UNGE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE, ANBRINGES PÅ SÆRLIGT SIKREDE INSTITUTIONER SAMMEN MED KRIMINELLE MED DOM

 © VORES BØRNS TRIVSEL

Er det virkelig den rigtige måde at behandle unge med funktionsnedsættelse på. De som har det svært nok med deres diagnoser.

Tænker ingen at det kun forværre?

Vi har kendskab til flere sager, hvor sagsforløbet har været så grotesk, at det virker som om kommunen bare tænker løsninger op, som var det "kaniner op af en hat". Måske virker det eller det? Tænker de måske. Jo flere "kaninløsninger" der er i en sag, jo mere tydelig bliver forvaltningens inkompetente.

Hvis anbringelse trækker ud og den unge har fået voldsomme belastninger, så kan man da spærre dem inde, på vilkår der syntes at værre dårligere end almindelige fængsler for voksne.

Må børnene komme udenfor institutionen - Nej

Må børnene få besøg - Nej

Må børnene have mobil og ringe til familien - Nej ikke altid.

Må børnene have overvågede telefon samtaler med forældrene. - Nej ikke altid.

Vi skal i de her handicap sager huske på, at det er helt almindelige familier uden nogen former for vold, misbrug eller misrøgt af nogen art. Det er familier som fik et barn med en psykisk diagnose.

Vi behandler altså sårbare børn, som burde støttes og gives behandling, som forbrydere.

DET ER IKKE OKAY!

© // ADM.TEAM.VBT.

#Anbringelseafbørnmedhandicapogdiagnose

#enmillionstemmer

#børnmedhandicapogdiagnose

#børn

TRIGGERWARNING AF KARINA BUNDGAARD

 © Karina Bundgaard

TRIGGERWARNING

Din hjerne reagerer, før du ved, du har læst beskeden i e-boks

Borgermøde på X vej d. XX.XX.XXXX kl. XX.

Men det er ikke det, din hjerne har læst! Din hjerne har læst DOMMEDAG.

For din hjerne ved hvad emnet, på dette tilsyneladende uskyldige borgermøde, er; Børnefaglig undersøgelse på dit barn, fordi du har været så optimistisk, at ansøge om en indsats til dit barn. En indsats dine samarbejdspartnere – deriblandt fagpersoner - har bakket dig op i. 

Men din hjerne har allerede erfaring med at tro ”alt nok skal gå”. Din hjerne ved af bitter erfaring, at du ikke har råd til at tro ”alt nok skal gå”. Den går i kamp-mode.

Informationer er sendt ud til samtlige af kroppens receptorer. Dato er memoreret og vigtigst af alt: Der er afsendt bestillinger på ammunition ud i alle geledder. Hormoner gør sig klar til kamp. Træner – marcherer i række og geled. ”Gevær ved fod”!

Men… der er god tid… du opdager ikke (helt) den indre revolution. Du gør, hvad hjernen åbenlyst dikterer. Finder dokumentation for alt det du mener. Sagsakter, beskrivelser, VISO rapport. Hvem underbygger det åbenbare? Hvem har været så forudseende, at de har beskrevet det, så alle kan læse og forstå – uden at lade tvivlen komme til selv den største tvivler. Det er den ydre ammunition. 

Dagen oprinder. Du ved du er klar, men tror ikke på det. Du forsøger at narre din krop med beroligende teknikker, du har lært dig selv hen ad vejen. Men din hjerne er smart!! Den lader sig ikke narre. Du kan altid regne med den. Den er din trofaste ven, der ikke svigter dig på så vigtig en dag. Din hjerne fordeler tropperne til samtlige bastioner. Hormoner iklædt kampuniform.

 – Du skal på toilettet. Ikke bare den ene gang. Din hjerne gør din krop klar. 

Til mødet har du masken på. Du smiler. Dine øjne søger kontakten. Du undgår at lægge armene over kors. Din stemme er blød og dæmpet. Måske kan du lade en sætning ledsages af en lille latter. Du hører dig selv krænge private beretninger ud, som man ellers holder inden for familiens sluttede kreds. Men din hjerne er med dig og spørger dig, lydløst, om du er sikker på, dit barn matcher hele persongalleriet fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab?  Du holder en pause. Drikker af det vand du selv havde med. Forudseende. Erfarent. Du kikker på uret. Tiden er gået, men snakken fortsætter. Din hjerne råber nu til dig: UD. Lydløst.

Du tror du har fri. Kan trække vejret. Efterlade den sårede hær, der kæmpede trofast ved din side de sidste mange timer. Før. Under. Og nu også efter. For din hjerne slipper dig ikke her. Du skal efterbearbejde. Evaluere. Havde din chef kaldt det. Hvis du stadig havde én. Nu er chefen din hjerne. Og du slipper ikke.

Næste dag vågner du omtåget. Du tror du har drømt. En af de hårde. Men den virkelighed, der sidder i sindet, mærker du også i kroppen. Din krop vejer som et ondt år. Dit hoved er tungt. Skuldre og nakke frosset fast som en isklump, der ikke vil slippe sit greb. Et øjeblik mindes du ungdommens fester, som dagen derpå efterlod de samme spor. 

Men du har ikke været til fest. Det minder din trofaste ven dig om. Din hjerne har allerede indtastet advarslen: Er du klar til resultatet i e-boks om X dage…. X måneder?

Din ven passer på dig og sender tropperne ud.

VBT - Vores Børns Trivsel takker Karina Bundgaard mange gange for tilladelse til, at publicere hendes tekst på vores blog.

Foto: Pixabay.com

HVORDAN KAN DET SKE I EN RETSSTAT?

-  Redaktionen - 

Fejlanbragt 2 gange!!!

Hvor går det galt?

Der må ikke anbringes uden forudgående indsats. I dette tilfælde er der ikke ydet rette skoletilbud eller anden støtte for den sags skyld. Der har været mange offentlige omsorgssvigt og offentlige overgreb.

Sagsbehandlere her gennemgående for lidt viden om børn med særlige behov og alt for meget magt.



NB: Barnet har flere diagnoser, samt traume efter tidligere fejlanbringelse.

ENDNU EN GROV FEJLSAG, SOM ER SKOLERELATERET

- Redaktionen -

Endnu et barn anbragt, uden forudgående indsats, hverken i forhold til diagnoser (bla #angst) eller rette skole tilbud. Der har ligeledes aldrig været sat syge undervisning ind. Familien har været underrettet gentagne gange for et for højt fravær. Barnet har flere sygedage end andre, dog er skolen passet.

Vores tanker følger familiens smerter i dette offentlige overgreb på et barn, der har brug for behandling. Dette barn sidder nu angst på en institution.

Opdateres....

ANKESTYRELSEN GIVER 12 ÅRIG MEDHOLD I KLAGE OM ANBRINGELSE

____________________

Redaktion / Ann

En del af sidens familier trues med anbringelse af deres børn med særlige behov. Denne sag ingen undtagelse. Familien trues med tvangsanbringelse af deres barn med særlige behov. Årsagen er at ingen fagpersoner i skole og fritidstilbud ser hverken barnet eller barnets behov.

Sagen ender med en "frivillig" anbringelse for at skåne barnet mest muligt. Barnet anbringes i en familie uden plejetilladelse. 

Barnet lider at angst, - største frygt er anbringelse. 

Barnet klager til Ankestyrelsen. 

Efter knapt et år, falder afgørelsen ud til barnets fordel. Sagen har trukket ud, da det blev en principafgørelse. Ankestyrelsen giver barnet medhold.

Kommunens afgørelse er ugyldig.

Problemet er, at sagens afslutning kom knapt et år for sent. Barnet nåede at være anbragt med skader til følge. Kommunen satte også en tvangsudredning i gang gennem børne psykiatrien. Et presset, angst og traumatiseret barn blev presset yderligere, så voldsomt, at det endte med en indlæggelse på Børne- og Unge psykiatisk.

Afgørelsen er givet udelukkende på baggrund af paragraffer, uden hensyntagen til, at barnet samtidig har særlige behov. Dvs selve proceduren var ulovlig.

I dag har barnet 4 diagnoser, en grænse diagnose, angst og skader efter anbringelse.

Barnet har helt fra begyndelsen haft behov for særligt tilrettelagt skoletilbud, men har udelukkende haft folkeskoletilbud, hvilke har forværret barnets sygdomme og trivsel.

Nu tilbydes barnet et behandlings skole tilbud for at rette op på skaderne, inden det forventes, at barnet kan fungere optimalt i almen skole igen. (Det har barnet aldrig kunne.) Barnet har fra skolestart haft behov for skole støtte / special skoletilbud.

Teamet bag Børn og Unge med særlige behov, vil gerne lykønske med sejren, selvom det kom alt for sent. Vi ønsker alt vel fremover.

Post på siden med afgørelsen
Original på Retsinformation.dk

UPDATE:  Uge 1 - 2017

Forvaltningen har brugt den psykiatiske tvangs udredning til, at indstille til endnu en anbringelse. Barnet var bestemt ikke i trivsel på daværende tidspunkt, og det bruger forvaltningen nu til, at tvangsanbringe endnu en gang. For nyligt blev der sat støtte ind til barnet for første gang nogensinde. Det har ikke tidsmæssigt været et forløb man kan måle på. Alt er stadig ikke forsøgt, som loven foreskriver. Der er stadig ikke et reelt anbringelses grundlag. 

BARN MED ANGST FJERNET FRA HJEMMET

_____________________________

Redaktion / Ann

Det er med tristhed, at vi nu her på siden kan konstatere, at endnu et barn med særlige behov er fjernet fra hjemmet. 

Denne familie har kæmpet i årevis og søgt alverdens hjælp til deres barn. De har brugt formuer på selv betalt juridisk vejledning. Barnet fik det værre og værre i skolen og fik angst. Med angsten fulgte skolevægring. Der blev ikke tilbudt hjemme undervisning, som loven foreskriver, og nyt skoletilbud eller hjælp til at følge undervisningen, blev heller ikke sat i værk.

Familien stod med det hele alene, samt trusler om anbringelse.

Et barn der behøvede hjælp.

Ser kommunen virkelig dette som en hjælp til et angst barn?

Skolevægring handler ikke om, at børn ikke vil passe deres skole, men at de ikke KAN af forskellige årsager.

Igen er det hovedstadsområdet den er gal med.

Læs mere om skolevægring HER.

STATUS OVER SIDENS SKOLESAGER MED VOLDSOM INKLUSIONS-PROMLEMATIK

________________________________________________
Information

KØBENHAVNS KOMMUNE:
Nuværende: 2

Heraf indstillet til tvangsanbringelse 2
Løsning og afværing af tvangsanbringelse 1
OPDATERING: 28/2-17
Tvangsanbringelse uden forsøg på at støtte. 1


VIBORG KOMMUNE
Nuværende: 1



_______________________________________________

#Københavnskommune #Skolesag #Inklusion #Børnmedsærligebehov #Børnmeddiagnose #Tourette #Angst #Adhd #Autisme #OCD #B&U