MÅLRETTET STØTTE KAN YDES TIL PLEJEFAMILIEN, MEN IKKE MENS BARNET ER HOS FORÆLDRENE

- Redaktionen / Brev / Case -

Vi modtog endnu en beretning. Det er ikke første gang vi erfarer, at den hjælp der udebliver for familien, pludselig sættes i værk, samtidig med at barnet anbringes. Vi kunne godt tænke os, at få belyst årsagen. Er det fordi plejefamilier tages mere seriøst? Er det for at "bevise", at når barnet er væk fra familien, så trives det pludseligt fint? Tankerne er mange, hvorfor det er sådan at systemet fungere i Danmark.



Min søn blev testet da han var 4. Jeg ved ikke hvad den test hed, men de mente ikke han havde autisme, og der lagde de også vægt på, at han og mig havde en god kontakt og at han godt kunne holde øjenkontakt. Men han fik diagnosen lettet mentalt retarderet og ville have haft fået diagnosen selektiv mutisme (angst for at snakke i forskellige situationer), hvis han havde været normal fungerende.

Denne gang skulle det blive mere besværligt at få ham udredt.

Vores skolepsykolog ville ikke sende en henvisning, da hun ikke mener der er nogen problemer (det mener hun ikke der er med nogen børn) Men fandt så ud af, at man kunne gå i gennem egen læge, så vi fik fuld aktindsigt i hans papir, som lå hos ppr som blev sendt med, men den blev så afvist. Jeg kontaktede så autisme foreningen og spurgte hvad vi kunne gøre og de fortalte, at vi kunne få lægen til at sende henvisning længere oppe i landet, men samtidig fandt jeg også ud af at børne sagsbehandleren også kunne lave en henvisning. Så min familiekoordinator, fik samlet alle papir sammen, som hun kunne finde og sendte det derop og så ville de godt se os.

Og så spurgte de os om et par ting og lægen tog William med ind i et rum, mens psykologen stillede os nogen spørgsmål, og hver gang jeg forsøgte at fortælle, hvad jeg så hos min dreng, blev vi afvist med, at der er ikke noget der hedder autistiske træk, enten har man det eller også har man det ikke. Og han kan forstå ironi og holde øjenkontakt, så han havde det ikke.

Jeg er 99 % sikker på han har noget autisme, da min mand arbejder med voksne der er mental retarderet og har autisme og der er rigtig mange lighedstræk.
Vi kender en som arbejder med tilsvarende og hun har også et voksent barn, som er lettet mentalt retarderet, har ADHD og først nu har fået diagnosen autisme oven i.
Min dreng aflastning siger det samme og hun har også været handicaphjælper for et andet barn med autisme. Og de alle kan se det hos ham.

Nå men vi valgte, at han skulle udredes igen i håb om, at han fik diagnosen, da det så havde været nemmere at få et ordenligt skole tilbud til han, da han reagere voldsom lige så snart der sker den mindste forandring osv. Så Børne psyk valgte at holde et møde, hvor børne sagsbehandler, familiekoordinator, skolepsykolog, skoleleder og en lærer var inviteret, da de er enig i, at han ikke har det optimale skole tilbud og der fik vi at vide, at han skulle testes hver andet år pga sin udvikling og det er 3 år siden han sidst blev testet.

Nå men vi fik ikke så meget ud af mødet andet end, at han skulle testes og skolen skulle tænker over om det var det rigtig tilbud han havde.

Men da alt det, der har været sket siden min dreng blev 3,  har været så opslidende, så har vi nu valgt, at han skal i pleje og pudsigt nok, så mener den nye sagsbehandler, at der er nok i hans sag til, at han vil kunne visiteres til den speciel skole som ligger i vores kommune. Så nu venter vi på svar på det, men tænk at det først kan ske nu, hvor han bliver sendt i pleje og kommunen så overtager ansvaret for han trivsel.

Vi har en datter der er et 1 år yngre end William og er normal fungerende.

Jeg er så vred over vores situation, at vi har været nød til at "opgive" vores søn, fordi at alle instanser svigter, når vi har bedt om hjælp. Og nu hvor vi endelige har fået lidt hjælp, så er det for sent. Har bedt om hjælp til ham siden han var 3, og har siden han blev født sagt, at der var noget galt, men alle slog det hen med, at der ikke var noget, han var bare et barn, der var lidt længere tid om det osv.

Hvis han bliver visiteret til et specielt skole tilbud, så har jeg overvejet, hvordan man kan få sat fokus på, hvordan det er så let, nå man først sender sit barn i pleje.
Jeg syntes det er fint der bliver sat fokus på det område.

Redaktionen takker for beretningen, og ønsker det bedste for familien og William (Navnet ændret)

Har du også lyst til at få din beretning på sitet, så kan du skrive til voresboernstrivsel@gmail.com

Arkiv

Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

FAMILIE MED 4 BØRN INCL SÆRLIGE BEHOV, UNDERRETTET I SÆNK. STADIG UDEN MÅLRETTET STØTTE

- Redaktion / Case / Brev -

Vi modtog en mail. endnu en familie der er ved at gå i opløsning af underretninger og manglende hjælp. Familien har 4 drenge, hvoraf alle 4 har særlige behov af forskellig art. Vi spurgte, om vi måtte dele deres beretning her på sitet, anonymt som altid, og det måtte vi gerne med ordene "Det må den godt, vi kan ikke mere som familie, og har brug for hjælp, men ikke fra kommunen..."


Uhhh har brug for støtte/hjælp, rase ud.

Kan ikke overskue, at skrive det hele lige nu.

Men alt i alt er vi en familie på 6.

4 drenge i alderen, tvillinger på (år) født 10 uger for tidlig, og hvor de begge har haft en hjerneblødning, største en grad 3, mindste grad 1. De begge har det godt og største er med aldersvarende, hvor den mindste er noget bagefter både motorisk og sprog, men ellers sunde og raske.

Så har vi en dreng på (år) og en på (år) ,

Far på 45 år mig selv/mor på 36 år.

Vi har været gift i (år) og kendt hinanden i ca 18 år.

Jeg er lige for et par mdr siden blevet udredt og fået diagnose add, og gua, og er i gang med medicin optrapning som går fint.

Vores søn  A har vi kæmpet en kamp med og gør det stadig, vi har næsten altid vidst han ikke var ligesom andre børn.

Han var ca 1 mdr gammel, da vi snakkede om han ikke var som andre børn, men 1. gangs forælder og følsom osv.

Han har altid haft et temperment, der siger spar 2, og ville sove 15-20 min og vågen 3-4 timer inden han faldt til ro, da han var baby.

Da han blev et år, 2år. og skulle sove til nat om aftenen skreg han hver aften, når han kom i seng 3/4 timer også selvom vi var hos ham.

Og som baby ville han ikke sove i lift eller noget, han ville ligge mave mod mave, mest ved mor men også ved far en gang i mellem.

Han skreg fra kl 16 til ca 20-21 hver aften, hvor sundhedsplejersken havde sagt, at det ikke var kolik og det samme sagde lægen.

Han startede så i børnehave, da han blev 3 år.

Blev tit ringede til da børnehaven sagde han var syg, når man så kom for at hente ham, havde han krudt i enden og rendte rundt i fællesrummet.

En dag jeg hentede ham, havde han kastede sten på en rude i børnehaven, som var gået i stykker.

I førskole gruppe står der i papir derfra, at han kunne ikke side stille og skulle holde øje med hvad alle de andre lavede.

Hjemme kunne vi som forældre ikke styre ham, han slog, bed og hørte ikke efter.

Han startede i skole. mens B går i børnehave.

I skolen går det ikke så godt, vi får besked, og besked, at han ikke kommer ind til timer, tager æbler fra nabohuset, svare lærer igen, lim bord over og under.

B er bagefter med sprog og motorik, så børnehaven kontakter kommunen.

Hvor der blev lavet en paragraf på begge unger .

Vi forklarede problemet med A, og sagde vores mistanke, som vi også hele tiden havde forklaret egen læge.

De vuderede os til at være en velfungerende familie, som ikke kunne imødekomme/sætte grænser til A så vi kom i et forløb der hedder duå (Red: De Unge År).

Som var fint til B, men overhovedet ikke til A.

I mellemtiden flyttede vi til (by) hvilket også betød A flyttede skole. Det gik faktisk  rigtig godt i starten, men vi kunne ikke få A til at lave lektier, hvilke blev til diskussion og han slog, spakede råbte og ødelagde betræk på hans seng, det der er syet på og ikke kan skiftes.

Vi lavede aftale med skolen, at han læste i skolen resten hjemme, kunne stadig ikke få ham til det, han havde fået et kateter i skolen, hvorfor ved vi ikke.

Har en fornemmelse, men stadig ikke noget, Så blev jeg gravid med tvillinger og som er født for tidlig, blev ringet op af skolen, at A havde haft en kniv med i skole, som mor skulle have sagt ok til, hvilket ikke er sandt. A er god til at fortælle historier, som ikke passer, hvilket skolen er klar over.

Jeg gik til psyk i (by) pga min dep. da jeg blev gravid, hvor de underrettede kommunen, at de ikke mente jeg magtede opgaven.

Det sidste møde vi var til på duå, fik vi også en underretning og det var samme dag, vi var udskrevet med tvillinger, at de mistrives begge fik mad og gylpede og lilletrold fik et par timer efter og sov hele tiden.

Sommer.

B startede i skole

Fik en underretning på vold efter noget tid pga han havde et blåt øje. Fordi han var faldet i søvn på kontorstol og faldt ned.

Var stadig i kommunen og hvor vi blev nedgjort som dårlige forældre, at mor var retarderet, og at vi havde akut brug for hjælp, så fik en hjemmehosser i ca 2 år 2 gange i ugen.

Vores sag var stadig åben i kommunen.

Og den ene underretning efter den anden kom fra skolen på A pga vold.

Hvilkede vi ikke kendte noget til.

Dagplejen lavede underretning pga tvillingerne tit var syge.

A begyndte ikke at komme ind til timer, svarede lærerene igen, kom i slåskampe, pjækkede lavede ikke noget i timerne, sad og brugte pc, tlf hvor lærerene ikke sagde noget til.

Vi fik besked fra skolen næsten hver dag.

Og var til møde på møde med skolen, men hvor de sagde, der ikke var noget med ham, men alligevel havde han et kateter bord for sig selv og udeblev fra timer, som han skulle have hjælp til, men de ikke havde et problem med ham.

Og til sidst valgte vi som forældre selv at betale for en udredning, da vi fortalte skolen dette kunne skolen lave en ppr vurdering og ja vi har en klog dreng, når han kun er ham og en voksen + kakao og nogle nye opgaver der interesser drengen og ikke skoletimer.

Før sommerferien 16 fik A. 2 diagnoser som vi selv har betalt udredning for.

Og hvor der står, at han går i en skole, hvor han ikke trives, og der skal indsættes pædagogisk indsats, men kan blive genhenvist hvis nødvendig.

Egen læge har sendt henvisning på henvisning som er afvist.

Vi fik så underretning igen fra skole på vold.

Som der heller ikke var noget i.

Til sidst valgte vi, at vores store dreng skal flytte skole, idet vi ikke kan få ham i skole, og når så ringer han grædende han vil hjem.

Da skolen fik det at vide begynde de, at lave underretning på B for vold i stedet.

Så vi valgte, at de blev flyttede begge til ny skole.

Som endelig går fint for A. Han skal skubbes igang med opgaver og gemmer sig under hans cap.

Tvillingerne går i børnehave i (by), de skal ikke gå i skole på (skolenavn), så når der var 6 mdr inden de skulle i skole blev de flyttede.

I januar mdr fik vi underretning igen. Det var så børnehaven, at den mindste af tvillingerne havde sagt far slår mig og mor, mor skulle være kastede hen af gulvet, far skifter mig hårdt, 3 underretning hvor man kan se at ordene er lagt i munden.

Kommunen kom og snakkede med mor & far.

Som ikke kunne genkende noget til det.

Men at kommunen skrev mor virkede aggresiv. Jeg grad og gik i køkkenet .

Far blev politiandmeldt.

Politiet henlagde sagen.

Kommunen troede det var sket børn siger ikke sådan noget.

De har været ude og afhøre de ældste drenge, hvor de har sagt, at de jo skal sige hvis nogen bliver slået derhjemme både børn og voksne .

Og de vil hjælpe.

Ældste søn har ingen tiltro til kommunen ligesom os og vil ikke snakke med dem.

Hvor kommunen har sagt til os, at vi skal sige, at vi har et godt samarbejde og de er for at hjælpe.

Jeg vil ikke lyve for mine børn, så vi sagde ikke noget.

Skolen har skrevet til mig. De har sendt en note til kommunen, idet der er sket en ændring at vores ældste reagere meget på den med vold og han har brug for hjælp.

Kommunen betragtede det som en underretning og endnu engang må manden tag selvbetalt fridag, da de forventer han er med.

Efter møde og de store kommer hjem, tilter den store, da kommunen havde været på skolen igen, han sagde: "Jeg vil ikke være her mere, jeg vil dø. Hvorfor kan jeg ikke få medicin, som andre med adhd."

Jeg ringede akut til lægen, vi skulle komme nu

Sagde hvad det drejede sig om, idet han grad og grad. Lægen sagde: "Nu må de fandme holde op på kommunen".

Kommunen har vuderet, der skal paragraf 50 på de 3 andre børn + børnehuset, vi har altid sagt ja. .
Men her blev det et nej, idet der ikke har været vold.

Og hvis ja, så fortolker de, at det er sket.

Og skal have hjemmehosser igen akut 2 gange i ugen.

Har så ikke hørt fra dem 1 mdr .

I fredags kom en ny underretning på den mindste af tvillingerne, hvor det er sexuelt. Han og en dreng+ pige i børnehaven skulle have leget tisseleg i børnehaven, og nu er det en politianmeldelse på os begge.

Da den største af tvillinger legede numseleg i børnehaven sammen med en anden dreng, kom der ingen underretning .

Og at kommunen siger ældste søn ingen dianoser har pga han ikke får medicin.

Vi har som forældre valgt at betale igen for en udredning, idet vores søn har brug for hjælp og ikke trives.

Ham vi var ved, var rystet over, at vi er blevet afvist og vil godt lave en henvisning, for alt indikere på adhd, 3 dianoser og medicin,

Han fik så melatonin for han bedre at kan sove.

Vi betalte regning

Og nu venter vi på, at henvisning bliver sendt efter påske.

Tvillingerne starter i ny børnehave til den 1.

Hentede dem fredag og kommer ikke i (navn) børnehave.

Hvad bliver det næste.

Det eneste vi gerne vil og har og gøre er, at få hjælp til vores ældste søn.

Så han og vi som familie kan få en hverdag, der er tålelig.

Vi har ikke brug for at blive nedgjort som forældre, og at det er jer, for jeres søn er sådan han fejler ikke noget osv.

Vi har aktindsigt på alt hvor (navn) skole skriver tilbage i 2010 de ikke kan håntere A. Og der skal støttelærer på.

Vi kan ikke mere som forældre og er tæt på og opgive alt.

Vores forhold, er der ikke og hvor længe der går, inden det hele er slut ved vi ikke.

Har optaget den mindste, når han bliver skiftet, hvor han siger av. Viste kommunen det, når kan han finde på og sige det.

Har møde optagelser mm.


Med venlig hilsen

Der var alt og en fustrende familie.

Der prøver at hænge sammen.


UPDATE 22.04.2017
Møde med tilbagemelding på §50, endte med at forvaltningen ikke mener, at A har de diagnoser som der ligger udredninger på. Dermed sættes ikke målrettet støtte ind. Hvis ikke familien tager imod den "hjælp" forvaltningen vil sætte ind, vil forvaltningen indstille til tvangsanbringelse.



(Brevet er redigeret anonymt, A og B er tilfældigt udvalgt og har intet med deres navne at gøre)

Vi takker for modtagelsen og ønskser det bedste for familien, og håber at de får den rette støtte

Har du også lyst til at få din beretning på sitet, så kan du skrive til voresboernstrivsel@gmail.com

Arkiv

Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

OVER HALVDELEN AF ANBRAGTE BØRN, ER ANBRAGT PGA. ADFÆRDS- ELLER SKOLE PROBLEMER

- Information - 

FAKTA OM ANBRAGTE BØRN:

37% er børn med adfærdsmæssige problemer.
29% er børn med skole relaterede problemer.

Dvs. over halvdelen af anbringelserne handler ikke om dårlig forældre evne.

Vidste du det?

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

FOLKESKOLENS SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIAL-PÆDAGOGISK BISTAND

________________

Information

Artikel er hentet HER på retsinformation.dk

Oversigt (indholdsfortegnelse)



Kapitel 1

Den specialpædagogiske bistand


Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


Kapitel 3

Ordningen af den specialpædagogiske bistand


Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever


Kapitel 5

Andre regler


Kapitel 6

Københavns Kommune


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


Kapitel 8

Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


Kapitel 9

Ikrafttræden



Den fulde tekst


Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand


I medfør af § 3, stk. 3, § 19 i, stk. 1, § 21, stk. 5, § 30 a og § 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:


Kapitel 1


Den specialpædagogiske bistand


§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:


1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.


2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.


3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.


4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.


5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.


6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.


Kapitel 2


Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


§ 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.


Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.


§ 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.


Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.


Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.


§ 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.


§ 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).


§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.


Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2.


§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.


Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3.


Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.


Kapitel 3


Ordningen af den specialpædagogiske bistand


§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.


Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.


Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.


§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:


1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.


2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.


3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.


§ 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.


Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.


§ 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.


Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.


Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.


Kapitel 4


Særlige ordninger for enkelte elever


§ 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.


Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.


Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.


§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.


Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5.


§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget.


Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9.


§ 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.


Kapitel 5


Andre regler


§ 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.


§ 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.


Kapitel 6


Københavns Kommune


§ 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a.


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


§ 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til,


1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og


2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.


Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.


Kapitel 8


Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


§ 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.


Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt.


§ 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.


Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet.


§ 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene.


Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet:


1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over.


2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner.


3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over.


4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl.


Kapitel 9


Ikrafttræden


§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves.


Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014


Christine Antorini


/ Ole Hvilsom Larsen

BØRN MED PSYKISKE DIAGNOSER STILLES DÅRLIGERE END BØRN MED ANDRE DIAGNOSER

- Artikel hentet HER på "Skole for mig" -

Skolebørn med psykisk sygdom er dårligere stillet end børn med andre diagnoser

72 procent af de børn, der har psykisk sygdom, kommer bagud i skolen. Det er dobbelt så mange som børn med andre diagnoser

Fravær på grund af sygdom og mangel på overskud. Det er nogle af de udfordringer, som børn med psykiske diagnoser står overfor. Faktisk kommer syv ud af 10 børn med psykisk sygdom bagud i skolen, fordi de ikke kan følge med i undervisningen – og det er dobbelt så mange som børn med fysiske sygdomme.

Det viser rundspørge gennemført blandt 1.298 forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i projektet Skole for mig under Danske Patienter.

Forskellen er markant, og det tyder på, at børn med psykisk sygdom har særlige behov, som skolen ikke formår at efterkomme. Når børnene kommer bagud i skolen, truer det hele deres uddannelsesforløb, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Falder ud af fællesskabet

Også i forhold til det sociale liv i skolen, er børn med psykisk sygdom dårligere stillet end børn med fysiske diagnoser. Seks ud af 10 børn med en psykisk sygdom kan hverken deltage i sociale aktiviteter i skolen eller uden for skoletiden på lige fod med deres kammerater – og mere end fem ud af 10 aflyser aftaler efter skole på grund af deres sygdom

Børn med psykiske sygdomme har brug for særlig støtte – og de har i høj grad brug for sygeundervisning i hjemmet, når de i lange perioder har svært ved at komme i skole. Det har de også lovmæssigt krav på, men desværre får de ikke undervisningen i praksis, siger Camilla Hersom

Skolerne har mulighed for at tilbyde sygeundervisning og supplerende undervisning i forbindelse med fravær. Men næsten ingen bliver tildelt de støtteformer, og mange børn må forsøge selv at læse op.

Rundspørgen viser desværre, at elever med psykiske sygdomme sjældnere kan indhente det tabte på egen hånd end børn med fysiske diagnoser. Derfor er det vigtigt, at skolen sørger for at følge op og støtte dem undervejs, siger Camilla Hersom.

Skolerne mangler viden

Når skolen ikke følger op, som loven angiver, at de skal, er det ikke af ond vilje. En undersøgelse gennemført blandt skoleledere på 14 af landets skoler viser, at de faktisk ikke er opmærksomme på loven og mangler viden om, hvordan de støtter børnene bedst.

Særligt udfordrende er det i forhold til børn med psykiske sygdomme, fordi der findes så mange forskellige diagnoser, og fordi lærerne har svært ved at gennemskue, hvor meget den enkelte elev kan overkomme.

Hvis manglende viden får betydning for, om et barn får den støtte, som det har behov for og krav på, så er det vigtigt, at skoleledere og lærere sørger for tale med sundhedsplejersken, PPR og barnets behandlere og forældre. Det er i det samarbejde, de henter viden og finder frem til at give barnet den støtte, der er brug for og som nytter, siger Camilla Hersom.

Børn og psykisk sygdom

Bliv klogere på de udfordringer, som især børn med psykiske sygdomme har i skolen. Du kan for eksempel læse om angst og depression hos skolebørn.

Læs mere om diagnosernes betydning for skolegangen her.


Mere fra rundspørgen, kan du læse om HER

SKOLEINTRA OG DOKUMENTATION

_____________________

Fru Brun

Nu må jeg vist på banen her på siden.

Jeg sidder i dag, som så mange gange tidligere, at kopiere alle intra beskeder over og gemme. Det er virkelig en af de ting, som kunne forbedres i det Intra system. Hver gang man skifter skole, mister man hele dokumentationen, og med sager gennem flere år, er det bare så vigtigt, at have alt på skrift. Jeg undres til stadighed over, at man ikke kan sætte et "flueben" i en box, og så få sendt skole-intra beskederne som mail i sin private indboks. Hvor ville det dog lette meget.

Endnu engang bruger jeg dagevis på at kopier og videresende til mig selv.

Jeg er virkelig trist i dag. Gennemlæst flere beskeder og svar fra skolen. Trods jeg ved hvor meget modstand der har været fra skolens side, til at se tingene rigtigt, så gør det alligevel ondt at gennemleve det hele endnu engang.

Beskeder hvor jeg beskriver de problemer omkring undervisningen som jeg ser. Problemer der gør mit barn mere syg og dermed øger fraværsprocenten. Det ufleksible "sam"arbejde fra skolens side. De ture ud af huset som har været så frygtelig svære, at få rette forståelse for. Sygemeldinger som de påstår, at de ikke har modtaget, men allerværst var det, da jeg nåede min besked, om at tage godt vare på mit barn, som havde været på Psykiatisk skadestue fordi grænsen var nået (for længst), og at Psykiatisk skadestue havde givet instrukser om, at lytte til mit barns advarsler, når grænsen var nået, behovet for at stikke af var stort, og gøre det som enhver forældre frygter allermest. Kommentaren fra skolelederen var som et slag i hovedet....

Vi har igennem en længere periode oplevet at X har trives utrolig godt i skolen, hvilket vi naturligvis er glade for at se.
Hvis X har dage der er svære er hxn altid velkommen til at henvende sig hos mig, hvis hxn oplever at det kan være svært i klassen. Mht de forskellige farver, så har jeg bedt teamet om at sende X over til mig, i fald hxn får det så dårligt som koderne angiver. Men som sagt har vi længe ikke oplevet andet en x der er glad og som er begyndt at tage fra i undervisningssammenhænge.

Vores opgave som skole er at orientere om den hverdag som eleverne indgår i i skolen og hvad vi ser i den sammenhæng.

Hvordan pokker kan en skoleleder være så blind??? Barnet ønsker ikke at leve mere, det er for svært i skolen. Hxn er utryg ved den leder, som her skriver, at X bare kan komme til hende!

For slet ikke at tale om den undervisning, som lederen påstår går rigtig godt.

Det viser sig nu, at X intet har lært i de år på denne skole!

FAGLIGHED, om jeg må bede!

Hvordan kan man lægge så meget ansvar, magt og vægt på skole udtalelser, når de er så himmelråbende langt ude i skoven???

Mit barn knækkede sammen under den totale mangel af faglighed. Det er mit barn, som nu skal kæmpe sig tilbage til livet og en hverdag som er stort set smadret i stumper og stykker.

Trods jeg nu er bekendt med en hel del diagnoser på mit barn, og jeg forventede en reaktion i mig selv, så er det stadig sorgen over denne behandling, af både mit elskede barn og familien, der fylder mest.

Hvornår der bliver plads til at sørge over det, som er det mest naturlige, vides ikke. Nemlig at mit barn har det så svært og har så mange udfordringer i sit liv. Det gør ondt. Sorgen kan stadig ikke bearbejdes, fordi alt det andet fylder for meget.

BARN MED ANGST FJERNET FRA HJEMMET

_____________________________

Redaktion / Ann

Det er med tristhed, at vi nu her på siden kan konstatere, at endnu et barn med særlige behov er fjernet fra hjemmet. 

Denne familie har kæmpet i årevis og søgt alverdens hjælp til deres barn. De har brugt formuer på selv betalt juridisk vejledning. Barnet fik det værre og værre i skolen og fik angst. Med angsten fulgte skolevægring. Der blev ikke tilbudt hjemme undervisning, som loven foreskriver, og nyt skoletilbud eller hjælp til at følge undervisningen, blev heller ikke sat i værk.

Familien stod med det hele alene, samt trusler om anbringelse.

Et barn der behøvede hjælp.

Ser kommunen virkelig dette som en hjælp til et angst barn?

Skolevægring handler ikke om, at børn ikke vil passe deres skole, men at de ikke KAN af forskellige årsager.

Igen er det hovedstadsområdet den er gal med.

Læs mere om skolevægring HER.

CASE 4: ÅBENT BREV OM FYSISK OVERGREB PÅ FOLKESKOLE

______________________

Cases

Facebook

Åbent brev om fysisk overgreb på folkeskole

Kære politikere. 

Jeg har tidligere skrevet til jer i denne sag vedrørende sagsbehandlingen i kommunen. 

Berith Zenia Fagergaard Damparken 

Borgmesteren har afvist vores henvendelse og sendt klage over skolechefen videre til denne, helt uden at tage stilling. Derfor nu denne appel til byrådet, i håb om større velvillighed og imødekommenhed, som sikrer vores retssikkerhed samt, at henvendelse af alvorligere karakter, som denne er: - behandles seriøst. Sagen drejer sig helt kort, om en hændelse på Hendriksholm Skole tilbage i 2013. Her bliver vores søn (dengang 9 år) udsat for et alvorlig fysisk overgreb fra en lærer på skolen. Læreren pacificerede vores dreng med fysisk magtanvendelse ved at presse hans hoved ned mellem hans egne ben og mod gulvet. Skolens ledelse benægtede efterfølgende, at hændelsen havde fundet sted. Magtanvendelsesrapporten blev først udfærdiget flere dage senere og der gik 11 dage før vi modtog den. Samme skoleledelse nægtede at gå ind i en nærmere undersøgelse af forløbet selvom skolens egne regler foreskriver samtaler og møder i sådanne tilfælde. Samtaler med barnet, har ikke fundet sted på skolen, og dermed slet ikke blevet hørt. 

Ændrede adfærd 

Vores dreng er født 3½ måned for tidligt og som konsekvens heraf ekstremt sensitiv og påvirkelig overfor stimuli. Derfor var det fysiske overgreb også en oplevelse, der katalyserede en adfærdsændring og påvirkede hele hans sociale liv, i forhold til skole og kammerater. Da vi løb panden mod en mur med vores henvendelse til skolen, rettede vi henvendelse til kommunens skolechef samt PPR. Vores behov var, at få klarlagt hændelsesforløbet og at vores søn genvandt tilliden til skolen og kom til at opleve ro og kontinuitet i sin uddannelse. Men her blev vi afvist af skolechefen, uden nogen begrundelse og PPR afviste ligeledes alle vore henvendelser grundet skolechefens udmelding. Da det derfor ikke var muligt at nå til klarhed omkring magtanvendelsen og dens konsekvenser for vores søn, så vi os derfor nødsaget til at politianmelde det fysiske overgreb. Politiet afviste vores anmeldelse, efter kontakt til skole og kommune. Man lagde til grund, at der ikke var konstateret blå mærker på kroppen, samt man lagde vægt på, at han gik i en specialklasse. Politiet opfordrede til at bruge SSP samarbejdet. Men denne mulighed afskar skolechefen os også fra. I stedet reagerede skolen, ud af det blå, med at skrive underretning til Rødovre Kommune, hvilket bevirkede, at der blev gennemført en §50 undersøgelse omkring vore evner som forældre. 

Dårlig håndtering 

Hele processen har været alt andet end befordrende for vores søns udvikling. Især henset til hans særlige behov for rolige og solide rammer – et forhold der er almindeligt kendt hos børn, der er født ekstremt for tidligt, nu ført ud i det ekstreme efter det fysiske overgreb. Skolens og forvaltningens dårlige håndtering og manglende konfliktløsning i de rette fora, var medvirkende årsag til lærerens fyring på grund af sygefravær. Skolens ledelse fratrådte i sommeren 2015. Vores søn fik det værre og værre i skolen og vi var ikke længere trygge ved at overlade ham i skolens varetægt. Konflikten kunne og burde have været løst sådan som det er foreskrevet i skolens egne regler. Da der fortsat sker flere utilsigtede hændelser på skolen i det efterfølgende år, føler vi os til sidst nødsaget til at tage ham helt ud og i midlertidig hjemmeundervisning. -Vi anmodede om en uvildig psykolog til udredning af vores søn. En psykolog med speciale i ”for tidligt fødte”, også i et forsøg på at rette op på de skader forløbet havde på- ført ham. -Ligeledes ønskede vi vores dreng væk fra egentligt specialklasse regi, hvor han på alle måder mistrives, idet han både blev understimuleret fagligt og socialt, samtidig med at han blev overstimuleret på andre områder. Og fordi kommunen ikke kunne tilbyde disse forhold andet end specialklasser, søgte vi derfor om privatskole, der har de rammer han har brug for. -Alle ønsker blev afvist af kommunen. 

Flere undersøgelser 

I stedet mente skolechefen og PPR, der tidligere havde afvist at høre om og på vores søn, at der nu skulle laves undersøgelser og en udredning, hvilket vi også indvilligede i. 2 år er gået siden hændelsen. Heri inkluderet over 1 år, hvor kommunen ikke har kunnet finde et skoletilbud til vores søn. Oplevelsen har efterladt os med en stor usikkerhed over skolechefens dispositioner og i forhold til hans manglende håndtering af konfliktløsning. Vi har intet hørt om skoletilbud i over et år og testresultater, der lå klar for over en måned siden viser i hvilken retning vi skal. Vores søn lever socialt isoleret og vil rigtig gerne i skole. Vi har dog for nyligt til et møde med skolechefen, fået lavet en handlingsplan, hvor vores søn indstilles til en ordblindeklasse, selvom han ikke er ordblind. Det skyldes den lange sagsbehandling, og alternativ til en mindre klasseenhed, som de kun kan tilbyde i kommunen, hvis det ikke skal være en specialklasse. Psykolog testen viste endvidere at han er normalt begavet, men pga. sin for tidlig fødsel, - har behov for en mindre klassesammenhæng. Det nyeste vi har hørt er at han tidligst kan komme i skole til december eller januar 2016, da han efter denne ”hårde omgang, i starten vil have brug for støtte til inklusion. 

Lighed for loven 

Enhver tillid til skolechefen er væk og vi undrer os over hvem der reelt afgør hvilke sager der fortjener opmærksomhed, og hvilke der ikke gør og på hvilket grundlag. Er der ikke lighed for loven? Det vi oplever, er at en personlig vurdering fra skolechefen, baseret på sporadiske samtaler med skolens ledelse, blokerer for opklaringen af et fysisk overgreb, medvirker til en lærers langtidssygemelding og senere fyring, ødelægger skolegangen og det sociale liv for en 9-årig dreng og udsætter familien for helt unødvendige repressalier i form af: indberetninger, undersøgelser og udredninger. Vores søn er født ekstremt for tidligt og har som følge deraf nogle særlige behov, der skal tilgodeses. Bliver de mødt, er han som alle andre børn og kan modtage indlæring på lige fod. Derfor kastes denne bold nu op, at der fra politisk side, sker tiltag i form af helt klare retningslinjer, som sikre borgerne ved alvorlige henvendelser som disse; at de behandles ud fra et upartisk og objektivt grundlag! Samt en skolechef efterlever et minimum krav om forpligtelse, der også tilgodeser barnets tarv og trivsel.

STATUS OVER SIDENS SKOLESAGER MED VOLDSOM INKLUSIONS-PROMLEMATIK

________________________________________________
Information

KØBENHAVNS KOMMUNE:
Nuværende: 2

Heraf indstillet til tvangsanbringelse 2
Løsning og afværing af tvangsanbringelse 1
OPDATERING: 28/2-17
Tvangsanbringelse uden forsøg på at støtte. 1


VIBORG KOMMUNE
Nuværende: 1



_______________________________________________

#Københavnskommune #Skolesag #Inklusion #Børnmedsærligebehov #Børnmeddiagnose #Tourette #Angst #Adhd #Autisme #OCD #B&U

BREV TIL SKOLECHEF

Mor til 4

Svar til skolechef

Emne: Møde



Hej

Hjemmeundervisning er en kortsigtet plan, og bestemt ikke det optimale for xxxx, det er vi helt enige i. Men det har været den mulighed vi havde, for at passe på xxxx. Planen er midlertidig, indtil vi har fundet det rette og blivende skoletilbud for xxxx.

Som kommunalbestyrelsen er orienteret om, vil vi ifald der anbefales et SE tilbud, undersøge mulighederne udenfor Viborg kommune. Vi er opmærksomme på, at der er frit skolevalg, hvilket også er gældende indenfor SE tilbud. Viborg kommune har ikke et SE tilbud, som xxxx kan profiterer af, idet han ikke kan trives i en ren specialklasse, han har brug for at være iblandt "normale".

Planerne som skole og PPR har opstillet, mener vi bestemt kunne have givet xxxx de nødvendige forudsætninger for igen at blive en del af xxxxskolen. Det vi har anfægtet er, at vi ikke har følt os hørt, hvad angår en lempelig indkøring, tilbage til skolen, af xxxx. Hverken PPR eller skole har været lydhør overfor dette, men istedet valgte de den 11/5 at sætte os et ultimatum; enten følger i den plan eksperterne har udarbejdet nu ellers vil vi anbefale et SE tilbud, bla ppr chf's ord.

Vi kontaktede lederen xxxx den 13/5 via mail omkring lægens anbefaling vedr en mere lempelig indkøring, men har desværre ikke få nogen tilbagemelding.

Vi har som forældre spurgt undrende ind til den manglende gymnastik (genskabelse af relationen til gymnastiklærer) og det sociale set ift frikvarteret. Derudover har vi anerkendt, at både xxxx og vi er glade for, at der tilbydes disse tiltag.

Den 7/6 har vi møde med privat social rådgiver og kan derfor ikke denne dag. Samtidig må vi orienterer dig om, at vi fastholder vores ønske om, at modtage svar på de spørgsmål vi har sendt til B&U på skrift. Det har vi brug for og giver for os bedst mening. Efterflg vil vi så foreslå et møde med dig, hvor vi kan få en dialog omkring svarene og måske også en mere langsigtede løsning for xxxx

Mvh familien xxxxx

MOR TIL 4 ER TILBAGE PÅ BLOGGEN

Mor til 4

Hvor skal ansvaret placeres? 

Inklusion i Viborg Kommune 

Vi har en dreng, som er normalbegavet. Han blev i 2010 diagnosticeret med Tourette+, grundet bla. udadreagerende adfærd. 

I 2010 startede vores dreng i 0 klasse på specialskole efter vores eget valg. Årsagen til at vi valgte special, skyldtes sociale udfordringer i børnehaven.  Fremadrettet ville vi, så vidt det var muligt, undgå, at vores søn skulle lide yderligere nederlag. Vi var ikke sikre på, at der i det lokale skoletilbud kunne tildeles den støtte/opbakning, som vores søn kunne have brug for, i hans positive udvikling. Det som gjorde os nervøse var, hans de sociale relationer, som støttepædagogen i børnehaven havde formået at få genopbygget, kunne blive ødelagt på ny, hvis ikke der var nok voksentid omkring ham.   

Vores søn fik tilbudt at komme på xxxx specialcenter. Han blev tilknytte en klasse med 5 elever, alle med ADHD. Tilbuddet blev nedlagt i 2013 og et nyt blev oprettet på xxxx skole.  

Igennem vores søns skoleforløb i specialregi, ca. 2½ år, har han ikke på noget tidspunkt været i trivsel, hvilket viste sig ved konstant skolevægring.  

I januar 2014 bad vi om mulighed for at få vores søn på prøve i xxxxskolen, xxxx- afdelingen. Han gav selv udtryk for, at han ønskede at gå i skole med sine venner fra nærmiljøet. Skolepsykologen foretog nødvendige observation mm. og mente som os, at det var relevant at prøve, for at se om det kunne gøre den forskel, der skulle til for at vores søn ikke havde så megen modstand på at komme i skole. Der blev taget kontakt til xxxx- afdelingen og det forudgående arbejde blev sat i gang. Vores søn kom på en 3 måneders prøve med nedsat skoleskema.  

Grundet hans manglende skolegang igennem hans første næsten 3 skoleår, havde han naturligvis en udfordringer omkring det faglige. Men den lokale folkeskole havde som os det for øje, trivsel skaber læring. 

Skiftet gik over alt forventning. Vores søn sukkede for at komme i skole hele dagen, ligesom sine venner. Det skal siges, at han er et meget socialt barn. Og efter 3 måneder på prøve, blev han optaget på skolen.  

Inden skoleledelsen tog stilling til om de kunne tilbyde vores søn fuld optagelse på skolen, blev der afholdt et netværksmøde på børnepsyk, hvor ingen af de tilstedeværende var i tvivl om de udfordringer vores søn, kunne have omkring udadreagerende adfærd.  

I dag har vi en dreng, der tager glad i skole hver dag. Hurra for inklusions tanken. 

Hans faglighed inden for dansk er fortsat dårlig. I februar 2015 fik daværende afdelingsleder bevilliget Nota/E17 til vores søn. Det er et program, som kan hjælpe med at højne hans læsekundskaber. I foråret 2015 var programmet stadig ikke taget i brug på skolen. Jeg rykkede skolen for at finde noget relevant materiale, som passede til vores søn i slutningen af 3 klasse (2015), jeg rykkede igen i starten af 4 klasse. I januar 2016 rykkede jeg igen, og nu er det endelig blevet sat i gang. Matematik er hans stærke side, hvilket de nåede at spotte på specialcentrene. Frem til 4 klasse viste han ingen udvikling i matematik. Ved national test i 3 kl lå hans præsentation helt i bund. Samme test blev taget i efteråret 2015. Den viste, at han nu ligger middel, dog med positivt udslag på 3 områder, hvor han ligger endnu højere. Det fortæller mig, at han nu er klar til at tage imod læring. 

I maj 2015 opstod den første konflikt i skoleregi. Vores søn og nogle andre elever spillede et spil på skolen, inden 1 lektion startede. Eleverne aftalte, at den der tabte, måtte de andre kalde røvhul en hel dag! Vores søn tabte 3 gange, så den erfaring har gjort ham klogere. Men han er frustreret, da timen går i gang. Han sidder og ridser med sin nøgle ned i skolebordet, hvilket han naturligvis bliver bedt om at stoppe med. Da han fortsætter, vælger pædagogen at tage nøglen fra, hvilket får ham til at agere i affekt. Han slår pædagogen. Hun har efterflg. (mellem linjerne) erkendt, at hun konfliktoptrappede i stedet for at nedtrappe. Min søn var ked af det, han havde gjort og undskyldte. Vores søn blev hjemsendt i 3 dage, efterflg. havde vores søn en gang om ugen samtaler med afdelingslederen, indtil hun blev sygemeldt i september eller oktober 2015, herefter blev der ikke fulgt op på tiltaget, som kun varede godt 1 måned. 

Til møderne talte afdelingslederen og vores søn om, hvordan det føltes i vores søn, når han handlede så voldsomt. Han satte selv nogle farver på hans følelser, og udfra de farver fandt de frem til nogle strategier, som han skulle handle efter. Eks. er aftalen, at hvis han mærker, at han er ved at blive/gå i sort, så skal han gå væk fra situationen og komme tilbage, når han igen er klar. Tilbagemeldingen fra afdelingslederen var, at det gik rigtig godt. Afdelingslederen foreslog samtidig, at det kunne være relevant at søge og få kommunens læringsteam indover. Her med tanke for deres store faglighed inden for specialområdet, afdelingslederen havde tidligere været en del af teamet. Det indvillige vi naturligvis i.  

Den 23.10.2015 blev der afhold netværksmøde med dansklære, matematiklære, pædagog, ppr psykolog, sundhedsplejersken, afdelingsleder, akt og vi forældre. Afdelingslederen fortalte, at grundet episoden med pædagogen havde jeg, moderen, efterlyst ”nysgerrighed på praksis”. Jeg havde tidligere spurgt ind til, om de havde gjort sig nogle tanker om, muligheden for at handle anderledes, hvis en lignende situation opstod. Det var der i første omgang ikke velvilje for, afdelingslederen og pædagogen mente, at de havde gjort det helt rigtige. Hvortil jeg kun kunne svare, at det var jeg da også overbevist om, at de havde, men jeg mente nu, at det ville være relevant, at se på den belyste situationen, og måske så tænke i anderledes handlemåder, for ikke at gøre det samme igen. På et senere tidspunkt, erkendte afdelingslederen at det var relevant. Dette var årsagen til, at akt nu blev hidkaldt. 

Under netværksmødet bød alle deltagere ind med deres oplevelse af vores søn. Hele vejen rundt om bordet, blev han næsten skamrost for sin positive sociale adfærd. Her fokuserede de på både de strukturerede situationer, undervisning, samt i de ustrukturerede, frikvarterer. Vores søn opførte sig yderst pænt overfor både de voksne og børnene. 

I november får klassen så en ny lære. Vores søn brokker sig ofte over læren, han er streng. En dag kommer knægten så hjem, og fortæller; at læreren er dum! Hans forklaring er, at læreren skulle have sagt til ham, at han da vist hørte til i børnehaven.  

Jeg valgte at skrive samme besked til læreren og afdelingslederen, heri beskrev jeg vores søns oplevelse af situationen. Samtidig spurgte jeg læreren, om han havde noget forhåndskendskab til vores drengs udfordringer. Hertil svarede han, at det havde han desværre ikke. Så jeg beskrev det kort. Senere modtager jeg besked fra afdelingslederen, at læreren er orienteret om vores søn via læreteamet. 

Hvordan må/skal vi forholde os til dette? 

Tirsdag den 8. december bliver jeg ringet op af Mxxxx, lederen på xxxxskolen. Vores søn er løbet fra skolen, efter at han har slået gymnastik læreren.  

Baggrunden for episoden er:  

Hver tirsdag har klassen kun 1 lektion gymnastik. Den tidligere gymnastiklære havde valgt, at eleverne ikke skulle bruge tid på hverken omklædning eller bad, grundet den korte tid, der var til rådighed. Den ny lære ville det anderledes, fuld respekt for det. Nu skulle elevere klæde om og have bad, hver gang der var gymnastik. Vores søn havde den dag svært ved at overskue omklædning og bad, og valgte derfor at gøre som han plejede, ikke at klæde om og ingen bad. Læreren VILLE have, at vores søn skulle i bad. Han valgte at afspærre vores søn vejen. Drengen fik ikke mulighed for at kunne komme væk fra situationen. Vores søn gik i affekt og slog læreren, hvorefter han løb hjem. 

Jeg mener, på INGEN måde, at det er ok, vores søn handler således, men samtidig er jeg også nød til at tage ham i forsvar grundet hans udfordringer. Jeg mener helt personligt, at skolen her burde have taget ansvar og vejledt deres nyansatte lære omkring, hvilke udfordring vores søn har, samt hvilke aftaler der ligger omkring vores søn, for hvordan han kan handle, hvis det bliver svært. I dette tilfælde GÅ VÆK FRA SITUATIONEN, men den mulighed havde drengen ikke, grundet lærerens handling. Igen udløste det en hjemsendelse, fair nok. Men… 

Hvis ansvar er det?  

Den 11. december 2015 indkaldes der til netværksmøde grundet førnævnte episode. Her deltager AKT fra læringsteamet, som har været ude og observere på klassen i uge 49 og 50. Derudover deltager gymnastiklæreren, dansklæren, matematiklæren, afdelingslederen, pædagogen, skolelederen samt os forældre. Et yderst ubehageligt møde set fra vores vinkel af.  

Vi starter som forældre med at fortæller om, hvordan vi oplever vores dreng der hjemme. Og som vi igennem hele forløbet på denne skole, har kunnet fortælle, har vi fortsat en stille og rolig hverdag uden de store udfordringer. Vores søn har mange sociale relationer og har meget ofte legeaftaler. Der kommer flere af eleverne fra klassen hjemme hos os. Selvfølgelig har vi ind imellem konflikter, men langt fra som vi havde før, vores søn startede på xxxx-afdelingen, vi betegner det som tæt på ”normal”. AKT fortæller meget fint omkring vores søn, hun har virkelig set ham nøjagtig som han er, kun et punkt er vi ikke enige. Hun er meget klar i mælet, da hun fortæller, at man ALDRIG MÅ SPÆRRE HAM VEJEN. Hun fortæller også, at børn gør det så godt, som de kan, og der hvor der er nogle udfordringer, som skal løses, er det de voksne som må forsøge at ændre/gøre arbejdet.  

Samtidig bemærker hun, at 11 forskellige lærer på én uge, er meget for et barn som vores, men det er det faktisk for flere i klassen. Hun skitsere kort, hvad det næsten i projektet bliver. Jeg ved fra praksis, at AKT er knusende dygtig, men jeg ved også, at det kræver, at personalet vil dét, for det kræver arbejde fra dem for at ændre. Afdelingslederen har tidligere arbejdet inden for dette felt og jeg har en forventning om, at hun derfor ved, hvad det er for et tiltag, hun har tilbudt og sat i gang, derfor bliver jeg noget frustreret, da Mxxxx, lederen vældig arrogant slår til genmæle med flg.:  

Der er så et dilemma, idet vi hverken har ressourcerne eller rammerne til dette! 

Omkring mit spørgsmål om de modsat rettede svar vedrørende orientering af lærere omkring vores barns udfordringer, er hans svar: 

Vi kan jo ikke orienterer alle lærere om alle børnene. 

Jeg som mor, bliver nød til på et tidspunkt og sige direkte ind til Mxxxx; 

Jeg er nød til at spørge dig Mxxxx, vil du have vores dreng ud af skolen? For det er faktisk den fornemmelse jeg sidder med, ud fra det du siger: 

Til det får jeg intet svar. Vi forlader et møde, hvor en del af personalet har fået skabt et billede af et monster og ikke som den 23 oktober, den dejlige dreng som heldigvis fylder billedet mest i dag, dette frustrerer os naturligvis og gør os kede af det. Samtidig forlader vi et møde, med den følelse af, at lederen vil modarbejde, at AKT får det, hun har brug for i arbejdet med at hjælpe vores søn og hele klassen, som har en del udfordringer. 

Jeg beder om et møde med AKT, da jeg har brug for at få belyst om min fornemmelse for lederens modarbejdelse af projektet, er noget jeg har grund til. 

Dette møde får jeg lige først i januar. Hun fjerner min bekymring og jeg fornemmer, at jeg ikke skal være bekymret. Vi aftaler ny tid, hvor vi skal udfylde skema omkring vores søns kompetencer. 

Fredag den 22. januar bliver jeg ringet op af afdelingslederen. Hun vil forberede mig på, at der vil komme en ny dagsorden i vores indbakke vedr. netværksmøde. I dagsordenen vil der stå, at skolen vil anbefale et SE tilbud til vores dreng. Dette skyldtes, at de ikke kan overholde folkeskoleloven i forholdet til vores søn, hvad angår at højne elevernes faglighed. Jeg går i chok, da jeg slet ikke havde nogen fornemmelse af, at det ville komme på tale, slet ikke med det fokus der er omkring inklusion, samt den samtale jeg tidligere havde haft med Akt. Vi har jo hele tiden været af den mening, at vores søn var en solstråle historie hvad inklusion angår. Hvorfor i chok? Det på grund vores manglende forståelse over udmeldingen, idet flere ting talte for, at de udfordringer der var, havde mulighed for at blive løst. AKTs faglighed var kommet inde over, vores søn kommer i skole hver dag, han fungerer godt socialt, vi samarbejder med skolen, der har ”kun” været disse 2 voldsomme episoder, som vi naturligvis helst havde set undgået, men omvendt også mener burde være undgået. Selvfølgelig har der været andet, men intet unormalt for en dreng i den alder, efter min mening (kommende pædagog). Afdelingslederen fortæller samtidigt, at mødet bliver den 2. februar, hvortil jeg straks må erkende, at det ikke er muligt, idet jeg studerer og har et snarlig eksamen, hvorfor jeg ikke kan undvære den forelæsning som ligge den 2. februar. Jeg har studie hver tirsdag, hvor der hver anden tirsdag er forelæsningerne. Afdelingslederen fastholder, at det ikke kan ændres. I løbet af weekenden mailer jeg til vores socialrådgiver, jeg vil sikre mig, om ikke vi har mulighed for at flytte mødet. Mandag får jeg svar tilbage, at naturligvis har vi mulighed for dette. Hun syntes faktisk også, at det er med lidt kort varsel. Så jeg skriver til afdelingslederen, at vi desværre ikke kan den dato, og at jeg har orienteret socialrådgiveren.  

Svar tilbage lyder som flg.: Jeg har talt med Mxxxx og læringscenter og dato kan ikke flyttes!  

Jeg svarer; desværre så kan vi ikke deltage. 

Pludselig kan datoen godt ændres, og vi bliver bedt om at komme med nogle datoer, hvor vi kan deltage. Det er nu på plads, og der bliver netværksmøde på rådhuset fredag den 5. februar kl 14.45. 

Samtidig kontakter jeg ppr psykolog, da hun har haft vores søn fra start og derfor er bekendt med hans forhistorie. Jeg får et møde med hende onsdag morgen. Hun udtrykker, som jeg, overraskelse ved denne ”kovending”, samtidig siger hun, at hun til mødet vil være nysgerrig på, hvilke tiltag skolen har gjort for at højne vores søns faglighed. Disse tiltag, mindre grupper eksempelvis, har flere gange været nævnt, men mig bekendt ikke brugt med henblik på vores søn. Umiddelbart kan jeg ikke fortælle, hvilke tiltag skolen har forsøgt.  

Psykologen undres samtidig over, at skolen ikke igennem forløbet, ud over hendes pligtdeltagelse for at få bevilliget akt, er blevet kontaktet! Ingen har bedt hende om en ppv endnu eller andet, hun er overhovedet ikke blevet kontaktet skolen i denne forbindelse, ud over den forestående mødeindkaldelsen til netværksmødet. 

Torsdag har jeg møde med AKT og afdelingsleder, hvor jeg har mulighed for at komme med alle de spørgsmål jeg måtte have iforhold til skolens forslag om et SE tilbud. Jeg vælger at tage en bekendt med til mødet. 

Under mødet:  

Spørger jeg blandt mere ind til, om ppr psykolog er med inde over samt med i, hvad der foregår omkring vores søn? 

Svaret fra afdelingslederen er: ja ppr psykolog er med inde over. 

Jeg fortæller, at jeg undres over denne kovending, idet skolen jo er bekendt med vores søns erfaringer fra specialtilbud, ingen læring grundet mistrivsel. Han har brug for sine venner i nærmiljøet for at trives. Trivsel lig med læring. Han har brug for ”normale” at spejle sig i. Han har brug for nærmiljøet. Han har ikke brug for IGEN, at være den eneste i 4 klasse (og han er den eneste) i en lille by som xxxx, der skal stå udenfor og kigge inde, når der er klasse arrangementer og skolearrangementer, hvor alle HANS venner deltager, men han ikke må, grundet skolens regler, hvordan sidestilles det med INKLUSION? 

Men skolens argumentation for at ville ekskludere vores søn, er jo grundet Ikke højnet fagligt! 

Nu undres vi som forældre så igen!  

Torsdag den 21. januar var vi til forældresamtale, hvor vi bliver vist og fortalt, at han har udviklet sig vældig positivt i matematik. Fra langt under middel, til middel med næsten i top på nogle områder! Han havde lavet testen uden hjælp og på lige fod med de andre elever i klassen. For mig at se, er det at højne sin faglighed. 

Relationen til gymnastiklæren er ikke blevet taget hånd om, så siden tirsdagen før jul, hvor konflikten skete, har vores søn været overladt til sig selv, om tirsdagen i en lektion og om onsdagen i 2 lektioner. Vi fik ingen info fra skolen omkring, omkring hvad de ville gøre, iforhold til gymnastik situationen, da vi spurgte til mødet den 11. december. Vi spurgte, hvad de tænkte, om der evt. var mulighed for at pædagogen kunne deltage i en overgangsperiode eller ?? Det eneste svar vi fik, var fra Mxxxx, lederen; det har vi ikke ressourcer til.  

Vi sender vores dreng afsted med gymnastiktøj…, men ved fra ham selv, at han ikke kan lide læreren og derfor bliver i klassen, hvor han sidder og tegner.  

Jeg har tidligere spurgt ind til, hvordan skolen tænker relationen kan genopbygges.  

Jeg skrev til gymnastik læren og spurgte; om han havde noget i tankerne for at få vores søn retur til gymnastik.  

Svaret fra gymnastiklæren var; når man har gymnastik skal man klæde om og gå i bad. Har man ikke håndklæde med kan man låne af kammeraterne eller undlade at have gymnastik, dette gælder også for V (vores søn)! 

Jeg svarede: at det forstod jeg godt, men jeg var nysgerrig på, hvordan relationen kunne genopbygges? Dertil fik jeg ingen svar. 

Afdelingslederen kontaktede mig på et tidspunkt først i januar og fortalte, at relationen var fin igen! 

Derfor måtte jeg på mødet også fortælle, at dette jo ikke helt stemte overens, med virkeligheden, idet vores søn sad i klassen, når de andre fra klassen havde gymnastik. Samtidig havde dansklæren til forældresamtalen fortalt, at hun gerne ville, at vores søn kom ud og rørte sig lidt, når han nu havde siddet stille i klassen i de lektioner, hvor de øvrige elever havde gymnastik. Læreren synes, at han kunne have godt af og komme lidt ud og bevæge sig, når de andre kom retur fra gymnastik. Til det kan vi da kun være enige, men måske han synes, det er lidt træls, når nu han allerede havde siddet alene i 2 lektioner.  

Tilbage til det omkring relationen til gymnastiklæreren. Afdelingslederen havde tidligere fortalt mig, at relationen imellem gymnastiklæren og vores søn igen var ok, hvortil jeg på dette møde så måtte komme med min undren over, hvorfor vores søn så ikke deltog i gymnastik, men sad alene i klassen. Hertil sagde afdelingslederen, at det omkring relationen var gymnastiklærens egen tilbagemelding, mere vidste hun ikke. Vores søn siger; jeg kan ikke lide ham! Samtidig fortælles jeg så, at der altid er en af afdelingslederen i klassen hos vores søn, når de andre har gymnastik. -Dejligt med noget info! Her fortæller jeg så dansklærens fortælling omkring, tanken for at vores søn kan komme ud og røre sig, og spørger derfor ind til, om det ikke kunne være en mulighed, når nu der var nogen hos vores søn. Kunne denne person, som var i klassen måske gå ud en tur med vores søn, både så han kunne få rørt sig lidt, men måske det også kunne give god anledning til en snak med drengen.  

Svaret fra afdelingslederen var: det har vi ikke ressourcer til. 

Min bekendte, som deltager på mødet, spørger ind til vigtigheden omkring de sociale relationer. Hun fortæller, at hendes opfattelse via mig, moderen, er at drengen fungerer rigtig godt socialt. Og at hendes holdning til det sociale er yderst vigtigt for at kunne trives. Derfor undres hun over, at der fokuseres så meget på at højne det faglige. Igen, trivsel fremmer læring. 

Nu bliver vi pludseligt præsenteret for noget ganske ukendt! Afdelingslederen fortæller, at der er store udfordringer omkring det sociale for vores dreng. 

Han er noget udfordret socialt, fortæller afdelingslederen. 

Igen noget som vi ikke er blevet oplyst om, samtidig nævnes der 3 konkrete ting, som sættes lig med det dårlige sociale. De 3 nævnte oplevelser finder jeg yderst useriøse, for pludselig at betegne vores søn som, en af de tunge børn inden for emotionelle udfordringer! afdelingslederens udtalelse. 

Hvad er årsagen til denne pludselige ændring/udtalelse af vores drengs ellers så positive sociale relationer, udtalt af personalet på mødet den 23. oktober 2015? 

Hvis ansvar er det? Er det drengens? Hvad er årsagen til denne ændring på så kort tid? 

Der er ingen ændringer i de sociale relationer i fritiden. 

For at runde denne lange fortælling fra virkelighedens verden af, kommer vi så til en af de helt store udfordringer for os som forældre. At omgås sandheden! 

Min bekendte slutter mødet af med endnu engang at spørge ind til ppr. 

Bekendte: Jeg er nysgerrig på, hvilken rolle Ppr har i dette. Kommer de med anbefalinger omkring drengen, har de foreslået nogle tiltage? Er de med inde over og ved hvad der foregår eller hvad? 

Afdelingslederens svar: ja Ppr psykolog er inde over, de er velinformeret om alt hvad der foregår. 

Mig: det finder jeg yderst tankevækkende, idet jeg i går havde møde med Ppr psykolog. Og jeg er nød til at fortælle dig, at hun var ligeså undrende som jeg over denne udmelding. Det var kommet noget bag på hende, da hun havde modtaget indkaldelse til netværksmøde, grundet fokusområdet SE tilbud. Hun var meget nysgerrig på, hvilke tiltag skolen havde igangsat igennem vores søns skolegang på sødalskolen. Samtidig udtrykte hun undren over, hvorfor skolen ikke havde taget kontakt til hende! 

  

Hvad vil vi med dette? 

Vi er nysgerrig på flere forhold: 

1. Hvilke forventninger/retningslinjer/krav har Viborg kommune til den almene folkeskole i forhold til inklusion? 

2. Hvilken forventninger/sikkerhed må børn, der bliver forsøgt inkluderet, have til skolen/voksne? 

3. Hvad kan/må man som forældre forvente sig omkring skole/hjem samarbejde? 

4. Hvem tager ansvar for at følge op på de indsatser, der anbefales af det tværfaglige team, for at sikre det enkelte barns positive udvikling? 

5. Hvem kan drages til ansvar for manglende indsats, samt manglende information i vores drengs skolegang på almen skole? 

6. Hvordan forholder man sig som forældre, når ledelsen åbenlyst omgås sandhed? 

7. Hvem tager ansvar, når et barn der tidligere fungerede fint socialt, pludselig ændres negativt på 1.5 måned, som xxxxskolen udtaler sig omkring vores søn? 

Vi skriver ikke dette, for at vores søn SKAL forblive i skoletilbuddet på xxxxskolen. Det forudgående forløb belyser, at de ikke er faglig dygtige nok til at ville dette. Men vi er blevet noget nysgerrige på, om dette virkeligt er, hvad Viborg kommune forventer sig af xxxxskolen samt de øvrige kommunale folkeskoler i arbejdet omkring inklusion og forældre/skole samarbejde.  

Samtidig kan vi da også være lidt bekymret for vores søns fremtidige skolegang. 

Iflg. Folkeskoleloven er der undervisningspligt. Hvilke muligheder giver det for vores søn, når det med tydelighed er bevist, at han IKKE kan trives i specialcenter?  

Det handler her ikke om hverken personalet eller eleverne på specialskoler, men om vores søns behov for udvikling. Det gavner ham ikke, dagligt at spejle sig i elever ”med særlige behov”, tværtimod forstærkes hans udfordringer. Vi har nu igennem snart 2 år, haft en glad, tryg, harmonisk dreng. Vi har for første gang i hans skoletid, set en dreng i trivsel. Det hverken kan eller vil vi sætte på spil. De tilbud Viborg kommune kan tilbyde børn i specialtilbud xxxx skole, xxxxx og xxxx er alle specialskoler med børn i udfordringer, skoler som vores søn ikke vil kunne profitere positivt af grundet manglende ”normale” rollemodeller at spejle sig i.  

Ja han har udfordringer, men med den rette relation og den rette pædagogik er jeg ikke bekymret for, at han nok skal fortsætte sin positive udvikling. Han er jo allerede rigtig godt på vej. Men de 2 episoder, hvor han har handlet i affekt, mener jeg helt bestemt, er de voksnes ansvar, det kan aldrig være hans ansvar. I begge episoderne har de voksne ikke handlet pædagogisk korrekt, set i relation til det kendskab, de havde om vores søn, eller burde have. 

Jeg venter spændt, at høre svar på mine spørgsmål. 

Nedenstående er skrevet i samråd med forældre, som ønsker at deltage i den undren som vi har i forbindelse med xxxxskolens ageren. De har ikke selv haft overskud eller lyst til at sætte deres navn ved, men har ønsket, at det kom frem. 

En elev fra samme klasse med særlige behov, har nu ikke været i skole siden medio september 2015, grundet en uberettiget magtanvendelse på xxxxskolen. Eleven lider af angst. Den uberettiget magtanvendelse udmøntede sig i forbindelse med en konflikt, forårsaget af et andet barn i samme klasse også med særlige behov. Hvad der gør, at det andet barn igennem hele skoleforløbet, har fået lov til at fylde så meget hos de øvrige elever, så de bringer det med hjem som en frustration/irritation, har/er for mange forældre og børn i klassen, også før vores tid, været et stort spørgsmål, som vi ikke vil blande os i, kun oplyse om.  

Moderen til barnet, der ikke har været i skole siden september 2015, er som os også blevet mødt med arrogance fra lederen, direkte løgn fra noget af personalet og afslag på sygeundervisning til barnet. Moderen fortæller mig en dag, at hendes barn har udtalt; mor jeg synes, vi skal ringe til kommunen og fortælle, hvordan de behandler børn på xxxx. Det er noget tankevækkende, hvad der ligger til grund for sådan en udtalelse. 

Et andet eksempel på ”forældre-skole samarbejde” eller mangel derpå. 

Et forældrepar ytrer frustration over, at skolen lover eks. tiltag eller små hensyn til deres barn, som har det lidt svært. Forældrenes opfattelse efterfølgende er, at enten bliver der intet gjort, eller også føler forældrene, at der gøres det modsatte af, hvad der aftales uden forudgående information til forældrene. Lederen Mxxxx benævnes som provokerende på møder med dem uden respekt for, at de sidder til mødet, fordi deres barn har nogle problemer. De er der, fordi de ønsker hjælp/forståelse til/for deres barn. Her kan nævnes et møde, hvor lederen over for forældrene har sagt; ”at de da ikke kan udtale sig om noget som helst, medmindre de kommer og er med i undervisningen, hvilket der selvfølgelig ikke er mulighed for grundet arbejde. Forældrene er af en pædagogisk leder (andet sted fra) blevet anbefalet at flytte deres barn, idet xxxxskolen ikke vil imødekomme barnets behov. 

Der er desværre mange af disse små oplevelser fra forældre til ”almindelige” børn på xxxxskolen. 

Jeg er udmærket klar over, at dagens forældre ved, hvad de ønsker for deres børn, men det sidste halve år, er flere elever flyttet fra skolen, og flere er på vej. Hvad der ligger til grund for, at der i dag er så flere som er utilfredshed med skolen, kan jeg ikke udtale mig om, men kun istemme, at stemningen igennem det sidste halve år ikke har været den samme positive og rare fornemmelse, som det var indtil sommeren 2015.   

Med venlig hilsen 

xxxx xxxx

_____________________________________________

HVEM VIL TAGE ANSVAR. 

Jeg sendte i januar 2016 B&U en mail omkring xxxxskolens håndtering af inklusion. Jeg har stadig ikke hørt fra jer, og venter stadig svar på mine spørgsmål.  

Vores søn har siden februar 2016 haft megen fravær. Han har grundet omstændigheder på skolen følt sig mere og mere ekskluderet og anderledes. Dette resulterede i, at han psykisk fik det rigtig dårligt. Han isolerede sig mere og mere. Det udmundede sig i at han valgte forskellige oplevelser fra, som han tidligere havde elsket og ”gemte” sig på sit værelse med nedrullede gardiner.  

Siden december konflikten, har vores søn ikke måtte deltage i gymnastik. Det er naturligvis ærgerligt, da det tidligere var et hans bedste fag. Grundet hans sanse og modulations udfordringer, er han en dreng som har rigtig meget brug for motion/bevægelse, så vi har svært ved at finde forståelse for denne sanktion, men har acceptere stiltiende. Årsagen til sanktioner tænker vi må handle om, at man fra skolens/lærerens side ikke finder, det relevant, at få skabt en positiv relation læren og vores søn imellem. Hvilket for os forældre er noget af det mest afgørende for, at et barn kan trives. Det må dog nævnes, at den nævnte lære stopper til sommer. Samtidig er vi blevet opmærksom på, at der blandt personalet desværre er få andre lærer, som føler sig udfordret i at arbejde med børn med særlige behov, og derfor finder relationsarbejde svært.

Af pædagogiske tiltag skolen satte i gang før det hele eskalerede kan nævnes:
Afdelingslederen havde efter sommerferien 2015 startet et pædagogisk forløb op med vores søn, hvor de 1 gang om ugen italesatte/trænede, hvordan vores søn mærkede hans vrede og hvilke handlemuligheder, der var mest hensigtsmæssige for ham. Tilbagemeldingen fra afdelingslederen var, at vores søn tog det til sig og gjorde det godt. Desværre stoppede forløbet efter ganske få uger, idet afdelingslederen blev sygmeldt og senere fik konstateret schelerose.
Samtidig blev den tilknyttede pædagog sygemeldt i en længere periode, fra december til engang i marts, hvor klassen stod uden en støttende pædagog, hvilket udløste ekstra megen uro i timerne. Vores søn måtte i den periode ”sejlede” sin egen sø.

Vores situation er, som i nok allerede har fanget, langt fra løst. Siden vores henvendelse til B&U, har vi følt os stemplet som nogle ”besværlige brokhoveder”. Vi føler, at der forsøges at få ansvaret lagt over på vores familie, hvilket vi ikke finder rimeligt.  

-en skrivelse hjem omkring, at vores dreng havde stukket en elev med passer. Afdelingslederen opfordrede os til fremadrettet at sørge for, at vores søn ingen passer havde med i penalhuset!  

Jeg konfronterede naturligvis vores dreng omkring episoden, og blev opmærksom på, at han intet ondt havde haft til hensigt, det var ”kun” i sjov. Samtidig kontaktede jeg moderen til det andet barn, for at sikre mig, at alt var som vores søn havde fortalt. Moderen anede intet, men spurgte sin søn. Historien som vi havde fået fortalt, var ens med det andet barns oplevelse, og der var intet voldsomt i episoden. 

-en episode hvor vores søn samt 2 andre elever havde fået lov til at blive inde i et frikvarter. Vores søn og en anden dreng havde tegnet på tavlen, den 3 elev, en pige, havde tegnet på vores søns tegning i provokation, dette udløste vrede hos vores søn. Det foldede sig ud, fra vores søn side med vrede-en verbal overhaling (grimt ordvalg). 

Denne episode blev håndteret ved, at afdelingslederen senere på dagen, efter vores søn var gået hjem, var gået ind i klassen. Her havde hun til klassens elever fortalt, at der fremadrettet ALTID ville være voksne omkring vores søn, og siden den dag blev frikvartererne inddraget for vores søn. Denne besked fik vi af en elev fra klassen, som besøgte vores søn i weekenden, vi blev ikke orienteret om meddelelsen/ sanktionerne fra afdelingslederen eller andre, kun fra eleven. Ved et tilfælde blev vi opmærksomme på at vores søn fremadrettet skulle være ekskluderet i frikvartererne sammen med en pædagog væk fra de andre elever. Her startede modstanden på skolen for vores søn. 

-en skrivelse fra afdelingslederen beskrev, at et hold forældre til en pige i klassen, havde henvendt sig idet pigen var blevet stukket med en blyant i armen af vores søn, og der var blevet hul. 

Igen konfronterede jeg vores søn om episoden. Hertil fortalte han, at pigen havde sagt; du tør ikke stikke mig med blyanten!  

Til det svarede vores søn; jo det tør jeg da godt, og han stak! Pigen; kan du ikke stikke hårdere? Vores søn; Øh jo det kan jeg da godt, hvorefter han stak hårdere…..Men mor det var jo dumt, jeg ville jo ikke gøre hende ondt! Til det svarede jeg; ja det var dumt, men det var ligeså dumt, at hun opfordrede dig til det! 

Jeg beskrev vores søns oplevelse at episoden over for ledelsen, og bad dem tage en snak med pigen, og tilbød samtidig at jeg godt kunne tage kontakt til pigens forældre, hvis de mente det gav mening. Dette afslog ledelsen og vi har ikke hørt mere. 

Ved en henvendelse til afdelingslederen omkring, hvilke pædagog vores søn måtte forvente at møde (forudsigelighed) i skolens nye tiltag ift vores søn, efter vinterferen, fik jeg følgende svar;  

HUSK det er først om fredagen du får svar!  

Det svar undrede mig noget, da det svar for mig, ligger meget langt fra min opfattelse af samarbejde. Ved et senere møde, spurgte jeg ind til, hos hvem jeg måtte søge svar, hvis ikke det kunne vente til fredag…..mit spørgsmål udløste stilhed i en rum tid. Sluttelig tilbød Mxxxx xxxx, at jeg bare kunne kontakte ham. Det har fungeret rigtig fint. Her må jeg tilføje, at Michael efter vores henvendelse, har ændret sig til det positive, desværre stopper han nu 31/5-2016. 

I tiden siden har vi haft en ubehagelig oplevelser med PPR souschef Jxxx xxxxx. Jeg er opmærksom og forstående over, hvor ophængt ppr psykologen er og har derfor på trods af 2 henvendelser ikke fået mulighed for at få rådgivning ift de skoleudfordringer, vores søn har mødt. Til vores sidste netværksmøde italesatte jeg dette og efterlyste, om der snart kunne afses tid for en snak med psykologen. Psykologen imødekom os og fortalte, at det kunne hun godt finde tid til nu. Hvortil Jxxxx xxxx vendte sig mod psykologen og sagde: som din chef kan jeg fortælle dig, at det har du ikke ressourcer til! 

Hvorefter jeg tillod mig at fortælle ham om mine rettigheder som borger, omkring muligheden for skolerelateret rådgivning ved ppr. Hertil måtte han vedkende, at jeg havde den mulighed. Min fornemmelse er, at Jxxxx xxxx aldrig har mødt vores søn, hvorfor jeg undres over, hvilken rolle han spiller i denne sag. 

Vi som forældre er nu tæt på at give efter for den MAGT flere af fagpersonerne har ladet os mærke, efter vores tidligere skrivelse til jer. Vi har ikke på noget tidspunkt følt, at vi er blevet draget ind i nogen form for samarbejde eller hørt ift. vores bekymring for vores søn. I dag ligger der en anmodning om hjemmeundervisning klar til afsendelse. Dette af flere årsager: 

• der er desværre personale, som ikke anerkender relationens vigtighed, hvilket gør det meget svært for vores søn, at agerer i. Han er en dreng som scanner personer og han mærker lynhurtigt, om de vil ham eller ej.  
• den fremtidige fungerende leder er den afdelingsleder, som vi desværre har mistet tilliden til og der er intet gjort for at få den genskabt. Jeg tillod mig ved sidste netværksmøde, at forhøre mig, omkring, hvordan hun havde det med et fremadrettet samarbejde med os, hvortil hun svarede: 

Jeg er professionel, ansat som afdelingsleder på xxxxskolen, xxxx-afdelingen, så det har jeg ikke noget problem med! 

• Både lægen og os forældre anbefaler, at vores søn får en lempelig indkøring i skolen efter længere tids fravær, hvilket ikke bliver hørt. Derimod har vi fået mulighed for at vælge: Gør som vi siger og deltag fuldtids efter vores plan, eller vi visiterer jeres søn til et SE tilbud!  

Vi forældre mener, vi har et ansvar i at passe på vores søn. Vi ønsker ham ”op og stå igen”, hvilket ikke sker over en nat. Vi er startet med et frikvarter samt 2 lektioner, hvilket fungerer. Vi får ham afsted i skole. Samtidig har vi en forventning om, at skolen herfra må tage ansvar for, at han genfinder tilliden/gejsten/troen på, at han igen kan blive en del af fælleskabet. Men det tager tid. Vores mål er, at han, når vi når sommerferien, er så meget i balance, at han vil være klar til normal skolegang til august. Men hvis ikke skoleledelsen/fagpersonerne bakker op om dette, vil denne inklusion efter vores vurdering slutte som en eksklusion. 

 Hjemmeundervisning er tiltænkt af 2 grunde.  

• for at give vores søn ro til at komme ovenpå og genfinde sine ressourcer/tillid til igen, at kunne magte og ikke mindst komme i trivsel i skolen igen.  
• for at vi som forældre kan få mulighed for at finde det rette og blivende skoletilbud for vores søn. Ifald det ender med et specialtilbud, vil vi gøre brug af vores ret til frit skolevalg. Vi har brug for tid til at undersøge, hvilke muligheder der er uden for kommunen, idet Viborg kommune ikke har et specialtilbud, hvor vores søns behov kan opfyldes. 

Værdigrundlag for Viborg Kommune. 

Mangfoldighed 

Ordentlighed 

Dygtighed 

Jeg finder  

Sluttelig vil jeg orientere jer om, at jeg af flere fagpersoner er blevet opfordret til at sende sagen til Ankestyrelse.

______________________________________________________

Hej, så er jeg tilbage som blogger her på siden.

Her min første henvendelse fra februar 2016 og den efterfølgende fra maj 2016.

Status er pt. hjemmeundervisning pr. 1/6 for at give vores søn den ro, han har behov for. Samtidig har vi brug for at undersøge, hvilke muligheder der er udenfor kommune grænsen for et blivende skoletilbud til vores søn.

Vi havde en aftale med ppr fys for sensorisk profil den 31/5 2016, som blev aflyst, hvilket jeg tænker skyldes ppr chef, idet jeg anfægtede deres faglighed, ved at fortælle, de aldrig skulle tvivle på, hvem der var ekspert på vores søn, MIG!

Vi har pt selv betalt for en ny og opdateret wisc test (7000,- kr), på trods af at eksperter anbefaler ny wisc hvert andet år, vores var fra 2010. Et betalt forløb af egen lomme for privat ergo terapeut på 5.000,- kr. Tirsdag har jeg møde med privat socialrådgiver til 1000,- kr i timen i kampen for at få skolen til at tage ansvar for vores drengs pludselige mistrivsel.

En skolechef som vil besvare mine spørgsmål på et møde, hvilket jeg ikke ønsker, idet jeg vil have svar på skrift. Kommunen er velvidende om at hvis de ekskluderer vores søn til special igen, bliver det udenfor kommune grænsen.

Udfra aktindsigt får jeg fornemmelse af, at vi ikke vil samarbejde. Men det er sgu svært, når tilliden er forsvundet grundet afdelingslederens omgående med sandheden... uhyggeligt at hun fra 1/6 skal varetage lederstillingen på skolen.

_______________________________________________