Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag

onsdag den 6. september 2017

EN FORÆLDRE EVNE UNDERSØGELSE SKAL DA GIVE MENING!

- Redaktionen - 



I en af familierne, der er tilknyttet siden "Vores Børns Trivsel", skal der endelig laves en forældre evne undersøgelse.

Sagen har kørt i 5 år, med gedigne omsorgssvigt fra det offentliges side.

De seneste 2 år har været direkte overgreb.

På København kommunes hjemmeside, kan man læse, hvilke ting der skal være opfyldt inden man kan skride til en tvangsanbringelse. Ingen af dem er opfyldt i dette tilfælde. Kun en 5 år gammel §50, lavet bag familiens ryg, og med masser af faktuelle fejl, som man ikke har ønsket at rette.

Der skal være lavet en forældre evne undersøgelse (FKU) inden en anbringelse, med mindre det er akut i en misbrugsfamilie, hvor der er fare for direkte skade for barnet her og nu. Dette er absolut ikke tilfældet i denne sag. Barnet har en ressource stærk forældre med masser af omsorg.

Nu er de undersøgelser så igang. De skulle have været lavet allersenest i 2015, inden man indstillede til anbringelse den første gang.

Nu har man lavet overgreb på dette barn og familien i snart 2 år, uden en eneste undersøgelse!!!

I går var barn og familie så til en af disse test i FKU, Altså forældre evnen.

De skulle læse nogle korte sætninger, som forælderen skulle sørge for at barnet forstod.






*
"Læg 3 vat kugler på bordet, tag et sugerør hver. Stil jer på hver sin side af bordet og pust vattet mod hinanden."

Er opgaven forstået?



*
"Den voksne skal smøre creme på barnet. Barnet skal smøre creme på den voksne.

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne skal lære barnet en ny ting"

Er opgaven forstået?


*
"Leg tommelfingerleg"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne mader barnet. Barnet mader den voksne"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne giver barnet hat på. Barnet giver den voksne hat på."

Er opgaven forstået?



Og sådan fortsatte forældre evne testen......

Vi kan fortælle jer, at der ingen problemer var for hverken forældre eller barn, om at forstå og udføre de her øvelser!

- og nu tænker I måske som os. Ok, det er måske også meget godt at kunne, med en baby og frem til ca. 3 års alderen, men til en teenager, er det da latterliggørelse af og grænseoverskridende for både barn og voksen.

Er der andre der har oplevet lignende i en forældre evne undersøgelse, så kommenter gerne herunder.

Du kan gøre det som anonym.




Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus







#KBHkommune #KBH #Københavnskommune

søndag den 11. juni 2017

I KØBENHAVN BLEV DET OPDAGET. HVAD GØR MAN FOR AT RETTE OP PÅ DE MANGE ALVORLIGE FEJL?

- Redaktionen - 

Så kom det bag på befolkningen, da nyheden om Københavns Kommunens Borgerrådgiver havde fundet fejl i samtlige de anbringelsessager de havde undersøgt. Artiklen her beskriver resultatet af den undersøgelse, som Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har lavet omkring anbragte børn i kommunen. Resultatet er skræmmende. 77 sager med alvorlige fejl. Så alvorlige, at de kan være det der afgøre, om en anbringelse er på tale eller ej.

For den almindelige befolkning er opfattelsen, at man ikke bare anbringer børn uden årsager. Uden at det er undersøgt ordentligt, og at det er dyrt at anbringe.

Det er en holdning der ligger milevidt fra virkeligheden her i Danmark.

Sagsbehandlingen er himmelråbende dårlig, - og ulovlig!!!

I Danmark er det billigere at anbringe end at give børne et specialiseret skoletilbud fx.

Alt handler om økonomi.

Det blev desværre hurtigt glemt i medierne igen. Der burde have været fulgt op på disse sager. Det er ikke småfejl. Det er grove tilsidesættelser af lovformlige og vigtige undersøgelser. I TV kunne man hører, at borgmesteren negligere problemet, til at det skal gøres bedre.

JA! - Men har man tænkt sig at genbehandle disse sager, for i virkeligheden har disse massive lovbrud medført, at der sidder børn anbragt, der ALDRIG skulle være anbragt, men hjælpes i hjemmet, i skolen.

Redaktionen her på siden er bekendt med flere sager i København. Skolesager der er endt i anbringelser af børn med særlige behov, som havde det fint hjemme, var trygge hjemme, men manglede skolestøtte af forskellig art. De børn sidder nu bange og opgivende i pleje rundt omkring, med lidt samvær med deres forældre der ikke har gjort andet, end at kæmpe for, at DERES børn får samme muligheder som andre børn.

De her børn med særlige behov bliver straffet for at have særlige behov.

STRAFFET HÅRDT!

Der blev i TV lagt op til, at det var kommunen, der havde fejlet.

Det var det også, men er der nogen som fulgte op på, at inden man kan fjerne et barn skal den over B&U udvalget, som så har godkendt sagsbehandlers og socialforvaltningens afgørelse med de mange fejl. B&U skal sikre, at sagen er belyst ordentligt, og at man ikke fjerner børn uden årsag. Hvordan kan de blåstemple så mangelfulde sagsbehandlinger? Det er ikke en enlig svale, men helt almindelig dagligdag.

Derefter har mange af sagerne været igennem Ankelstyrelsen og Byretten. Hvorfor er børnene ikke hjemgivet efter man ser de mange fejl?

Lukker man øjnene hele vejen rundt eller hvad?


Hvorfor er det gået så galt?


Da skole reformen gik igennem i 2014, blev det værre end det ellers var. Lange dag og en totalt forfejlet inklusions politik. En inklusion der mere var en spare manøvre. De børn der lige med nød og næppe klarede den i folkeskolen inden reformen blev nu tabt. De der blev flyttet fra specialskoler til folkeskoler, og skulle inkluderes blev det ikke. Lange dage gjorde det hele endnu værre, og lærer der ikke kunne følge med og slet ikke er uddannet til special børn skulle nu løft en håbløs opgave.

Ingen bryder sig om at tabe ansigt, eller vise, at de ikke magter deres job. Stressede lærere, som ikke vil erkende deres udfordringer, begynder at vende blikket på børnene og forældrene. Der underrettes i et væk. Børnene reagere kraftigt, og de bør have den rette støtte eller skoletilbud. Men lærerne får det vendt til hjemmet i alt for mange tilfælde.

Sagerne havner på bordet hos en socialrådgiver/sagsbehandler som i forvejen er overbebyrdet af sager og et budget de skal holde sig inden for.

Vidste du at sagsbehandlere kan blive belønnet for at finde den billigste løsning?

Det er længe siden, det har handlet om at yde borgerne støtte og rådgivning. Selve essensen af socialrådgivernes opgave er for længst glemt.

Det hele handler om økonomi og magt.

Det er ikke ualmindeligt, at familier der underrettes til kommunen, må bekoste både private socialrådgivere og advokater, når de har en sag på kommunen. Altså den kommune der er der for at yde borgeren støtte! Det er nødvendigt for at have en på sin egen side, og en der sørger for at loven bliver overholdt bare en smule. Det vi i forvejen betaler over skatten, skal vi nu selv betale for at få en ordentlig behandling hos.

Hvad er dit gæt på, hvad en anbringelse koster kontra en special skole eller støtte i folkeskolen?

Loven siger, at skoletilbudet skal passe barnet. Det bør ikke være en evig kamp, som resultere i, at børnene systematisk pilles ned. Ikke kan følge med. Får det ene nederlag efter det andet. Bliver syge, stressede og deprimerede.

De taber deres selvværd i kampen med skolen og det system der er sat til at hjælpe dem.

I nogle tilfælde, desværre mange, lykkedes det skolen at overbevise forvaltningen om, at det i hvert tilfælde ikke er hos dem selv problemet ligger. Aben smides i hjemmet, og der køres anbringsels sag.

De børn der skulle hjælpes, kan nu risikere at blive anbragt.

HVORFOR?

Kunne det være fordi lærere og skole ikke vil erkende deres mangler? Eller er det socialrådgiverne/sagsbehandleren der ikke er dygtige nok? Er det et økonomisk spørgsmål? Eller en blandning af det hele.

Resultatet er i hvert tilfælde skræmmende.

Der laves en stærkt kritisabel sagsbehandling med forældrene som synderne. Der findes anbringelser i København, hvor der ikke er lavet en eneste undersøgelse af hverken barn, forældre, hjem eller skole. Med andre ord, barnet er anbragt på sagsbehandlers formodning. Det er bestemt ikke nok i følge lovgivningen.


MEN...

Det er langt billigere at anbringe end give det rette specialiserede skoletilbud.

Og så er der forskel på om det er kommune kassen eller statskassen der betaler gildet. Gæt selv videre, hvem du mener kommunen gerne vil sende regningen til.

Du tror måske kun det er København der handler sådan?

Så må vi skuffe dig, det gælder i hele landet. Det er sådan det gøres.....



Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus


onsdag den 29. marts 2017

ANKESTYRELSEN OMTALES SOM "BLÅSTEMPLINGS CENTRALEN" OG DET ER IKKE UDEN GRUND

- Redaktionen -


Ved vores sædvanlige surf'en rundt på Facebook, fandt vi denne kommentar i en status om Ankestyrelsen dog under et andet emne end anbringelse. 

Tillykke FN's Børnekonvention Ja, det er et ualmindeligt godt spørgsmål, der principielt bør prøves ved en domstol. Vi er kommet i besiddelse af en anden afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor næsten alt er gået galt i kommunens sagsbehandling. Men Ankestyrelsen fastholder alligevel B&U udvalgets afgørelse. 

"Ankestyrelsen er således kommet frem til samme resultat som børn og unge-udvalget 

MEN: 
- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om anbringelsessted (fejl nr. 1 – ret væsentlig må man sige)!!

- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om tilrettelæggelse af samværet mellem XXX og XXX (ikke engang samvær mellem barn og forældre har kommunen været i stand til at fastsætte til gavn for barnet jf. barnets reform)!!

- Kommunen skal supplere handleplanen for XXX. (Handleplanerne var heller ikke fyldestgørende udarbejdet)

- Kommunen skal udarbejde en handleplan for XXX. (Plus, der mangler en handleplan for forældrene)!! 

- Kommunen skal supplere den børnefaglige undersøgelse af XXX med inddragelse af VISO ekspertise. (ret væsentlig)

- Kommunen skal gennemføre den supplerende undersøgelse, før der træffes afgørelse om anbringelsessted (udtryk for manglende tillid til kommunens faglige dømmekraft)

Stort set ALT er således gået galt for den pågældende kommune, men alligevel fastholder Ankestyrelsen anbringelsen af barnet baseret på mangelfulde undersøgelser eller endnu ikke udarbejdede undersøgelser. 

Retssikkerheden for børn og forældre i Danmark er ikke-eksisterende!!

Denne afgørelse er så genkendelig, fordi den er så langt fra, at nogen kan begribe det. Ikke underligt at Ankestyrelsen bliver kaldt "Blåstemplings centralen"

For hvordan kan man være enig i B&U afgørelsen, at barnet skal fjernes hjemmefra, når så mange og vigtige undersøgelser er totalt fraværende i sagen. Hvad har de reelt at anbringe på?

INGENTING!

Denne afgørelse burde råbes ud fra Rådhusets tag. Det er så grelt.

Vi kan genkende denne afgørelse, fordi det er en sag, som vi har skrevet rigtig meget om. Skolesagen der kørte helt og aldeles fra forvaltningen i København. Hvor PPR konstant har påstået, at det er et velfungerende barn der tilhøre en almindelig folkeskole. Et barn der nu sidder på en behandlingsskole med flere diagnoser og traumer. Et barn der sidder angst på en døgn institution, fordi forvaltningen ikke har lyttet til eller troet på forældrene.

Til de punkter der her er remset op fra Ankestyrelsen kan nævnes et par mere.


  • Barnet skal færdig udredes inden det må flyttes videre. 
  • Der skal laves en forældre kompetance undersøgelse.

ALLE påtale punkter er noget, der skal være udført INDEN en anbringelse. Hvordan kan Ankestyrelsen så være enige i, at anbringelse er det rette?

Samtidig har forvaltningen tilsidesat en tidligere princip afgørelse fra Ankestyrelsen. Den kan du også finde her på hjemmesiden.

Se nogle af de andre indlæg om sagen her på siden:


KAN MAN KALDE DET KIDNAPNING?

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I ANBRINGELSES SAG





Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
DONER




Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus




fredag den 3. marts 2017

VEJLEDNING FOR SAMVÆR FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE I KØBENHAVN

- Redaktionen -




Vejledning i samvær for anbragte børn & unge (Københavns kommune)


Mens jeg ledte efter andet materiale, faldt jeg over denne vejledning, der skematisk beskriver ansvarsfordelingen mellem de forskellige fagfolk, der er indeover en anbringelsessag ifbm. fastsættelse af samvær. Sagsbehandleren er som bekendt den eneste, der har myndighedskompetence og kan træffe afgørelser. Hvilket er et stort ansvar, der kræver evne til at indhente og koordinere alle relevante oplysninger om sagens parter, erfaring, modenhed og god dømmekraft.



Desværre går det alt for ofte galt for sagsbehandlerne. Men hvor i processen går det oftest galt? - Min erfaring er, at der især mangler tillid til de oplysninger både barnet og forældrene forsyner sagsbehandler med. Ofte har sagsbehandleren på forhånd truffet en afgørelse og de obligatoriske samtaler med barnet og forældrene har ofte karakter af noget, der blot skal overstås, så der kan sætte et flueben, så det lovformlige er på plads ... Hvis andre vil bidrage med forslag til, hvor det går galt, kan man skrive dem ind i kommentarer herunder eller sende os en mail.

Ps.: denne vejlejning er god at give til børn og unge mellem 13-17 år, der desværre alt for sjældent kender deres rettigheder.

søndag den 5. juni 2016

STATUS OVER SIDENS SKOLESAGER MED VOLDSOM INKLUSIONS-PROMLEMATIK

________________________________________________
Information

KØBENHAVNS KOMMUNE:
Nuværende: 2

Heraf indstillet til tvangsanbringelse 2
Løsning og afværing af tvangsanbringelse 1
OPDATERING: 28/2-17
Tvangsanbringelse uden forsøg på at støtte. 1


VIBORG KOMMUNE
Nuværende: 1



_______________________________________________

#Københavnskommune #Skolesag #Inklusion #Børnmedsærligebehov #Børnmeddiagnose #Tourette #Angst #Adhd #Autisme #OCD #B&U

fredag den 3. juni 2016

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I TVANGSANBRINGELSES SAG

_________________________________________________
Redaktion

I udsendelsen "Da autismen ramte os" mødte vi 2 familier. Den ene Anja Pillmann, som er enlig mor til 3 drenge med autisme. De har været udsat for, at de 3 drenge med autisme blev fjernet fra hjemmet. Trods kommunen måtte erkende deres fejl og hjemsende efter mange måneder, vil de ikke yde økonomisk kompensation for den svie og smerte, samt barnets påførte skader.

Nu er det samme ved at ske i Københavns kommune.

Barn i mangeårig forfejlet skolesag, uden nogen form for skole støtte eller specialskole tilbud, er nu på vej mod tvangsanbringelse. Der er allerede diagnoser på barnet, som ikke tages alvorligt. Barnet er i udredning på børne- og unge psykiatisk afd. for flere diagnoser på nuværende tidspunkt, blandt andet autisme, som er en meget sansynlig hoveddiagnose, samt flere Komorbide lidelser (følge diagnoser, såsom fx. AHDH, OCD, Angst, Tourette mfl), hvilket forvaltning er informeret om. Forvaltning ønsker ikke at afvente afslutning på børne- og unge psykiatriens konklusion. Barnet har været anbragt i 2.5 måned, for at observere barnet i andre omgivelser end hjemmet. Barnet har nu efterreaktioner efter en fejlanbringelse, idet forvaltningen ikke tog hensyn til de allerede eksisterende diagnoser bl.a. angst. Forvaltning lægger udelukkende vægt på skolens udtalelser. Skolen mener at se et helt normalt velfungerende barn, som både fungere fint i sociale sammenhænge, i ustrukturerede dage, ture, lange dage, støj og mange elever i klassen. Altså et helt almindeligt velfungerende barn. Skolepersonale er ikke sundhedsfagligt uddannet og kan derfor ikke nødvendigvis se barnets udfordringer. De ser kun overfladen om, hvor god barnet er til at kompencere. At skulle kompencere så kraftigt hver eneste dag, slider på barnet og kan give belastningsskader. 

Tænk hvad dette barn udsættes for dagligt i en almindelig folkeskole, med den holdning og manglende forståelse. Tænk hvad der venter dette barn af offentlige overgreb i en tvangsanbringelses sag.

(Redaktionen er kendt med sagsakter.)


UPDATE: 25-08-2016
Familien vandt i B&U. Barnet skal færdig udredes, og der skal laves FKU, (Forældre Kompetance Undersøgelse). Dog vil forvaltningen ikke have barnet inddraget yderligere. Hvilket ikke er en mulighed, da en FKU inddrager barnet. Hverken udredning eller FKU er afsluttet, trods det har forvaltningen fastsat ny dato for tvangsanbringelse. Denne familie er nu truet for 3. gang på under et år.
/Ann/

UPDATE: 19-11-2016
Barnet fik udover allerede eksisterende diagnoser, yderligere 3. Herunder "Traumer pga. anbringelse". Skole har nu udmeldt, at de ikke magter opgaven. Der skal findes egnet skoletilbud. Forvaltningen ønsker stadig tvangsanbringelse. Der er ingen begrundelse.
/Ann/

UPDATE: Uge 1-2017
Egnet specielskole er fundet. Barnet er startet, det går godt, trods barnet kun har gået der under en måned. Der er meget der skal arbejdes på, men det går allerede fremad. Forældre undersøgt. Intet at bemærke. Ingen diagnoser. Alt i alt ser det lyst ud. Indtil i dag, hvor forvaltningen ringer til hjemmet og fortæller, at de allerede har indstillet til anbringelse. Denne sag bliver mere og mere mærkelig. /R/

UPDATE: 12/02-17
Det er med stor undren og sorg, at dette barn er fejlanbragt igen. Der har stadig ikke været forsøgt at
støtte og behandle de udfordringer barnet har. Barnet er anbragt på gamle observationer og ikke nye. Det er blevet en personlig sag mod forældrene. /R/

UPDATE: 03/07-17
Barnet er stadig anbragt, trods massiv kritik af sagsbehandlingen fra Ankestyrelsen. Forvaltningen er først nu begyndt at rette punkterne op, i langsomt tempo. Barnet trivsel er faldende og skole fraværet stigende. Anbringelsen opfylder ikke forvaltningens mål. Det skader barnet.

UPDATE: 02-02-2018
Barnet er nu så skadet af anbringelsen, at det er indlagt på psykiatrisk lukket afsnit. Forvaltningen vil ikke give tilladelse til, at barnet kan få besøg af sin familie udover alm samvær.
Denne sag er så forrykt, at de fleste vil tro det ikke er muligt i et land som vores.

UPDATE august 2018
Den unge blev videre anbragt efter udskrivelse fra børne- unge psyk. Udredning viste, at barnet IKKE har antagede diagnoser, men at alt adfærden er belastninger udløst af anbringelse. B&U inddragede IKKE de seneste oplysninger, som de skal. Er nu anbragt langt fra hjemmet, uden skoletilbud, uden lægehjælp til medfødt kronisk sygdom. Har yderligere nu tabt sig voldsomt. Bostedet kan ikke løse omsorgen mm. Det er 3. anbringelse der er brudt sammen. I følge loven skal der i sådan tilfælde hjemgives. Har ikke kontakt med sin familie mere. Anbringelsen er et "clean cut", seperation fra alt kendt. Familie, mor, veninde, skole, velkendt lokalitet. Det er direkte misrøgt. //Ann

UPDATE september 2018
Borger har forsøgt at underrette denne mistrivsel til kommunen. Sagsbehandler ville ikke modtage den. /ANN

UPDATE December 2018
Familien tabte både i Ankestyrelsen og Byretten igen. Det er tydeligt, at dette er blevet en chikane mod familien. Den unge pige har nu selv anmodet om hjemgivelse 3 gange. Forvaltningen ignorere hendes anmodninger. /R/

UPDATE Januar 2019
Den unge pige har valgt at stå frem og selv skrive blog. Hun er nu blevet 15 år og er dermed part i egen sag. Der bliver stadig ikke lyttet til hende. Den unge piges mor har valgt at støtte hendes datter med de praktiske oplysninger i sagen. Derfor skriver de nu på hver deres blog og har også oprettet en facebook gruppe, hvor sagen kan følges. Du finder dem her: http://www.jeg-vil-hjem.blogspot.dk og http://www.moralsk-slitage.blogspot.dk Deres Facebookgruppe finder du her:
https://www.facebook.com/groups/311290252843135/

Der er sket alt for meget i denne sag. Vi  har ikke kunne følge op på det hele, så det er dejlige tiltag familien har gjort her. VBT-teamet takker for tilliden og ønsker familien alt det bedste fremover. Held og lykke. //ANN//

onsdag den 1. juni 2016

ER DET MED OVERLÆG, AT SAGERNE TRÆKKES I LANGDRAG OG AKTER IKKE UDLEVERES TIL TIDEN?

_________________________________________________
Redaktion

I sagsbehandling er der tidsfrister på alt, både i forhold til at få aktindsigt og klagefrister. 

At få aktindsigt kan være mere end almindeligt svært. Fristen har været 10 dage, nu er den 7 dage. Det er sjældent overholdt. Det er ikke ualmindeligt, at forældre må bede om den flere gang, og nogle forhales i flere måneder.

I den tid, ved forældrene ikke, hvad forvaltningen arbejder på, hvad de har modtaget eller hvad de mener om hele sagen. Imens indkaldes forældrene til flere møder fx i en §50. I den tid forældrene ikke er inddraget korrekt, vil sagen kunne fyldes med formodninger, direkte løgne, omskrivninger og misforståelser. De kan ikke gøre indsigelser. Til den tid akterne bliver udleveret, kan sagen allerede være så fejlbehæftet, at den er svær at rette op igen. Nu er alle nemlig sat ind i sagen. Der kan også findes akter, som der ikke er givet tilladelse til at indhente. Læge og sygehus journaler fx. Psykologer har ikke den samme tavshedspligt, så de kan blive nødt til at udlevere uden accept. Uanset samtykke indhentes alle journaler alligevel. 

En ting der undrer. Når forvaltningen indstiller til tvangsanbringelse, så har forvaltningen haft datoen i B&U længe inden de fortæller forældrene noget. De har haft god tid. Først efter forældrene har modtaget indkaldelsen til B&U kan forældrene finde advokater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet have sin egen advokat. Advokaten/advokaterne, skal derefter søge aktindsigt, og sætte sig ind i sagen fra start til slut. Årelange og roede sagsakter. De må vente på den i den frist der er. Dermed får advokaterne i nogle tilfælde kun få dage til, at sætte sig ind i en tung og kaotisk sag. Der bliver ikke den fornødne tid til at indhente relevante modbeviser eller få udtalelser hjem til fordel for barnet og familien.

Dermed står forvaltningen stærkt.

Det kan undre at forvaltningerne ikke søger for, at netop sagsakterne er klargjort, kopieret i det antal de skal sende, og have dem klar til advokaten anmoder dem.

Forvaltningerne er ikke så flinke til at oplyse om dine støtte muligheder. Ofte kommer det i det sene brev med mødeindkaldelsen til B&U.

Du er berettiget til en §54 støtteperson og gratis advokat, i det øjeblik ordet tvangsanbringelse bliver nævnt. 


#Offentligtomsorgssvigt #SkolesageriKøbenhavn #Forvaltningssjusk 

tirsdag den 31. maj 2016

SKOLESAGER DER ER KØRT AF SPORET, ER ENDT I TVANGS-ANBRINGELSES SAGER I KØBENHAVN

_________________________________________________
Redaktion

Flere med skolesager i Københavns kommune, sidder ubehjælpeligt fast i tunge sager med lovbrud og magtmisbrug.

Skolerne kan sidde og lave status og være i konstant kommunikation med forvaltningen, altså socialforvaltningen (SOF), hvor det er (BUF) der sidder med skole sager. Skoler observere barnet uden forældrenes vidne, og sender jævnlige rapporter til forvaltningen.

Loven er klar. Det er ikke tilladt!

Hvis der sendes noget af den art, skal forældrene give samtykke, og de skal modtage kopi af det sendte. Skal det laves udenom forældrene, skal der være skærpede omstændigheder, hvilket skal komme fra forvaltningen. Det er ikke skolens vurdering. Dette kræver mistanke om direkte misrøgt, misbrug, incest, vold ol.

Er du udsat for overgreb med manglende borgerinddragelse, skal du bede om dokumentation på samtykke eller dokument fra forvaltningen.

Klag! - Få papirer til din sag.

Du finder mere i Serviceloven, om "samtykke og oplysningspligt".

Lige nu kører min. 2 skolesager, som forlængst er kørt af sporet. De er blevet personlige. Begge sager er indstillet til tvangsanbringelse. Den ene sag har ikke engang haft hverken PPR, sundhedfagligt personale i tværfaglige teams på. Barnet har diagnoser. Med andre ord, barnets behov er ikke afdækket.

Når barnets behov for støtte ikke er afdækket, kan der ikke være afprøvet målrettet indsats. Der har dermed ikke været forsøgt alt inden en anbringelssag indbringes for B&U.

Dette er ikke acceptabelt.

Børn må ikke fjernes fra deres forældre og trygge hjem, blot fordi der er en udfordring med at trives i skolen.

Kender du til flere skolesager indstillet til tvangsanbringelse i stedet for skoletilbud, så kommenter gerne her på siden i kommentar, du kan gøre det anonymt.

Du kan også sende vores Facebookside en besked.


_____________________________________________


Opdatering 01.06.2016,
Endnu en skolesag, med trusler om anbringelse i København, sagen kørte fra 2013-2016, lige afsluttet. Det var omkring endnu et højt begavet barn. Der var ingen af de lovpligtige børnesamtaler, ingen endelig §50 for at afdække barnets behov, og familiens ressourcer, ingen handleplan. Sagsbehandlerskift og advokat fik afsluttet sagen. Tillykke.




#Lovbrud #Skolesag #Københavnskommune #Oplysningspligt #Samtykke #Magtmisbrug #Offentligtomsorgsvigt #B&U

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO