Viser opslag med etiketten Paragraf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paragraf. Vis alle opslag

onsdag den 7. december 2016

SERVICELOVEN, KAPITEL 11, §46

______________________
Information
Kapitel 11
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.


Hentet her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849#Kap11

torsdag den 2. juni 2016

DE HEMMELIGE MØDER § 49A OG §49B

_________________________________________________
Information

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde
§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.
Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.
§ 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.



onsdag den 1. juni 2016

HVOR MANGE MØDER MON DER ER AFHOLDT UDEN MIN DELTAGELSE?

Mamma

Jeg sidder og fundere, efter de seneste artikler her på siden, om hvor mange møder der egentlig er afholdt uden min deltagelse.

§ 49a er en særdeles rædselsfuld paragraf. Den burde afskaffes med det samme! Tænk at alle involverede udenom familien, kan sidde og diskutere og formode, og videregive deres bekymringer. De eneste der intet aner, er familien.

Jeg mener at denne rædsels paragraf, er noget i stil med et møde pr sted, dvs et møde kan skolen tillade sig, et sådan møde kan fritidshjemmet afholde osv. Men med alt det andet der ikke overholdes, hvordan ser det så ud med overholdelse af denne paragraf?

Hvis man så har gået på flere skoler, er det så et møde hvert sted, og hvis de bryder det, bliver det til flere møder hvert sted. Jeg tænker det er meget mærkeligt, at de ikke selv kan se hvor ubehageligt det er, og hvor meget dette skader tilliden mellem skole og hjem, og hvordan skal der overhovedet blive et godt samarbejde på den måde?

Som familie er man faktisk den, der er mindst med i barnets liv. Det er da helt forkert.



ER DET MED OVERLÆG, AT SAGERNE TRÆKKES I LANGDRAG OG AKTER IKKE UDLEVERES TIL TIDEN?

_________________________________________________
Redaktion

I sagsbehandling er der tidsfrister på alt, både i forhold til at få aktindsigt og klagefrister. 

At få aktindsigt kan være mere end almindeligt svært. Fristen har været 10 dage, nu er den 7 dage. Det er sjældent overholdt. Det er ikke ualmindeligt, at forældre må bede om den flere gang, og nogle forhales i flere måneder.

I den tid, ved forældrene ikke, hvad forvaltningen arbejder på, hvad de har modtaget eller hvad de mener om hele sagen. Imens indkaldes forældrene til flere møder fx i en §50. I den tid forældrene ikke er inddraget korrekt, vil sagen kunne fyldes med formodninger, direkte løgne, omskrivninger og misforståelser. De kan ikke gøre indsigelser. Til den tid akterne bliver udleveret, kan sagen allerede være så fejlbehæftet, at den er svær at rette op igen. Nu er alle nemlig sat ind i sagen. Der kan også findes akter, som der ikke er givet tilladelse til at indhente. Læge og sygehus journaler fx. Psykologer har ikke den samme tavshedspligt, så de kan blive nødt til at udlevere uden accept. Uanset samtykke indhentes alle journaler alligevel. 

En ting der undrer. Når forvaltningen indstiller til tvangsanbringelse, så har forvaltningen haft datoen i B&U længe inden de fortæller forældrene noget. De har haft god tid. Først efter forældrene har modtaget indkaldelsen til B&U kan forældrene finde advokater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet have sin egen advokat. Advokaten/advokaterne, skal derefter søge aktindsigt, og sætte sig ind i sagen fra start til slut. Årelange og roede sagsakter. De må vente på den i den frist der er. Dermed får advokaterne i nogle tilfælde kun få dage til, at sætte sig ind i en tung og kaotisk sag. Der bliver ikke den fornødne tid til at indhente relevante modbeviser eller få udtalelser hjem til fordel for barnet og familien.

Dermed står forvaltningen stærkt.

Det kan undre at forvaltningerne ikke søger for, at netop sagsakterne er klargjort, kopieret i det antal de skal sende, og have dem klar til advokaten anmoder dem.

Forvaltningerne er ikke så flinke til at oplyse om dine støtte muligheder. Ofte kommer det i det sene brev med mødeindkaldelsen til B&U.

Du er berettiget til en §54 støtteperson og gratis advokat, i det øjeblik ordet tvangsanbringelse bliver nævnt. 


#Offentligtomsorgssvigt #SkolesageriKøbenhavn #Forvaltningssjusk 

onsdag den 16. marts 2016

HER ER LIDT INFORMATION OMKRING TVANGSUDREDNING

_________________________________________________
Information


Serviceloven: § 74. Børn og unge-udvalget træffer i et  møde afgørelse om
1) gennemførelse af undersøgelse efter § 51 dvs.

I de tilfælde, hvor forholdene det anses for nødvendigt at foretage undersøgelsen af barnet eller
den unge uden for hjemmet, og hvor undersøgelsen må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte at gennemføre en undersøgelse ved at indlægge barnet eller den unge på sygehus eller ved at placere det på en institution.

Hvis der skal træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreligger
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, finder servicelovens § 63 anvendelse. Se punkt 355. Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Efter bestemmelsen kan undersøgelsen ske under ophold på institution eller ved indlæggelse på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling.


Fundet på siden www.2edansk.dk



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Mest læste indlæg

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO