RETSSIKKERHEDEN SEJLER PÅ BØRNE OG UNGE OMRÅDET

- Redaktionen - 

En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.

En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?

Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.

Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?

Ved folk overhoved hvad der foregår?

Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i  nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.

Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.

Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.

At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.

Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.

Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.

Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.


NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.

//ANN//

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

I KØBENHAVN BLEV DET OPDAGET. HVAD GØR MAN FOR AT RETTE OP PÅ DE MANGE ALVORLIGE FEJL?

- Redaktionen - 

Så kom det bag på befolkningen, da nyheden om Københavns Kommunens Borgerrådgiver havde fundet fejl i samtlige de anbringelsessager de havde undersøgt. Artiklen her beskriver resultatet af den undersøgelse, som Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har lavet omkring anbragte børn i kommunen. Resultatet er skræmmende. 77 sager med alvorlige fejl. Så alvorlige, at de kan være det der afgøre, om en anbringelse er på tale eller ej.

For den almindelige befolkning er opfattelsen, at man ikke bare anbringer børn uden årsager. Uden at det er undersøgt ordentligt, og at det er dyrt at anbringe.

Det er en holdning der ligger milevidt fra virkeligheden her i Danmark.

Sagsbehandlingen er himmelråbende dårlig, - og ulovlig!!!

I Danmark er det billigere at anbringe end at give børne et specialiseret skoletilbud fx.

Alt handler om økonomi.

Det blev desværre hurtigt glemt i medierne igen. Der burde have været fulgt op på disse sager. Det er ikke småfejl. Det er grove tilsidesættelser af lovformlige og vigtige undersøgelser. I TV kunne man hører, at borgmesteren negligere problemet, til at det skal gøres bedre.

JA! - Men har man tænkt sig at genbehandle disse sager, for i virkeligheden har disse massive lovbrud medført, at der sidder børn anbragt, der ALDRIG skulle være anbragt, men hjælpes i hjemmet, i skolen.

Redaktionen her på siden er bekendt med flere sager i København. Skolesager der er endt i anbringelser af børn med særlige behov, som havde det fint hjemme, var trygge hjemme, men manglede skolestøtte af forskellig art. De børn sidder nu bange og opgivende i pleje rundt omkring, med lidt samvær med deres forældre der ikke har gjort andet, end at kæmpe for, at DERES børn får samme muligheder som andre børn.

De her børn med særlige behov bliver straffet for at have særlige behov.

STRAFFET HÅRDT!

Der blev i TV lagt op til, at det var kommunen, der havde fejlet.

Det var det også, men er der nogen som fulgte op på, at inden man kan fjerne et barn skal den over B&U udvalget, som så har godkendt sagsbehandlers og socialforvaltningens afgørelse med de mange fejl. B&U skal sikre, at sagen er belyst ordentligt, og at man ikke fjerner børn uden årsag. Hvordan kan de blåstemple så mangelfulde sagsbehandlinger? Det er ikke en enlig svale, men helt almindelig dagligdag.

Derefter har mange af sagerne været igennem Ankelstyrelsen og Byretten. Hvorfor er børnene ikke hjemgivet efter man ser de mange fejl?

Lukker man øjnene hele vejen rundt eller hvad?


Hvorfor er det gået så galt?


Da skole reformen gik igennem i 2014, blev det værre end det ellers var. Lange dag og en totalt forfejlet inklusions politik. En inklusion der mere var en spare manøvre. De børn der lige med nød og næppe klarede den i folkeskolen inden reformen blev nu tabt. De der blev flyttet fra specialskoler til folkeskoler, og skulle inkluderes blev det ikke. Lange dage gjorde det hele endnu værre, og lærer der ikke kunne følge med og slet ikke er uddannet til special børn skulle nu løft en håbløs opgave.

Ingen bryder sig om at tabe ansigt, eller vise, at de ikke magter deres job. Stressede lærere, som ikke vil erkende deres udfordringer, begynder at vende blikket på børnene og forældrene. Der underrettes i et væk. Børnene reagere kraftigt, og de bør have den rette støtte eller skoletilbud. Men lærerne får det vendt til hjemmet i alt for mange tilfælde.

Sagerne havner på bordet hos en socialrådgiver/sagsbehandler som i forvejen er overbebyrdet af sager og et budget de skal holde sig inden for.

Vidste du at sagsbehandlere kan blive belønnet for at finde den billigste løsning?

Det er længe siden, det har handlet om at yde borgerne støtte og rådgivning. Selve essensen af socialrådgivernes opgave er for længst glemt.

Det hele handler om økonomi og magt.

Det er ikke ualmindeligt, at familier der underrettes til kommunen, må bekoste både private socialrådgivere og advokater, når de har en sag på kommunen. Altså den kommune der er der for at yde borgeren støtte! Det er nødvendigt for at have en på sin egen side, og en der sørger for at loven bliver overholdt bare en smule. Det vi i forvejen betaler over skatten, skal vi nu selv betale for at få en ordentlig behandling hos.

Hvad er dit gæt på, hvad en anbringelse koster kontra en special skole eller støtte i folkeskolen?

Loven siger, at skoletilbudet skal passe barnet. Det bør ikke være en evig kamp, som resultere i, at børnene systematisk pilles ned. Ikke kan følge med. Får det ene nederlag efter det andet. Bliver syge, stressede og deprimerede.

De taber deres selvværd i kampen med skolen og det system der er sat til at hjælpe dem.

I nogle tilfælde, desværre mange, lykkedes det skolen at overbevise forvaltningen om, at det i hvert tilfælde ikke er hos dem selv problemet ligger. Aben smides i hjemmet, og der køres anbringsels sag.

De børn der skulle hjælpes, kan nu risikere at blive anbragt.

HVORFOR?

Kunne det være fordi lærere og skole ikke vil erkende deres mangler? Eller er det socialrådgiverne/sagsbehandleren der ikke er dygtige nok? Er det et økonomisk spørgsmål? Eller en blandning af det hele.

Resultatet er i hvert tilfælde skræmmende.

Der laves en stærkt kritisabel sagsbehandling med forældrene som synderne. Der findes anbringelser i København, hvor der ikke er lavet en eneste undersøgelse af hverken barn, forældre, hjem eller skole. Med andre ord, barnet er anbragt på sagsbehandlers formodning. Det er bestemt ikke nok i følge lovgivningen.


MEN...

Det er langt billigere at anbringe end give det rette specialiserede skoletilbud.

Og så er der forskel på om det er kommune kassen eller statskassen der betaler gildet. Gæt selv videre, hvem du mener kommunen gerne vil sende regningen til.

Du tror måske kun det er København der handler sådan?

Så må vi skuffe dig, det gælder i hele landet. Det er sådan det gøres.....

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

BØRN MED PSYKISKE DIAGNOSER STILLES DÅRLIGERE END BØRN MED ANDRE DIAGNOSER

- Artikel hentet HER på "Skole for mig" -

Skolebørn med psykisk sygdom er dårligere stillet end børn med andre diagnoser

72 procent af de børn, der har psykisk sygdom, kommer bagud i skolen. Det er dobbelt så mange som børn med andre diagnoser

Fravær på grund af sygdom og mangel på overskud. Det er nogle af de udfordringer, som børn med psykiske diagnoser står overfor. Faktisk kommer syv ud af 10 børn med psykisk sygdom bagud i skolen, fordi de ikke kan følge med i undervisningen – og det er dobbelt så mange som børn med fysiske sygdomme.

Det viser rundspørge gennemført blandt 1.298 forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i projektet Skole for mig under Danske Patienter.

Forskellen er markant, og det tyder på, at børn med psykisk sygdom har særlige behov, som skolen ikke formår at efterkomme. Når børnene kommer bagud i skolen, truer det hele deres uddannelsesforløb, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Falder ud af fællesskabet

Også i forhold til det sociale liv i skolen, er børn med psykisk sygdom dårligere stillet end børn med fysiske diagnoser. Seks ud af 10 børn med en psykisk sygdom kan hverken deltage i sociale aktiviteter i skolen eller uden for skoletiden på lige fod med deres kammerater – og mere end fem ud af 10 aflyser aftaler efter skole på grund af deres sygdom

Børn med psykiske sygdomme har brug for særlig støtte – og de har i høj grad brug for sygeundervisning i hjemmet, når de i lange perioder har svært ved at komme i skole. Det har de også lovmæssigt krav på, men desværre får de ikke undervisningen i praksis, siger Camilla Hersom

Skolerne har mulighed for at tilbyde sygeundervisning og supplerende undervisning i forbindelse med fravær. Men næsten ingen bliver tildelt de støtteformer, og mange børn må forsøge selv at læse op.

Rundspørgen viser desværre, at elever med psykiske sygdomme sjældnere kan indhente det tabte på egen hånd end børn med fysiske diagnoser. Derfor er det vigtigt, at skolen sørger for at følge op og støtte dem undervejs, siger Camilla Hersom.

Skolerne mangler viden

Når skolen ikke følger op, som loven angiver, at de skal, er det ikke af ond vilje. En undersøgelse gennemført blandt skoleledere på 14 af landets skoler viser, at de faktisk ikke er opmærksomme på loven og mangler viden om, hvordan de støtter børnene bedst.

Særligt udfordrende er det i forhold til børn med psykiske sygdomme, fordi der findes så mange forskellige diagnoser, og fordi lærerne har svært ved at gennemskue, hvor meget den enkelte elev kan overkomme.

Hvis manglende viden får betydning for, om et barn får den støtte, som det har behov for og krav på, så er det vigtigt, at skoleledere og lærere sørger for tale med sundhedsplejersken, PPR og barnets behandlere og forældre. Det er i det samarbejde, de henter viden og finder frem til at give barnet den støtte, der er brug for og som nytter, siger Camilla Hersom.

Børn og psykisk sygdom

Bliv klogere på de udfordringer, som især børn med psykiske sygdomme har i skolen. Du kan for eksempel læse om angst og depression hos skolebørn.

Læs mere om diagnosernes betydning for skolegangen her.


Mere fra rundspørgen, kan du læse om HER