NÅR FORVALTNINGS-ARBEJDE FEJLER

Mamma

"Flot" forvaltningsarbejde. (ironi kan forekomme)

Jeg tænker det snart er en bog værdig... 

Gennem flere år, er jeg blev opfordret til at kontakte medierne. Jeg har altid afvist for at skåne mit barn for yderligere opmærksomhed.

Men nu begynder patientforeninger også, at råde mig til det.

Forvaltningerne kører så hårdt på, fordi de er bange for at havne på avisernes forside med en ny Tøndersag, men altså det kunne jo være, at vi skulle få alle disse horrible sager på forsiderne i samme omfang, for der er endnu flere end de andre, der kunne dagligt være en med magtmisbrug eller ganske enkelt elendigt forvaltningsarbejde. Så kunne det være de ville lave et ordentligt stykke arbejde, bare en tanke.

Måske hele vores sag er en egen blog værdig, med udlægning af underretninger og sagsagter, navne mmm. Hvorfor egentlig ikke?

Vidste du, at forvaltningen kan henvise til tvangs udredning og at de kan anbringe barnet, imens den står på?

I vores tilfælde er vi nu igang med den tvangsudredning, TOTAL MOLBO AGTIG! Vi var nemlig igang med selvsamme udredning i december, hvorefter kommunen beordrede den standset ellers ville de tvangsanbringe. Standses for at skåne barnet for flere udredninger.

Pisse ærgeligt, men standse den var jeg nødt til.

Det ville hospitalet gerne lige have verficeret, men kommunen benægtede, og fortalte at det måtte jeg have misforstået, det var bare alle de andre udredninger... øhhh hvilke? Det var den eneste vi var igang med, nå men månederne går, mit barn får det værre og værre, og nu er vi så igang igen efter deres ordre, henvist for angst ligesom sidst.

Nu indhenter jeg så journaler fra december, og vupti, sørme om ikke der lå en Angst diagnose i den. Altså har mit barn fået en diagnose uden mit vidne, for snart et halvt år siden, og de eneste der hele tiden har papirerne og bare indhenter er kommunen, men altså den må de da så lige have overset eller hvad? For det er jo netop angst de så tvangs-henviste til udredning. I journalen skrives, at de fremadrettet ser det formålstjenligt, at det bliver med kommunens inddragelse (for jeg ikke igen skal droppe ud), har de slet ikke fattet, at det er kommunen der bremser alt det fornuftige?

Nu er det så kommunen, der yderligere belaster mit barn igen! Altså det jeg ikke måtte.

Er der noget at sige til, at jeg ikke kan tage dem seriøst?

Er du forvirret, så bare vent til næste episode af "Molbo historier" eller er "Logik for burhøns" bedre?

FAGLIGHED ER DIT VÆRN IMOD AT HANDLE ONDT

________________________________________________________
Redaktion

Ofte vil familier med særligt sensitive børn blive behandlet nedværdigende, med modstand, med uvidenhed, med fordomme om at være en familie i omsorgssvigt, med råd og ondskab. Når både sagsbehandlee og andre høre, om dette, nægter de og bliver stejle, for de vil da kun hjælpe påstår de. Men uden at lytte, uden at være ydmyg, uden nok viden, vil familierne blive behandlet råt og med ondskab. De vil skulle leve liv, som slet ikke passer dem. De tvinges ud i situationer (hjælp), som for manges vedkommende er nøjagtig det modsatte, nemlige en ekstra belastning. For at yde rette hjælp, er det nødvendigt, først at forstå både barnet, barnets udfordringer og familien som helhed. Det mangler ofte. Og så forstår de ikke, at barnet ikke trives bedre end før, hvilket tillægges familiens manglende forældre evner.

Faglighed som værn 

For ikke at deltage i et kollektivt selvbedrag flygter mange pædagoger derfor ud af faget eller ind på diplom- og masteruddannelser. De, der bliver, enten forliger sig med forringelserne og bliver tiltagende selv forrået, eller de kæmper imod ved at skabe sådan nogle små øer, hvor man kan holde fanen højt.
»Man prøver at hæge om fagligheden og de gange, man gjorde det godt, uden at være blind for, at man ikke altid gør det godt nok. Det er netop den faglige tænkning, der er det bedste værn mod ondskaben og forråelsen. Vi har brug for faglig dialog for at skabe refleksion og undgå selvbedraget om, at vores onde handlinger er gode. Ellers risikerer man at flytte grænsen for, hvad der er okay, og acceptere, at man omsorgssvigter et omsorgssvigtet barn, fordi kommunen ikke har ressourcer til støttetimer. Så har man ændret moral, og så begynder det at blive rigtig uhyggeligt,« siger Dorthe Birkmose, der ville ønske, hun havde en vaccination mod ondskab eller en billig løsning på problemerne.

Du kan læse hele artiklen HER