SKYGGETAL LÆGGER ET SLØR OVER DET REELLE OFFENTLIGE OMSORGSSVIGT I BØRNEHANDICAP SAGER.

 © VORES BØRNS TRIVSEL

Det lyder slemt nok endda, men tallet er langt højere. Da der er et stort skyggetal. ☹️

1) Ankestyrelsen går i folkemunde som "Blåstemplings centralen" fordi de ofte blot godkender kommunens fejl, og dermed lovliggøre kommunes ulovlige afgørelse.

2) Mange børnehandicap sager er fordrejet fra en støtte sag vedr. handicap, til en tvangsfjernelse sag. Handicappet er taget ud af sagen, og den er fabrikeret og forfalsket til alt muligt andet, fx mistrivsel i hjemmet. Det er der flere årsager til. Bl.a manglende PPR, manglende viden omkring barnets handicap, forråelse og refusion fra staten ved anbringelser. Altså er handicap sagen ikke en handicap sag mere, men en anbringelse sag, og er ikke med i statistikken. Denne form for sager er både Astrid Krag og Mette Frederiksen blevet gjort bekendt med, men alligevel ønsker de bare flere anbragt. 

Tvangsfjernelse omgøres næsten aldrig i retssystemet.

3) De mange forældre som enten ikke har fået anke muligheden oplyst eller som simpelthen ikke har kræfterne til at kæmpe for retfærdig behandling mere. De er kørt trætte af kommunernes ulovlige sagsbehandling.

Tallet her i artiklen er derfor kun toppen af isbjerget. Et langt højere tal ligger skjult.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/sygt/9186869

//ADM.TEAM.VBT© 

VORES BØRNS TRIVSEL

#Ankestyrelsen

#Børnehandicap

FAMILIE UDSÆTTES FOR GROV CHIKANE AF KØBENHAVNS KOMMUNE

- Redaktionen -
Facebook

Når bekymring bliver til direkte overgreb fra det offentlige.

En familie bosiddende i Københavns Kommune er udsat for chikane af familie afdelingen. Familien har et barn med særlige behov. Barnet har en fysisk sygdom der giver stor mistrivsel, og pga den langvarige og meget voldsomme chikane har barnet nu også psykiatriske udfordringer. De symptomer det har givet, bruger forvaltningen som årsager til tvangsanbringelse, hvori de fastholder barnet i dyb mistrivsel, der bliver ved at give det samme billed. Det er en skabt sag.

I familien er der ingen misbrug eller anden dysfunktion. Det beror udelukkende på for mange underretninger fra pædagoger og lærere, som ikke har kunne tolke barnets sygdoms reaktioner og mistrivsel deraf.


Det offentlige overgreb fortsætter nu på snart 4. år.

Barnet straffes så at sige for at være født med en sygdom, som systemet ikke har ydet rette støtte og behandling til. Sygdommen giver stor mistrivsel, og den fejl tolkes til at handle om mor.

Mor og barn har en tæt tilknytning, hvor barnet søger sin tryghed. En helt naturlig reaktion. Fordi barnet nu pga denne hetz får mere og mere mistrivsel, søger barnet sin mor mere og mere. Det bliver en ond cirkel.

Når man kender systemet og hvordan det agere, vil man vide, at det lukker sig om sig selv. Det er helt sikkert ALDRIG deres skyld eller handlinger at et barn eller ung reagere negativt. De er jo specialisterne, der kan det hele. Så enhver form for negativ reaktion hos et barn eller ung vil automatisk blive tilskrevet familien, deres indbyrdes reaktioner og især samspillet med moderen, fordi det ofte er der, at barnet sørger tilflugt.


Det som er helt almindeligt gøres sygt og forkert. 

I denne sag kører det i ring.

Barnet er misforstået gennem hele sit liv. Der er faldt underretninger på ting der overhovedet ikke er bekymrende. Underretningerne er selvmodsigende. De går på bagateller. Den mistrivsel der ses i børnehaven og skolen fra lægger personalet sig, og lægger over på familien. Det ender i en tvangsanbringelse, da der nu er skabt et billed af, at det er moderen der er problemet. Der er ikke bevis for, at der skulle være noget omkring mor der indikere, at hun er andet end en god og omsorgsfuld mor.

§50 er fyldt med fejl. Der klages, men de vil ikke rette det hele. Den fortsætter med sine mange fejl. Den har ikke beskrevet det eksisterende netværk familien har. Den har ikke beskrevet barnets venner og fritidsinteresser. Den har ikke beskrevet skole delen. Den kører udelukkende på manglende ressourcer i familien. Der er ikke beskrevet et eneste sted en ressource ej heller noget forvaltningen mener kan bedres med støtte. Det er allerede på det tidspunkt en chikane. I de kommende 6 år bliver sagen blot værre og værre, hvoraf de sidste 4 år har været et direkte overgreb. Fokus hos fagpersoner fastholdes i et negativt og ødelæggende syn. Forvaltningen skaber et negativt blik på moderen, og forklare alle omkring barnet, at det er umuligt for moderen af samarbejde. Derfor vælger man at holde mor i "strakt arm", hvilket gør at barnet får det svært ved at få den rette forståelse i dets omgivelser. Når barnet reagere negativt på dette falder der endnu en underretning af på moderen.

For 2 år siden, misforstod Glostrup børne- og unge psykiatrisk afd barnets reaktioner, samt giver en fejldiagnose. Der laves underretning på, at der er problemer med moderen. Moderen har egentlig blot stået model til barnets afmagt og frustrationer under den 4 måneders lange indlæggelse. En indlæggelse der tog sygdommens reaktioner som psykiske og dermed forsøgt afhjulpet udfra dette syn. Barnet fik ikke den behandling og forståelse der burde have været i forhold til den rigtige diagnose. I underretningen står der, at de ser "samspilsproblemer med mor", ikke hvilke eller hvad der skal til for at løse dem. Det blev det som afgjorde, at forvaltningen mente de kunne tvangsanbringe.

Familien fik aldrig forbyggende indsats. De fik ikke hjælp til den støtte barnet havde brug for i skolen. De fik ikke rette skoletilbud. De fik ikke ergoterapien som hospital havde henvist til hele 2 gange. De fik ikke rette lægehjælp. De fik ikke behandling til barnet ej heller i forhold til den fejldiagnose (ADHD), som man mente barnet havde. INTET!


Barnet anbringes på en akut institution, og herfra går det udelukkende ned af bakke.

Barnet reagere kraftigt på adskillelsen fra familien og især fra sin mor, som er den trygge havn for barnet.

Vreden tager over i barnet og samvær med familien bliver besværliggjort af, at forvaltningen har besluttet at samvær skal overvåges med denne "farlige mor". Barnet reagere altid kraftigt og negativt på pædagogisk personale. Enhver reaktion under de samvær tillægges mor.

Sagen når Ankestyresen. Her bliver der lavet kritik punkter på stort set alt i sagsbehandlingen, men de vedholder at barnet skal være anbragt, da man nu mener, at det er direkte skadeligt for barnet, at være sammen med sin mor. Det giver ingen som helst mening. Ankestyrelsen har bevist, at der ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Der mangler både en børnefaglig undersøgelse. Der mangler forældre kompetance undersøgelse. Samværs formerne skal bedres, for blot at nævne nogle af dem. Ankestyrelsen beslutter dog, at forvaltningen indstilling om, at barnet skal i familie pleje ikke er acceptabel. Barnet er beskrevet som et "tungt tilfælde", og en plejefamilie vil derfor ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Ankestyrelsen mener, at der skal sættes ind via en behandlings institution.


Barnet strander derfor på en akut institution i et helt år!

I denne periode skal både barn og familie igennem de undersøgelser, som Ankestyrelsen pålagde kommunen at udføre. De undersøgelser der skulle have været lavet INDEN en anbringelsen kan komme på tale. Det er umuligt, at få et rigtigt billed i så forkerte rammer. Barnet reagere kraftigt negativt på den psykolog der skal lave undersøgelserne.

Personalet på akutinstitutionen vedkender, at det er udenfor deres kompetancer. Barnet får det dårligere og dårligere under opholdet på akut institutionen. Skole fraværet stiger til ca 50%. Barnet mister sine veninder og familiære relationer, og har kun nogle ugentlige timers samvær med familien. De må ikke forlade institutionen, og de er dermed overvåget konstant, hvilket stresser barnet til nye reaktioner. Reaktioner der igen tillægges moderen. Afsked er svær, og også det tillægges mor. Personalet mener, at mor bare skal gå uanset hvor dårligt barnet har det. For en omsorgsfuld mor er det håbløst.

Undersøgelserne som psykologen lavede var farvet voldsomt af sagsakterne og forvaltningens syn på mor. Det bliver ikke en retvisende FKU (Forældre Kompetance Undersøgelse) der bliver udfærdiget.

Da den skal fremlægges for kommunen, og mor ikke kan genkende hverken sig selv, sit barn eller de beskrevne situationer, er psykologens kommentar blot, at det havde hun også regne med, at mor ville sige. Psykologen mente, at mor havde svært ved, at se sig selv og sit barn rigtigt! Vand på Forvaltningens mølle!

Efter et år begynder barnet at stikke af. Barnet må efterhånden betragtes som ung. Det er en rå metode, dette barn er på vej ind i voksenlivet på. Totalt blottet for forståelse, omsorg og støtte fra kommunens og personalets side. Afskåret fra sin familie, som den unge savner voldsomt. Sorg og savn afløser vreden.


Den unge kommer ind og ud af psykiatrien i den kommende periode.

Psykiatrien ønsker ikke, at den unge skal tilbage til akut institutionen, som ikke kan varetage omsorgen ordentligt. Akut psykiatrien mener der er tale om autisme, hvilket også var en obs ved den tidligere udredning, hvor de blot endte ud med "samspilsproblemer med mor", samt en fejldiagnose.


Den unge overføres direkte til lukket afsnit for yderligere udredning.

Udredningen viser, som moderen hele tiden har sagt, at det handler om belastninger omkring anbringelsen. Den autistiske adfærd, og den OCD (en sagsbehandlers diagnose), som forvaltningen bliver ved at hænge anbringelsen op på eksistere ikke!

Den unge anbringes videre på en behandlings institution, for de diagnoser der IKKE eksistere!


Clean Cut

Der er lavet et Clean Cut, til både skole, veninder og familien.

Den unge går slet ikke i skole, og er på sit sidste år i folkeskolen. Grundet den mangelende skolestøtte, og den senere anbringelse, der resultere i ingen skolegang, er den unge fagligt nu på 5 kl. niveau.

Psykologen har i forældre kompetance undersøgelsen, stærkt advaret forvaltningen om, at mor ikke må skifte skole mere. Det vil ses som tegn på negativ trivsel. Alligevel skifter forvaltningen selv skolen imod anbefalingerne fra både skolen, psykologen og B&U.

Det går stærkt ned af bakke herefter. Kun efter 3 uger kan den unge hverken spise eller fungere normalt på bostedet. Reaktionerne på anbringelsen er nu så kraftige, at den unge ikke kan fungere normalt. Det gør, at den unge ikke kommer i bad, ikke får rent tøj på, ikke får mad hver dag. Efter nogle måneder går der op til 4 døgn imellem mad og væske indtag. Den unge tvangsindlægges med politi og bæltefiksering på lukket psykiatrisk hospital. Endnu et hospital den unge ikke er kendt med. Det var en unødvendig indlæggelse og magtanvendelse, idet den unge frivilligt havde give udtryk for selv at ville indlægges i håb om, at det blev muligt der, at få mad og drikke. Det fungere ikke på den psykiatriske afdeling. den unge ringer hjem konstant, frustreret og bange. Fanget i dette vanvid. Den unge vælger selv at udskrive sig tilbage til bostedet. Som den unge siger: "Det er 50/50 hvor jeg er. Ingen udover min familie kan finde ud af, at behandle mig ordentligt."


Endnu en underretning.

Der laves herfra underretning på moderen, idet den unge ringer hjem hele tiden for at få tryghed. Der lyves i underretningen om, at moderen ikke har tilladt medicin. Dette passer ikke med lydoptagelser mellem mor og psykiater. Mor tillader 2 præperater, som den unge er vant ved ifht angst, men psykiater vil give et præparat for diagnoser den unge ikke har, og det nægter moderen. - Ydermere omskrives denne i forvejen grove underretning voldsomt på forvaltningen, sådan at moderen fremstår ikke egnet som forældre.

Der laves aftale mellem psykiatrien og bosted om, at den unge skal have minium 2 daglige måltider. Det kommer ikke til at ske en eneste gang. Allerede tilbage på bostedet går det galt med det samme. Op til 7-10 døgn udelukkende på et måltid mad. De er slet ikke faglige. Bostedet burde efter få måneder have opgivet, og sagt, at den unge ikke er i deres målgruppe.


Den unge taber sig voldsomt og taber hår af stress og fejl ernæring.

Månederne går, og bostedet ender med at lave en overflytning til en spiseforstyrrelse afdeling. Nu har de lært af deres fejl påstår de, og vil starte på en frisk.

Igen blev den unge ikke medinddraget, og det kuldsejler fra dag 1. Spisning bliver med overvågning en gang i døgnet. Problemet er at det handler om, at få indkøbt maden og ikke, at den unge ikke vil spise. Den unge har nu mange daglige smerter pga den mangleden lægelige behandling ifht sin sygdom. Den unge opfattes hysterisk og stædig. Det går helt galt en dag, hvor bostedet presser den unge, så smerterne tiltager. De fejlvurdere situationen, og vil blot ringe efter vagtlægen, som altid indlægger på psyk. Den unge skriger på en ambulance. Det bliver moderen der via andre end personalet får tilkaldt en ambulance, så den unge kan komme på skadestuen. Her finder lægerne det så stærkt bekymrende, at der laves indberetning på bostedet. Den unge var akut behandlingskrævende. Moderen får lov at være sammen med den unge, og i den periode, lykkes det at få den unge til at rykke i meget positiv retning ifht maden. De forsøger at få sagsbehandler i tale, om at dette bosted skader den unge, og at de bør finde et andet sted. Sagsbehandler nægter moderen at være der for den unge. Der sættes vagt udenfor døren, af et personale fra bostedet. Som en anden fange sidder den unge nu på sin hospitalsstue. Virkelig angst for bostedets personale. Det går allerede her ned af bakke med maden igen. Ved udskrivelsen er den unge panisk angst. Sagsbehandler sender den unge retur til samme sted, som der er indberettet stærk bekymring om.


Underretning på moderen

I tråd med tidligere, falder der nu en underretning på moderen, som slet ikke er til stede! Den unge havde som sædvanligt ringet hjem for at få tryghed i sin mor. Lægen ringer til moderen for at få hende til, at overtale den unge til at tage frivilligt med tilbage til dette rædselssted. Hvilket moderen ikke kan. I underretningen, står der at det er moderen der styre den unge til, hvad den unge må og ikke må. Det passer meget dårligt, med at hospitalet har set gennem 2 døgn, at moderen er i stand til ved tryghed, at få den unge til, at turde mere end ellers, og at de så hvordan den unge stivnede og blev bange, da der kom personale fra bostedet.


Magtanvendelser
Den unge har været ude for flere magtanvendelser, både i psykiatrien og på bostedet. Alle var unødvendige, og samtidig er de ikke indberettet korrekt.


Der er gennem hele den 2 årige fejlanbringelse været lavet underretninger flere af dem akutte. Fra både fagpersoner og fra familien. Der er underrettet til både Københavns kommune, Ankestyrelsen, Folketinget og Ombudsmanden, samt Socialt tilsyn med bosteder. Alle steder har modtaget flere. Der er forsøgt hjælp fra både Borgerrådgiver, Overborgmester, Borgmester, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, diverse Retshjælp, Datatilsynet og mange rådgivninger til forældre og børn.

Sagen har været i Ankestyrelsen flere gange og også i Byretten.

Der er af 6 advokater påvist mange alvorlige lovbrud i sagen.

Artiklen må meget gerne deles.



Du kan også læse om sagen på:

• DenOffentlige.dk, hvor socialrådgiver Mette Blomqvist Valentin skriver om hendes vurdering af sagens akter.

• Tillykke FN's Børnekonvention, Statsfinansieret overgreb på anbragt barn begået for dine skattekroner!!

//ANN


UPDATE Februar 2019
Der er kommet flere opslag på "Tillykke FN's Børnekonvention", som ligger inde med sagsakter.
Familien valgte i januar 2019, at stå frem ved, at skrive blog's og lægge dokumentation ud, samt skrive om både afgørelser og om hvordan hverdagen (over)leves.

• Familien kan nu følges i denne FACEBOOKGRUPPE

Blog's: 
JEG VIL HJEM
MORALSK SLITAGE

//ANN//

OPDATERING:

Blog's og Facebook er lukket.

Opfølgning 2021: 👇

http://voresboernstrivsel.blogspot.com/2021/06/nar-chikane-bliver-til-direkte-ondskab.html

//Rigmor

RETSSIKKERHEDEN SEJLER PÅ BØRNE OG UNGE OMRÅDET

- Redaktionen - 

En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.

En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?

Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.

Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?

Ved folk overhoved hvad der foregår?

Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i  nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.

Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.

Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.

At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.

Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.

Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.

Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.


NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.

//ANN//

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

I KØBENHAVN BLEV DET OPDAGET. HVAD GØR MAN FOR AT RETTE OP PÅ DE MANGE ALVORLIGE FEJL?

- Redaktionen - 

Så kom det bag på befolkningen, da nyheden om Københavns Kommunens Borgerrådgiver havde fundet fejl i samtlige de anbringelsessager de havde undersøgt. Artiklen her beskriver resultatet af den undersøgelse, som Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har lavet omkring anbragte børn i kommunen. Resultatet er skræmmende. 77 sager med alvorlige fejl. Så alvorlige, at de kan være det der afgøre, om en anbringelse er på tale eller ej.

For den almindelige befolkning er opfattelsen, at man ikke bare anbringer børn uden årsager. Uden at det er undersøgt ordentligt, og at det er dyrt at anbringe.

Det er en holdning der ligger milevidt fra virkeligheden her i Danmark.

Sagsbehandlingen er himmelråbende dårlig, - og ulovlig!!!

I Danmark er det billigere at anbringe end at give børne et specialiseret skoletilbud fx.

Alt handler om økonomi.

Det blev desværre hurtigt glemt i medierne igen. Der burde have været fulgt op på disse sager. Det er ikke småfejl. Det er grove tilsidesættelser af lovformlige og vigtige undersøgelser. I TV kunne man hører, at borgmesteren negligere problemet, til at det skal gøres bedre.

JA! - Men har man tænkt sig at genbehandle disse sager, for i virkeligheden har disse massive lovbrud medført, at der sidder børn anbragt, der ALDRIG skulle være anbragt, men hjælpes i hjemmet, i skolen.

Redaktionen her på siden er bekendt med flere sager i København. Skolesager der er endt i anbringelser af børn med særlige behov, som havde det fint hjemme, var trygge hjemme, men manglede skolestøtte af forskellig art. De børn sidder nu bange og opgivende i pleje rundt omkring, med lidt samvær med deres forældre der ikke har gjort andet, end at kæmpe for, at DERES børn får samme muligheder som andre børn.

De her børn med særlige behov bliver straffet for at have særlige behov.

STRAFFET HÅRDT!

Der blev i TV lagt op til, at det var kommunen, der havde fejlet.

Det var det også, men er der nogen som fulgte op på, at inden man kan fjerne et barn skal den over B&U udvalget, som så har godkendt sagsbehandlers og socialforvaltningens afgørelse med de mange fejl. B&U skal sikre, at sagen er belyst ordentligt, og at man ikke fjerner børn uden årsag. Hvordan kan de blåstemple så mangelfulde sagsbehandlinger? Det er ikke en enlig svale, men helt almindelig dagligdag.

Derefter har mange af sagerne været igennem Ankelstyrelsen og Byretten. Hvorfor er børnene ikke hjemgivet efter man ser de mange fejl?

Lukker man øjnene hele vejen rundt eller hvad?


Hvorfor er det gået så galt?


Da skole reformen gik igennem i 2014, blev det værre end det ellers var. Lange dag og en totalt forfejlet inklusions politik. En inklusion der mere var en spare manøvre. De børn der lige med nød og næppe klarede den i folkeskolen inden reformen blev nu tabt. De der blev flyttet fra specialskoler til folkeskoler, og skulle inkluderes blev det ikke. Lange dage gjorde det hele endnu værre, og lærer der ikke kunne følge med og slet ikke er uddannet til special børn skulle nu løft en håbløs opgave.

Ingen bryder sig om at tabe ansigt, eller vise, at de ikke magter deres job. Stressede lærere, som ikke vil erkende deres udfordringer, begynder at vende blikket på børnene og forældrene. Der underrettes i et væk. Børnene reagere kraftigt, og de bør have den rette støtte eller skoletilbud. Men lærerne får det vendt til hjemmet i alt for mange tilfælde.

Sagerne havner på bordet hos en socialrådgiver/sagsbehandler som i forvejen er overbebyrdet af sager og et budget de skal holde sig inden for.

Vidste du at sagsbehandlere kan blive belønnet for at finde den billigste løsning?

Det er længe siden, det har handlet om at yde borgerne støtte og rådgivning. Selve essensen af socialrådgivernes opgave er for længst glemt.

Det hele handler om økonomi og magt.

Det er ikke ualmindeligt, at familier der underrettes til kommunen, må bekoste både private socialrådgivere og advokater, når de har en sag på kommunen. Altså den kommune der er der for at yde borgeren støtte! Det er nødvendigt for at have en på sin egen side, og en der sørger for at loven bliver overholdt bare en smule. Det vi i forvejen betaler over skatten, skal vi nu selv betale for at få en ordentlig behandling hos.

Hvad er dit gæt på, hvad en anbringelse koster kontra en special skole eller støtte i folkeskolen?

Loven siger, at skoletilbudet skal passe barnet. Det bør ikke være en evig kamp, som resultere i, at børnene systematisk pilles ned. Ikke kan følge med. Får det ene nederlag efter det andet. Bliver syge, stressede og deprimerede.

De taber deres selvværd i kampen med skolen og det system der er sat til at hjælpe dem.

I nogle tilfælde, desværre mange, lykkedes det skolen at overbevise forvaltningen om, at det i hvert tilfælde ikke er hos dem selv problemet ligger. Aben smides i hjemmet, og der køres anbringsels sag.

De børn der skulle hjælpes, kan nu risikere at blive anbragt.

HVORFOR?

Kunne det være fordi lærere og skole ikke vil erkende deres mangler? Eller er det socialrådgiverne/sagsbehandleren der ikke er dygtige nok? Er det et økonomisk spørgsmål? Eller en blandning af det hele.

Resultatet er i hvert tilfælde skræmmende.

Der laves en stærkt kritisabel sagsbehandling med forældrene som synderne. Der findes anbringelser i København, hvor der ikke er lavet en eneste undersøgelse af hverken barn, forældre, hjem eller skole. Med andre ord, barnet er anbragt på sagsbehandlers formodning. Det er bestemt ikke nok i følge lovgivningen.


MEN...

Det er langt billigere at anbringe end give det rette specialiserede skoletilbud.

Og så er der forskel på om det er kommune kassen eller statskassen der betaler gildet. Gæt selv videre, hvem du mener kommunen gerne vil sende regningen til.

Du tror måske kun det er København der handler sådan?

Så må vi skuffe dig, det gælder i hele landet. Det er sådan det gøres.....

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

ER DET INDHOLD ELLER ANTAL AF UNDERRETNINGER DER ER AFGØRENDE?

- Redaktionen - 

I den sag vi sidder og læser akter i lige nu, står der fra forvaltningens side, at der også i tidligere kommune har været flere underretninger.

Så er det vi tænker, og hvad mener de så med det?

Ligger der noget usagt, som den næste selv skal fange? Eller er det en måde hvor man sørger for at få medhold, at jo flere underretninger des værre familie, og derfor mener man så på forvaltningen, at en anbringelse er i orden?

Vi er undrende. Det kan ikke ligge til grund alene, at der har været underretninger det meste af barnets liv. De er ikke beskrevet eller på anden måde undersøgt af nuværende forvaltning. Blot er det konstateret at der har været flere underretninger i tidligere kommune. 

Vi kan så løfte sløret lidt.

De underretninger fra tidligere kommune er:

Chikane sag fra en anden forældre. Af kommunen opfattet som chikane med det samme og skulle blot hører forældrene. Sagen blev lukket med det samme idet, anmelder var anonym, og dermed kunne forvaltningen ikke holde anmelder op på den, samtidig ønskede man ikke at forfølge forældrenes anelser om hvorfra den kom.

En fra en børnehave, der på ingen måde kunne sørge for god trivsel for barnet i DERES timer, og hvor en pædagogisk konsulent fra kommunen, var enig med forældrene i, at barnet skulle stoppe omgående og vente på overflytning, hvilket også skete, og barnet var i fint trivsel i den nye børnehave.

 En underretning fra skolen, flere måneder EFTER fraflytning af kommunen, for ikke at aflevere barnet i skole. Barnet gik i skole i den nye kommune. Samtidig havde de påført et emne som bekymrende, trods der lige inde fraflytningen, havde været skole-hjem samtale med udelukkende positive tilbagemeldinger, også på det emne de underretter som bekymrende.

Forøvrigt var de lukkede, som værende behandlet og ikke yderligere at tilføje. De var arkiverede, men ny kommunen indhenter dem ulovligt, uden forældres vidne og accept. De påstår dog overfor gammel kommune, at de har forældre accept. Forældrene klager til gammel kommune, hvorefter der laves ny procedure i kommunen, om at accept SKAL være skriftligt. Det kom dog ikke denne familie til gavn.

Nu er det sådan, at de 3 underretninger er behandlet og arkiveret, så hvorfor figurere de et årti efter i den nye kommune, som stadig bekymrende?

Vi her på siden har nogle tanker og stiller os nogle spørgsmål i den forbindelse.

At ikke nok med at der har været en chikane anmeldelse på familien, som kommunen ikke ønskede at forfølge, så bruges den nu imod familien!

Hvis der nu var hold i de underretninger, hvorfor blev familien så ikke tilbudt hjælp, men kæmper nu flere år efter skolestart for støtte til deres barn med særlige behov?

Hvorfor udløste de ikke den målrettede støtte og udredning af et barn med flere senere påviste diagnoser. Kunne det tænkes, at det var fordi barnet klarede sig godt på trods af sine diagnoser, - og altså ikke var i mistrivsel dengang?

Hvordan kan man bruge ulovligt indhentet dokumenter?

Hvordan kan man nøjes med at bruge det ved at skrive, at "der også i den tidligere kommune har været flere underretninger", UDEN overhovedet at komme ind på hvad de indholdt, hvorfor der havde været underretninger, eller om der var handlet på dem, og i så faldt hvilken foranstaltning, og havde eventuelle foranstaltninger virket?

Hvis underretninger skal bruges som hjælpemiddel, og omsorg, som nogle opfatter dem til at være, hvad sker der så her, for her er det udelukkende antallet der er gældende, og udelukkende for at fælde familien.

Nu ligger de pga. antal som medvirkende til en anbringelsesag.

HVORDAN KAN DET SKE?

Er der virkelig så lidt faglighed tilbage, at det kan ligge på en lillefingernegl?

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

DER ER STOR FORSKEL PÅ AT BLIVE MØDT AF EN SOCIAL FAGLIG KONTRA EN SUNDHEDS FAGLIG

- Redaktionen - 

Når vi møder omverdenen og fortæller om vores sager, er der ikke rigtig nogen som tror det muligt. 

I Danmark??? 

Vi er en retsstat. I Danmark fjerner man ikke børn uden, at der er en grund til det. De bliver misrøgtet hjemme, forældrene magter ikke forældre ansvaret, eller der må være misbrug af en art i hjemmet. Sagen og familien er blevet undersøgt grundigt inden.

Det er den gængse opfattelse.

Vi kan desværre ikke bryste os af at være en retsstat. Vi har en masse love, men de bliver ikke overholdt. Økonomi spiller en stor rolle, selvom den ikke må. Du vil nok tænke, at en anbringelse er dyr. Og ja, det er den, men langt fra det en speciel skole koster. Og så er der refusion på anbringelse.

Derudover er der frivillige anbringelser af forskellige årsager.

Der er handicappede og børn med så store belastninger og behov, at de er nødt til, at bo på institution. Tænk hvordan de forældre har det. Ikke nok med, at de er nødt til, at deres barn bor ude, så skal de også mødes med disse fordomme omkring børn der er anbragt.

MEN

Når det så er sagt, så sidder der en masse familier tilbage. Familier som vores, hvor vi render til det ene møde efter det andet, både på forvaltningen, i skolen/børnehaven, læger og hospitaler, og psykiatrien. Der aftales en helt masse, og i rigtig mange tilfælde virker tiltag ikke. Hvorfor kan man så spørge sig selv og hinanden. hvorfor er denne familie ikke i stand til at løfte opgaven med deres barn med særlige behov?

Der er en gennemgående rød tråd i familiernes sager her på bloggen.

1: Man tror ikke på forældrene.
2: Fordomme
3: Magtmisbrug
4: Forvaltningerne bestemmer, hvilken støtte der skal indsættes uanset, hvad forældrene mener.

Men vigtigst af alt.....

På forvaltningen bliver vores sager behandlet af social fagligt personale og ikke sundheds fagligt, hvilket nok er den aller største fejl i vores sager.

Vi kan råbe og skrige på den rette støtte og hjælp, og alt bliver vendt til problemer i hjemmet, eller problemer med mor, som ikke vil samarbejde. Det handler dog om, at mor simpelthen ikke er enig, da hun kender sit barn til bunds og kender udfordringerne og hvilken støtte både barnet og forældrene har brug for. Men sagsbehandler har ikke forudsætningerne til at agere korrekt i vores sager. Hvordan skal de kunne det, når de er udlært i symptomer af misrøgt, og ikke symptomer på diagnoser???

Giv os de rigtige fagpersoner til at løse vores sager, så gik det meget bedre og vores børn ville ikke blive gidsler i tunge og fastlåste sager, hvor forvaltningen kører både barn og forældre over.

Vores sager fordre dygtige sundheds faglige sagsbehandlere.

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN, OMKRING "FRIVILLIG" ANBRINGELSE

- Information - 

Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 76-16 om anbringelse med samtykke - tidsbegrænset anbringelse - ophør af anbringelse - hjemgivelse og hjemgivelsesperiode

Resumé:

En anbringelse af et barn eller en ung skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år. Kommunen skal tage konkret stilling til, om formålet med en anbringelse er opnået, før et barn eller en ung kan hjemgives.

En handleplan for støtteforanstaltninger til et barn eller en ung skal angive indsatsens forventede varighed, men det betyder ikke, at en anbringelse på forhånd må begrænses til en bestemt periode. Kommunen kan ikke på forhånd vide, om formålet med anbringelsen kan nås inden for denne periode.

Kommunen skal altid træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, inden et barn eller en ung hjemgives. Kommunens sagsbehandling i forbindelse med en hjemgivelse skal afspejle, at der er indhentet de nødvendige oplysninger, og at man har foretaget den nødvendige udredning af den aktuelle status på anbringelsesgrundlaget. På baggrund af dette materiale skal kommunen foretage en faglig vurdering af, om barnets eller den unges trivsel og udvikling fremover i det væsentlige vil kunne varetages af forældremyndighedsindehaveren.

I den konkrete sag besluttede en kommune at anbringe en 12 årig pige med en sanseforstyrrelse i 2 måneder hos pigens kontaktperson. Pigens mor samtykkede til anbringelsen. Pigen selv var uenig og påklagede afgørelsen. Formålet med anbringelsen var, at pigen blev sikret en stabil skolegang, at hendes støttebehov blev udredt nærmere, og at hun blev beskyttet mod, at moderen inddrog hende i sagen, herunder gjorde hende bekendt med indholdet af forskellige underretninger. Kommunen anbragte pigen for en periode på 2 måneder og hjemgav hende efter, at der var truffet afgørelse om hjemgivelse. Kommunen havde ikke taget stilling til, om der fortsat var et anbringelsesgrundlag eller om formålet med anbringelsen var nået. Kommunen havde ikke i afgørelsen om hjemgivelse fastsat en hjemgivelsesperiode.

Lovgivning:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016 - § 68, stk. 1, § 68, stk. 2 og § 68 stk. 4.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en tidsbegrænset anbringelse er forenelig med servicelovens bestemmelser om ophør af en foranstaltning og reglerne om hjemgivelse.

2. Reglerne

Lov om social service § 68, stk. 1, fastslår, at foranstaltninger efter § 52, stk. 3 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år.

§ 68, stk. 2, fastslår, at et anbragt barn eller en anbragt ung først kan hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har fraveget udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har andre principafgørelser på området vedrørende hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Vi henviser til principafgørelser 18-16.

4. Den konkrete afgørelse

Du har klaget over kommunens afgørelse om at du anbringes uden for hjemmet i 2 måneder med samtykke. Kommunen afgjorde sagen den 15. januar 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Kommunens afgørelse om anbringelse af dig uden for hjemmet med samtykke gælder ikke.

Det betyder, at vi ophæver kommunes afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke må iværksætte en anbringelse uden for hjemmet, som er tidsbegrænset til to måneder.

Kommunens afgørelse er derfor ugyldig.

Vi har ikke i øvrigt taget stilling til, om der er grundlag for at anbringe dig uden for hjemmet med samtykke.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen beslutter i afgørelse af 15. januar 2016 at iværksætte en tidsbegrænset anbringelse i perioden fra den 20. januar 2016 til den 20. marts 2016.

Kommunen kan ikke på forhånd vurdere, om formålene med din anbringelse er opnået efter en bestemt periode. Vi finder derfor, at en tidsbegrænset anbringelse ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 1.

Grunden til dette er, at en iværksat foranstaltning, først kan ophøre, når formålet er nået, hvis formålet ikke længere kan opnås, eller når den unge fylder 18 år jf. serviceloven § 68, stk. 1.

Vi bemærker desuden, at kommunen den 4. april 2016 har truffet afgørelse om hjemgivelse uden at tage stilling til anbringelsesgrundlaget og uden at fastsætte en hjemgivelsesperiode.

Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, når kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. Kommunens afgørelse af 4. april 2016 om hjemgivelse af dig, er derfor ikke i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 2.

Grunden til dette er, at kommunen i en afgørelse om hjemgivelse skal tage stilling til, om anbringelsesgrundlaget ikke længere eksisterer. En afgørelse om hjemgivelse, der ikke belyser, hvorfor der ikke længere er et anbringelsesgrundlag, er ubegrundet. Væsentlige mangler ved sagsbehandlingen om hjemgivelse, herunder et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, vil betyde, at afgørelsen om hjemgivelse ikke er gyldig.

Kommunen skal desuden fastsætte en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage til 6 måneder, men må ikke vare længere end formålet med fastsættelsen af perioden tilsiger. Kommunen skal foretage en konkret og begrundet vurdering af formålet med hjemgivelsesperioden i det enkelte tilfælde. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har valgt at fravige udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.

Om reglerne

Betingelserne for, at en anbringelse kan ophøre er, at formålene med anbringelsen er opnået, eller at anbringelsen ikke længere opfylder sit formål.

Kommunen skal, inden et barn eller en ung hjemgives, træffe afgørelse om hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode jf. serviceloven § 68, stk. 2 jf. stk. 4. Kommunen kan ikke undlade dette, fordi anbringelsen er tidsbegrænset.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen´

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184810

NB: Det kan oplyses, at det var sagsbehandler selv, der via børnesamtaler involverede pigen i sagen. Det samme gjorde den støttekontakt person som i perioden var pleje. Mor havde ikke inddraget pigen i egen sag. Derudover havde barnet ønsket støtte i skolen, men forvaltningen havde ændret børnesamtalen til, at barnet ønskede støtte i hjemmet.

HVORDAN KAN MAN TVANGSUDREDE KORREKT UNDER SÅDAN FORHOLD?

- Redaktionen -

I en tvangsudredning i en fastkørt sag, lyder afgørelserne sådan. Det kan fortælles at barnet er 9 år og er hjemmeundervist.

Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, atsamværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (anonym) har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn/navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym), der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen undersamværet oplever, at samværet er til skade for (Barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.00. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (moders navn) vil presse (barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet var tidligere udredt som et højt begavet barn. Denne undersøgelse endte med et lavt begavet barn, som blev anbragt, med næsten intet samvær. De flyttede rundt på barnet på flere ikke egnede steder. Barnet har været anbragt, hvor tilsynet vidste barnet ikke passede ind i målgruppen. Barnet er flyttet rundt på af flere omgange, også over 100 km fra sit hjem. Barnet og familien har næsten ingen kontakt i flere år. Moderen er en fighter og ender med at få barnet hjem fra denne flere års fejlanbringelse. Der stilles stadig ikke den rette skole støtte til for barnet, som nu har det endnu svære end da det hele startede. Derfor er moderen stadig igang med hjemmeundervisning.

______________________________

Familiens andet barn var også igennem samme tvangsudredning. Barnet var på daværende tidspunkt en gymnasie elev, efter vellykket hjemmeundervisning. Alderen gør, at barnet faktisk skal høres og tages til indtægt for egne ønsker i fht borgerinddragelse. Barnet skulle udelukkende udredes pga. søskende og ikke egne problematikker.

Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, at samværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (afd)har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn / barnets navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym) der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen under samværet oplever, at samværet er til skade for (barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.15. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (Moderens navn) vil presse (Barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet bliver anbragt i plejefamilie. En ny psykolog rapport viser 3 måneder senere, at barnet skal hjem. Der går 2 år! og mange klager senere før det lykkedes at hjemgive. Samværet var i en periode på kun 1 timer hver 3. uge. Barnet var ved at dumpe sine eksamener i gymnasiet i den turbulente tid. I dag er "barnet" myndig, og klare sig skolemæssigt fint, trods de voldsomme år. Men må fortsat leve med mén efter anbringelsen. I forholdet til borgerinddragelsen. Barnet blev hørt, men tages ikke til indtægt i afgørelsen, som udelukkende fastholdes på socialrådgiverens version. Barnet passede sin skole, og have ingen problem adfærd i skolen andet end at være ked af at være anbragt. Og var meget påvirket af anbringelsen og anbringelsen under tvangsudrednigen.


Og så du det?

Samværet på de to børn er lagt præcis oveni hinanden!!!!

Sagen startede i 2012, og begge børn er i dag hjemme hvor de høre til, hos deres mor. Børnene blev hjemgivet i henholdsvis 2015 og 2014. Der har været problemer med, at overholde loven hele vejen igennem disse sager.

Med så lidt samvær, kan det kun give problemer mellem forældre og barn. Stedet er unaturligt, overvågning er unaturligt, savnet er enormt. Det er umuligt, at undersøge samspil under sådan forhold. Opholdstedet overvåger, vurderer og levere nye redegørelser/akter til brug i kommunens sag om familien. Trods de umulige forhold lægges de til grund for barnets fremtid.


Resultatet ses tydeligt.

Hvad blev der af barnets tarv?

NB:
Begge børn er #HBB, højt begavede børn. Børn med særlige forudsærninger, #BMSF. Begge børn er ordblinde. Derudover har der været set mulig #Asperger, #GUA/GUU og/eller #ADHD, men ingen af de diagnoser blev fastlagt.

HVORDAN KAN DET SKE I EN RETSSTAT?

-  Redaktionen - 

Fejlanbragt 2 gange!!!

Hvor går det galt?

Der må ikke anbringes uden forudgående indsats. I dette tilfælde er der ikke ydet rette skoletilbud eller anden støtte for den sags skyld. Der har været mange offentlige omsorgssvigt og offentlige overgreb.

Sagsbehandlere her gennemgående for lidt viden om børn med særlige behov og alt for meget magt.



NB: Barnet har flere diagnoser, samt traume efter tidligere fejlanbringelse.

FEJL PÅ FEJL ER KENDETEGNET FOR DENNE SAG

- Redaktionen -

Der mangler begrundede årsager.

Forvaltningen har igen set forkert i en sag, - en skolesag.

De indstiller til anbringelse med akut fjernelse.

De indstiller til et hjem med denne profil.

Fælles for dem alle er, at det primære grundlag for deres anbringelse findes i en disharmoni i hjemmet. Det kan eksempelvis dreje sig om:

• Økonomiske vanskeligheder
• Skilsmisse eller opbrudte familiebilleder
• Alkoholiserede eller stofmisbrugende forældre
• Seksuelle overgreb
• Vold
• Psykisk sygdom ved forældrene
• Forældre med psykiatriske problematikker

Der mangler virkelig overblik her, for hvordan kan man det? INGEN af de nævnte ting er i spil.

Barnet har diagnoser og har manglet rette skoletilbud og rette inklusion.

Nu går det da virkelig for vidt for den kommune.

ANKESTYRELSEN GIVER 12 ÅRIG MEDHOLD I KLAGE OM ANBRINGELSE

____________________

Redaktion / Ann

En del af sidens familier trues med anbringelse af deres børn med særlige behov. Denne sag ingen undtagelse. Familien trues med tvangsanbringelse af deres barn med særlige behov. Årsagen er at ingen fagpersoner i skole og fritidstilbud ser hverken barnet eller barnets behov.

Sagen ender med en "frivillig" anbringelse for at skåne barnet mest muligt. Barnet anbringes i en familie uden plejetilladelse. 

Barnet lider at angst, - største frygt er anbringelse. 

Barnet klager til Ankestyrelsen. 

Efter knapt et år, falder afgørelsen ud til barnets fordel. Sagen har trukket ud, da det blev en principafgørelse. Ankestyrelsen giver barnet medhold.

Kommunens afgørelse er ugyldig.

Problemet er, at sagens afslutning kom knapt et år for sent. Barnet nåede at være anbragt med skader til følge. Kommunen satte også en tvangsudredning i gang gennem børne psykiatrien. Et presset, angst og traumatiseret barn blev presset yderligere, så voldsomt, at det endte med en indlæggelse på Børne- og Unge psykiatisk.

Afgørelsen er givet udelukkende på baggrund af paragraffer, uden hensyntagen til, at barnet samtidig har særlige behov. Dvs selve proceduren var ulovlig.

I dag har barnet 4 diagnoser, en grænse diagnose, angst og skader efter anbringelse.

Barnet har helt fra begyndelsen haft behov for særligt tilrettelagt skoletilbud, men har udelukkende haft folkeskoletilbud, hvilke har forværret barnets sygdomme og trivsel.

Nu tilbydes barnet et behandlings skole tilbud for at rette op på skaderne, inden det forventes, at barnet kan fungere optimalt i almen skole igen. (Det har barnet aldrig kunne.) Barnet har fra skolestart haft behov for skole støtte / special skoletilbud.

Teamet bag Børn og Unge med særlige behov, vil gerne lykønske med sejren, selvom det kom alt for sent. Vi ønsker alt vel fremover.

Post på siden med afgørelsen
Original på Retsinformation.dk

UPDATE:  Uge 1 - 2017

Forvaltningen har brugt den psykiatiske tvangs udredning til, at indstille til endnu en anbringelse. Barnet var bestemt ikke i trivsel på daværende tidspunkt, og det bruger forvaltningen nu til, at tvangsanbringe endnu en gang. For nyligt blev der sat støtte ind til barnet for første gang nogensinde. Det har ikke tidsmæssigt været et forløb man kan måle på. Alt er stadig ikke forsøgt, som loven foreskriver. Der er stadig ikke et reelt anbringelses grundlag. 

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I TVANGSANBRINGELSES SAG

_________________________________________________
Redaktion

I udsendelsen "Da autismen ramte os" mødte vi 2 familier. Den ene Anja Pillmann, som er enlig mor til 3 drenge med autisme. De har været udsat for, at de 3 drenge med autisme blev fjernet fra hjemmet. Trods kommunen måtte erkende deres fejl og hjemsende efter mange måneder, vil de ikke yde økonomisk kompensation for den svie og smerte, samt barnets påførte skader.

Nu er det samme ved at ske i Københavns kommune.

Barn i mangeårig forfejlet skolesag, uden nogen form for skole støtte eller specialskole tilbud, er nu på vej mod tvangsanbringelse. Der er allerede diagnoser på barnet, som ikke tages alvorligt. Barnet er i udredning på børne- og unge psykiatisk afd. for flere diagnoser på nuværende tidspunkt, blandt andet autisme, som er en meget sansynlig hoveddiagnose, samt flere Komorbide lidelser (følge diagnoser, såsom fx. AHDH, OCD, Angst, Tourette mfl), hvilket forvaltning er informeret om. Forvaltning ønsker ikke at afvente afslutning på børne- og unge psykiatriens konklusion. Barnet har været anbragt i 2.5 måned, for at observere barnet i andre omgivelser end hjemmet. Barnet har nu efterreaktioner efter en fejlanbringelse, idet forvaltningen ikke tog hensyn til de allerede eksisterende diagnoser bl.a. angst. Forvaltning lægger udelukkende vægt på skolens udtalelser. Skolen mener at se et helt normalt velfungerende barn, som både fungere fint i sociale sammenhænge, i ustrukturerede dage, ture, lange dage, støj og mange elever i klassen. Altså et helt almindeligt velfungerende barn. Skolepersonale er ikke sundhedsfagligt uddannet og kan derfor ikke nødvendigvis se barnets udfordringer. De ser kun overfladen om, hvor god barnet er til at kompencere. At skulle kompencere så kraftigt hver eneste dag, slider på barnet og kan give belastningsskader. 

Tænk hvad dette barn udsættes for dagligt i en almindelig folkeskole, med den holdning og manglende forståelse. Tænk hvad der venter dette barn af offentlige overgreb i en tvangsanbringelses sag.

(Redaktionen er kendt med sagsakter.)


UPDATE: 25-08-2016
Familien vandt i B&U. Barnet skal færdig udredes, og der skal laves FKU, (Forældre Kompetance Undersøgelse). Dog vil forvaltningen ikke have barnet inddraget yderligere. Hvilket ikke er en mulighed, da en FKU inddrager barnet. Hverken udredning eller FKU er afsluttet, trods det har forvaltningen fastsat ny dato for tvangsanbringelse. Denne familie er nu truet for 3. gang på under et år.
/Ann/

UPDATE: 19-11-2016
Barnet fik udover allerede eksisterende diagnoser, yderligere 3. Herunder "Traumer pga. anbringelse". Skole har nu udmeldt, at de ikke magter opgaven. Der skal findes egnet skoletilbud. Forvaltningen ønsker stadig tvangsanbringelse. Der er ingen begrundelse.
/Ann/

UPDATE: Uge 1-2017
Egnet specielskole er fundet. Barnet er startet, det går godt, trods barnet kun har gået der under en måned. Der er meget der skal arbejdes på, men det går allerede fremad. Forældre undersøgt. Intet at bemærke. Ingen diagnoser. Alt i alt ser det lyst ud. Indtil i dag, hvor forvaltningen ringer til hjemmet og fortæller, at de allerede har indstillet til anbringelse. Denne sag bliver mere og mere mærkelig. /R/

UPDATE: 12/02-17
Det er med stor undren og sorg, at dette barn er fejlanbragt igen. Der har stadig ikke været forsøgt at
støtte og behandle de udfordringer barnet har. Barnet er anbragt på gamle observationer og ikke nye. Det er blevet en personlig sag mod forældrene. /R/

UPDATE: 03/07-17
Barnet er stadig anbragt, trods massiv kritik af sagsbehandlingen fra Ankestyrelsen. Forvaltningen er først nu begyndt at rette punkterne op, i langsomt tempo. Barnet trivsel er faldende og skole fraværet stigende. Anbringelsen opfylder ikke forvaltningens mål. Det skader barnet.

UPDATE: 02-02-2018
Barnet er nu så skadet af anbringelsen, at det er indlagt på psykiatrisk lukket afsnit. Forvaltningen vil ikke give tilladelse til, at barnet kan få besøg af sin familie udover alm samvær.
Denne sag er så forrykt, at de fleste vil tro det ikke er muligt i et land som vores.

UPDATE august 2018
Den unge blev videre anbragt efter udskrivelse fra børne- unge psyk. Udredning viste, at barnet IKKE har antagede diagnoser, men at alt adfærden er belastninger udløst af anbringelse. B&U inddragede IKKE de seneste oplysninger, som de skal. Er nu anbragt langt fra hjemmet, uden skoletilbud, uden lægehjælp til medfødt kronisk sygdom. Har yderligere nu tabt sig voldsomt. Bostedet kan ikke løse omsorgen mm. Det er 3. anbringelse der er brudt sammen. I følge loven skal der i sådan tilfælde hjemgives. Har ikke kontakt med sin familie mere. Anbringelsen er et "clean cut", seperation fra alt kendt. Familie, mor, veninde, skole, velkendt lokalitet. Det er direkte misrøgt. //Ann

UPDATE september 2018
Borger har forsøgt at underrette denne mistrivsel til kommunen. Sagsbehandler ville ikke modtage den. /ANN

UPDATE December 2018
Familien tabte både i Ankestyrelsen og Byretten igen. Det er tydeligt, at dette er blevet en chikane mod familien. Den unge pige har nu selv anmodet om hjemgivelse 3 gange. Forvaltningen ignorere hendes anmodninger. /R/

UPDATE Januar 2019
Den unge pige har valgt at stå frem og selv skrive blog. Hun er nu blevet 15 år og er dermed part i egen sag. Der bliver stadig ikke lyttet til hende. Den unge piges mor har valgt at støtte hendes datter med de praktiske oplysninger i sagen. Derfor skriver de nu på hver deres blog og har også oprettet en facebook gruppe, hvor sagen kan følges. Du finder dem her: http://www.jeg-vil-hjem.blogspot.dk og http://www.moralsk-slitage.blogspot.dk Deres Facebookgruppe finder du her:
https://www.facebook.com/groups/311290252843135/

Der er sket alt for meget i denne sag. Vi  har ikke kunne følge op på det hele, så det er dejlige tiltag familien har gjort her. VBT-teamet takker for tilliden og ønsker familien alt det bedste fremover. Held og lykke. //ANN//

MAN MÅ FORVENTE REAKTIONER FRA ET SUNDT OG NORMALT BARN VED OG EFTER EN ANBRINGELSE

psykelogiet

20. november 2014

Når et sundt og normalt fungerende barn fjernes fra sit hjem, sine trygge rammer og sine forældre, så må det naturligvis forventes, at dette barn ikke bare skal, men at det også vil udvise en eller anden form for reaktion på fjernelsen.

Et sundt barn, der har en tryg tilknytning til sine forældre og dermed til sit hjem, vil betragte hjemmet som den sikre base, hvorfra barnet kan udforske sin verden. Anbringes dette barn hos en plejefamilie, så vil barnet derfor udforske denne verden. Det vil roligt søge at lære denne verden at kende og blive fortrolig med den. Barnet vil suge alt nyt til sig for at udvikle sig.

Når barnet efter to, tre eller måske fem uger har lært denne nye verden at kende. Når det er blevet fortrolig med denne nye verden, og det oplever, at det har lært, hvad der er at lære, så vil barnet helt naturligt søge tilbage til sin trygge base. Det vil gerne hjem til sit eget hjem og til sine forældre.

Hvis barnet nu får at vide, at det ikke må komme hjem til sine forældre og til sin trygge base, så vil barnet naturligvis blive voldsomt frustreret. Det vil føle sig fanget og truet på sin eksistens. Derfor vil barnet også reagere ved, at det nu begynder at udvise en naturlig frustrationsadfærd.

Det vil for drenge betyde, at de vil reagere voldsomt og ofte aggressivt over for plejefamilien, der opleves, som dem der forhindrer barnet i at komme tilbage til sin trygge base. Næste skridt vil være en destruktiv adfærd over for plejefamilien og plejehjemmet. Samtidig vil barnet udvise rastløshed og stærk fysisk uro. Det er tegn på, at det ikke længere orke at kæmpe, men nu søger en flugtvej. Hjælper det ikke vil barnet efterhånden resignere, lukke sig inde i sig selv og trække sig fra enhver kontakt med plejefamilien.

Piger vil ofte reagere omvendt. De vil i deres frustrationsadfærd oftest starte med at søge flugtveje, hvorfor de vil opleves urolige, ukoncentrerede og hvileløse. Hjælper det ikke vil de som et vildt dyr, der er trængt op i en krog, kæmpe. De vil nu blive aggressive og destruktive over for plejefamilien. Hjælper det ikke vil de også resignere, lukke sig inde i sig selv og trække sig fra enhver kontakt med plejefamilien.

Desværre bliver disse adfærdsmønstre alt for ofte benyttet til at betegne børnene som behandlingskrævende. Der er da heller ingen tvivl om, at børnene har behov for at blive behandlet. De har behov for at blive behandlet ordentligt.