EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

EFTERLYSER FAGLIGT DYGTIGT PERSONALE

- Redaktionen -

Hvor er vi henne?

Sagen X...

Sagen X, har vi delt mange opslag om her i redaktionen. En fuldstændig vanvittig behandling af et barn, som skulle have hjælp fra det offentlige, og kun får det modsatte.

X er ikke et klassisk eksempel. Derfor kan forvaltningen ikke se sagen rigtigt. De har ikke en bog eller erfaringer de kan hælde til. Dermed popper deres ondskab frem for fuld luge.

Barnet får det værre og værre, og de mener udelukkende, at de kan hænge deres hat på familien. Det kan da umuligt være dem? De vil jo kun det bedste, de er uddannet og de ved det hele.... Mener de selv.

I denne sag ses tydeligt, det totalt afstumpede forhold sagsbehandler og forvaltning har til både barn og forældre. Det ses tydeligt den manglende samarbejdsevne og lyst til at finde løsninger til gavn for barnet.

De går direkte imod psykiatriens anbefalinger. De gør lige nøjagtigt det, som børne psyk. har meddelt vil skade barnet.

Igen vil de ikke sætte den rette støtte ind og give ro, så barnet kan komme sig over forvaltningens tidligere overgreb.

Mon ikke vi skal til at bede til de højere magter, om hjælp til, at der kommer betydelig bedre uddannet personale i de familie afdelinger. Selvfølgelig også nogen med hjertet på rette sted.

Lad os få nogle centre med tværfaglige teams i de her tunge sager, hvor sagen udelukkende er endt hvor den er pga uvidenhed og magt fra det offentliges side.

Hvordan kan man sidde og bilde sig selv ind, at man er så godt et menneske og kun ønsker at hjælpe barnet, alt imens man ikke evner det aller vigtigste. Nemlig at kende sin egen begrænsning og bede om dygtige specialister, når sagerne ikke er standard omkring misrøgt.

Tænker en socialrådgiver overhovedet over, hvordan det ville være for deres egne børn, at blive fjernet fra hjemmet uden grund. Hvor meget det vil skade, at der sidder en person, som ikke kender sine egne evner og begrænsninger. Ikke har den sundhedsfaglige uddannelse der skal til i de her sager.

Der er meget forbedring at ønske sig i vores sager.

Forråelse (ondskab) lever i bedste stil på forvaltninger rundt om i landet.

Du vil her på siden kunne læse om netop denne ondskab, når personer med magt, handler ud fra andres adfærd, som de ikke er i stand til at læse, tolke og forstå.

Bed til, at dit barn aldrig fanges i en sagsbehandlers net.

Socialrådgiver... Giver ordet ikke det indtryk at deres rolle først og fremmest er at rådgive?

ENEVÆLDENS TID ER IKKE FORBI I DANMARK

________________________________________

Redaktion

Enevældens tid er ikke forbi her i Danmark.

Det er bare ikke et kongedømme mere, men et forvaltningsdømme.

Kommunerne er egenrådige i sager, og kører dem gerne udenfor lovens rammer. 

I politisager, er man uskyldig til man er dømt. Beviser skal være indhentet korrekt ellers er de ugyldige. I kommune sager er det lige omvendt. Der er man dømt på forhånd, og man skal selv betale sig til juridisk hjælp, for at blive frikendt. Beviser eller fabrikerede beviser lægges gerne i sagerne uanset, hvordan man er kommet til dem, lovligt eller ulovligt. De bruges mod forældrene alligevel. Det hedder sig, det er til barnets bedste, barnets tarv kommer først. Ingen ser ud til at tænke over, at hvis en sagsbehandler har set forkert, vil sagen på denne måde skade barnet og det bliver en sag hvor barnet er i klemme. Det barn som de påstår at vil hjælpe. 

Sagsbehandlere bør være mere ydmyg og huske, at de ikke er dommere, at de ansat af os, til at hjælpe og derfor skal vi som borgere medinddrages i egen sag, og eget liv. Som det er nu, har forældrene ingen bemyndigelse til, at gøre det rigtige for deres barn med særlige behov.

Sagsbehandlere er ganske enkelt ikke fagligt dygtige nok til komplekse sager. De har fået alt for meget magt, og der er ingen sanktioner for dem, som ødelægger familier og børn. Flere sager forvaltes af inhabile medarbejdere.

Dette magtsystem er ikke til for borgerne, hverken familierne eller børnene.

Lad os få ryddet op i rækkerne.

CASE 4: ÅBENT BREV OM FYSISK OVERGREB PÅ FOLKESKOLE

______________________

Cases

Facebook

Åbent brev om fysisk overgreb på folkeskole

Kære politikere. 

Jeg har tidligere skrevet til jer i denne sag vedrørende sagsbehandlingen i kommunen. 

Berith Zenia Fagergaard Damparken 

Borgmesteren har afvist vores henvendelse og sendt klage over skolechefen videre til denne, helt uden at tage stilling. Derfor nu denne appel til byrådet, i håb om større velvillighed og imødekommenhed, som sikrer vores retssikkerhed samt, at henvendelse af alvorligere karakter, som denne er: - behandles seriøst. Sagen drejer sig helt kort, om en hændelse på Hendriksholm Skole tilbage i 2013. Her bliver vores søn (dengang 9 år) udsat for et alvorlig fysisk overgreb fra en lærer på skolen. Læreren pacificerede vores dreng med fysisk magtanvendelse ved at presse hans hoved ned mellem hans egne ben og mod gulvet. Skolens ledelse benægtede efterfølgende, at hændelsen havde fundet sted. Magtanvendelsesrapporten blev først udfærdiget flere dage senere og der gik 11 dage før vi modtog den. Samme skoleledelse nægtede at gå ind i en nærmere undersøgelse af forløbet selvom skolens egne regler foreskriver samtaler og møder i sådanne tilfælde. Samtaler med barnet, har ikke fundet sted på skolen, og dermed slet ikke blevet hørt. 

Ændrede adfærd 

Vores dreng er født 3½ måned for tidligt og som konsekvens heraf ekstremt sensitiv og påvirkelig overfor stimuli. Derfor var det fysiske overgreb også en oplevelse, der katalyserede en adfærdsændring og påvirkede hele hans sociale liv, i forhold til skole og kammerater. Da vi løb panden mod en mur med vores henvendelse til skolen, rettede vi henvendelse til kommunens skolechef samt PPR. Vores behov var, at få klarlagt hændelsesforløbet og at vores søn genvandt tilliden til skolen og kom til at opleve ro og kontinuitet i sin uddannelse. Men her blev vi afvist af skolechefen, uden nogen begrundelse og PPR afviste ligeledes alle vore henvendelser grundet skolechefens udmelding. Da det derfor ikke var muligt at nå til klarhed omkring magtanvendelsen og dens konsekvenser for vores søn, så vi os derfor nødsaget til at politianmelde det fysiske overgreb. Politiet afviste vores anmeldelse, efter kontakt til skole og kommune. Man lagde til grund, at der ikke var konstateret blå mærker på kroppen, samt man lagde vægt på, at han gik i en specialklasse. Politiet opfordrede til at bruge SSP samarbejdet. Men denne mulighed afskar skolechefen os også fra. I stedet reagerede skolen, ud af det blå, med at skrive underretning til Rødovre Kommune, hvilket bevirkede, at der blev gennemført en §50 undersøgelse omkring vore evner som forældre. 

Dårlig håndtering 

Hele processen har været alt andet end befordrende for vores søns udvikling. Især henset til hans særlige behov for rolige og solide rammer – et forhold der er almindeligt kendt hos børn, der er født ekstremt for tidligt, nu ført ud i det ekstreme efter det fysiske overgreb. Skolens og forvaltningens dårlige håndtering og manglende konfliktløsning i de rette fora, var medvirkende årsag til lærerens fyring på grund af sygefravær. Skolens ledelse fratrådte i sommeren 2015. Vores søn fik det værre og værre i skolen og vi var ikke længere trygge ved at overlade ham i skolens varetægt. Konflikten kunne og burde have været løst sådan som det er foreskrevet i skolens egne regler. Da der fortsat sker flere utilsigtede hændelser på skolen i det efterfølgende år, føler vi os til sidst nødsaget til at tage ham helt ud og i midlertidig hjemmeundervisning. -Vi anmodede om en uvildig psykolog til udredning af vores søn. En psykolog med speciale i ”for tidligt fødte”, også i et forsøg på at rette op på de skader forløbet havde på- ført ham. -Ligeledes ønskede vi vores dreng væk fra egentligt specialklasse regi, hvor han på alle måder mistrives, idet han både blev understimuleret fagligt og socialt, samtidig med at han blev overstimuleret på andre områder. Og fordi kommunen ikke kunne tilbyde disse forhold andet end specialklasser, søgte vi derfor om privatskole, der har de rammer han har brug for. -Alle ønsker blev afvist af kommunen. 

Flere undersøgelser 

I stedet mente skolechefen og PPR, der tidligere havde afvist at høre om og på vores søn, at der nu skulle laves undersøgelser og en udredning, hvilket vi også indvilligede i. 2 år er gået siden hændelsen. Heri inkluderet over 1 år, hvor kommunen ikke har kunnet finde et skoletilbud til vores søn. Oplevelsen har efterladt os med en stor usikkerhed over skolechefens dispositioner og i forhold til hans manglende håndtering af konfliktløsning. Vi har intet hørt om skoletilbud i over et år og testresultater, der lå klar for over en måned siden viser i hvilken retning vi skal. Vores søn lever socialt isoleret og vil rigtig gerne i skole. Vi har dog for nyligt til et møde med skolechefen, fået lavet en handlingsplan, hvor vores søn indstilles til en ordblindeklasse, selvom han ikke er ordblind. Det skyldes den lange sagsbehandling, og alternativ til en mindre klasseenhed, som de kun kan tilbyde i kommunen, hvis det ikke skal være en specialklasse. Psykolog testen viste endvidere at han er normalt begavet, men pga. sin for tidlig fødsel, - har behov for en mindre klassesammenhæng. Det nyeste vi har hørt er at han tidligst kan komme i skole til december eller januar 2016, da han efter denne ”hårde omgang, i starten vil have brug for støtte til inklusion. 

Lighed for loven 

Enhver tillid til skolechefen er væk og vi undrer os over hvem der reelt afgør hvilke sager der fortjener opmærksomhed, og hvilke der ikke gør og på hvilket grundlag. Er der ikke lighed for loven? Det vi oplever, er at en personlig vurdering fra skolechefen, baseret på sporadiske samtaler med skolens ledelse, blokerer for opklaringen af et fysisk overgreb, medvirker til en lærers langtidssygemelding og senere fyring, ødelægger skolegangen og det sociale liv for en 9-årig dreng og udsætter familien for helt unødvendige repressalier i form af: indberetninger, undersøgelser og udredninger. Vores søn er født ekstremt for tidligt og har som følge deraf nogle særlige behov, der skal tilgodeses. Bliver de mødt, er han som alle andre børn og kan modtage indlæring på lige fod. Derfor kastes denne bold nu op, at der fra politisk side, sker tiltag i form af helt klare retningslinjer, som sikre borgerne ved alvorlige henvendelser som disse; at de behandles ud fra et upartisk og objektivt grundlag! Samt en skolechef efterlever et minimum krav om forpligtelse, der også tilgodeser barnets tarv og trivsel.

HVEM RAMMES OG HVORDAN FÅR DE RÅD TIL HJÆLP?

_________________________________________________
Redaktion

En socialrådgiver spurgte om, man regnede med, at der var forskel på, om de som havnede i systemet var fra de lave indkomst grupper.

Det er ikke overraskende, at de fleste svarede; "Ja".

Jeg kan se med de sager, som jeg bliver kontaktet omkring, at der er en stor overvægt af enlige forsørgere, og ydermere er mange af dem på overførselsindkomst. Ikke alle, for der er også familier, men rigtig mange er enlige. Om det er fordi, at de som underretter eller sagsbehandlere mener, at enlige forsørgere ikke er gode nok eller om det hænger sammen med mere bevidsthed, at de ganske enkelt ikke har økonomi til, at forsvare sig, ved jeg ikke. I virkeligheden burde det slet ikke være et spørgsmål om, at forsvare sig, for systemet og sagsbehandlere er der jo for, at hjælpe familier, som os med støtte til vores børn med særlige behov. Alligevel kan man ikke forvente hjælp endsige forståelse i de afdelinger. Hvis man skal sikre sine børn mod overgreb, så skal man selv betale enten for en advokat eller en privat socialrådgiver. De har kronende dage.

Hvem har råd til en advokat? 

Flere taler om, at man kan få fri proces. Ja, det er der noget der hedder, men det er først når, den når en retssag. Man kan ikke får fri proces i forløbet, så en retssag kunne undgås. Nogle har en retshjælps dækning i deres police, men heller ikke i de tilfælde, har jeg hørt, om nogle der fik gratis advokat til selve forløbet op til en tvangsanbringelse. 

Når den indstilles til tvangsanbringelse, SKAL det offentlige, stille en advokat til rådighed for familien, samt en §54 støtte. I nogle kommuner er §54 støtten tilhørende kommunen selv, og man kan så spørge sig selv, hvor uvildig de så er, når de skal hjælpe familien imod dem selv? Advokaterne får betalt ganske få timer, til at sætte sig ind i sagen, som i mange tilfælde er ganske rodet pga. de mange sagsbehandler skift der alene er gennem et år. Er dit barn over 12 år, stilles der også advokat gratis til rådighed for barnet. Barnet skal også høres, men der tages ikke hensyn til deres ønsker alligevel. Det er bare en formssag der skal overstås. I vores familiers tilfælde, skal de ofte også forholde sig til handicaps og særlige behov, der burde have været forsøgt afhjulpet med støtte inden sagen når dertil.

Gør dig selv den tjeneste ikke, at vælge en advokat fra den liste, der bliver udleveret på kommunen. Flere advokater beder selv om, at blive taget af den, og de kan undre sig over, hvilke kollegaer der står på den. Det handler om uvildighed. Der er også sager, hvor der tilsyneladende har været penge under bordet. Det samme gælder de psykolog rapporter, som kommunen bestiller. 

Find selv en og håb så på, at det er en uvildig.

Det forfærdelige i vores sager er, at det er børn der trives bedst i hjemmet, og har brug for trygheden ved og hos deres forældre. En tryghed de ikke kan få ude hos andre. Børn der i forvejen er udfordret, bliver det endnu mere. Forældene er skræmte, med god grund, for hvem skal nu passe på deres elskede børn, med de udfordringer og behov, som kun forældrene åbenbart kender. De ved, at de ikke passes rigtigt i de plejefamilier og institutioner, hvor børnene anbringes.

Børnene lider skade. 

Der er bla. 2 sager, hvor man har haft tvangsanbragt børn med autisme. Børn som i voldsom grad, har brug for det trygge og velkendte. Børnene er hjemgivet, men det tog knapt et år, og børnene har lidt skade. Ikke engang erstatning kan de få.

De erstatnings sager er nu anket, og det bliver præcedens sager.

Vores børn er meget følsomme. Rigtig mange har brug for forudsigelighed, og vide at der passes på dem. De kan blive så skræmte, at de bliver selvmordstruede, selvskadende, og  depressive.

Imens sidder der sagsbehandlere, og klapper i deres små hænder over, det fantastiske stykke arbejde, som de selv mener, at have udført.

Det er simpelthen ikke i orden!!!

DER ANBRINGES BØRN PÅ TYNDT GRUNDLAG

_________________________________________________
Redaktion

Vidste du at;

Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos deres forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet. Årsager til tvangsfjernelse af børn kan for eksempel være vold, alkoholmisbrug, andet misbrug og psykisk sygdom. 

( Hentet på Rasmus Hedegaards hjemmeside)

Alligevel anbringes børn, og børn med særlige behov udenfor hjemmet, UDEN der er iværksat et eneste forsøg på, at støtte barnet og familien, fx med inklusion i skolen. :-(
Der findes efterhånden SÅ mange sager, hvor inklusion fejler stort, og familierne ender i anbringelses sager.

Er det okay med dig?

STEMPLET

Mamma

I dag gik jeg og tænkte. Igen.... 







Tænkte over de procedure der er med en underretning, og hvor lidt af det der overholdes. Ser vi bort fra, hvad og hvordan den skal indgives, så er der jo lige det punkt der siger, at underretter skal have at vide, om deres underretning udløse hjælp eller foranstaltninger, som underretter mente nødvendigt.

Endnu har jeg ikke hørt om ene eneste fagperson, som har underrettet en familie til kommunen, om at de har modtaget en tilbagemelding på om der var hold i deres antagelser.

Hvad gør det med en familie? De bliver for det første aldrig renset, og ofte fortsætter barnet jo i de omgivelser, hvor der stadig snakkes om "den forfærdelige familie". Der skal fortsat samarbejdes, noget der i mange tilfælde var håbløst i forvejen, det er jo netop årsagen til at familien blev anmeldt i første omgang.

Jeg gik og tænkte på vores egen sag. Læreren der vender ryggen til hver gang, vi støder ind i hinanden. Jeg tænker hver gang på, hvis man nu havde en bekymring, ville det så ikke være nærliggende, at spørge til, om underretningen gik som de (forhåbentlig) forventede. Nemlig en støtte. Er man slet ikke interesseret i, hvordan det går familien? Barnet? Jeg forstår det simpelthen ikke. Lærere der har underrettet virker flove og konfliktsky. For mig virker det som om, at de har haft en skjult agenda, at det aldrig var deres hensigt at hjælpe. Deres hensigt var at tryne en forældre de ikke brød sig om. De brugte magt. 

Når jeg så ønsker at de fik en tilbagemelding fra kommunen, kan jeg godt se, at det ikke ville blive meget bedre. For de lukkede jo netop ikke sagen, som de burde have gjort. De kørte en ulovlig §50 bag ryggen, som udløste "støtte" i hjemmet. Reelt handlede det ikke om støtte, - men overvågning.

Ville kommunen så sende en tilbagemelding til skolen, ville den lyde: Der blev handlet på den og via en børne faglig undersøgelse er der nu sat støtte på i hjemmet.

Hmmm, sådan en tilbagemelding ville jo give læreren og skolen ret! De ville kunne bryste sig af at have set rigtigt, at have hjulpet en familie og et barn i nød eller fare. Jeps puds lige glorien!!! For det er jo netop ikke det der skete.

Vi blev udsat for først en underretning, der ikke var indgivet korrekt. Vi blev smidt ud i en total vanvittig sag med en §50 kørt bag ryggen på os. Udført af en sagsbehandler alene, inden hun overhovedet havde mødt hverken mig eller familien. Vi er aldrig blevet observeret sammen, aldrig talt med en psykolog. Men denne rædsel af en kvaksalver rapport ligger til grund for mange års magtmisbrug fremadrettet. Vi blev udsat for magtmisbrug af værste skuffe. Den udløste absolut ingen støtte, men fortsat overvågning nu på 4. år Imens skal jeg få mit barn til at fungere upåklageligt (sådan meget bedre end andre familier). Hele familien køres ud i sygdom, tristhed, opgivenhed, men værst af alt, at mit barn føler sig skyldig i hele misæren.

"Tak" elendige fagfolk, for at smadre mit barns barndom, og vores liv.

Vores liv er sat på stand by, indtil denne sag lukkes og arkiveres. Problemet er bare, at alt det forkerte der står i sagen nu er blevet til virkelighed. Uanset hvor forkerte oplysningerne er, kan de ikke slettes eller ændres. 

Vores familie er for evigt STEMPLET.