever, man vil så observere hvordan det gik og herefter indstille ham til en OBS klasse. Dette tilbud blev der sagt NEJ til, da han jo ikke engang kunne trives i en klasse med 16 elever. Der blev holdt fast ved, at det skulle være det rigtige tilbud første gang.

Dette til kom så, sidste dag før sommerferien. Han skulle starte i Heldagsskole efter sommerferie i Ny kommune. De var elever i klassen og 3-4 lærer, så det så jo lovende ud.

Ved skolestart bliver skole informeret om tegn på overstimulering, de bliver oplyst at han har brug for time out. Man skal ikke gå i dialog med ham, når han er overstimuleret, men vente til han var faldet ned igen. Der var lagt op til et tæt samarbejde fra hjemmets side og der blev holdt en del møder. Skolen meddeler samtidig, at man altid kontakter familier og at man aldrig handler bagom ryggen på familien.

Oscar begynder kort tid efter skolestart at klage over ondt i maven. Han vågner ofte med feber, samtidig er han begyndt at lave overspringshandlinger, en adfærd der ikke tidligere er set. Samtidig begynder han at få et meget seksualiseret sprog. Et sprog han ikke har hjemmefra. Når man spørger hvor han har dette sprog fra, fortæller han, at det er fra en han går i klasse med. Denne dreng havde også vist Oscar, i skoletiden, hvordan man kunne søge efter side 9 piger på internettet….de er 7 år.

Kort før jul bliver der igen indkaldt til møde, da de er bekymret for hans grimme sprog og udadreagerende adfærd. Det bliver aftalt at de vil få skolepsykologen på. Det bliver samtidig oplyst, at det er fordi, at han er overstimuleret og har brug for timeout, men skolen mener, han skal lære at blive i konflikten, hvilket ikke føre nogen vegne…..tværtimod, så fylder man blot mere brænde på bålet.

Tiden går og det er jul og juleferie. Skolen starter op igen og der går 5 dage, så ligger der post i den digitale postkasse. Åbner brevet, i den tro, at det handler om den psykologsamtale, der var blevet aftalt tidligere……..men NEJ, det var fra B&U, som havde modtaget en underretning fra skole. B&U bliver kontaktet, men de vil ikke oplyse, hvad underretningen går ud på, det må vente til næste uge, hvor de kommer på hjemmebesøg. Skolen bliver kontaktet og det lykkedes at få en kopi af den. Underretningen er skrevet i dialogform mellem Oscar og en pædagog. Af den fremgår det tydeligt, at pædagogen, selv har optrappet en konflikt og ikke stopper, men bliver ved med at kaste brænde på bålet. Det ender med at Oscar bruger ordet pikslikker til pædagogen. Pædagogen vil nu vide om Oscar ved hvad det betyder. Han oplyser, at det, ved hun da selv. Dette gør hun ikke og da han så fortæller hvad det betyder, spørger hun om der er nogen der har gjort dette ved ham, dette mens der står en kammerat ved siden af. Hun bliver ved med at lægge ordene i munden på ham, han oplyser også, at han har set sin mor nøgen. I underretning, som sagt, er skrevet i dialogform, fremgår det ikke hvad hun er bekymret for. Skoleinspektør beklager at den er sendt afsted, men det er sket uden, at den har været omkring hans skrivebord. Han vil gerne trække den tilbage, men det kan den ikke.

Første møde med sagsbehandler bliver afholdt, hun oplyser hvorfor hun er der og underretningen bliver gennemgået. Sagsbehandler bliver oplyst at det ligesom fremgår mellem linjerne, at pædagogen mistænker at Oscar bliver seksuelt forurettet. Dette benægter sagsbehandler, men man er bekymret for hans seksualiseret sprog og udadreagerende adfærd. Sagsbehandler bliver oplyst om Oscars ændrede adfærd siden skolestart, mavepine, feber og tvangshandlinger. At der ikke er nogen problemer hjemme, da hverdagen er indrettet efter, at han er sensitiv, men hvis man læser ham rigtig og han får timeout, så kan man komme rigtig langt med ham. Han er glad dreng, hvis man bare forstår ham.

Det bliver aftalt, at der skal afholdes et møde med skole, pædagog og sagsbehandler, så Oscar kunne komme i skole igen, dette havde han nemlig ikke været siden dette blev sat i værk, tilliden var forsvundet. Oscar mor oplyser hvordan hun har det med underretningen. Hun føler sig dolket i ryggen af skolen, som havde oplyst ved skolestart, at man spillede man med åbne kort. Samtidig oplyser hun, at den underretning der er blevet indsendt ligesom vil fortælle, at Oscar bliver seksuelt misbrugt og det har hun det rigtig skidt med og føler at det er et overgreb rettet mod hende. Dette får pædagogen til at vende øjne og ryste på hovedet. Dette bliver påtalt overfor pædagogen, at hun ikke kan tillade, da det er sådan Oscar’s mor føler. Dette får pædagogen til at rejse sig og forlade lokalet, med ordene: dette vil jeg ikke være en del af.

Det lykkedes ikke at finde frem til et nyt samarbejde, så det bliver besluttet at Oscar indtil videre bliver undervist hjemme.

Sagsbehandler kommer endnu på hjemmesøg og skal denne gang have en snak med Oscar. Hun er nu meget interesseret i, at høre hvad han laver hjemme hos hans mormor og morfar. Dette fortæller han. Han fortæller også, at han er rigtig glad for at komme der. Han fortæller om en leg han og morfar har om morgenen inden morgenrutiner går i gang. En meget uskyldig leg, som forgår for åbne døre.

Sagsbehandler vil nu have agtindsigt, fra deres gamle kommune, da Oscar havde støtte i børnehave pga. sin sensitive side. Dette får hun, men de opfylder åbenbart ikke det hun søger. Hun søger også oplysninger på Oscar’s mor, som hun IKKE har fået tilladelse til. Hun forlanger ligeledes at Oscar skal til skolepsykologen. Dette gør familien og han har kun rosende ord overfor den måde Oscars mor har skabt tryghed og struktur i hjemmet, som gør at Oscar trives. Men at det også fremgår, at han ikke trives i skolen, han bliver stresset. (efter han ikke har været på skolen er hans mavepine, feberdage og oversprinshandliger forsvundet igen.) Da skolepsykologen ikke havde nogen bekymret for Oscar i hjemmet, ville sagsbehandler ikke bruge hans udtalelse. Man vil nu lave en paragraf 50 undersøgelse, for dette måtte være hjemmet og ikke skole den var gal i, men sagsbehandlinger vil ikke komme med nogen yderligere forklaring.

Sagen er du der, hvor man som familie i en presset situation, ikke kan finde hoved og hale i noget som helst. Så vi sætter en privat sagsbehandler på sagen. Der bliver bedt om agtindsigt. Vi får tilsendt sagen. Heri fremgår det tydeligt at pædagogen havde en mistanke om seksuelt misbrug, hvilket sagsbehandler havde benægtet op til flere gange. At det var morfar der var under mistanke, en morfar Oscar forguder og ser op til. Mistanken var opstået fordi morfar havde kysset Oscar farvel oppe ved skolen, samtidig med det grimme seksualiseret sprog, som Oscar selv fortalte kom fra. Det skal lige siges at hverken skole eller sagsbehandler har handlet på mistanke, ved at melde det til politiet. Den private rådgiver gennemgår sagen og der er ikke noget i sagen, der skulle udløse en paragraf 50 undersøgelse. Dette bliver nægtet og der bliver samtidig sendt en klage til den sociale ankestyrelse……den er ikke afgjort endnu.

Der bliver bedt om en ny sagsbehandler, da alt fremtidig samarbejde ikke er muligt, med en sagsbehandler der lyver en direkte op i hovedet. Samtidig er det frustrerende, at alt det der taler for, at familien fungere i hjemmet, det vil man ikke bruge, men man bliver ved at køre hårdt på familien, så hvis familie ikke lå ned i forvejen, så kunne det meget let komme til det, for sagsbehandler har kørt hårdt på. Der er blevet klaget til chefen i B&U, men han holdt hånden over sin ansat.

Der er ikke blevet gennemført nogen paragraf 50 undersøgelse, selvom kommunen havde indstillet til det, denne skulle være gennemført i start juli senest. Der har ikke været nogen kontakt fra kommunen siden midt april, så det vides ikke om sagen er afsluttet eller hvad. Ledelse er blevet fjernet fra skolen i slutningen af skoleåret, da der var for mange børn der mistrives og skolen havde vist kørt meget alternativt……tror da fanden at drengen ikke trives.

Han blev hjemmeundervist i et ½ år. Familien er flyttet fra kommunen. Oscar er startet på en lille friskole og for første gang i de 2 år han har gået i skole, syntes han det er hyggeligt……..vi håber at 3 gang er lykkens gang………..men det har været en hård tid.

Det sidste vi mangler i dette forløb, er en udredning der er under udarbejdelse, så skolen kan få helt konkrete redskaber at arbejde efter…….men skolen er heldigvis positive og det er aftalt, at de hellere ringer 17 gange for meget, end en gang for lidt.

Så det korte i denne historie handler om, en kommune, som man tror, er til for at hjælpe, kører en hetz på familien. Man vil ikke anderkende, at det er i skolen der er et problem, til trods for psykologudtalelse. Man vil ikke anderkende tidligere papir, hvori det fremgår, at Oscar har en mor der er god til at læse ham og sætte nogen rammer i hjemmet, så han fungere i hjemmet med de problematikker der følger en signalstærk og sensitiv dreng…….det har været et hårdt psykisk forløb for alle, men det lykkedes ikke at få familien ned at ligge, så nu prøver vi at se fremad igen.

Slutteligt kan jeg fortælle, at hvis Oscar er i nogle omgivelser, der ser og forstår ham, så er han en dreng med megen kærlighed, masser af empati, er socialt anlagt inden for de rammer han kan klare. Han er rigtig god til at sætte ord på sine følelser, er god til at trække sig, når det bliver for meget og vil rigtig gerne snakke om det der har været svært, bare man venter til han selv er klar til det og der er han som oftest efter 5-10 min.

Oscar’ mormor 

(Oscar's mormor har tilladelse af Oscar's mor til at dele historien. - Navnet ændret)