Viser opslag med etiketten Citat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Citat. Vis alle opslag

tirsdag den 25. april 2017

DE VREDE BØRN, HVOR KOM DE FRA?

- Redaktionen - 

I et facebook opslag i går omkring udredning, tog den en afstikker til hvilken børne psykiatrisk afdeling der er den bedste i Danmark. Hvad var familiernes erfaringer? Lige i dette opslag vil jeg ikke komme ind på, hvad den kom frem til, for den kører stadig.

En af de ting der sås var, at nogle afdelinger i landet havde ret ens tilbagemeldinger, og så var der andre, hvor erfaringer var meget forskellige fra samme sted. En mor skrev, at det var sjovt, som vi opfattede det så forskelligt. Det sjove forsvandt lidt, da vi gik det lidt nærmere efter. For det handlede i virkeligheden ikke så meget om opfattelsen, men behandlingen. Der var ganske enkelt forskelsbehandling på den afdeling. Nogle familier blev behandlet rigtigt pænt og med respekt, mens andre blev behandlet dårligt. Afdelingen opførte sig arrogant overfor nogle familier, og i nogle tilfælde var forskelsbehandlingen så åbenlys, at både barnet selv og forældrene, samt med indlagte bemærkede den grove behandling. Lige i tråden var dem, som blev behandlet dårligt enlige forsørgere, eller kommunen havde tilsendt papirer med deres formodninger, og dermed blev behandling af familien grovere. Det kunne også være en enlig mor, hvor kommunen havde indsendt grove formodninger. De børn fik i hvert tilfælde ikke hjælp gennem psykiatrien. Faktisk det modsatte. På psyk. presser de børnene ud over kanten, for at se deres reaktions mønster og derfra kan sætter de diagnose (dette ved døgnindlæggelse), men så blev familierne bare udskrevet uden rette støtte til deres barn, som nu var dårligere fungerende end ved indlæggelsen.

I dag har jeg haft nogle samtaler med mødre til børn med særlige behov.

Den ene mor fortæller ca. det samme forløb, dog på en anden børne psykiatrisk afdeling end den med forskelsbehandlingen.

Hun kom jo til udredning på børnepsyk i (afdeling), hvor de ved de første 2 forældre samtaler var sikre på at hun havde autisme og måske noget ADHD. De gik igang med udredning, men med det samme de modtog papirer fra kommunen, mente de at det var mig, der ikke kunne sammen med hende, og hun skulle anbringes uden for hjemmet. Det blev dog til dagskole på (skolen). Hun kommer afsted med bus kl. 7, og er hjemme kl. 16. En alt for lang dag, for hende, som har brug for pauser. Når hun kommer hjem, er hun virkelig overstimuleret, og det påvirker hele familien. 

Som i den tråd omkring psykiatrien, blev nogle af de børn voldsomt udadreagernede over for forældrene. Det samme skete med denne mors pige. Hun fortsætter:

Hun er jo slet ikke er på deres nivaeu, følelsesmæssigt. På denne skole, er der absolut ingen grænser eller læring er også voldlig, og meget grim i sit sprog. Nede på skolen, er de andre elever voldelige overfor hende, hun er jo meget mindre end dem. De har rykket hende fra 5 klasse til 7 klasse, hvilket giver hende frustrationer.
Vi har også haft en familie vejleder på fra kommunen. I starten var han forstående og lyttede, lige indtil han havde modtaget papirer fra kommunen. Så det frabad vi. Han havde mere travlt med vores ægteskab og min sygdom. Det er jo ikke det vi vil have hjælp til, derimod til (Navn).
Vi skal have klaget til ankestyrelsen, da en advokat mener, vores sag har været alt for langvarig samt at der ikke er ydet den hjælp (Navn) og vi som familie har brug for. Nu er skolen hun er på også sikker på at (Navn) vil have bedst af at bo der. Det er en skole med anbragte børn, hvor familien ikke kan tage sig af dem. (Navn) oplever hver dag konflikter mellem de andre elever og deres lærer. Det er det helt forkerte sted til vores pige, og hun bliver mere og mere mærket af det.
(Navn) reagerede igår på en lille bitte ting, som at hun skulle gøre sig færdig til at gå i seng. Den reaktion vi så hos hende, har vi aldrig set før, og den afspejlede hvordan konflikterne er på skolen, og hvordan de ældre elever ingen respekt har for voksne. Det tog 3 ½ time, før vi kunne komme ind til hende, vi måtte ikke røre hende, hun ville ikke tale med os, og sproget var skrækkeligt. Min lille pige, kunne jeg slet ikke kende

Hvordan når vi dog helt derud?

I mange sager mangler indsatserne totalt, men i andre er de direkte skadelige for barnet.

Vi ser, hvordan vores børn har det svært, og ser så de gradvis bliver dårligere og dårligere til det direkte skadelige. Måske ikke pga. manglende hjælp, men især på den forkerte.


Vi fik vendt nogle tanker, bekymringer og galle, hvorefter hun skrev.

Hvad er det dog der er sket i din sag? Jeg frygter det går samme vej, for os. Man kæmper med næb og klør, og ingen lyttet til det man siger.

Og det er rigtigt. Vores egen sag er kørt helt af sporet for forvaltningen. Som netop har haft den samme tilgang. Des mere der bakkede os op som familie og det vi så hos vores barn, jo mere krigerisk og modbydelig blev både sagsbehandler og selve sagsbehandlingen.

Igen blev den lagt over på mor, som værende et problem. Vi har absolut ingen støtte modtaget trods vores barn har adskillige diagnoser. Sagsbehandler mener simpelthen, at vores barn vil trives fint i en almindelig folkeskole, hvis bare de anbringer, så mor ikke er en del af barnets liv mere, med så lidt samvær som overhovedet muligt. Det skal siges, at jeg (mor), ikke har diagnoser eller på anden måde er psykisk uligevægtig, men faktisk er ganske ressourcestærk.

Senere på dagen fik jeg en dejlig snak med en mor til 3 piger med autisme. Det er faktisk første gang jeg taler med en anden mor, som selv har piger med autisme, og for første gang behøvede jeg ikke forklare mig, eller forklare hvad der var svært. Det var bare sådan det er. Tænk, sådan må det være for andre forældre, at tale om deres børn. Det har jeg ikke oplevet. Jeg har har altid skulle forklare og forsvare vores barn. Det var de samme problemstillinger. Skoler der ikke forstod, som laver status og forklarer hvor fint det hele går, alt imens vi hjemme ser vores piger få det værre og værre. Den manglende forståelse, den manglende støtte. Hvordan man selv må betale for autisme konsulent eller psykiater for at give vores børn den hjælp og forståelse de har brug for.

Egentlig er det vel ikke så underligt, at der findes mange vrede og udadreagerende børn i dagens Danmark. Hvis vi behandlede dem pænt, lyttede til dem, anerkendte dem, som dem de nu engang er, finder Deres skønheder, og løftede i flok, så ville mange vrede børn, være mindre vrede og mere glade børn.

Som den første mor skrev:

Det er helt ude i hampen, med systemet. Hvordan er det kommet så langt ud??

Jeg kan kun give hende ret.....



Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus


lørdag den 11. februar 2017

HVAD VIRKER BEDST? FOREBYGGENDE INDSATS ELLER ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

I mange af sidens sager, har der ikke været lavet forebyggende indsats. Det SKAL der inden man må skride til en anbringelse. En anbringelse må KUN komme på tale, når alt andet er forsøgt og indsatsen ikke har haft virkning.

Sådan fungere det ikke i praksis.

I nogle kommuner, vil det for forvaltningens side mere handle om, at bevise, at det er i hjemmet eller ved forældrene, at der skal findes fejl. De bruger oceaner af ressourcer på dette, det er både mere tidskrævende og dyrt end en målrettet støtte ville være. Det er svært at se fornuften i dette.

Måske nogle af sidens læsere kan komme med forslag til, hvorfor der er denne skævvridning.

Ikke underligt at barnet ikke kommer mere i trivsel. Der er ikke borgerindragelse (som der skal være), og i nogle af sagerne sættes mange forskellige tiltag i gang, som mere er belastninger end egentlig hjælp. Barnet får det værre og værre. den foranstaltning der skal ydes, SKAL være den mindste indgribende i barnets og familiens liv.

Derfor kan det undre mange, at det lige nøjagtigt er det modsatte der sker.

Hvorfor vælger mange at skole støtte i almindelig folkeskole er for dyrt? Forvaltninger vælger i stedet at køre åre lange sager, barnet mistrives mere og mere, og kommer mere og mere bagud. Når det er kørt helt galt, skal der sættes en dyr specials skole eller behandlingsskole ind for at genoprette der barn, der fra start blot manglede nogle støtte timer. Hvis forvaltningen heller ikke vil bevilge dette, så står man i en anbringelse.

Anbringelser er dyre, men specialskole tilbud er meget dyrere. det begynder at handle om økonomi. Det er ikke lovligt. Der må ikke være økonomiske overvejelser i de tilbud der kan hjælpe barnet til bedre trivsel. Alligevel er det sådan det fungere.

ALT skal være prøvet. Dvs. har du et barn med diagnose, vil det betyde, at fx. medicinering skal være forsøgt. Der skal evt tilbydes støtte i hjemmet, i skolen eller begge steder. Der kan være behandlinger som skal være forsøgt. ALT skal være forsøgt.

Det sker ikke.

Sidens bruger har en sag, hvor der intet  målrettet støtte har været. Ingen støtte timer i den almindelige folkeskole. Ingen behandling eller medicin til en somatisk invaliderende sygdom. Ingen medicinering for ADHD, ingen psykolog samtaler. Ingen støtte til familien i hjemmet. Ingen transport eller refusion for egen kørsel, (Barnet tør ikke selv), Ingen supervision. Ingen rådgivning i forhold til barnets diagnoser. Hverken til de fysiske eller psykiske. INTET. Barnet fik det ikke bedre. Har været udsat ikke kun offentligt omsorgssvigt, men så sandelige og flere offentlige overgreb. I dag er barnet anbragt UDEN nogen form for hjælp til hverken barn eller familie.

Det er ulovligt!

Sagen er fyldt med formodninger, fordomme, injurier og procedurefejl.

Et barn skades i øjeblikket af forvaltningens inkompetance og magt misbrug.


Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.

Der er ikke lavet særligt meget forskning på området omkring anbringelser, hvilket er mærkeligt, i betragtning hvilken økonomisk samfundsbyrde det er, for slet ikke at tale om den menneskelige. Hvad sker der fremadrettet for de børn, som blev anbragt i stedet for støtte? Fik de det bedre, eller blev deres liv slået helt ud af kurs? Forblev der et godt forhold til deres biologisk familie? Fik de en bedre skolegang? En uddannelse, et godt job? Blev de rustet selv at blive gode og omsorgsfulde forældre, eller udviklede det i stedet det man kander den sociale arv? Den sociale arv som forvaltninger nyder at læne sig op af, trods det er modbevist at have en effekt.


Man kaster hovedkuls børn og unge ud i uro, ny mistrivsel, savn til forældre og resten af familien. En turbulent tilværelse, hvor de fleste behøver ro.

”Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidigt vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker,” siger Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen.



Og det er jo undersøgt, at børn med særlige behov fx i forhold til udadreagerende adfærd, profitere mest af forebyggende indsats, og IKKE anbringelse.


Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.


Når man så ved at der er fundet resultater anbringelse versus forbyggende indsats, så kan det da virkelig undre os her på side, at man ikke følger resultatet. Hvorfor overhovedet lave undersøgelser, hvis resultat er ligegyldigt i de sager, som de er baseret på?


Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan forebyggende indsatser over for udsatte unge, når de unge forbliver i deres eget miljø, fungerer, sammenlignet med at anbringe de unge uden for hjemmet. Der er tale om forebyggende indsatser som fast kontaktperson, psykologsamtaler, familiebehandling og særlige skole-/dagtilbud.

 De er os en gåde, hvorfor forvaltninger arbejder som de gør. De vælger de dyreste, mest langtrukne og mest skadelige løsninger om og om igen.....


Citaterne er hentet her:
Det må være konklusionen fra SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd i deres undersøgelse af forebyggende foranstaltninger versus anbringelser.



mandag den 6. februar 2017

VI OPLEVER MEGET FORRÅELSE PÅ FORVALTNINGEN

- Redaktionen -


Prøv at sætte "sagsbehandler" ind i stedet for "mand". Og "enlig mor" som gruppen, så danner sig det billed, der sker i mange af sagerne på denne side.

https://blogonn.wordpress.com/2016/06/06/forraaelse-2/


Forråelse er et forsvar imod afmagts følelsen og skal i denne sammenhæng forstås som en proces, hvor mennesket bliver tiltagende rå, brutal, kold og kynisk i tanker og handling.
  1. Umenneskeliggørelse: Du begynder at tænke på personen som en gruppe i generel form. Ex. mænd, kvinder, børn, misbrugere osv., hvilket gør, at du skaber afstand mellem den enkelte og dig.
  2. Nedsat empati: Din medfølelse, begynder at blive nedsat.
  3. Dobbeltmoral: Du begynder at mene en ting i forhold til personen og samtidig mener du modsat/ anderledes, når det handler om andre personer, selv om det er samme situation.
  4. Legitimering: Du begynder at lovligøre din måde at handle og tænke på i forhold til personen.
  5. Reduceret ansvarsfølelse: Du oplever ikke det samme ansvar i forhold til måden du håndterer og handler på i situationen.
  6. Negativt sprogbrug: Du begynder at omtale vedkommende (den gruppe mennesker, som vedkommende repræsenterer) negativt.
  7. Positivt sprogbrug: Du begynder at vende det positive, som noget negativt imod personen.
Et konkret eksempel kan være: Du er vred på din mand( for nemheds skyld skriver jeg mand, du.... LÆS HELE ARTIKLEN HER

fredag den 3. juni 2016

PROPORTIONALITETS PRINCIPPET, BETYDER MINDST MULIG INDGRIBEN

- Redaktionen -


En af de ting som forværre og chikanere familier er, at hver gang der kommer en underretning til forvaltningen, begynder det hele at køre i ring. Det er som om, sagen starter forfra for hver gang. 


Jeg forstår godt, at det går så galt i nogle kommuners B&U forvaltning, hvis de - som i nogle kommuner - har en politik om, at ALLE underretninger - uanset hvor tynde - åbenlyst forkerte eller useriøse de er (Læs: Chikane) - skal håndteres med opstart af sag, hjemmebesøg og samtaler med såvel forældre som børn - hver gang - også selvom det tidligere flere gange er afdækket og påvist at der ikke er hold i underretningerne.
Suk!!! Hvad blev der lige af proportionalitetsprincippet og den sunde fornuft?
Citat: Mette Valentin, Socialrådgiver 


De få men rædselsfulde sager med misrøgt, incest, og overgreb der har været i mediernes søgelys det seneste årti, har forværret retssikkerheden for resten af befolkningen, og de mange børn der lever i velfungerende familier. Deres restsikkerhed er ikke eksisterende mere. Selvfølgelig skal de børn der lever i dysfunktionelle familier findes og hjælpes, men det bør ikke være på bekostning af hele resten af befolkningen og deres børn. Sådan er virkeligheden nu.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO