_____________________
Fru Brun
Nu må jeg vist på banen her på siden.
Jeg sidder i dag, som så mange gange tidligere, at kopiere alle intra beskeder over og gemme. Det er virkelig en af de ting, som kunne forbedres i det Intra system. Hver gang man skifter skole, mister man hele dokumentationen, og med sager gennem flere år, er det bare så vigtigt, at have alt på skrift. Jeg undres til stadighed over, at man ikke kan sætte et "flueben" i en box, og så få sendt skole-intra beskederne som mail i sin private indboks. Hvor ville det dog lette meget.
Endnu engang bruger jeg dagevis på at kopier og videresende til mig selv.
Jeg er virkelig trist i dag. Gennemlæst flere beskeder og svar fra skolen. Trods jeg ved hvor meget modstand der har været fra skolens side, til at se tingene rigtigt, så gør det alligevel ondt at gennemleve det hele endnu engang.
Beskeder hvor jeg beskriver de problemer omkring undervisningen som jeg ser. Problemer der gør mit barn mere syg og dermed øger fraværsprocenten. Det ufleksible "sam"arbejde fra skolens side. De ture ud af huset som har været så frygtelig svære, at få rette forståelse for. Sygemeldinger som de påstår, at de ikke har modtaget, men allerværst var det, da jeg nåede min besked, om at tage godt vare på mit barn, som havde været på Psykiatisk skadestue fordi grænsen var nået (for længst), og at Psykiatisk skadestue havde givet instrukser om, at lytte til mit barns advarsler, når grænsen var nået, behovet for at stikke af var stort, og gøre det som enhver forældre frygter allermest. Kommentaren fra skolelederen var som et slag i hovedet....
Vi har igennem en længere periode oplevet at X har trives utrolig godt i skolen, hvilket vi naturligvis er glade for at se.
Hvis X har dage der er svære er hxn altid velkommen til at henvende sig hos mig, hvis hxn oplever at det kan være svært i klassen. Mht de forskellige farver, så har jeg bedt teamet om at sende X over til mig, i fald hxn får det så dårligt som koderne angiver. Men som sagt har vi længe ikke oplevet andet en x der er glad og som er begyndt at tage fra i undervisningssammenhænge.
Vores opgave som skole er at orientere om den hverdag som eleverne indgår i i skolen og hvad vi ser i den sammenhæng.
Hvordan pokker kan en skoleleder være så blind??? Barnet ønsker ikke at leve mere, det er for svært i skolen. Hxn er utryg ved den leder, som her skriver, at X bare kan komme til hende!
For slet ikke at tale om den undervisning, som lederen påstår går rigtig godt.
Det viser sig nu, at X intet har lært i de år på denne skole!
FAGLIGHED, om jeg må bede!
Hvordan kan man lægge så meget ansvar, magt og vægt på skole udtalelser, når de er så himmelråbende langt ude i skoven???
Mit barn knækkede sammen under den totale mangel af faglighed. Det er mit barn, som nu skal kæmpe sig tilbage til livet og en hverdag som er stort set smadret i stumper og stykker.
Trods jeg nu er bekendt med en hel del diagnoser på mit barn, og jeg forventede en reaktion i mig selv, så er det stadig sorgen over denne behandling, af både mit elskede barn og familien, der fylder mest.
Hvornår der bliver plads til at sørge over det, som er det mest naturlige, vides ikke. Nemlig at mit barn har det så svært og har så mange udfordringer i sit liv. Det gør ondt. Sorgen kan stadig ikke bearbejdes, fordi alt det andet fylder for meget.
