GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2018

- REDAKTIONEN -

Vi vil gerne ønske vores læsere og Facebook følgere en rigtig Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår.

Som I kan se, har vi ikke haft tid og overskud til at skrive her siden oktober. Normalt skifter vores travle perioder, og vi kan derfor skiftes til at skrive.

I år har vi haft rigeligt at se til med møder med forvaltningenerne. Flere har fået anbragt deres børn, sagerne har været trukket i langdrag. Ankestyrelsen og Byret har været kontaktet. Og flere sager og klager ligger nu i Ankestyrelsen.

Nogle af vores børn har nu en alder over 12 år og får dermed deres egen advokat. Støttepersoner glimmer ved fravær, idet sådan personer stort set skal arbejde gratis og derfor er umulige at finde. Nogle af de børn er selv begyndt at kæmpe for at komme hjem, de må så selv skrive til forvaltninger og selv skrive klager og holde styr på sagsfrister. Helt urimeligt! Nogle har kampgejst, mens andre teenagere nærmest har opgivet både håbet om at komme hjem igen og kontakten til familien er lille.

Det er en hård tid for vores familier.

Vi ser hvordan andre familier hygger med deres børn, men vi venter stadig på, at vores sager rettes op og vores børn hjemgives, får rette støtte eller det rigtige skoletilbud.

Husk på vi er ikke familier, som på nogen måde vanrøgter vores børn, men er kærlige familier med børn som systemet ikke forstår. Vores børn - med det ekstra behov for hjemmets tryghed og omsorgsfulde forældre - er revet væk fra alt det, som de forbinder med tryghed.

Nogen af vores familier har afventet svar lige til nu, om de overhovedet må se deres barn juleaften. Vi er nogen der blev glade. Glade over de timer vi fik. Man bliver glad for selv de helt små lyspunkter i en mørk tid.

Husk det er sager så fejlbehæftet, at man ikke begriber det. Et af børnene har snart siddet anbragt i et år, uden undersøgelser. De er først igang nu.

Vi beder for vores børn. Vi beder for ordentlig sagsbehandling. Vi beder til at møde den sagsbehandler med lyst og empati til at gøre det rigtige. Vi beder til vores børn ikke bliver alt for skadet under disse overgreb. Vi beder til at 2018 bliver året, hvor vores børn får den rette og værdige behandling, uanset om det handler om støtte foranstaltninger, skoletilbud eller hjemgivelser.

Bed gerne for vores børn, de har brug for det. Tak!

Tak til alle der viser vores familier interesse, og vi søger flere til at blogge med om, hvordan man bliver behandlet, når man har et barn med særlige behov, uanset om det er psykisk, fysisk handicap eller kronisk sygdom.


GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2018

- VBT / TEAM VORES BØRNS TRIVSEL - 

I WEEKENDEN RUNDEDE SIDEN 50.000 BESØG

- Redaktionen -

I går var vi spændte på, om vores blog rundede 50.000 besøgende. Vi havde forventet, at der ville gå nogle dage, sådan statistik set.

Men hold nu op, bloggen fik 1261 besøg bare i går. Og siden er allerede besøgt et par hundrede gange her til morgen. :)

Nu giver det god mening, hvorfor der kom nye følgere og læsere på Facebook siden

Velkommen til jer :)

Vi er så glade for, at I deler, i jeres netværk. Det er sådan vi får gjort opmærksom på, hvordan familier med mere sårbare børn behandles her i landet.

Tak til jer alle, og bliv endelig ved :)

Der er stadig plads til nye bloggere på hjemmesiden, hvis du/I har en sag, hvor I ikke får den lovmæssige støtte til jeres barn med særlige behov. Om det er fysisk handicap, somatisk kronisk sygdom eller psykisk diagnose. Det kan også være sanseforstyrrelser og stærk invaliderende sensitivitet.

Vil du med-blogge i vores fællesskab, så Læs betingelserne her:
http://voresboernstrivsel.blogspot.dk/2017/09/har-du-lyst-til-at-blogge-om-jeres-sag.html

VORES BØRNS TRIVSEL TEAMET ØNSKER JER EN DEJLIG DAG :)

NB. - Efter en dag, hvor bloggen er læst 2364 gange, ønsker vi jer alle godnat og er overvældet af jeres interesse.

VIRKER UNDERRETNING EFTER HENSIGTEN? DET ØNSKER NINA AT BELYSE I SIT SPECIALE

- Redaktionen -

Vi har modtaget denne forespørgsel fra Nina, der skal lave speciale. Hendes fokus er på hvordan underretning forvaltes. Både det gode og mindre gode. Vi her på siden håber selv, at der kommer mere viden ud i samfundet, gerne til de som underretter såsom fx pædagoger og lærere. Ofte mener de, at de gør det for at hjælpe, men det er tit det modsatte. Det udløser sjældent hjælp, men nærmere modstand og i nogle tilfælde trusler om anbringelse, er vores erfaringer. Det kunne være rigtig godt at få belyst virkeligheden af en undettetning.

Nina Rytter Pedersen

HAR DU SOM FORÆLDER OPLEVET, AT DER ER SENDT EN UNDERRETNING PÅ DIT BARN/BØRN TIL KOMMUNEN?
- SÅ VIL JEG MEGET GERNE HØRE FRA DIG!

Jeg sætter i en stor undersøgelse fokus på underretninger, og her er det vigtigt at få din stemme med. Jeg vil gerne høre om dine erfaringer og oplevelser (uanset om de er gode eller dårlige) i forbindelse med, at der er blevet sendt en underretning på dit barn/børn.

Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på, hvordan forløbet foregår, når der er sendt en underretning til kommunen. I interviewet vil vi snakke om, hvordan du oplevede dette forløb, og vi vil tale om, hvad du synes om samarbejdet med kommunen, skolen og/eller dagtilbud. Jeg vil gerne høre, hvad du som forælder synes er vigtigt i forløbet. Dit bidrag til undersøgelsen kan blive en hjælp til andre forældre, som står i samme situation.

Om interviewet:
Interviewet vil tage ca. en time, og du vil være helt anonym i undersøgelsen. Du bestemmer, hvor interviewet skal foregå; jeg kan komme hjem til dig eller det kan blive afholdt på et kontor hos mig i København. Du vælger selv, hvad og hvor meget du vil fortælle.

Om mig:
Jeg er i gang med at færdiggøre min uddannelse i sociologi på Københavns Universitet, og denne undersøgelse bliver det afsluttende speciale. Jeg har igennem min tid på studiet og i forskellige jobs altid haft fokus på børn, unge og deres familier, og hvordan vi hjælper dem bedst muligt. Undersøgelsen er neutral, og jeg arbejder ikke for nogen kommune eller lignende. Derudover er jeg vant til at lave interviews, og jeg vil have stor respekt for dig og din historie.

Hvis du ønsker at deltage i undersøgelsen, hvis du har nogle spørgsmål eller blot er nysgerrig, så kontakt mig endelig! Du er også meget velkommen til at dele mit opslag og mine kontaktoplysninger, hvis du kender nogle relevante interviewpersoner. Jeg kan kontaktes på:
Mail: ninarytterpedersen@gmail.com / Telefon: 23 35 16 26

Mvh. Nina

REGLER OM TVANGSFLYTNING AF SKOLE OG OPSÆTTENDE VIRKNING

- Redaktionen -

På de sociale medier fandt vi denne. Med tanke på vores læsere ofte er tilknyttet specielt skoletilbud finder vi denne interessant.

Heldigvis fik vi lov at dele så andre kan få glæde af reglerne :)

Til orientering for gruppen!

Vi kører og kæmper pt med en sag om skoletilbud og "tvangsflytning" af skole (special skole) 

 

Her er vi blevet opmærksomme på begrebet "opsættende virkning" og det vil jeg gerne dele med gruppen.

opsættende virkning:

 

En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at kommunens afgørelse er gældende, indtil Klagenævnet for Specialundervisning eventuelt beslutter at ændre den. Det er muligt at anmode kommunen om, at din klage får opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at kommunens afgørelse sættes i bero, og at eleven kan få lov at forblive i sit nuværende skoletilbud, indtil klagenævnet har afgjort sagen.

 

Hvis kommunen ikke finder grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning, kan du efterfølgende anmode Klagenævnet for Specialundervisning om opsættende virkning. Klagenævnet kan efter en konkret vurdering beslutte, at din klage gives opsættende virkning. Der skal dog foreligge særlige omstændigheder.

I den forbindelse "glemte" Københavns Kommune at informere os om begrebet (opsættende virkning) 

Vi kendte heller ikke begrebet før en meget sød og forstående ansat gjorde opmærksom på det!

Tænker ALLE i alle former for klagesager og sagsbehandling i kommunen kan bruge samme og bede om "opsættende virkning" såfremt det ender i Ankestyrelsen som vores sag er nu, det kan give lidt ro og ekstra "arbejdstid" til familien.

Er blevet kontaktet af KK angående min mail om hvorfor vi ikke var orienteret om denne mulighed, de har ikke bekræftet det på mail, men ringet og talt længe og undskyldt - de siger at de ikke har prøvet at en borger beder om "opsættende virkning" 😳

Har gjort opmærksom på at jeg mener at det en grov overtrædelse og at KK er forpligtet til at oplyse den enkelte borger om klagevejledning og muligheder? 

Er ved at samle "kræfter" til underretning af borgerrådgiveren.

God dag til alle, pas på hinanden og kæmp for jeres børn - brug denne fantastisk gruppe til at søge hjælp og få støttende kommentarer og input - 🙏

MAN FÅR IKKE BEDRE FORHOLD VED AT INDGÅ FRIVILLIG ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

Det er ikke fordi at denne side handler om anbringelser, for den handler om de børn og unge, som har særlige behov, hvad enten det er i form af psykiatiske diagnoser, somatiske sygdomme eller fysiske handicaps.

For nogle af børnene er de så behndlingskrævende, at det kan være nødvendig for forældrene, at anbringe deres barn, og for andre er det trusler, hvis forvaltningen skønner at forældrene ikke magter opgaven.

I de mange sager vi skriver om, er vores fokus helt klart .... Børnene og deres trivsel. Får de den lovmæssige støtte INDEN forvaltningerne kommer med deres anbringelser. og hvis de gør er reglerne så overholdt?

Derfor dele vi også materiale omkring anbringelser. Det er altså stadig ikke fordi, at forældrene er ressource-svage eller at der er vanrøgt / misbrug i sagerne.

Men sagsbehandlingerne er groteske!

Her er en tekst, som mange med "hårdknudesager" kender til. Forvaltningerne siger, at hvis forældrene går med til en frivillig anbringelse, kan de få mere samvær og bedre forhold.

DET PASSER IKKE!!!

Anbringelses sted skal stadig være det optimale for barnet, uanset om det er frivillig eller tvang. Derudover bliver der ofte ikke gjort mere for at få børnene hjem igen ved en frivillig. Ved en tvang har man advokat og sagen skal tages op med jævne mellemrum.

Her har en af de advokater, som arbejder med børnesager i Danmark lavet et opslag på Facebook.

Hvad skal forældrene være opmærksomme på:

Tvangsanbringelse tvangsfjernelse retssikkerhed

20 timer · 

Samtykke til frivillig anbringelse – en jungle af misforståelser – lovbrud – og vildledninger?

Som advokat oplever jeg mange misforståelser og myter omkring samtykke til anbringelse.

Lad mig lige straks aflive nogle af de myter, som florerer og mange forældre fortæller mig, at kommunen har fortalt dem:

1.
Du får ikke mindre samvær ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Samvær skal fastsættes ud fra hvad der er bedst for barnet og ikke om man er uenig med kommunen)

2.
Du mister ikke din forældremyndighed ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Nej den har du stadig selvom det er en tvangsmæssig anbringelse/anbringelse uden samtykke)

3.
Det er ikke nemmere at få et barn hjemgivet ved en frivillig anbringelse end ved en tvangsmæssig anbringelse. (Nej, uanset om det er med eller uden samtykke, så skal barnet hjem, når der ikke længere er et anbringelsesgrundlag).

4.
Kommunen skal ikke arbejde mindre for en hjemgivelse, hvis du ikke giver samtykke til anbringelse. (Nej, kommunen har uanset om det er med eller uden samtykke pligt til at forsøge at løse problemerne, som er årsag til anbringelsen).

Desværre er det min oplevelse, at forældres retssikkerhed ofte er større ved anbringelser uden samtykke – ret til advokatbistand og mulighed for at få prøvet anbringelsen ved Børn og ungeudvalget, Ankestyrelsen og Byretten. Dernæst er det også min oplevelse, at der ofte er mere opmærksomhed fra kommunen ved en sag om anbringelse uden samtykke – da sagen så kommer omkring diverse instanser med jævne mellemrum.

Noget helt andet er, at det også er min oplevelse, at der ofte ikke er et reelt samtykke til anbringelse.

Forældre er ikke enig i anbringelsen og føler sig presset.

I den forbindelse er det vigtigt at være særligt opmærksom på Servicelovens § 53:

”Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.”

Det vil sige man skal også samtykke til formålet med anbringelsen jf. handleplanen. Samtykke er altså ikke bare samtykke – det skal være et kvalitativt samtykke, hvor man altså også er enig i indholdet af handleplanen.

Der er altså tale om et ”informeret samtykke”, når forældremyndighedsindehaver og den unge viser forståelse for formålet med anbringelsen, som det fremgår af handleplanen.
Kun hvis parterne er enige i og indforståede med dette formål, vil der blive tale om en frivillig anbringelse.
Der er ikke tale om et ”informeret samtykke”, hvis det viser sig, at forældremyndighedsindehaveren ikke har forstået grunden til anbringelsen og stiller betingelser for samtykke. Det kan være, hvis forældremyndighedsindehaveren og/eller den unge kun giver samtykke til anbringelse et bestemt sted eller i et begrænset tidsrum.
I sådanne situationer vil man alene skulle vurdere sagen efter reglerne om anbringelse uden samtykke, idet der ikke er givet et samtykke, man kan tillægge vægt.
Jeg må desværre meddele, at jeg meget ofte har mødt forældre, som har givet samtykke – men som slet ikke forstår, hvorfor der er en anbringelse eller hvad der er formålet med anbringelsen – eller hvad der står i handleplanen.

Det er IKKE et samtykke. Det er tværtimod et markant sagsbehandlingssjusk og reelt lovbrud, at mange kommuner ikke sikrer sig et reelt samtykke.

Forældre skal ikke lokkes eller presses – samtykket skal være reelt og informeret – de skal vise, at de forstår formålet med anbringelsen.

Adv. Thorbjørn Thomsen
thom@advdan.dk

www.tvangsanbringelse.dk

EN FORÆLDRE EVNE UNDERSØGELSE SKAL DA GIVE MENING!

- Redaktionen - 

I en af familierne, der er tilknyttet siden "Vores Børns Trivsel", skal der endelig laves en forældre evne undersøgelse.

Sagen har kørt i 5 år, med gedigne omsorgssvigt fra det offentliges side.

De seneste 2 år har været direkte overgreb.

På København kommunes hjemmeside, kan man læse, hvilke ting der skal være opfyldt inden man kan skride til en tvangsanbringelse. Ingen af dem er opfyldt i dette tilfælde. Kun en 5 år gammel §50, lavet bag familiens ryg, og med masser af faktuelle fejl, som man ikke har ønsket at rette.

Der skal være lavet en forældre evne undersøgelse (FKU) inden en anbringelse, med mindre det er akut i en misbrugsfamilie, hvor der er fare for direkte skade for barnet her og nu. Dette er absolut ikke tilfældet i denne sag. Barnet har en ressource stærk forældre med masser af omsorg.

Nu er de undersøgelser så igang. De skulle have været lavet allersenest i 2015, inden man indstillede til anbringelse den første gang.

Nu har man lavet overgreb på dette barn og familien i snart 2 år, uden en eneste undersøgelse!!!

I går var barn og familie så til en af disse test i FKU, Altså forældre evnen.

De skulle læse nogle korte sætninger, som forælderen skulle sørge for at barnet forstod.

*
"Læg 3 vat kugler på bordet, tag et sugerør hver. Stil jer på hver sin side af bordet og pust vattet mod hinanden."

Er opgaven forstået?



*
"Den voksne skal smøre creme på barnet. Barnet skal smøre creme på den voksne.

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne skal lære barnet en ny ting"

Er opgaven forstået?


*
"Leg tommelfingerleg"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne mader barnet. Barnet mader den voksne"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne giver barnet hat på. Barnet giver den voksne hat på."

Er opgaven forstået?



Og sådan fortsatte forældre evne testen......

Vi kan fortælle jer, at der ingen problemer var for hverken forældre eller barn, om at forstå og udføre de her øvelser!

- og nu tænker I måske som os. Ok, det er måske også meget godt at kunne, med en baby og frem til ca. 3 års alderen, men til en teenager, er det da latterliggørelse af og grænseoverskridende for både barn og voksen.

Er der andre der har oplevet lignende i en forældre evne undersøgelse, så kommenter gerne herunder.

Du kan gøre det som anonym.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

#KBHkommune #KBH #Københavnskommune

HAR DU LYST TIL AT BLOGGE OM JERES SAG?

Du kan deltage på to måder. Enten ved at være tilmeldt og selv blogge, eller du kan skrive en beretning, som vi lægger ud som en case. I begge tilfælde er du anonym, og kun administrations teamet ved hvem du er. Vi har selvfølgelig tavshedspligt.

Du kan skrive om sagsforløb, afgørelser, ansøgninger, anke sag, dagligdag, tanker du gør dig. Du kan skrive i dagbogs form eller som status opdateringer. Helt op til dig.

KRAV:
I er en familie, som familier er flest, dog med et barn med særlige behov i form af diagnose, handicap, kronisk sygdom eller belastende sensitivitet.

Barnets navn, skole, andre genkendelige navn skal være fjernet eller ændret. Vores børn skal ikke udstilles. Det er hensigten at belyse hvordan familier, som har børn med særlige behov behandles, - både når det er godt og skidt.

Og en Gmail.com konto

Du kontakter teamet via kontakt formularen eller i privat besked på vores Facebook side www.facebook.com/voresboernstrivsel

Vi håber at høre fra dig. Vi ved der sidder mange derude.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

FORÆLDRE EKSPERTISE SKAL MED INDREGNES!

Kun i samspil med forældrene,  kan man få barnet i trivsel hele vejen rundt.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

FRA OFFENTLIGT OMSORGSSVIGT TIL DIREKTE OVERGREB OG ULOVLIGHEDER I KBH KOMMUNE

- Redaktionen -

I 2016 efter årevis med offentlig omsorgssvigt af barn med særlige behov, kom der endnu engang ny sagsbehandler på. Og ny på alle måder. Ny uddannet, ung uden børn, uden livserfaring overtager hun en kompliceret sag.

- Og hun dumpede stort!!!

Det gik og går stadig voldsomt ud over både barn og familie.

En familie der aldrig fik støtte til skolen, som var nødvendig.

Læs mere her på siden i "Case 7".

Du finder den ude i venstre side på web.versionen.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

TVÆRFAGLIGE TEAMS ER AF AFGØRENDE BETYDNING, NÅR MAN SPOTTER ET BARN I MISTRIVSEL

- Redaktion - 

Det er lige dette vi efterspørger.

TVÆRFAGLIGE TEAMS

Inden det løber af sporet og bliver en krig imellem forældre og børnehave/skole/kommune.

Støtten skal findes langt hurtigere. Den RETTE støtte vel at mærke! HELE barnet skal ses, og der skal forsøges fra egne rækker, at løse de ting der er svært for barnet i deres timer.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

FAGPERSONER BILDER SIG IND, AT UNDERRETNING VIRKER, OG AT DE GØR EN GOD GERNING

Børn og Unge med særlige behov - møder systemet

Et problem er, at de fagpersoner som underretter tror, at der altid kommer noget positiv hjælp ud af deres underretninger.

Denne slutning forklare at et barn i mistrivsel, kom på en andens skole, hvor forældrene også fik hjælp. Og det kom til at hjælpe barnet.

Ja, det kan være at forældrene profiter, men ingen tænker på, at det hele måske hang sammen med et skoleskift, til en skole, som kunne håndtere eller nå ind til barnet på den rigtige måde.

I en skole, hvor forældrene også er inddraget, kan det bero på både bedre fagligt special uddannede lærer. Det kan handle om, at skolen ønsker et tæt samarbejde med forældrene, og at skolen har gavn af det forældrene kommer med. Derfor barnet rykker i rigtig retning.

Man bliver altså nødt det at se det hele oppefra, en helheds orientering, og ikke kun ud af øjnene på dem som underretter, dem som ser problemer eller har røde advarselslamper blinkende konstant.

Det er simpelthen forsimplet med de fokus fagpersoner har.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

MAN TAGER DA IKKE MEDICINEN FRA ET BARN, VEL?

BHOV - Forældre til børn med særlige behov - Aalborg kommune

1. juli kl. 12:50 · 

Tanker fra en forældre 👇🏼👇🏼

"At fratage et barn hjælpen!

Hvis et barn har astma og man kan se, at barnet får det bedre, når barnet har taget sin medicin i sin inhalator. Kunne man så finde på at tage barnets inhalator fra barnet, da barnet jo har det bedre?

Hvis et barn har diabetes og er i bedring. Kunne man så finde på at tage barnets insulin fra barnet, da det jo er i bedring?

Hvis et barn får medicin, der har hjulpet barnet i bedring - kunne man så finde på at fjerne medicinen, da barnet jo er i bedring?

Selvfølgelig ikke!! For det ville jo være helt grotesk at fjerne noget, der er årsagen til at barn har det bedre, er i bedring eller er i trivsel - så det kunne man jo aldrig finde på.

Men når det kommer til et barn, der har psykiske blandingsdiagnoser og er kommet i begyndende trivsel og positiv udvikling, så vælger man at fjerne barnets "inhalator" "medicin" - redskab, da barnet jo er i trivsel.

Der lyttes hverken til børnepsyk mv eller til forældre, der siger, at barnet har brug for sin støtte for at kunne trives i skolen, da skolen jo siger, at barnet trives.
En måned uden støtte grundet skolens "interne miskommunikationsproblematikker", har allerede gjort, at barnet dagligt har ondt i maven og hovedet mv og fået angst for at komme i skole.
Barnet udtaler sig om, at lærerne i skolen alligevel ikke tror på hende eller siger, at det er "noget pjat", når hun prøver at fortælle, at hun har det svært, så hun har opgivet at fortælle dem noget som helst om, hvordan hun har det i skolen.
Men igen... når skolen ikke ser det - så eksisterer problemet jo ikke.

Så med det kan det konkluderes - at kun skolen har ret og alt det alle andre ser og hører - stemmer ikke overens med skolens virkelighed.
Så skolen er både skole, psykiater, læge, fysioterapeut og ergoterapeut mv., da de tilsyneladende har kompetencerne til at træffe rette beslutninger omkring et barn i stik modsætning til det andre fagpersoner omkring barnet har anbefalet - og også i stik modsætning til det barnets egne forældre har udtalt og bedt om.

Man fjerner en støtte fra barnet, der er årsagen til, at barnet kan indgå i en almen klasse og rent faktisk har været glad for at gå i klassen og har fået venner, da barnet er kommet i trivsel. På intet tidspunkt stopper man op og tænker "Måske er barnet kommet i trivsel - netop pga. støtten og har derfor brug for støtten".

Barnet har IKKE selv valgt sit handicap. Barnet har ikke selv valgt sine vanskeligheder.
Barnet gør selv en indsats hver eneste dag i skolen, da HUN gerne vil kunne være sammen med sin venner.
Hun er 8 år gammel og man har valgt ikke at tro på hende.
Ikke at tro på forældrene og ikke at tro på børnepsyk, ergoterapeuter, fysioterapeuter mv.
Det er hendes skolegang og det er hendes fremtid og I lytter ikke.
Hvordan kan det være tilladt, at det er skolen alene, der kan vurdere, om hvad et barn med psykiske handicaps kan og ikke kan!!!

Psykiske handicaps er usynlige, men det betyder ikke, at de ikke er til stede."

Desværre er den her sag ikke enestående - vi hører ofte om tilsvarende sager 😔😔
Måske er det på tide at vi kigger på om de ellers dygtige skoleledere har kompetencerne til at vurdere børn med særlige behovs støttebehov ???

Tak for at vi måtte dele denne tekst, her på vores blog

DIN RET NÅR DU HØRER ORDET "ANBRINGELSE" PÅ ET MØDE

- Redaktionen - 

Husk


I det øjeblik forvaltningen nævner ordet "anbringelse", bør du afbryde mødet og bede om en advokat.

Det er GRATIS - kommunen SKAL stille en advokat til din rådighed, og de burde have oplyst dig om det inden mødet, sådan at du var forberedt.

Du bør overveje, om du vil gøre brug af dem, som kommunen udlevere på deres liste. Bedst er selv at find en som har speciale indenfor anbringelses området.


Du har frit valg af advokat, og er barnet over 12 år, skal det have sin egen efter frit valg.


For forældrene
Du er også berettiget til en §54 støtte person, som kan hjælpe dig med akter eller mødedeltagelse. Dog må de ikke tale til møderne, og de søgte timer er begrænset, men bedre end slet ingen. Også støttepersonen kan være efter eget valg, i nogle kommuner kan det være svært, da de vil bruge deres egne, men du bør vælge en uvildig.

Er far og mor skilt, har begge ret til hver sine.

For barnet/børnene

Dit barn over 12 år har ret til egen advokat og sin egen støtte §68b person. 

Alle børn uanset alder har ret til en bisidder, det kan være et familie medlem, som ikke er part i sagen eller en fra Børns Vilkår. En bisidder må ikke tale, men kan være behjælpelig for barnet, både i forhold til at have talt tingene igennem inden, og se om referatet af børnesamtalen stemmer overens med det faktiske barnet har udtalt.

Generelt

Det er tilladt både at have en parts repræsentant, en bisidder eller en §54 støtte med til møderne.

Der er delte meninger om det er tilladt at optage møder man selv deltager i. DUKH skriver at det ikke er, andre fx jurister, at der er.

Hvad er forskellen?

Forskellen på en parts repræsentant og en bisidder er, at en parts repræsentant kan træde i dit sted, hvis du ikke kan deltage i mødet. De kan handle på dine vegne. Derfor må du sikre dig, at det er en du kan stole 100% på.

En bisidder, sidder blot bi, altså er der er med dig som støtte og et sæt ekstra øre. De kan blive bedt om at forlade lokalet, hvis de ytre sig. Nogle forvaltninger lader dem dog tale, men man skal være opmærksom på forskellen.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

RETSSIKKERHEDEN SEJLER PÅ BØRNE OG UNGE OMRÅDET

- Redaktionen - 

En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.

En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?

Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.

Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?

Ved folk overhoved hvad der foregår?

Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i  nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.

Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.

Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.

At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.

Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.

Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.

Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.


NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.

//ANN//

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

REKLAMEFRI BLOG OG HJEMMESIDE AF SIKKERHEDSHENSYN

- Information - 

Vi har valgt her på bloggen, at den skal være reklamefri. Så som de fleste andre bloggere tjener vi intet ved at skrive her, og dele vores erfaringer til jer.

Vi har truffet det valg udfra at blogejeren ikke selv bestemmer hvilke reklamer der skal vises. Vi kan kun vælge interesseområder. I vores tilfælde ville det være indenfor psykologer, jura og advokatbistand. Da vi af erfaring ved, at vi ikke blot taler om gode og dårlige psykologer og advokater, som i enhver anden branche, men i de her tilfælde også direkte "brådne kar", der betales af kommunerne til at skrive det de ønsker, vælger vi det hele fra. Vi vil kunne stå inde for de personer og firmaer der annonceres på vores side, og det kan vi ikke, idet Google udvælger. 

At blogge er for mange en lille biindtægt i reklameindtægter.

I vores situation er det ikke blot en tekst der skrive i ny og næ, men mange timers læsning omkring sager, retsinformation, ankestyrelses sager, opfølgninger mm. 

Derfor vil du nu fremover finde denne tekst i bunden af vores blogindlæg. 

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

BESØG FRA UDLANDET PÅ BLOGGEN - TAK

Vi ser ofte at vores opslag først læses i USA. Vi har undret os. For hvilken interesse har man i USA for retssikkerheden i Danmark?

Vi ved det ikke, men det er da dejligt, at vi læses ikke kun herhjemme, men også ude i verden.

Vi tog lige en status, og det er faktisk ikke kun i Danmark og USA vi læses. Også fra Frankrig, Norge, Færøerne, Storbritannien, Rusland, Sverige, Tyskland og Spanien har vi haft besøg.


Dvs. det danske retssystem overfor børn og unge er ved at nå ud i verden. Der er øjne på udefra.

Vi siger så mange tak til jer alle.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

voresboernstrivsel@gmail.com

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

HAR DIN KOMMUNE EN BORGERRÅDGIVER?

- Information - 

I har sikkert læst eller hørt om Københavns Borgerrådgiver, som var i medierne for nyligt, omkring de mange fejl de havde fundet i anbringelses sagerne i kommunen.

Borgerrådgiveren har jurister til at rådgive kommunens borgere, når det hele er fastlåst.

Så føler du dig dårligt behandlet i din sag, kan du henvende dig hos dem.

Et kæmpe minus er dog, at ikke alle kommuner har en sådan.

Her i linket kan du se, om din kommune har, og ellers er der også link til en underskrift indsamling



FIND BORGERRÅDGIVERE I HELE LANDET

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

DA WILMA BLEV TENNAS BEDSTE SKOLE - CASE 10

- Case -

Vi er så glade for at kunne dele denne historie med jer. 

Da jeg blev kendt med deres sag første gang, var det da Wilma skrev til mig, at hun ville være den første der stillede sig op ude på gaden og buldrede med grydeskeer på gryder for, at råbe op om, hvordan systemet lod familier med børn som har særlige behov i stikken. Det blev starten på et følgeskab, både den ene og den anden vej, for at råbe systemet op, om dette omsorgssvigt fra det offentlige. Dette følgeskab har stået på i mange år nu, og det er en stor glæde, at kunne bringe denne historie og det gode resultat en sejlivet og viljestærk mor fik igennem. 

Tillykke til Wilma og Tenna.

Ud af boksen

 I dag er min datter 31 år, - og er et ungt menneske med særlige behov, som det hedder. Men der er ikke noget særligt ved de behov min datter har. '

Hun er som dig og mig født med basale behov for tryghed, sikkerhed, støtte, vejledning og anerkendelse af den person, hun er kommet her til verden med. '

Hun er født med bl.a. skader i hjernebjælken, som betyder at indlæringen skal foregå på en anden måde end den skal med personer der ikke har denne skade.

 Hun har været indlemmet i det såkaldte social, specialpædagogiske verdensbillede siden hun var ganske lille.

 I specialskolen sagde de, at hun var velplaceret, - og det betød for Tenna, min datter, at hun var velanbragt som statisk i speciallærer og specialpædagogers højt kvalificerede læringsmiljø.

I mange år troende jeg faktisk på dem. Det så jo så fint og rigtigt ud det de skrev og sagde, så de måtte have ret i deres antagelser. Det var det, de var uddannet til.

Hun var så handicappet, at hun aldrig ville kunne lære at læse og skrive, skrev og sagde de, - ganske vist pakket ind på en pæn faglig og saglig korrekt måde.

Skolen brugte rigtig mange år på at lære hende ingenting, og på at få hende placeret i specialskolens målgruppe, hvor lærerne bestemt ikke spildte tiden på at lære min datter noget der bare mindede om seriøst faglig indlæring.

Den del måtte jeg selv tage mig af, da jeg valgte at tage hende ud af specialskolen, da hun var 14 år.

Og hvad er der så siden sket, - en hel masse faktisk.

Hvad der præcist er sket, har jeg skrevet om i bogen "Guldæskegaven " bogen kan lånes på biblioteket, eller ved henvendelse til mig. Den har ligget i dvale nogle år, men jeg er nu ved at vække den til live igen, fordi jeg har/Tenna har et vigtigt budskab.

For nylig fik Tenna lavet en neuropsykologisk test. Den 4. I rækken. Hun er gået fra på alle områder at være langt under det normale for aldersgruppen, til samlet set at befinde sig i normalområdet lidt under middel.

Hun har stadig massive specifikke vanskeligheder, men tilgangen, indgangen til hendes liv og læring er tilpasset disse specifikke vanskeligheder, - og DET har rykket og rykker stadig i forhold til læring og undervisning, - og på alle andre områder indenfor Tennas samlede personlighedsmæssige udvikling.

Tingene skal blot foregå efter "Tenna modellen".

Jeg/vi kan altså nu dokumentere, at de tiltag jeg/vi har foretaget siden Tenna var 14 år virkelig har haft en stor og gavnlig effekt. For nu at sige det mildt.

Psykologen, som for nylig testede Tenna, var den samme som testede hende da hun var 5 år, hun udtrykte det på følgende måde. "Jeg har aldrig oplevet noget lignende".

Og hvorfor skriver jeg nu alt dette?

Jo, det gør jeg fordi Tenna D.9.6.17 gik til mundtlig eksamen i matematik på D niveau(10 kl.) og fik karakteren 12. I den skriftlige eksamen fik hun karakteren 4.

På vejen hjem tænkte jeg "MOR er sku verdens bedste skole"

Hun modtager fjernundervisning under VUC regi. Og har gjort det i en del år nu. Det er en form der passer hende/os perfekt.

Denne eksamen er blot en i rækken af mange, - og det er ikke den eneste 12 tal hun har fået.

Når hun går til eksamen har hun en fantastisk tryghedsperson med, som støtter hende. Denne person ved nøjagtig, hvordan hun skal støtte Tenna, så situationen bliver så optimalt som muligt.

Ligesom bogen "guldæskegaven" har ligget i dvale i mange år, har jeg også været alt for lidt aktiv i gruppen, som jeg har kaldt "Mor er verdens bedste skole", men nu vil jeg gøre et forsøg på at vække den til live igen.

Med det system vi har i dag, tror jeg desværre ikke barnet automatisk får det bedste tilbud, medmindre forældrene virkelig er på stikkerne og forlanger kvalitet og evidens i forhold til behandling og undervisning af deres barn med særlige og specielle behov. Jeg vil nu hellere kalde det for børn og unge der har brug for en særlig, specielt og individuelt tilrettelagt behandling og undervisningsform.

Ifølge min erfaring, kan forældre eller andre tæt på barnet meget ofte også gøre en kæmpe og altafgørende forskel. Det vigtigste er, at personerne omkring barnet/den unge er opmærksomme på de eventuelle og præcise bagvedliggende hjernemæssige barrierer der kan ligge til grund for, - at der skal tænkes ud af boksen.

Wilma Clausen

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus