torsdag den 22. november 2018

VISO KØBER DERES EKSPERTISE UDE I BYEN

© VORES BØRNS TRIVSEL




I Danmark sættes VISO på komplicerede sager, og de betragtes som en special enhed. Når ingen andre kan finde hoved og hale i sager og sygdomme, måske ikke engang special læger, ja så kontakter man VISO. Socialstyrelsens specialister. 
Hvad de færreste nok ved er, at de køber deres ydelser ude i byen, fx hos sådan en her! 

Når så der forelægger en rapport fra VISO, så vil forvaltningen bare ikke fravige den, hvis den vel at mærke giver forvaltningen ret.

Her er specialisten altså blot en socialrådgiver, som skal være dygtigere end en speciallæge i sager om fx sjældne sygdomme.

VISO er skrivebords arbejde. Behandlet udfra sagsakter, ofte i en rodet og kompleks sag, der er løbet af sporet i forvaltningen. I mange tilfælde møder VISO, hverken barn, forældre, skole eller andre der kender til barnet.

I nogle tilfælde går de direkte mod tidligere anbefalinger og udtalelser, fra dem som kender barnet barnet og familien.

I nogle tilfælde får barnet hjælpen, i andre bliver VISO en modspiller.

Læs bl.a artiklen på DenOffentlige.dk, "Hjælp mit bosted ødelægger mig", om et bosted med VISO ekspertise, anbefalet af VISO selv, som på ingen som helst måde så den unges sygdom rigtig, mistolkede stort set alt, og anbefalede et "clean cut" med den trygge skole, venner og familie, direkte imod tidligere udredninger i psykiatrien, som havde udredt, at det ville skade den unge, både at være anbragt, og skilt fra sin mor. Den unge havde brug for trygheden ved sin mor.

Her på siden kan du læse artiklen om "Familie udsat for grov chikane af Københavns kommune". Hvor VISO bliver den direkte årsag til vanrøgt udført af Københavns kommune og flere bosteder, samt en ung der ikke fik lov at se sin familie. VISO anbefalede også at bostedet ikke skulle samarbejde med forælderen. I Københavns kommune er det vendt til at forældrene er samarbejds vanskelige. Til trods for dette fik forældrene et godt samarbejde op at køre, men det var helt og holdent moderens fortjeneste.



//ADM.Team.VBT©

Du kan dele via 👇 knapperne herunder.

Du kan læse flere indlæg, ved at trykke på coverfoto.

SYMBIOSE ELLER EJ. FORSTÅ HVORFOR ADFÆRDEN ER HELT NORMAL


- REDAKTIONEN -



I mange af vores sager er det beskrevet at mor og barn er i symbiose, hvilket nærmest opfattes farligt og ødelæggende. Symbiose betyder egentligt at man er afhængig af hinanden som fx blomster og mennesker, vi har brug for ilt, det giver blomsterne os og de har brug for os for at danne ilt. Men i kredse der beskriver børn og forældre i symbiose mener man for tætte på en sygelig måde. 
Der er børn med særlige behov, der er tvangsfjernet fra hjemmet og deres omsorgsgiver pga opfattelsen af symbiose. Forvaltning og det danske system tror man dermed selvstændig gøre barnet, når det er væk fra mor. 

Det der i virkeligheden sker er, at man stresser barnet ekstra, så det får endnu mere brug for deres mor. Moderen er nemlig den som forstår barnet og kan hjælpe barnet i deres uoverskuelige verden. Det er moderen, der kan lære barnet at begå sig, få indlært strategi mm. 

Når man skiller et barn med særlige behov fra deres mor, deres anker, så fjerner man deres tolk, og de bliver overladt til netop en verden endnu mere stressfyldt og uforståelig.

Børnene forstår ikke hvorfor de bliver straffet, fordi de er anderledes. Det kan samtidig give lavt selvværd, for hvorfor er de ikke gode nok til, at de må beholde deres familie og mor, når andre børn må?


//ANN



torsdag den 25. oktober 2018

BYD VELKOMMEN TIL VORES NYE FAMILIER PÅ BLOGGEN

- Redaktionen -  


Byd velkomme til vores 2 nye familier, som selv kommer til at blogge her på siden.

Christina har allerede lavet sin intro, og ENS er på vej.


Har du også lyst til at være med i vores fælleskab, så kontakt os, og hør om du opfylder kravene på voresboernstrivsel@gmail.com eller på vores Facebookside www.facebook.com/voresboernstrivsel

tirsdag den 23. oktober 2018

VI MÅ DESVÆRRE AFVISE NYE SAGER

- Redaktionen - 


Vi må desværre afvise, at skrive om nye sager, som kræver aktindsigt. Vores tid er fyldt op med egne sager. I den kommende tid, vil vi udelukkende skrive om generel håndtering af sagsbehandling omkring børn og unge med særlige behov.

De sager som vi allerede kender og følger, vil vi selvfølgelig stadig komme med opfølgninger på.

Har du selv en sag på kommunen omkring dit barn med særlige behov, uanset om det er fysisk eller psykisk, så er du velkommen til at være med i vores fællesskab og blogge selv. Du kan blogge anonymt, for at beskytte dit barn mod repressalier.

Vores side her, fungere både som informations side omkring de mest benyttede paragraffer, generel sagsbehanling udfra egne og andres erfaringer, samt familier der selv blogger om egne oplevelser i systemet på godt og ondt.

KRAV:
Hvis du ønsker at blogge om jeres møde med systemet ifht jeres barn med særlige behov kræver det, at I er en velfungerende familie, en familie som familier er flest, med det ene punkt, at jeres barn har brug for støtte. Det kræver en Gmail konto til log ind, og I vil blive spurgt, om jeres sag. I de fleste tilfælde har vi allerede et kendskab til jer der søger, ved at have fulgt jeres opslag over tid på Facebook.

I kan kontakte os på voresboernstrivsel@gmail.com eller på vores Facebookside 


mandag den 22. oktober 2018

SKIFT FOKUS OG SE BARNET BLOMSTRE

- Redaktionen - 


Vores børn bliver ofte set på med meget negative øjne, af fagpersoner der udelukkende er fejlfindere, i stedet for ressource detektiver.

Vi mener, at det er værd at finde ressourcerne og de her 2 citater bør stå bøjet i neon, hos enhver fagperson omkring børn og unge!

Alexander Den Heijer

When a flower doesn't bloom, you fix the environment in which it grows, not the flower.


 Abraham Hicks
When you focus on the good, the goods get better

DU VED IKKE, HVOR TÆT DU ER PÅ MÅLET - GIV ALDRIG OP

- Redaktionen - 







Vi modtog denne i vores mail


Vores sager er så voldsomme og kaotiske, at familierne kørers helt i sænk af kommunen. Sager der burde være en støtte til familien og barnet, vendes mod familierne. Det er nemlig meget billigere for kommunen.

Sager hvor familier har ret til støtte i forhold til loven. Skole støtte timer, special skole, ergoterapi, høre apparater, teknik for ordblinde, støtte lære, mentor, psykolog, logopæd, med meget mere. Det koster! - af kommune kassen.

Kan kommunen vende den til problemer i familien, gør de det. Det kan blive direkte krige og magtkampe med familien. Der er mange sager der vendes til anbringelse, både tvungne "frivillige" og direkte tvangsanbringelser. Hvorfor? Økonomi simpelthen! Støtte til barn og familie går nemlig af kommune kassen, og det er dyrt at få et barn i special skole fx. Omvendt kan kommunen få en anbringelse hos en plejefamilie for ca. 35.000 og samtidig søge stats refusion.

Der sidder mange børn med særlige behov anbragt på forkert grundlag, anbragt på bagateller og fordrejninger, magtmisbrug og bestemt ikke med barnets tarv i centrum!

Der køres så hårdt på familierne, at flere mødre ender slidte, angste og med depression. På den måde, kan kommunen fortsætte deres hetz og påstå, at der er problemer i familien. At de er skabte af selv samme kommune, ser alle bort fra. Systemet lukker sig om sig selv. Rygklapperne er mange, og dem som skal hjælpe, fx psykologer der skal lave børnefaglige og forældre kompetance undersøgelser, er ofte tilknyttet kommunen, betalet af kommunen, og de bliver farvet af sagsakter. Dermed bliver alt en opfyldt profeti.

Der sidder så mange familier fast i dette system, hvor de som er ansat til at hjælpe, sætte forebyggende indsats ind, så børn med særlige behov får samme muligheder som andre børn, bliver direkte fjender for børnene. 

Mange tror stadig på systemet er en hjælp. De tror fejlagtigt, at sagerne er undersøgt til bunds, og at børn ikke bare fjernes fra trygge hjem uden årsag, men det er en skrøne. Der er ingen retssikkerhed for børn og unge i Danmark. Slet ikke for børn med særlige behov, om det er fysisk eller psykisk diagnoser og handicap.

Retssikkerheds mæssigt tror befolkningen på at vi er en retsstat. De tror at det er som vi ser på TV, med vidner og beviser. Det er det kun inden for strafferet, men i børne og unge sager, kører alt på skøn, formodninger, fordomme og fordrejninger. Der behøver ikke være et eneste bevis. Der lyttes til sagsbehandler som var det en gud. Hvor mange andre professioner i Danmark har både den undersøgende, den dømmende og den udøvende magt? Så vidt vi kan se udelukkende sagsbehandlere. I børne og unge sager ligger retssikkerheden på højde med afrikanske lande. 

En sagsbehandler behøver ikke engang være uddannet socialrådgiver. Derudover sidder der mange socialrådgivere, som enten er under uddannelse eller kun har den 1 årige uddannelse. Alligevel har de fuld kompetance til at fjerne børn fra deres familier. Fuld kompetance til at ødelægge hele familier og ødelægge de børn de er ansat til at beskytte!

Dette vanvid må simpelthen sluttet!

Sæt fokus på vanviddet, del din historie.

Artikel fra i lørdags, er allerede læst over 5000 gange, og kommenteres voldsomt på Facebook, om genkendelse og lignende sager. Det er simpelthen for vanvittigt!

Mange giver op på vejen mod målet. Målet er at forblive samlet som familie og få den rette støtte til deres barn med særlige behov, som de i følge loven er berettiget til.

STÅ FREM - LAD OMFANGET VISE SIG FOR POLITIKERNE!

DEL GERNE I DIT NETVÆRK.

//ANN



lørdag den 20. oktober 2018

FAMILIE UDSÆTTES FOR GROV CHIKANE AF KØBENHAVNS KOMMUNE

- Redaktionen -
Facebook








Når bekymring bliver til direkte overgreb fra det offentlige.


En familie bosiddende i Københavns Kommune er udsat for chikane af familie afdelingen. Familien har et barn med særlige behov. Barnet har en fysisk sygdom der giver stor mistrivsel, og pga den langvarige og meget voldsomme chikane har barnet nu også psykiatriske udfordringer. De symptomer det har givet, bruger forvaltningen som årsager til tvangsanbringelse, hvori de fastholder barnet i dyb mistrivsel, der bliver ved at give det samme billed. Det er en skabt sag.

I familien er der ingen misbrug eller anden dysfunktion. Det beror udelukkende på for mange underretninger fra pædagoger og lærere, som ikke har kunne tolke barnets sygdoms reaktioner og mistrivsel deraf.


Det offentlige overgreb fortsætter nu på snart 4. år.

Barnet straffes så at sige for at være født med en sygdom, som systemet ikke har ydet rette støtte og behandling til. Sygdommen giver stor mistrivsel, og den fejl tolkes til at handle om mor.

Mor og barn har en tæt tilknytning, hvor barnet søger sin tryghed. En helt naturlig reaktion. Fordi barnet nu pga denne hetz får mere og mere mistrivsel, søger barnet sin mor mere og mere. Det bliver en ond cirkel.

Når man kender systemet og hvordan det agere, vil man vide, at det lukker sig om sig selv. Det er helt sikkert ALDRIG deres skyld eller handlinger at et barn eller ung reagere negativt. De er jo specialisterne, der kan det hele. Så enhver form for negativ reaktion hos et barn eller ung vil automatisk blive tilskrevet familien, deres indbyrdes reaktioner og især samspillet med moderen, fordi det ofte er der, at barnet sørger tilflugt.


Det som er helt almindeligt gøres sygt og forkert. 

I denne sag kører det i ring.

Barnet er misforstået gennem hele sit liv. Der er faldt underretninger på ting der overhovedet ikke er bekymrende. Underretningerne er selvmodsigende. De går på bagateller. Den mistrivsel der ses i børnehaven og skolen fra lægger personalet sig, og lægger over på familien. Det ender i en tvangsanbringelse, da der nu er skabt et billed af, at det er moderen der er problemet. Der er ikke bevis for, at der skulle være noget omkring mor der indikere, at hun er andet end en god og omsorgsfuld mor.

§50 er fyldt med fejl. Der klages, men de vil ikke rette det hele. Den fortsætter med sine mange fejl. Den har ikke beskrevet det eksisterende netværk familien har. Den har ikke beskrevet barnets venner og fritidsinteresser. Den har ikke beskrevet skole delen. Den kører udelukkende på manglende ressourcer i familien. Der er ikke beskrevet et eneste sted en ressource ej heller noget forvaltningen mener kan bedres med støtte. Det er allerede på det tidspunkt en chikane. I de kommende 6 år bliver sagen blot værre og værre, hvoraf de sidste 4 år har været et direkte overgreb. Fokus hos fagpersoner fastholdes i et negativt og ødelæggende syn. Forvaltningen skaber et negativt blik på moderen, og forklare alle omkring barnet, at det er umuligt for moderen af samarbejde. Derfor vælger man at holde mor i "strakt arm", hvilket gør at barnet får det svært ved at få den rette forståelse i dets omgivelser. Når barnet reagere negativt på dette falder der endnu en underretning af på moderen.

For 2 år siden, misforstod Glostrup børne- og unge psykiatrisk afd barnets reaktioner, samt giver en fejldiagnose. Der laves underretning på, at der er problemer med moderen. Moderen har egentlig blot stået model til barnets afmagt og frustrationer under den 4 måneders lange indlæggelse. En indlæggelse der tog sygdommens reaktioner som psykiske og dermed forsøgt afhjulpet udfra dette syn. Barnet fik ikke den behandling og forståelse der burde have været i forhold til den rigtige diagnose. I underretningen står der, at de ser "samspilsproblemer med mor", ikke hvilke eller hvad der skal til for at løse dem. Det blev det som afgjorde, at forvaltningen mente de kunne tvangsanbringe.

Familien fik aldrig forbyggende indsats. De fik ikke hjælp til den støtte barnet havde brug for i skolen. De fik ikke rette skoletilbud. De fik ikke ergoterapien som hospital havde henvist til hele 2 gange. De fik ikke rette lægehjælp. De fik ikke behandling til barnet ej heller i forhold til den fejldiagnose (ADHD), som man mente barnet havde. INTET!


Barnet anbringes på en akut institution, og herfra går det udelukkende ned af bakke.

Barnet reagere kraftigt på adskillelsen fra familien og især fra sin mor, som er den trygge havn for barnet.

Vreden tager over i barnet og samvær med familien bliver besværliggjort af, at forvaltningen har besluttet at samvær skal overvåges med denne "farlige mor". Barnet reagere altid kraftigt og negativt på pædagogisk personale. Enhver reaktion under de samvær tillægges mor.

Sagen når Ankestyresen. Her bliver der lavet kritik punkter på stort set alt i sagsbehandlingen, men de vedholder at barnet skal være anbragt, da man nu mener, at det er direkte skadeligt for barnet, at være sammen med sin mor. Det giver ingen som helst mening. Ankestyrelsen har bevist, at der ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Der mangler både en børnefaglig undersøgelse. Der mangler forældre kompetance undersøgelse. Samværs formerne skal bedres, for blot at nævne nogle af dem. Ankestyrelsen beslutter dog, at forvaltningen indstilling om, at barnet skal i familie pleje ikke er acceptabel. Barnet er beskrevet som et "tungt tilfælde", og en plejefamilie vil derfor ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Ankestyrelsen mener, at der skal sættes ind via en behandlings institution.


Barnet strander derfor på en akut institution i et helt år!

I denne periode skal både barn og familie igennem de undersøgelser, som Ankestyrelsen pålagde kommunen at udføre. De undersøgelser der skulle have været lavet INDEN en anbringelsen kan komme på tale. Det er umuligt, at få et rigtigt billed i så forkerte rammer. Barnet reagere kraftigt negativt på den psykolog der skal lave undersøgelserne.

Personalet på akutinstitutionen vedkender, at det er udenfor deres kompetancer. Barnet får det dårligere og dårligere under opholdet på akut institutionen. Skole fraværet stiger til ca 50%. Barnet mister sine veninder og familiære relationer, og har kun nogle ugentlige timers samvær med familien. De må ikke forlade institutionen, og de er dermed overvåget konstant, hvilket stresser barnet til nye reaktioner. Reaktioner der igen tillægges moderen. Afsked er svær, og også det tillægges mor. Personalet mener, at mor bare skal gå uanset hvor dårligt barnet har det. For en omsorgsfuld mor er det håbløst.

Undersøgelserne som psykologen lavede var farvet voldsomt af sagsakterne og forvaltningens syn på mor. Det bliver ikke en retvisende FKU (Forældre Kompetance Undersøgelse) der bliver udfærdiget.

Da den skal fremlægges for kommunen, og mor ikke kan genkende hverken sig selv, sit barn eller de beskrevne situationer, er psykologens kommentar blot, at det havde hun også regne med, at mor ville sige. Psykologen mente, at mor havde svært ved, at se sig selv og sit barn rigtigt! Vand på Forvaltningens mølle!

Efter et år begynder barnet at stikke af. Barnet må efterhånden betragtes som ung. Det er en rå metode, dette barn er på vej ind i voksenlivet på. Totalt blottet for forståelse, omsorg og støtte fra kommunens og personalets side. Afskåret fra sin familie, som den unge savner voldsomt. Sorg og savn afløser vreden.


Den unge kommer ind og ud af psykiatrien i den kommende periode.

Psykiatrien ønsker ikke, at den unge skal tilbage til akut institutionen, som ikke kan varetage omsorgen ordentligt. Akut psykiatrien mener der er tale om autisme, hvilket også var en obs ved den tidligere udredning, hvor de blot endte ud med "samspilsproblemer med mor", samt en fejldiagnose.


Den unge overføres direkte til lukket afsnit for yderligere udredning.

Udredningen viser, som moderen hele tiden har sagt, at det handler om belastninger omkring anbringelsen. Den autistiske adfærd, og den OCD (en sagsbehandlers diagnose), som forvaltningen bliver ved at hænge anbringelsen op på eksistere ikke!

Den unge anbringes videre på en behandlings institution, for de diagnoser der IKKE eksistere!


Clean Cut

Der er lavet et Clean Cut, til både skole, veninder og familien.

Den unge går slet ikke i skole, og er på sit sidste år i folkeskolen. Grundet den mangelende skolestøtte, og den senere anbringelse, der resultere i ingen skolegang, er den unge fagligt nu på 5 kl. niveau.

Psykologen har i forældre kompetance undersøgelsen, stærkt advaret forvaltningen om, at mor ikke må skifte skole mere. Det vil ses som tegn på negativ trivsel. Alligevel skifter forvaltningen selv skolen imod anbefalingerne fra både skolen, psykologen og B&U.

Det går stærkt ned af bakke herefter. Kun efter 3 uger kan den unge hverken spise eller fungere normalt på bostedet. Reaktionerne på anbringelsen er nu så kraftige, at den unge ikke kan fungere normalt. Det gør, at den unge ikke kommer i bad, ikke får rent tøj på, ikke får mad hver dag. Efter nogle måneder går der op til 4 døgn imellem mad og væske indtag. Den unge tvangsindlægges med politi og bæltefiksering på lukket psykiatrisk hospital. Endnu et hospital den unge ikke er kendt med. Det var en unødvendig indlæggelse og magtanvendelse, idet den unge frivilligt havde give udtryk for selv at ville indlægges i håb om, at det blev muligt der, at få mad og drikke. Det fungere ikke på den psykiatriske afdeling. den unge ringer hjem konstant, frustreret og bange. Fanget i dette vanvid. Den unge vælger selv at udskrive sig tilbage til bostedet. Som den unge siger: "Det er 50/50 hvor jeg er. Ingen udover min familie kan finde ud af, at behandle mig ordentligt."


Endnu en underretning.

Der laves herfra underretning på moderen, idet den unge ringer hjem hele tiden for at få tryghed. Der lyves i underretningen om, at moderen ikke har tilladt medicin. Dette passer ikke med lydoptagelser mellem mor og psykiater. Mor tillader 2 præperater, som den unge er vant ved ifht angst, men psykiater vil give et præparat for diagnoser den unge ikke har, og det nægter moderen. - Ydermere omskrives denne i forvejen grove underretning voldsomt på forvaltningen, sådan at moderen fremstår ikke egnet som forældre.

Der laves aftale mellem psykiatrien og bosted om, at den unge skal have minium 2 daglige måltider. Det kommer ikke til at ske en eneste gang. Allerede tilbage på bostedet går det galt med det samme. Op til 7-10 døgn udelukkende på et måltid mad. De er slet ikke faglige. Bostedet burde efter få måneder have opgivet, og sagt, at den unge ikke er i deres målgruppe.


Den unge taber sig voldsomt og taber hår af stress og fejl ernæring.

Månederne går, og bostedet ender med at lave en overflytning til en spiseforstyrrelse afdeling. Nu har de lært af deres fejl påstår de, og vil starte på en frisk.

Igen blev den unge ikke medinddraget, og det kuldsejler fra dag 1. Spisning bliver med overvågning en gang i døgnet. Problemet er at det handler om, at få indkøbt maden og ikke, at den unge ikke vil spise. Den unge har nu mange daglige smerter pga den mangleden lægelige behandling ifht sin sygdom. Den unge opfattes hysterisk og stædig. Det går helt galt en dag, hvor bostedet presser den unge, så smerterne tiltager. De fejlvurdere situationen, og vil blot ringe efter vagtlægen, som altid indlægger på psyk. Den unge skriger på en ambulance. Det bliver moderen der via andre end personalet får tilkaldt en ambulance, så den unge kan komme på skadestuen. Her finder lægerne det så stærkt bekymrende, at der laves indberetning på bostedet. Den unge var akut behandlingskrævende. Moderen får lov at være sammen med den unge, og i den periode, lykkes det at få den unge til at rykke i meget positiv retning ifht maden. De forsøger at få sagsbehandler i tale, om at dette bosted skader den unge, og at de bør finde et andet sted. Sagsbehandler nægter moderen at være der for den unge. Der sættes vagt udenfor døren, af et personale fra bostedet. Som en anden fange sidder den unge nu på sin hospitalsstue. Virkelig angst for bostedets personale. Det går allerede her ned af bakke med maden igen. Ved udskrivelsen er den unge panisk angst. Sagsbehandler sender den unge retur til samme sted, som der er indberettet stærk bekymring om.


Underretning på moderen

I tråd med tidligere, falder der nu en underretning på moderen, som slet ikke er til stede! Den unge havde som sædvanligt ringet hjem for at få tryghed i sin mor. Lægen ringer til moderen for at få hende til, at overtale den unge til at tage frivilligt med tilbage til dette rædselssted. Hvilket moderen ikke kan. I underretningen, står der at det er moderen der styre den unge til, hvad den unge må og ikke må. Det passer meget dårligt, med at hospitalet har set gennem 2 døgn, at moderen er i stand til ved tryghed, at få den unge til, at turde mere end ellers, og at de så hvordan den unge stivnede og blev bange, da der kom personale fra bostedet.


Magtanvendelser
Den unge har været ude for flere magtanvendelser, både i psykiatrien og på bostedet. Alle var unødvendige, og samtidig er de ikke indberettet korrekt.


Der er gennem hele den 2 årige fejlanbringelse været lavet underretninger flere af dem akutte. Fra både fagpersoner og fra familien. Der er underrettet til både Københavns kommune, Ankestyrelsen, Folketinget og Ombudsmanden, samt Socialt tilsyn med bosteder. Alle steder har modtaget flere. Der er forsøgt hjælp fra både Borgerrådgiver, Overborgmester, Borgmester, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, diverse Retshjælp, Datatilsynet og mange rådgivninger til forældre og børn.

Sagen har været i Ankestyrelsen flere gange og også i Byretten.

Der er af 6 advokater påvist mange alvorlige lovbrud i sagen.

Artiklen må meget gerne deles.



Du kan også læse om sagen på:


  • DenOffentlige.dk, hvor socialrådgiver Mette Blomqvist Valentin skriver om hendes vurdering af sagens akter.


//ANN


UPDATE Februar 2019
Der er kommet flere opslag på "Tillykke FN's Børnekonvention", som ligger inde med sagsakter.
Familien valgte i januar 2019, at stå frem ved, at skrive blog's og lægge dokumentation ud, samt skrive om både afgørelser og om hvordan hverdagen (over)leves.




Blog's: 
JEG VIL HJEM
MORALSK SLITAGE

//ANN//

OPDATERING:

Blog's og Facebook er lukket.

Opfølgning 2021: 👇


//Rigmor





tirsdag den 16. oktober 2018

MÅLGRUPPE MATCH ER VIRKELIG AFGØRENDE

- Redaktionen - 



En forvaltning og bosted mener at de har anbragt en ung det rigtige sted. Stedets målgruppe er:


Målgruppe

(Bostedsnavn) målgruppe er unge i aldersgruppen 14-25 år med komplekse psykiske og sociale udfordringer.
Psykiatriske diagnoser, som skizofreni, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser er ofte en del af beskrivelsen af de unge, når de indskrives på (Bostedsnavn). Sammen med sociale faktorer som eksempelvis brug eller misbrug af euforiserende stoffer, udadreagerende og/eller selvskadende adfærd samt afbrudte skole- eller uddannelsesforløb, viser der sig ofte et billede af unge, hvis funktionsevne er begrænset på mange parametre.
Det er funktionsevnen og et løbende fokus på udvikling af denne, der er fokus for (Bostedsnavn) rehabiliterende indsats.


Nu er det så os der står udenfor og ser den unge komme i dybere og dybere mistrivsel undres, for den unge som er anbragt, som værende i målgruppen opfylder udelukkende "angst", og den angst som den unge har, er pga anbringelsen.

Det er vel ikke så underligt, at den unge ikke kan finde sig til rette, med personale som arbejder udfra helt andre diagnoser. Derudover mangler der unge nogen at være social med.



torsdag den 11. oktober 2018

HELTEN




Helten

Jeg kan flyve - uden at have vinger
For din kærlighed gør mig let som en fjer

Jeg er stærk som en okse - selv om jeg er lille
For kampen for dig gør mig uovervindelig

Jeg kan råbe højere end en brøleabe - selv om min stemme er lys
For uretfærdighed som overgår dig gør mig rasende

Jeg er superhelten som ingen ser eller hører
men det gør ikke noget - så længe jeg har dig 





DEN FIRKANTEDE KASSE



Den firkantede kasse

Da jeg blev født, fik jeg en lille firkantet kasse
Jeg fik af vide, at den skulle jeg være i
Jeg sagde intet
Men tænkte – hvordan skal jeg kunne være i den?

Så kom jeg i dagpleje og kassen blev pakket væk
Jeg voksede og blev vind og skæv
Men det gjorde ikke noget sagde de
For det gjorde mig kun mere spændende som person

Efter 3 dejlige og skøre år kom jeg i børnehave
Her blev kassen taget frem igen
Nu skulle jeg pludselig passe ned i den igen
Jeg sagde intet
Men tænkte – der kan jeg umuligt være

Børnehaven var sjov men hård
Det var nærmest umuligt for mig at passe ned i den kasse
Jeg og kassen passede bare ikke sammen
Jeg prøvede flere gange
Men det var ligesom at kassen ikke rigtig voksede som jeg gjorde

Så kom skoletiden og jeg fik en ny kasse i hånden
Den skal du passe ned i fik jeg af vide
Jamen den er jo firkantet og det er jeg ikke
Forsøgte jeg at sige
Så må du blive firkantet var svaret
Jeg sukkede

De næste 10 år var både gode – sjove –spændende
Men også hårde
For det var ligesom den der kasse gjorde alt for at gøre livet surt for mig
De ville så gerne have mig ned i den firkantede kasse
Men mit kringlede sind kunne ikke være der

Skolen var slut
De havde ihærdigt prøvet at få mig til at passe ind
Ind i deres lille firkantede kasse
Men det lykkes ikke
Nu følte jeg mig udenfor
Forkert
Jeg passede ikke ind

Jeg gav dog ikke op
For jeg vidste
At ude i denne verden fuld af firkantede kasser
Der var folk som mig
Folk med kringlede hjerner
Der ligesom mig ikke passede ind
Jeg satte mig for at finde dem
Og ved I hvad?
Der er langt flere kringlede hjerner derude end man umiddelbart skulle tro.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO