Viser opslag med etiketten Skolesag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skolesag. Vis alle opslag

onsdag den 29. marts 2017

ANKESTYRELSEN OMTALES SOM "BLÅSTEMPLINGS CENTRALEN" OG DET ER IKKE UDEN GRUND

- Redaktionen -


Ved vores sædvanlige surf'en rundt på Facebook, fandt vi denne kommentar i en status om Ankestyrelsen dog under et andet emne end anbringelse. 

Tillykke FN's Børnekonvention Ja, det er et ualmindeligt godt spørgsmål, der principielt bør prøves ved en domstol. Vi er kommet i besiddelse af en anden afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor næsten alt er gået galt i kommunens sagsbehandling. Men Ankestyrelsen fastholder alligevel B&U udvalgets afgørelse. 

"Ankestyrelsen er således kommet frem til samme resultat som børn og unge-udvalget 

MEN: 
- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om anbringelsessted (fejl nr. 1 – ret væsentlig må man sige)!!

- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om tilrettelæggelse af samværet mellem XXX og XXX (ikke engang samvær mellem barn og forældre har kommunen været i stand til at fastsætte til gavn for barnet jf. barnets reform)!!

- Kommunen skal supplere handleplanen for XXX. (Handleplanerne var heller ikke fyldestgørende udarbejdet)

- Kommunen skal udarbejde en handleplan for XXX. (Plus, der mangler en handleplan for forældrene)!! 

- Kommunen skal supplere den børnefaglige undersøgelse af XXX med inddragelse af VISO ekspertise. (ret væsentlig)

- Kommunen skal gennemføre den supplerende undersøgelse, før der træffes afgørelse om anbringelsessted (udtryk for manglende tillid til kommunens faglige dømmekraft)

Stort set ALT er således gået galt for den pågældende kommune, men alligevel fastholder Ankestyrelsen anbringelsen af barnet baseret på mangelfulde undersøgelser eller endnu ikke udarbejdede undersøgelser. 

Retssikkerheden for børn og forældre i Danmark er ikke-eksisterende!!

Denne afgørelse er så genkendelig, fordi den er så langt fra, at nogen kan begribe det. Ikke underligt at Ankestyrelsen bliver kaldt "Blåstemplings centralen"

For hvordan kan man være enig i B&U afgørelsen, at barnet skal fjernes hjemmefra, når så mange og vigtige undersøgelser er totalt fraværende i sagen. Hvad har de reelt at anbringe på?

INGENTING!

Denne afgørelse burde råbes ud fra Rådhusets tag. Det er så grelt.

Vi kan genkende denne afgørelse, fordi det er en sag, som vi har skrevet rigtig meget om. Skolesagen der kørte helt og aldeles fra forvaltningen i København. Hvor PPR konstant har påstået, at det er et velfungerende barn der tilhøre en almindelig folkeskole. Et barn der nu sidder på en behandlingsskole med flere diagnoser og traumer. Et barn der sidder angst på en døgn institution, fordi forvaltningen ikke har lyttet til eller troet på forældrene.

Til de punkter der her er remset op fra Ankestyrelsen kan nævnes et par mere.


  • Barnet skal færdig udredes inden det må flyttes videre. 
  • Der skal laves en forældre kompetance undersøgelse.

ALLE påtale punkter er noget, der skal være udført INDEN en anbringelse. Hvordan kan Ankestyrelsen så være enige i, at anbringelse er det rette?

Samtidig har forvaltningen tilsidesat en tidligere princip afgørelse fra Ankestyrelsen. Den kan du også finde her på hjemmesiden.

Se nogle af de andre indlæg om sagen her på siden:


KAN MAN KALDE DET KIDNAPNING?

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I ANBRINGELSES SAG





Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
DONER




Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus




søndag den 22. januar 2017

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________
Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

  • Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
  • Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
  • Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
  • Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
  • Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
  • Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(


Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.



lørdag den 11. juni 2016

CASE 4: ÅBENT BREV OM FYSISK OVERGREB PÅ FOLKESKOLE

______________________
Cases


Åbent brev om fysisk overgreb på folkeskole


Kære politikere. 

Jeg har tidligere skrevet til jer i denne sag vedrørende sagsbehandlingen i kommunen. 

Berith Zenia Fagergaard Damparken 

Borgmesteren har afvist vores henvendelse og sendt klage over skolechefen videre til denne, helt uden at tage stilling. Derfor nu denne appel til byrådet, i håb om større velvillighed og imødekommenhed, som sikrer vores retssikkerhed samt, at henvendelse af alvorligere karakter, som denne er: - behandles seriøst. Sagen drejer sig helt kort, om en hændelse på Hendriksholm Skole tilbage i 2013. Her bliver vores søn (dengang 9 år) udsat for et alvorlig fysisk overgreb fra en lærer på skolen. Læreren pacificerede vores dreng med fysisk magtanvendelse ved at presse hans hoved ned mellem hans egne ben og mod gulvet. Skolens ledelse benægtede efterfølgende, at hændelsen havde fundet sted. Magtanvendelsesrapporten blev først udfærdiget flere dage senere og der gik 11 dage før vi modtog den. Samme skoleledelse nægtede at gå ind i en nærmere undersøgelse af forløbet selvom skolens egne regler foreskriver samtaler og møder i sådanne tilfælde. Samtaler med barnet, har ikke fundet sted på skolen, og dermed slet ikke blevet hørt. 

Ændrede adfærd 
Vores dreng er født 3½ måned for tidligt og som konsekvens heraf ekstremt sensitiv og påvirkelig overfor stimuli. Derfor var det fysiske overgreb også en oplevelse, der katalyserede en adfærdsændring og påvirkede hele hans sociale liv, i forhold til skole og kammerater. Da vi løb panden mod en mur med vores henvendelse til skolen, rettede vi henvendelse til kommunens skolechef samt PPR. Vores behov var, at få klarlagt hændelsesforløbet og at vores søn genvandt tilliden til skolen og kom til at opleve ro og kontinuitet i sin uddannelse. Men her blev vi afvist af skolechefen, uden nogen begrundelse og PPR afviste ligeledes alle vore henvendelser grundet skolechefens udmelding. Da det derfor ikke var muligt at nå til klarhed omkring magtanvendelsen og dens konsekvenser for vores søn, så vi os derfor nødsaget til at politianmelde det fysiske overgreb. Politiet afviste vores anmeldelse, efter kontakt til skole og kommune. Man lagde til grund, at der ikke var konstateret blå mærker på kroppen, samt man lagde vægt på, at han gik i en specialklasse. Politiet opfordrede til at bruge SSP samarbejdet. Men denne mulighed afskar skolechefen os også fra. I stedet reagerede skolen, ud af det blå, med at skrive underretning til Rødovre Kommune, hvilket bevirkede, at der blev gennemført en §50 undersøgelse omkring vore evner som forældre. 

Dårlig håndtering 
Hele processen har været alt andet end befordrende for vores søns udvikling. Især henset til hans særlige behov for rolige og solide rammer – et forhold der er almindeligt kendt hos børn, der er født ekstremt for tidligt, nu ført ud i det ekstreme efter det fysiske overgreb. Skolens og forvaltningens dårlige håndtering og manglende konfliktløsning i de rette fora, var medvirkende årsag til lærerens fyring på grund af sygefravær. Skolens ledelse fratrådte i sommeren 2015. Vores søn fik det værre og værre i skolen og vi var ikke længere trygge ved at overlade ham i skolens varetægt. Konflikten kunne og burde have været løst sådan som det er foreskrevet i skolens egne regler. Da der fortsat sker flere utilsigtede hændelser på skolen i det efterfølgende år, føler vi os til sidst nødsaget til at tage ham helt ud og i midlertidig hjemmeundervisning. -Vi anmodede om en uvildig psykolog til udredning af vores søn. En psykolog med speciale i ”for tidligt fødte”, også i et forsøg på at rette op på de skader forløbet havde på- ført ham. -Ligeledes ønskede vi vores dreng væk fra egentligt specialklasse regi, hvor han på alle måder mistrives, idet han både blev understimuleret fagligt og socialt, samtidig med at han blev overstimuleret på andre områder. Og fordi kommunen ikke kunne tilbyde disse forhold andet end specialklasser, søgte vi derfor om privatskole, der har de rammer han har brug for. -Alle ønsker blev afvist af kommunen. 

Flere undersøgelser 
I stedet mente skolechefen og PPR, der tidligere havde afvist at høre om og på vores søn, at der nu skulle laves undersøgelser og en udredning, hvilket vi også indvilligede i. 2 år er gået siden hændelsen. Heri inkluderet over 1 år, hvor kommunen ikke har kunnet finde et skoletilbud til vores søn. Oplevelsen har efterladt os med en stor usikkerhed over skolechefens dispositioner og i forhold til hans manglende håndtering af konfliktløsning. Vi har intet hørt om skoletilbud i over et år og testresultater, der lå klar for over en måned siden viser i hvilken retning vi skal. Vores søn lever socialt isoleret og vil rigtig gerne i skole. Vi har dog for nyligt til et møde med skolechefen, fået lavet en handlingsplan, hvor vores søn indstilles til en ordblindeklasse, selvom han ikke er ordblind. Det skyldes den lange sagsbehandling, og alternativ til en mindre klasseenhed, som de kun kan tilbyde i kommunen, hvis det ikke skal være en specialklasse. Psykolog testen viste endvidere at han er normalt begavet, men pga. sin for tidlig fødsel, - har behov for en mindre klassesammenhæng. Det nyeste vi har hørt er at han tidligst kan komme i skole til december eller januar 2016, da han efter denne ”hårde omgang, i starten vil have brug for støtte til inklusion. 


Lighed for loven 
Enhver tillid til skolechefen er væk og vi undrer os over hvem der reelt afgør hvilke sager der fortjener opmærksomhed, og hvilke der ikke gør og på hvilket grundlag. Er der ikke lighed for loven? Det vi oplever, er at en personlig vurdering fra skolechefen, baseret på sporadiske samtaler med skolens ledelse, blokerer for opklaringen af et fysisk overgreb, medvirker til en lærers langtidssygemelding og senere fyring, ødelægger skolegangen og det sociale liv for en 9-årig dreng og udsætter familien for helt unødvendige repressalier i form af: indberetninger, undersøgelser og udredninger. Vores søn er født ekstremt for tidligt og har som følge deraf nogle særlige behov, der skal tilgodeses. Bliver de mødt, er han som alle andre børn og kan modtage indlæring på lige fod. Derfor kastes denne bold nu op, at der fra politisk side, sker tiltag i form af helt klare retningslinjer, som sikre borgerne ved alvorlige henvendelser som disse; at de behandles ud fra et upartisk og objektivt grundlag! Samt en skolechef efterlever et minimum krav om forpligtelse, der også tilgodeser barnets tarv og trivsel.







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO