Viser opslag med etiketten ADHD. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ADHD. Vis alle opslag

fredag den 22. september 2023

UNGE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE, ANBRINGES PÅ SÆRLIGT SIKREDE INSTITUTIONER SAMMEN MED KRIMINELLE MED DOM

 © VORES BØRNS TRIVSEL


Er det virkelig den rigtige måde at behandle unge med funktionsnedsættelse på. De som har det svært nok med deres diagnoser.


Tænker ingen at det kun forværre?


Vi har kendskab til flere sager, hvor sagsforløbet har været så grotesk, at det virker som om kommunen bare tænker løsninger op, som var det "kaniner op af en hat". Måske virker det eller det? Tænker de måske. Jo flere "kaninløsninger" der er i en sag, jo mere tydelig bliver forvaltningens inkompetente.


Hvis anbringelse trækker ud og den unge har fået voldsomme belastninger, så kan man da spærre dem inde, på vilkår der syntes at værre dårligere end almindelige fængsler for voksne.


Må børnene komme udenfor institutionen - Nej


Må børnene få besøg - Nej


Må børnene have mobil og ringe til familien - Nej ikke altid.


Må børnene have overvågede telefon samtaler med forældrene. - Nej ikke altid.


Vi skal i de her handicap sager huske på, at det er helt almindelige familier uden nogen former for vold, misbrug eller misrøgt af nogen art. Det er familier som fik et barn med en psykisk diagnose.


Vi behandler altså sårbare børn, som burde støttes og gives behandling, som forbrydere.


DET ER IKKE OKAY!


© // ADM.TEAM.VBT.


#Anbringelseafbørnmedhandicapogdiagnose

#enmillionstemmer

#børnmedhandicapogdiagnose

#børn

lørdag den 22. april 2017

MAN KAN ALTSÅ IKKE OPDRAGE ADHD VÆK!!!

- Redaktionen -

Vi ser på de sager vi får kendskab til, at mange af børnene har ADHD, og især de får ikke målrettet støtte.

Den støtte der sættes ind til børn med ADHD, som opfattes adfærdsvanskelige, er ofte en støtte i hjemmet, der skal lærer forældrene, at sætte grænser. Hele fokus er på forældrene og den, for sagsbehandler, åbenlyse manglende forældre evne til at få barnet til at opfører sig ordentligt.

Derfor er den støtte de vil "tilbyde" familien ret ofte en støtte i hjemmet, eller forældre kursus i at lære at sætte grænser.

Det kommer altså ikke til at virke!!!

ADHD skal have målrettet hjælp til BARNET, dvs. hjælp i skolen/børnehaven. Barnet skal have støtte til at finde ro og strategier. Barnet skal eventuelt have medicin, og miljø terapi. For nogle vil konsekvent pædagogik være vejen frem, for andre bestemt ikke, da det vil virke modsat. Dermed kommer forældrene på endnu mere overarbejde. Hvis forældrene selv har en god fornemmelse for, hvad der skal til, vil de ofte blive modarbejdet af forvaltningen som ikke kender til hvordan man får et barn med ADHD i trivsel. For hvad der fungere for det ene ADHD barn behøver ikke fungere for et andet. Der skal et helheds billed til, for også andre diagnoser, temperament, personlighed kan spille ind i hvilket tilbud der skal ydes.

En forvaltning kan tilsidesætte alle fagpersoners udtalelser. Mener du at det er ret og rimeligt, at en sagsbehandler til side sætter en psykiaters diagnose og anbefalinger, for at følge en skolelærers formodninger? Det sker nemlig!

Vi her fra sitet vil gøre opmærksom på, at man bestemt ikke kan påberåbe sig, at have ydet familien støtte, hvis det er udfra sagsbehandlers syn. Støtten SKAL være målrettet i samarbejde med forældre og relevant uddannet faglig person.

ADHD er altså ikke noget man kan forvente forældrene skal opdrage barnet ud af. Det er en psykiatisk diagnose, som kræver samarbejde med psykiater, miljøterapi og evt medicin. Før dette er forsøgt, har forvaltningen IKKE ydet støtte.


Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

SÅDAN FÅR MAN DIAGNOSEN ADHD

- Redaktionen - 







Børn med ADHD får ikke altid den omsorg og forståelse de har brug for. Ofte lægger deres adfærd mere op til irettesættelser, irritation og skæld ud. Det kan give barnet med ADHD meget skyldfølelse over ikke at kunne "opføre sig ordentligt", når de rigtig gerne vil. 

Her i filmen, forklarer psykiater Jakob Ørnberg, om hvordan man udreder et barn med ADHD og hvilke tegn man kan bruge for at pejle sig ind på ADHD.


Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus


lørdag den 4. marts 2017

AWARENESS MONTH




❤️💙💚💛🌈💛💙💚 It's Asperger's, Autism, and ADHD Awareness month! 
In honor of all children who struggle every day!!! Feel free to copy and paste! ❤️💙💚💛🌈💛

torsdag den 2. marts 2017

PIGER MED AUTISME KAN FORVEKSLES MED AT HAVE SOCIALE PROBLEMER

- REDAKTIONEN -


Pigerne er ikke så let genkendelige, og en del opdages ikke. I mange tilfælde ses mere de tillægs diagnoser eller adfærd der kan følge med, såsom OCD (Tvangspræget adfærd), angst, spiseforstyrelse, depression og selvskade. De problematiker kan være mere synlige end den egentlig autisme.

I  "Autismebladet nr 9 - 2014", kan man læse resultatet af en survey (rundspørge) om piger med autisme. I undersøgelsen deltog 452 piger og kvinder, heraf  kan man bl.a. se, hvor mange der har været fejldiagnostiseret.


Fejldiagnosticering

Piger med autisme er ikke så lette at spotte og en stor del af pigerne i vores undersøgelse knap 25%, har været fejldiagnosticerede før de fik diagnosen autisme. Pigerne har typisk været diagnosticerede med Personlighedsforstyrrelse (4.47%), Borderline (4,06%), ADHD (4,28) og tilknytningsforstyrrelser (2,28%):

Kvinderne i vores undersøgelse, har ikke bare én men flere, komorbide lidelser. De mest almindelige er angst (43%), Depression (41%), Søvnforstyrrelse (38%), ADHD (26%), Skolevægring (20%) og OCD (12%).



På side 10 fortæller

Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center,

Forældre, der søger hjælp til deres barn, hører ofte, at deres datter ikke kan have autisme, for hun har både øjenkontakt og er god til at sludre med de andre piger. Men når man ser på kvaliteten af sådan en samtale mellem to piger, hvor den ene har autisme, er det ofte den ene pige, der taler og taler, og pigen med autisme, der suger det hele til sig og svarer støttende med små kommentarer som “Nej, hvor er han dum” og “Det er godt nok synd for dig”.

Man kan sige, at familierne udvikler overlevelsesstrategier, for det er de nødt til for at klare sig helskindet igennem kampen med først at få diagnosen og derefter kampen for at få det rigtige børnehave- eller skoletilbud. Jeg ser alt for mange forældre, der går ned med PTSD, og det groteske er, at det sjældent er på grund af forældrerollen, altså det at have et anderledes fungerende barn med særlige behov. Forældrene bliver slidt op og stressramte af kampene med at få omverdenen til at tage hensyn og kampene med at skaffe tålelige forhold til barnet. Jeg arbejder indimellem med kommuner, der er mistroiske overfor forældrene, specielt mødrene vurderes til at have et symbiotisk forhold til datteren, og at hun ikke lader datteren gøre noget selv. Oftest handler det om strategier, og moderens strategi er at hjælpe datteren til at komme igennem hverdagen, for hun ved, at hvis hun ikke hjælper, kan de små ting betyde, at datteren ikke kan deltage i en fællesaktivitet, eller at datteren bliver sorteret fra af de andre børn. Måske fordi datteren bliver hurtigt udtrættet, når hun er social, eller fordi hun reagerer uhensigtsmæssigt, når hun er stresset - den slags ved mødre, og derfor sørger de for at hjælpe datteren på vej med de ting, de kan gøre fra sidelinjen.

Det er et kæmpe problem for de familier, som har piger med autisme, at de ikke kan få den rette forståelse, og dermed hjælp til deres piger.  De bliver  set skævt til, møder mistro, der kører årelange sager, alt imens pigerne med autisme kommer på mere og mere overarbejde og mere og mere bagud i skolen. Som teenagere kan de begynde at udvikle selvskadende adfærd såsom cutting og spiseforstyrrelse. Pigerne følser sig ofte anderledes, forkerte og ikke gode nok. Det er så vigtigt, at disse unge piger får den rette støtte, og det sker først, når de forstås.  Som Kirsten Callesen skriver i bladet, så er der mange forældre til piger med autisme, som ender med stress og udbrændthed. Det er ikke pga hverken autismen eller barnet, men derimod den tunge kamp, det er at få de rette tilbud til barnet. Disse piger er også i farezonen for at blive anbragt, idet man fra forvaltningens side, kan opfatte den tætte kontakt med forældrene, (især mor), som en form for symbiose. Symbiose er en ting forvaltninger elsker at hade.


Citater er hentet i AUTISMEBLADET NR 9 -2017 lige HER


Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus


søndag den 12. februar 2017

HVORDAN KAN MAN TVANGSUDREDE KORREKT UNDER SÅDAN FORHOLD?


- Redaktionen -



I en tvangsudredning i en fastkørt sag, lyder afgørelserne sådan. Det kan fortælles at barnet er 9 år og er hjemmeundervist.


Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, atsamværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (anonym) har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn/navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym), der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen undersamværet oplever, at samværet er til skade for (Barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.00. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (moders navn) vil presse (barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet var tidligere udredt som et højt begavet barn. Denne undersøgelse endte med et lavt begavet barn, som blev anbragt, med næsten intet samvær. De flyttede rundt på barnet på flere ikke egnede steder. Barnet har været anbragt, hvor tilsynet vidste barnet ikke passede ind i målgruppen. Barnet er flyttet rundt på af flere omgange, også over 100 km fra sit hjem. Barnet og familien har næsten ingen kontakt i flere år. Moderen er en fighter og ender med at få barnet hjem fra denne flere års fejlanbringelse. Der stilles stadig ikke den rette skole støtte til for barnet, som nu har det endnu svære end da det hele startede. Derfor er moderen stadig igang med hjemmeundervisning.


______________________________



Familiens andet barn var også igennem samme tvangsudredning. Barnet var på daværende tidspunkt en gymnasie elev, efter vellykket hjemmeundervisning. Alderen gør, at barnet faktisk skal høres og tages til indtægt for egne ønsker i fht borgerinddragelse. Barnet skulle udelukkende udredes pga. søskende og ikke egne problematikker.



Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, at samværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (afd)har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn / barnets navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym) der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen under samværet oplever, at samværet er til skade for (barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.15. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (Moderens navn) vil presse (Barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet bliver anbragt i plejefamilie. En ny psykolog rapport viser 3 måneder senere, at barnet skal hjem. Der går 2 år! og mange klager senere før det lykkedes at hjemgive. Samværet var i en periode på kun 1 timer hver 3. uge. Barnet var ved at dumpe sine eksamener i gymnasiet i den turbulente tid. I dag er "barnet" myndig, og klare sig skolemæssigt fint, trods de voldsomme år. Men må fortsat leve med mén efter anbringelsen. I forholdet til borgerinddragelsen. Barnet blev hørt, men tages ikke til indtægt i afgørelsen, som udelukkende fastholdes på socialrådgiverens version. Barnet passede sin skole, og have ingen problem adfærd i skolen andet end at være ked af at være anbragt. Og var meget påvirket af anbringelsen og anbringelsen under tvangsudrednigen.


Og så du det?

Samværet på de to børn er lagt præcis oveni hinanden!!!!

Sagen startede i 2012, og begge børn er i dag hjemme hvor de høre til, hos deres mor. Børnene blev hjemgivet i henholdsvis 2015 og 2014. Der har været problemer med, at overholde loven hele vejen igennem disse sager.

Med så lidt samvær, kan det kun give problemer mellem forældre og barn. Stedet er unaturligt, overvågning er unaturligt, savnet er enormt. Det er umuligt, at undersøge samspil under sådan forhold. Opholdstedet overvåger, vurderer og levere nye redegørelser/akter til brug i kommunens sag om familien. Trods de umulige forhold lægges de til grund for barnets fremtid.


Resultatet ses tydeligt.


Hvad blev der af barnets tarv?







NB:
Begge børn er #HBB, højt begavede børn. Børn med særlige forudsærninger, #BMSF. Begge børn er ordblinde. Derudover har der været set mulig #Asperger, #GUA/GUU og/eller #ADHD, men ingen af de diagnoser blev fastlagt.

lørdag den 11. februar 2017

HVORDAN KAN DET SKE I EN RETSSTAT?

-  Redaktionen - 


Fejlanbragt 2 gange!!!

Hvor går det galt?

Der må ikke anbringes uden forudgående indsats. I dette tilfælde er der ikke ydet rette skoletilbud eller anden støtte for den sags skyld. Der har været mange offentlige omsorgssvigt og offentlige overgreb.


Sagsbehandlere her gennemgående for lidt viden om børn med særlige behov og alt for meget magt.



NB: Barnet har flere diagnoser, samt traume efter tidligere fejlanbringelse.




søndag den 5. juni 2016

STATUS OVER SIDENS SKOLESAGER MED VOLDSOM INKLUSIONS-PROMLEMATIK

________________________________________________
Information

KØBENHAVNS KOMMUNE:
Nuværende: 2

Heraf indstillet til tvangsanbringelse 2
Løsning og afværing af tvangsanbringelse 1
OPDATERING: 28/2-17
Tvangsanbringelse uden forsøg på at støtte. 1


VIBORG KOMMUNE
Nuværende: 1



_______________________________________________

#Københavnskommune #Skolesag #Inklusion #Børnmedsærligebehov #Børnmeddiagnose #Tourette #Angst #Adhd #Autisme #OCD #B&U

fredag den 24. oktober 2014

MOR TIL 4

Mor til 4

Præsentation

Lige en kort præsentation. Vi er en familie med 3 hjemmeboende børn. Pige på 24 med Down syndrom Og sensitiv, dreng på 16, og dreng på 9 med diagnose Tourette og adhd. Efter jeg har stiftet bekendtskab med sensitive og signalstærke børn, er min tvivl omkring mindstemandens diagnoser blevet stærkere, men børnepsyk vil ikke lytte. Siden 2011 har han fået medicin abilify mod han nedsmeltninger, og i foråret 2014 lod vi os overtale af børnepsyk til at prøve adhd medicin, hvilket ingen effekt havde overhovedet. Så i dag er han uden medicin, passer sin skole og vi fungerer i dag "normalt". Årsagen til det cirkus omkring medicin skyldes et meget svært år 2012-2013, hvor han var meget lidt i skole, det skal lige nævnes, at han aldrig har brudt sig om at gå i skole, måske fordi hans mor grundet den svære børnehavetid efterfulgt af udredning valgte, da han skulle starte i skole, specialcenter, lang historie. I dag går han på vores lokale, almindelige folkeskole,og det er det bedste, som vi har gjort for ham, hvad skole angår. Historie om Indberetning og underretning kommer senere.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO