Viser opslag med etiketten Ankestyrelsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ankestyrelsen. Vis alle opslag

søndag den 27. marts 2022

SKYGGETAL LÆGGER ET SLØR OVER DET REELLE OFFENTLIGE OMSORGSSVIGT I BØRNEHANDICAP SAGER.

 © VORES BØRNS TRIVSEL





Det lyder slemt nok endda, men tallet er langt højere. Da der er et stort skyggetal. ☹️


1) Ankestyrelsen går i folkemunde som "Blåstemplings centralen" fordi de ofte blot godkender kommunens fejl, og dermed lovliggøre kommunes ulovlige afgørelse.


2) Mange børnehandicap sager er fordrejet fra en støtte sag vedr. handicap, til en tvangsfjernelse sag. Handicappet er taget ud af sagen, og den er fabrikeret og forfalsket til alt muligt andet, fx mistrivsel i hjemmet. Det er der flere årsager til. Bl.a manglende PPR, manglende viden omkring barnets handicap, forråelse og refusion fra staten ved anbringelser. Altså er handicap sagen ikke en handicap sag mere, men en anbringelse sag, og er ikke med i statistikken. Denne form for sager er både Astrid Krag og Mette Frederiksen blevet gjort bekendt med, men alligevel ønsker de bare flere anbragt. 

Tvangsfjernelse omgøres næsten aldrig i retssystemet.


3) De mange forældre som enten ikke har fået anke muligheden oplyst eller som simpelthen ikke har kræfterne til at kæmpe for retfærdig behandling mere. De er kørt trætte af kommunernes ulovlige sagsbehandling.


Tallet her i artiklen er derfor kun toppen af isbjerget. Et langt højere tal ligger skjult.


https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/sygt/9186869


//ADM.TEAM.VBT© 

VORES BØRNS TRIVSEL

#Ankestyrelsen

#Børnehandicap

onsdag den 29. marts 2017

ANKESTYRELSEN OMTALES SOM "BLÅSTEMPLINGS CENTRALEN" OG DET ER IKKE UDEN GRUND

- Redaktionen -


Ved vores sædvanlige surf'en rundt på Facebook, fandt vi denne kommentar i en status om Ankestyrelsen dog under et andet emne end anbringelse. 

Tillykke FN's Børnekonvention Ja, det er et ualmindeligt godt spørgsmål, der principielt bør prøves ved en domstol. Vi er kommet i besiddelse af en anden afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor næsten alt er gået galt i kommunens sagsbehandling. Men Ankestyrelsen fastholder alligevel B&U udvalgets afgørelse. 

"Ankestyrelsen er således kommet frem til samme resultat som børn og unge-udvalget 

MEN: 
- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om anbringelsessted (fejl nr. 1 – ret væsentlig må man sige)!!

- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om tilrettelæggelse af samværet mellem XXX og XXX (ikke engang samvær mellem barn og forældre har kommunen været i stand til at fastsætte til gavn for barnet jf. barnets reform)!!

- Kommunen skal supplere handleplanen for XXX. (Handleplanerne var heller ikke fyldestgørende udarbejdet)

- Kommunen skal udarbejde en handleplan for XXX. (Plus, der mangler en handleplan for forældrene)!! 

- Kommunen skal supplere den børnefaglige undersøgelse af XXX med inddragelse af VISO ekspertise. (ret væsentlig)

- Kommunen skal gennemføre den supplerende undersøgelse, før der træffes afgørelse om anbringelsessted (udtryk for manglende tillid til kommunens faglige dømmekraft)

Stort set ALT er således gået galt for den pågældende kommune, men alligevel fastholder Ankestyrelsen anbringelsen af barnet baseret på mangelfulde undersøgelser eller endnu ikke udarbejdede undersøgelser. 

Retssikkerheden for børn og forældre i Danmark er ikke-eksisterende!!

Denne afgørelse er så genkendelig, fordi den er så langt fra, at nogen kan begribe det. Ikke underligt at Ankestyrelsen bliver kaldt "Blåstemplings centralen"

For hvordan kan man være enig i B&U afgørelsen, at barnet skal fjernes hjemmefra, når så mange og vigtige undersøgelser er totalt fraværende i sagen. Hvad har de reelt at anbringe på?

INGENTING!

Denne afgørelse burde råbes ud fra Rådhusets tag. Det er så grelt.

Vi kan genkende denne afgørelse, fordi det er en sag, som vi har skrevet rigtig meget om. Skolesagen der kørte helt og aldeles fra forvaltningen i København. Hvor PPR konstant har påstået, at det er et velfungerende barn der tilhøre en almindelig folkeskole. Et barn der nu sidder på en behandlingsskole med flere diagnoser og traumer. Et barn der sidder angst på en døgn institution, fordi forvaltningen ikke har lyttet til eller troet på forældrene.

Til de punkter der her er remset op fra Ankestyrelsen kan nævnes et par mere.


  • Barnet skal færdig udredes inden det må flyttes videre. 
  • Der skal laves en forældre kompetance undersøgelse.

ALLE påtale punkter er noget, der skal være udført INDEN en anbringelse. Hvordan kan Ankestyrelsen så være enige i, at anbringelse er det rette?

Samtidig har forvaltningen tilsidesat en tidligere princip afgørelse fra Ankestyrelsen. Den kan du også finde her på hjemmesiden.

Se nogle af de andre indlæg om sagen her på siden:


KAN MAN KALDE DET KIDNAPNING?

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I ANBRINGELSES SAG





Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
DONER




Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus




lørdag den 4. marts 2017

FLERE KLAGER i 2016 OVER SPECIAL-UNDERVISNING I FOLKESKOLEN.

- Information - 


Flere klagede over specialundervisning i folkeskolen i 2016 


 I 2016 fik Klagenævnet for Specialundervisning langt flere klager over kommunernes afgørelser om specialundervisning end året før. Det viser den seneste årsrapport fra nævnet. 

28.02.2017
 I 2016 klagede 365 borgere over specialundervisning. Det er en markant stigning på 26 procent i forhold til året før, hvor 289 borgere klagede. Det viser nævnets årsrapport for 2016.

 I 2016 var Klagenævnet for Specialundervisning enigt i 31 procent af kommunernes afgørelser om specialundervisning. Det er et fald i forhold til 2015, hvor tallet var 42 procent. Der blev også ændret flere af kommunernes afgørelser i 2016. Her ændrede nævnet 26 procent af sagerne, mens tallet i 2015 var 22 procent.

 Flere klager fra forældre til ordblinde 

 Nævnet fik igen i 2016 flere klager fra forældre til ordblinde børn. Nævnet har ændret kommunens afgørelse i 60 procent af sagerne om ordblinde børn.

 Se mere om nævnet

Årsrapporten viser, at der fortsat er mange sager med formelle fejl. Der var formelle fejl i 69 procent af sagerne i 2016. Det er dog et fald siden 2015, hvor tallet var 78 procent. De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne, eller at afgørelsen slet ikke er begrundet.

 Nævnet vil nu lave skabeloner med eksempler på afgørelser, som opfylder kravene til en begrundelse og klagevejledning. Skabelonerne vil blive lagt på nævnets hjemmeside, så kommuner og skoleledere har mulighed for at bruge dem til inspiration, når de skal skrive afgørelser.

 Se hele årsrapporten

Sidst opdateret 28.02.2017


Teksten her er hentet på Ankestyrelsens hjemmeside. Du finder det HER.

(Du må gå via de to link videre, da man i følge citat lovgivningen, ikke må tage hele tekster.)



Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

fredag den 24. februar 2017

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN, OMKRING "FRIVILLIG" ANBRINGELSE

- Information - 


Den fulde tekst
Ankestyrelsens principafgørelse 76-16 om anbringelse med samtykke - tidsbegrænset anbringelse - ophør af anbringelse - hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
Resumé:
En anbringelse af et barn eller en ung skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år. Kommunen skal tage konkret stilling til, om formålet med en anbringelse er opnået, før et barn eller en ung kan hjemgives.
En handleplan for støtteforanstaltninger til et barn eller en ung skal angive indsatsens forventede varighed, men det betyder ikke, at en anbringelse på forhånd må begrænses til en bestemt periode. Kommunen kan ikke på forhånd vide, om formålet med anbringelsen kan nås inden for denne periode.
Kommunen skal altid træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, inden et barn eller en ung hjemgives. Kommunens sagsbehandling i forbindelse med en hjemgivelse skal afspejle, at der er indhentet de nødvendige oplysninger, og at man har foretaget den nødvendige udredning af den aktuelle status på anbringelsesgrundlaget. På baggrund af dette materiale skal kommunen foretage en faglig vurdering af, om barnets eller den unges trivsel og udvikling fremover i det væsentlige vil kunne varetages af forældremyndighedsindehaveren.
I den konkrete sag besluttede en kommune at anbringe en 12 årig pige med en sanseforstyrrelse i 2 måneder hos pigens kontaktperson. Pigens mor samtykkede til anbringelsen. Pigen selv var uenig og påklagede afgørelsen. Formålet med anbringelsen var, at pigen blev sikret en stabil skolegang, at hendes støttebehov blev udredt nærmere, og at hun blev beskyttet mod, at moderen inddrog hende i sagen, herunder gjorde hende bekendt med indholdet af forskellige underretninger. Kommunen anbragte pigen for en periode på 2 måneder og hjemgav hende efter, at der var truffet afgørelse om hjemgivelse. Kommunen havde ikke taget stilling til, om der fortsat var et anbringelsesgrundlag eller om formålet med anbringelsen var nået. Kommunen havde ikke i afgørelsen om hjemgivelse fastsat en hjemgivelsesperiode.
Lovgivning:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016 - § 68, stk. 1, § 68, stk. 2 og § 68 stk. 4.
Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en tidsbegrænset anbringelse er forenelig med servicelovens bestemmelser om ophør af en foranstaltning og reglerne om hjemgivelse.
2. Reglerne
Lov om social service § 68, stk. 1, fastslår, at foranstaltninger efter § 52, stk. 3 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år.
§ 68, stk. 2, fastslår, at et anbragt barn eller en anbragt ung først kan hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har fraveget udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
3. Andre principafgørelser
Ankestyrelsen har andre principafgørelser på området vedrørende hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Vi henviser til principafgørelser 18-16.
4. Den konkrete afgørelse
Du har klaget over kommunens afgørelse om at du anbringes uden for hjemmet i 2 måneder med samtykke. Kommunen afgjorde sagen den 15. januar 2016.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
 Kommunens afgørelse om anbringelse af dig uden for hjemmet med samtykke gælder ikke.
Det betyder, at vi ophæver kommunes afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke må iværksætte en anbringelse uden for hjemmet, som er tidsbegrænset til to måneder.
Kommunens afgørelse er derfor ugyldig.
Vi har ikke i øvrigt taget stilling til, om der er grundlag for at anbringe dig uden for hjemmet med samtykke.
Hvad er afgørende for resultatet
Kommunen beslutter i afgørelse af 15. januar 2016 at iværksætte en tidsbegrænset anbringelse i perioden fra den 20. januar 2016 til den 20. marts 2016.
Kommunen kan ikke på forhånd vurdere, om formålene med din anbringelse er opnået efter en bestemt periode. Vi finder derfor, at en tidsbegrænset anbringelse ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 1.
Grunden til dette er, at en iværksat foranstaltning, først kan ophøre, når formålet er nået, hvis formålet ikke længere kan opnås, eller når den unge fylder 18 år jf. serviceloven § 68, stk. 1.
Vi bemærker desuden, at kommunen den 4. april 2016 har truffet afgørelse om hjemgivelse uden at tage stilling til anbringelsesgrundlaget og uden at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, når kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. Kommunens afgørelse af 4. april 2016 om hjemgivelse af dig, er derfor ikke i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 2.
Grunden til dette er, at kommunen i en afgørelse om hjemgivelse skal tage stilling til, om anbringelsesgrundlaget ikke længere eksisterer. En afgørelse om hjemgivelse, der ikke belyser, hvorfor der ikke længere er et anbringelsesgrundlag, er ubegrundet. Væsentlige mangler ved sagsbehandlingen om hjemgivelse, herunder et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, vil betyde, at afgørelsen om hjemgivelse ikke er gyldig.
Kommunen skal desuden fastsætte en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage til 6 måneder, men må ikke vare længere end formålet med fastsættelsen af perioden tilsiger. Kommunen skal foretage en konkret og begrundet vurdering af formålet med hjemgivelsesperioden i det enkelte tilfælde. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har valgt at fravige udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Om reglerne
Betingelserne for, at en anbringelse kan ophøre er, at formålene med anbringelsen er opnået, eller at anbringelsen ikke længere opfylder sit formål.
Kommunen skal, inden et barn eller en ung hjemgives, træffe afgørelse om hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode jf. serviceloven § 68, stk. 2 jf. stk. 4. Kommunen kan ikke undlade dette, fordi anbringelsen er tidsbegrænset.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen´

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184810





NB: Det kan oplyses, at det var sagsbehandler selv, der via børnesamtaler involverede pigen i sagen. Det samme gjorde den støttekontakt person som i perioden var pleje. Mor havde ikke inddraget pigen i egen sag. Derudover havde barnet ønsket støtte i skolen, men forvaltningen havde ændret børnesamtalen til, at barnet ønskede støtte i hjemmet.


lørdag den 11. februar 2017

BARNETS OG FAMILIENS PROBLEMATIKKER SKAL VÆRE AFDÆKKET INDEN EN ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

DET ER DE I MANGE TILFÆLDE IKKE.



Noget af det der er skræmmende er, at sidde og læse artikler, som er aktuelle, tror man, og så viser det sig, at de er op til 10-15 år gamle, og intet er ændret til det bedre :(

Her er uddrag fra en artikel fra 2009 omkring retssikkerheden i børne og unge sagerne.


AFBUREAUKRATISERING En 13-årig dreng mistrives i sit hjem, hvor han bor alene med sin mor, der har massive psykiske og fysiske problemer. Efter en psykolog påpeger, at situationen ikke er holdbar, vælger kommunen at anbringe drengen – med moderens accept – uden for hjemmet. Men anbringelsen er, ifølge Ankestyrelsen, forkert, fordi kommunen ikke har undersøgt drengens problemer, før han blev fjernet fra hjemmet. Kommunen forklarer, at »på grund af arbejdspres« har den ikke haft tid til at undersøge drengens problemer til bunds med en såkaldt § 50-undersøgelse, som ellers er lovpligtig.

Eksemplet er langt fra enestående. Den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer kommunernes sagsbehandling af anbringelse af børn og unge, viser, at der i knap hver tredje sag om anbringelse af børn ikke udarbejdes en grundig undersøgelse af barnets situation. En undersøgelse, der ellers er lovpligtig, og som der ifølge Ankestyrelsen ikke bør undervurderes.

»Undersøgelserne er et fantastisk vigtigt redskab, for de kvalificerer vores viden om barnets situation, og undersøgelsen er nødvendig for at lave en god handleplan. Hvis de to ting ikke er i orden, så vil man famle i blinde i forhold til at give barnet de bedste løsninger,« siger børn- og ungechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster. Du kan læse hele artiklen HER 


Havde denne dreng egne problematikker, der skulle tages hånd om? Var det udelukkende moderens? Kunne han have nogle arvelig diagnoser som moderens? Det ved man ikke, for han blev ikke undersøgt, blot fjernet fra hjemmet. Kunne man have hjulpet, så han kunne blive hjemme, trods moderens udfordringer? Det ved man heller ikke. Det blev ikke undersøgt. Fik han det rigtige opholdssted? Det rigtige skoletilbud? Det ved man så heller ikke. Det blev ikke undersøgt.


________________________________________


I artiklen omtales en §50 undersøgelse, som skal afdække både barnet, familien og skolen/institutionen, samt hvad der fungere, hvad der kan bedres og hvad der er bekymrende. Det er virkelig vigtigt, at denne udføres korrekt, ellers gør den mere skade end gavn. Det kan du læse mere om her i dette indlæg fra vores egen side : En forfejlet §50 er årsag til års hetz mod familie.

mandag den 7. november 2016

ANKESTYRELSEN GIVER 12 ÅRIG MEDHOLD I KLAGE OM ANBRINGELSE

____________________
Redaktion / Ann


En del af sidens familier trues med anbringelse af deres børn med særlige behov. Denne sag ingen undtagelse. Familien trues med tvangsanbringelse af deres barn med særlige behov. Årsagen er at ingen fagpersoner i skole og fritidstilbud ser hverken barnet eller barnets behov.

Sagen ender med en "frivillig" anbringelse for at skåne barnet mest muligt. Barnet anbringes i en familie uden plejetilladelse. 

Barnet lider at angst, - største frygt er anbringelse. 

Barnet klager til Ankestyrelsen. 

Efter knapt et år, falder afgørelsen ud til barnets fordel. Sagen har trukket ud, da det blev en principafgørelse. Ankestyrelsen giver barnet medhold.

Kommunens afgørelse er ugyldig.

Problemet er, at sagens afslutning kom knapt et år for sent. Barnet nåede at være anbragt med skader til følge. Kommunen satte også en tvangsudredning i gang gennem børne psykiatrien. Et presset, angst og traumatiseret barn blev presset yderligere, så voldsomt, at det endte med en indlæggelse på Børne- og Unge psykiatisk.

Afgørelsen er givet udelukkende på baggrund af paragraffer, uden hensyntagen til, at barnet samtidig har særlige behov. Dvs selve proceduren var ulovlig.

I dag har barnet 4 diagnoser, en grænse diagnose, angst og skader efter anbringelse.

Barnet har helt fra begyndelsen haft behov for særligt tilrettelagt skoletilbud, men har udelukkende haft folkeskoletilbud, hvilke har forværret barnets sygdomme og trivsel.

Nu tilbydes barnet et behandlings skole tilbud for at rette op på skaderne, inden det forventes, at barnet kan fungere optimalt i almen skole igen. (Det har barnet aldrig kunne.) Barnet har fra skolestart haft behov for skole støtte / special skoletilbud.

Teamet bag Børn og Unge med særlige behov, vil gerne lykønske med sejren, selvom det kom alt for sent. Vi ønsker alt vel fremover.

UPDATE:  Uge 1 - 2017
Forvaltningen har brugt den psykiatiske tvangs udredning til, at indstille til endnu en anbringelse. Barnet var bestemt ikke i trivsel på daværende tidspunkt, og det bruger forvaltningen nu til, at tvangsanbringe endnu en gang. For nyligt blev der sat støtte ind til barnet for første gang nogensinde. Det har ikke tidsmæssigt været et forløb man kan måle på. Alt er stadig ikke forsøgt, som loven foreskriver. Der er stadig ikke et reelt anbringelses grundlag. 

onsdag den 26. oktober 2016

PRINCIPAFGØRELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE

_______________
Redaktion


En af de ting vi familier kan have gavn af, er Tabt ArbejdsFortjeneste (TAF). Umiddelbart virker det til, at familier får meget forskellig TAF, derfor er her en principafgørelse omkring dette.


Ankestyrelsens principafgørelse 69-16 om tabt arbejdsfortjeneste - enkeltdage – kontrolbesøg - handicappet barn

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO