Viser opslag med etiketten Børne konventionen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børne konventionen. Vis alle opslag

fredag den 2. februar 2018

FNs BØRNEKONVENTION BØR OVERHOLDES - OGSÅ I DANMARK!


DOWNLOAD BØRNEKONVENTIONEN

Børnekonventionen er skrevet af voksne, og sproget kan være svært at læse. Derfor har vi lavet en udgave i et lidt lettere sprog, som kan være lettere at forstå.
Herunder kan du downloade FNs børnekonvention, som den oprindelig er skrevet. Du kan også downloade børnekonventionen i en lidt lettere udgave. Lidt længere nede på siden kan du læse den lettere udgave direkte på hjemmesiden. 

LISTE OVER BØRNS RETTIGHEDER

Herunder kan du se en liste over de rettigheder, som står skrevet i FN's børnekonvention:
  1. Definitionen på et barn
    Børn er personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder.
  2. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
    Alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Staterne skal beskytte børn mod alle former for diskrimination.
  3. Sikring af barnets interesser
    Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel.
  4. Opfyldelse af konventionens hensigter
    Staten er forpligtet til at leve op til konventionens ord og hensigter.
  5. Forældres ansvar
    Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder.
  6. Retten til livet
    Barnet har en naturlig ret til livet, og staten skal sikre barnets overlevelse og udvikling.
  7. Navn og nationalitet
    Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og har ret til et navn, til at opnå statsborgerskab og såvidt muligt kende og blive passet af sine forældre.
  8. Beskyttelse af identitet
    Staten er forpligtet til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, statsborgerskab og familierelationer).
  9. Forældres beskyttelse af barnet
    Barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.
  10. Familiesammenføring
    Staten skal behandle ansøgninger om familiesammenføring fra et barn eller dets forældre på en positiv, human og hurtig måde. Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, har ret til at have direkte kontakt med begge forældre.
  11. Kidnapning og tilbageholdelse
    Staten skal bekæmpe kidnapning af børn til udlandet og hjælpe dem med at vende tilbage.
  12. Retten til at udtrykke meninger
    Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
  13. Ytringsfrihed
    Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.
  14. Frihed for tanke, samvittighed og religion
    Barnet har ret til frit at bestemme og udøve sin tro. Staten skal respektere undervisning i denne tro.
  15. Forenings- og forsamlingsfrihed
    Barnet har ret til at oprette og deltage i foreninger og forsamlinger, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden.
  16. Beskyttelse af privat- og familielivet
    Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, herunder brevhemmelighed.
  17. Mediernes rolle
    Staten skal sikre barnet adgang til informationer fra et bredt udsnit af både nationale og internationale kilder.
  18. Børneopdragelse
    Staten skal anerkende, at forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Staten skal vejlede og hjælpe med denne opgave.
  19. Beskyttelse mod mishandling
    Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling.
  20. Forældreløse børn
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet eller er afskåret fra deres forældre og familie og sikre alternativ omsorg som fx anbringelse i pleje eller adoption.
  21. Adoption
    Staten skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste.
  22. Flygtningebørn
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, som er flygtninge eller som søger flygtningestatus. Staten skal samarbejde med ansvarlige organisationer om at beskytte og hjælpe flygtningebørn med at blive genforenet med deres familier.
  23. Handicappede børn
    Det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv.
  24. Sundhed
    Barnet skal have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp. Staten skal nedbringe børnedødeligheden og skal arbejde for at afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed.
  25. Periodisk kontrol af børn på institution
    Staten skal regelmæssigt vurdere forholdene for børn, der er anbragt i pleje eller behandling.
  26. Social sikkerhed
    Barnet har ret til social sikkerhed.
  27. Levestandard
    Barnet har ret til en levestandard, der sikrer fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling. Forældrene har ansvar for at sørge for denne udvikling, og staten har pligt til at hjælpe.
  28. Undervisning
    Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.
  29. Undervisningens målsætning
    Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.
  30. Minoriteter
    Barnet har ret til at leve i overensstemmelse med sin egen kultur og til at praktisere sin egen religion og sit eget sprog i lande, hvor de tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal.
  31. Hvile og fritid
    Barnet har ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter.
  32. Børnearbejde
    Staten skal beskytte børn mod arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og staten skal fastsætte en mindstealder for børns arbejde og sikre passende arbejdsforhold.
  33. Narkotikamisbrug
    Barnet har ret til beskyttelse mod brug af narkotika og mod at blive inddraget i produktion eller handel med narko.
  34. Seksuel udnyttelse
    Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling – herunder prostitution – medvirken i pornografi og andre ulovlige seksuelle aktiviteter.
  35. Handel med og bortførelse af børn
    Staten skal forhindre bortførelse af og handel med børn.
  36. Andre former for udnyttelse
    Barnet har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse.
  37. Tortur og straf
    Børn må ikke udsættes for tortur, nedværdigende behandling, dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Børn, der er anholdt, tilbageholdt eller fængslet, har ret til juridisk bistand og en menneskeværdig behandling. Frihedsberøvede børn skal holdes adskilt fra voksne og har ret til at have forbindelse til deres familie.
  38. Væbnede konflikter
    Staten skal overholde internationale aftaler om krigsførelse og sikre, at børn under 15 år ikke direkte deltager i kamphandlinger, ligesom staten skal begrænse rekrutteringen af 15-18-årige. Staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter.
  39. Rehabiliterende pleje
    Staten skal sikre, at børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, mishandling eller tortur, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen.
  40. Behandling i retssager
    Barnet skal anses for uskyldig, indtil andet er bevist. Barnet har ret til retshjælp og til retfærdig behandling. Staten skal tage særlige hensyn til unge lovovertrædere og fastsætte en minimumsalder for strafbare forhold. Sanktioner mod børn skal bygge på resocialisering i stedet for straf.
  41. Til barnets bedste
    Intet i konventionen skal modvirke nationale eller internationale love, der er bedre for virkeliggørelsen af barnets rettigheder.
  42. Offentlighedens kendskab til konventionen
    Staten skal sørge for, at denne konvention bliver almindeligt kendt blandt både børn og voksne.
  43. Nedsættelse af en komité om Barnets Rettigheder
    FN vælger en ekspertkomité til internationalt at følge deltagerlandenes opfyldelse af konventionen.
44 - 45. Statens forpligtelse til at rapportere til komiteen
Kontrol med opfyldelsen af konventionens hensigter.
46 - 54. Underskrift, ratifikation, ikrafttræden og andre tekniske forhold vedrørende konventionen.

Tekst hentet her, hvor du kan læse mere:
https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/boernekonventionen/

onsdag den 16. marts 2016

BØRNE KONVENTIONEN

_________________________________________________
Information

Psykisk sårbar - dine rettigheder

Uanset om du lider af en psykisk sygdom eller 'bare' har det svært i en periode, er der hjælp at hente. Herunder kan du læse om dine rettigheder i forhold til psykiske problemer.


Børnekonventionen

Børnekonventionen er nogle regler, som Danmark har lovet at overholde. Børnekonvention skal sikre, at børn og unge i Danmark har det godt.
I den står der blandt andet, at:
  • staten - eller kommunen - skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
  • alle børn har ret til den bedste mulige psykiske og fysiske sundhed.
  • staten - eller kommunen - skal sørge for at hjælpe børn og unge, der er syge. 
Hvis du synes, at Børnekonventionen ikke bliver overholdt, kan du ringe eller skrive til BørneTelefonen eller Børnekontoret hos Ombudsmanden. Så kan de hjælpe dig med at finde ud af, hvad der kan gøres ved det.

Sundhedsloven

I sundhedsloven står der blandt andet, at det er dine forældre, der bestemmer over din lægebehandling, så længe du er under 15 år. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling, og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling. 
Når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej - det kaldes 'at give samtykke'. Du har fx ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have - fx om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler. Selvom du selv kan tage stilling til din behandling, skal dine forældre informeres om dine beslutninger. I sundhedsloven står der også, at:
  • personalet på sygehuset kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig. 
  • læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke - hvis du fx er besvimet, og det ikke er til at komme i kantakt med dine forældre.
  • du fx har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling. 
  • lægen altid må behandle dig uden dit eller dine forældres samtykke, hvis han vurderer, at du er i livsfare.

Lov om social service

I serviceloven står der, at børn- og ungeudvalget i din kommune kan beslutte, at du må få lægebehandling, selvom dine forældre - eller du selv - ikke vil give samtykke. Det kan de, hvis de mener, dit helbred kræver det, fordi du fx er i livsfare.

En lov kan være svær at læse og svær at forstå. Men den kan også være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven. Husk: Du kan også altid kontakte et af de forskellige rådgivningstilbud, hvis du vil have hjælp til at forstå loven.

Hentet på siden:


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO