NY BOG OM AUTISME. EN MORS FORTÆLLING OG ET FAGLIGT PERSPEKTIV

- Information -

Ny bog kommer på gaden den 9 marts 2017. Den beskriver hvordan det er, at leve som en autisme familie og der er faglige kommentarer med.

:

Autisme og tilknytningAf Birgitte Mølgård, Lennart Pedersen, Jeanette Ringkøbing RothenborgEn mors fortælling – et fagligt perspektiv

NYHED 9. MARTS * Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af svære følelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen og det sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer, stress og sorg. Undervejs i denne bog møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver med udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre.

Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af svære følelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen og det sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer, stress og sorg. Kontakten kan være så udfordret, at det svækker oplevelsen af tilknytning.

Barnets adfærd og forældrenes reaktioner kan også give anledning til bekymring blandt de fagfolk, som omgiver barnet i hverdagen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en svækket forbundethed mellem forælder og barn skyldes autisme eller manglende omsorgsevne hos forældrene. Dette stiller store krav til det faglige personale og kan samtidig være et område, der er så tabubelagt, at det udfordrer det vigtige samarbejde med forældrene.

Denne bog gør op med tabuet gennem oplysning og inspiration. Undervejs i bogen møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver, der tager udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre mellem børn med autisme og deres nærmeste omsorgspersoner. Bogen henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger og psykologer samt til forældre og øvrige pårørende til et barn med autisme.

Autisme og tilknytning er skrevet af Birgitte Mølgård, hvis søn har autisme, Lennart Pedersen, der er chefpsykolog på Center for Autisme, og Jeanette Ringkøbing Rothenborg, der er kommunikationschef på Center for Familieudvikling og forfatter til flere bøger om autisme. Bogen rummer også bidrag af Cathriona Cantio og Sarah Parlar, som begge er psykologer.

I det fremhævede med fed, ses netop hvorfor denne sides brugere har en del af de sager.

Du kan læse mere og bestille bogen via dette link:
http://dpf.dk/produkt/bog/autisme-tilknytning

FAGLIGHED ER DIT VÆRN IMOD AT HANDLE ONDT

________________________________________________________
Redaktion

Ofte vil familier med særligt sensitive børn blive behandlet nedværdigende, med modstand, med uvidenhed, med fordomme om at være en familie i omsorgssvigt, med råd og ondskab. Når både sagsbehandlee og andre høre, om dette, nægter de og bliver stejle, for de vil da kun hjælpe påstår de. Men uden at lytte, uden at være ydmyg, uden nok viden, vil familierne blive behandlet råt og med ondskab. De vil skulle leve liv, som slet ikke passer dem. De tvinges ud i situationer (hjælp), som for manges vedkommende er nøjagtig det modsatte, nemlige en ekstra belastning. For at yde rette hjælp, er det nødvendigt, først at forstå både barnet, barnets udfordringer og familien som helhed. Det mangler ofte. Og så forstår de ikke, at barnet ikke trives bedre end før, hvilket tillægges familiens manglende forældre evner.

Faglighed som værn 

For ikke at deltage i et kollektivt selvbedrag flygter mange pædagoger derfor ud af faget eller ind på diplom- og masteruddannelser. De, der bliver, enten forliger sig med forringelserne og bliver tiltagende selv forrået, eller de kæmper imod ved at skabe sådan nogle små øer, hvor man kan holde fanen højt.
»Man prøver at hæge om fagligheden og de gange, man gjorde det godt, uden at være blind for, at man ikke altid gør det godt nok. Det er netop den faglige tænkning, der er det bedste værn mod ondskaben og forråelsen. Vi har brug for faglig dialog for at skabe refleksion og undgå selvbedraget om, at vores onde handlinger er gode. Ellers risikerer man at flytte grænsen for, hvad der er okay, og acceptere, at man omsorgssvigter et omsorgssvigtet barn, fordi kommunen ikke har ressourcer til støttetimer. Så har man ændret moral, og så begynder det at blive rigtig uhyggeligt,« siger Dorthe Birkmose, der ville ønske, hun havde en vaccination mod ondskab eller en billig løsning på problemerne.

Du kan læse hele artiklen HER