onsdag den 29. oktober 2014

UNDERRETNING

Mor til 4

Underetning. Grundet diagnose var vi i kontakt med børnepsyk. Skoleforløbet gav fra dag 1 udfordringer, da sønnike havde stor modstand på den. De fleste morgener var svære, han ville ikke afsted. Det blev lidt bedre i løbet af 0 klasse, og da vi nåede foråret 2012, følte jeg mig klar til at kunne komme på arbejdsmarkedet igen. Jeg havde været på fuld TAF fra marts 2011 til maj 2012. I september startede jeg som privat dagplejer men ude sammen med en kollega. Jeg fik strikket en god aftale sammen, så jeg selv kunne aflevere sønnike i skole, også kunne far tage imod ham når han kom hjem. Allerede i december begyndte det at blive svært at få sønnike afsted om morgenen, og det gav frygtelig mange konflikter og raserier. Fra januar og frem til marts fik accelererede det, og han kom kun sjældent i skole. Jeg blev af andre opfordret til at få lavet en paragraf 50, for så kunne vi få belyst hvilken hjælp vi som familie havde brug for. Det bad jeg socialrådgiveren om at sætte i værk. Første møde var 2/5, der havde sønnike ikke været i skole siden lockouten, og vores familie var MEGET slidt pga mange og voldsomme konflikter. Jeg bad børnepsyk om hjælp/vejledning. I juni var vi til møde på børnepsyk, hvor psykiateren skulle tale med sønnike. Hold nu op sikken en grusom oplevelse. Hun havde ingen situationsfornemmelse overhovedet, og sønnike endte med at forlade lokalet, grundet det pres hun lagde på ham verbalt. Jeg blev bedt om at hente ham, hvilket jeg gjorde velvidende at han ville blive rasende! Jeg kom retur med ham, og ja han var vred og slog efter mig mm, væmmelig oplevelse. Mødet blev hurtigt afsluttet og far og sønnike gik ud mod bilen. Psykiateren kunne fra sit vindue se, hvor vred sønnike var og hvor voldsom han reagerede overfor sin far. Hun kom ud til mig i venteværelset, og sagde vældig alvorligt at det hun havde set, gjorde at hun var nød til at lave en akut underretning. Egentlig så hun som den bedste løsning at sønnike skulle væk fra hjemmet, da det tit kunne være en god løsning. Der væltede min verden! Jeg gik i chok. Vi kørte hjem, og jeg blev ved en tilfældighed ringet op af en medarbejder fra dagbehandlingen, som vi havde ventet svar fra siden maj med henblik på noget samtale. Jeg fortalte hende hvad vi netop var blevet udsat for, og hun var rystet, men samtidig fik hun mig også beroliget. Ingen tager jeres barn det lovede hun mig. Nå men den underretning kunne måske alligevel bruges tænkte jeg efter nogen tid, da det da måtte kunne sætte skub i kommunen og vores paragraf 50. Hm.... December 2013 var paragraf 50 færdig. Det udløste samtaler i dagbehandlingen og intet andet!sommeren 2014 valgte vi i overensstemmelse med dagbehandlingen at de ikke havde mere at byde ind med. Og vi er i dag ude af både psyk og dagbehandlingen. Desværre mener jeg ikke at nogen af instanserne har kunnet give os noget som helst. Det vores søn havde brug for og det der fik ham på rette køl, var et skoleskift til vores lille lokale skole i stedet for specialcenter, samt at havde sin mor hjemme. Så det med at indberetninger og underetningen kan gøre en positiv forskel, det er desværre ikke min oplevelse.

fredag den 24. oktober 2014

MOR TIL 4

Mor til 4

Præsentation

Lige en kort præsentation. Vi er en familie med 3 hjemmeboende børn. Pige på 24 med Down syndrom Og sensitiv, dreng på 16, og dreng på 9 med diagnose Tourette og adhd. Efter jeg har stiftet bekendtskab med sensitive og signalstærke børn, er min tvivl omkring mindstemandens diagnoser blevet stærkere, men børnepsyk vil ikke lytte. Siden 2011 har han fået medicin abilify mod han nedsmeltninger, og i foråret 2014 lod vi os overtale af børnepsyk til at prøve adhd medicin, hvilket ingen effekt havde overhovedet. Så i dag er han uden medicin, passer sin skole og vi fungerer i dag "normalt". Årsagen til det cirkus omkring medicin skyldes et meget svært år 2012-2013, hvor han var meget lidt i skole, det skal lige nævnes, at han aldrig har brudt sig om at gå i skole, måske fordi hans mor grundet den svære børnehavetid efterfulgt af udredning valgte, da han skulle starte i skole, specialcenter, lang historie. I dag går han på vores lokale, almindelige folkeskole,og det er det bedste, som vi har gjort for ham, hvad skole angår. Historie om Indberetning og underretning kommer senere.

KARMA

Karma

LIDT OM OS:
Jeg er ene ansvarlig mor med en meget sensitiv dreng, der altid har haft svært ved at gå i skole, men som dog efter skoleskift i 4. klasse, havde fået det ok med at gå i skole.
Hele sidste år, 5 . klasse var en kamp med lokke midler og små minipulasion, for at få ham i skole.
Så kom 1. skoledag i år, hvor han gik afsted, men kom hjem og var ulykkelig.
Siden har han ikke været i skole, og jeg bad jo strax skolen om hjælp. Derfor er vi nu indberettet..og venter på hjælp.. der er gået 2 1/2 mdr og først på mandag kommer skolepsykologen og snakker med barnet, der ikke har det for godt. Dvs han har det ok hjemme, men han bliver mere og mere indelukket.
Skolen er indstillet på at hjælp, og jeg håber, men sidste år synes jeg ikke de forstod ham overhoved. Han er indad reagerende.. derfor en stille dreng, som der ikke er "problemer" med. derfor er han ikke blevet set.
Har været til få møder... 2 på kommunen og et med skolen... og skal snart til netværksmøde i start november, og håber på et positivt udfald med hjælp.. ;-)

STEMPLET

Mamma






I dag gik jeg og tænkte. Igen.... 







Tænkte over de procedure der er med en underretning, og hvor lidt af det der overholdes. Ser vi bort fra, hvad og hvordan den skal indgives, så er der jo lige det punkt der siger, at underretter skal have at vide, om deres underretning udløse hjælp eller foranstaltninger, som underretter mente nødvendigt.

Endnu har jeg ikke hørt om ene eneste fagperson, som har underrettet en familie til kommunen, om at de har modtaget en tilbagemelding på om der var hold i deres antagelser.

Hvad gør det med en familie? De bliver for det første aldrig renset, og ofte fortsætter barnet jo i de omgivelser, hvor der stadig snakkes om "den forfærdelige familie". Der skal fortsat samarbejdes, noget der i mange tilfælde var håbløst i forvejen, det er jo netop årsagen til at familien blev anmeldt i første omgang.

Jeg gik og tænkte på vores egen sag. Læreren der vender ryggen til hver gang, vi støder ind i hinanden. Jeg tænker hver gang på, hvis man nu havde en bekymring, ville det så ikke være nærliggende, at spørge til, om underretningen gik som de (forhåbentlig) forventede. Nemlig en støtte. Er man slet ikke interesseret i, hvordan det går familien? Barnet? Jeg forstår det simpelthen ikke. Lærere der har underrettet virker flove og konfliktsky. For mig virker det som om, at de har haft en skjult agenda, at det aldrig var deres hensigt at hjælpe. Deres hensigt var at tryne en forældre de ikke brød sig om. De brugte magt. 

Når jeg så ønsker at de fik en tilbagemelding fra kommunen, kan jeg godt se, at det ikke ville blive meget bedre. For de lukkede jo netop ikke sagen, som de burde have gjort. De kørte en ulovlig §50 bag ryggen, som udløste "støtte" i hjemmet. Reelt handlede det ikke om støtte, - men overvågning.

Ville kommunen så sende en tilbagemelding til skolen, ville den lyde: Der blev handlet på den og via en børne faglig undersøgelse er der nu sat støtte på i hjemmet.

Hmmm, sådan en tilbagemelding ville jo give læreren og skolen ret! De ville kunne bryste sig af at have set rigtigt, at have hjulpet en familie og et barn i nød eller fare. Jeps puds lige glorien!!! For det er jo netop ikke det der skete.

Vi blev udsat for først en underretning, der ikke var indgivet korrekt. Vi blev smidt ud i en total vanvittig sag med en §50 kørt bag ryggen på os. Udført af en sagsbehandler alene, inden hun overhovedet havde mødt hverken mig eller familien. Vi er aldrig blevet observeret sammen, aldrig talt med en psykolog. Men denne rædsel af en kvaksalver rapport ligger til grund for mange års magtmisbrug fremadrettet. Vi blev udsat for magtmisbrug af værste skuffe. Den udløste absolut ingen støtte, men fortsat overvågning nu på 4. år Imens skal jeg få mit barn til at fungere upåklageligt (sådan meget bedre end andre familier). Hele familien køres ud i sygdom, tristhed, opgivenhed, men værst af alt, at mit barn føler sig skyldig i hele misæren.

"Tak" elendige fagfolk, for at smadre mit barns barndom, og vores liv.

Vores liv er sat på stand by, indtil denne sag lukkes og arkiveres. Problemet er bare, at alt det forkerte der står i sagen nu er blevet til virkelighed. Uanset hvor forkerte oplysningerne er, kan de ikke slettes eller ændres. 

Vores familie er for evigt STEMPLET.




torsdag den 23. oktober 2014

UNDERRETNINGENS VIRKELIGHED

Redaktionen


Allerede i en tidlig alder bliver mange af dagens børn systematisk ødelagt af etaten. Men de har papirer på de må. De er veluddannede og menes bedre egnet til at varetage børnenes behov end forældrene. 


Nogle børn har dog så svært ved at trives udenfor hjemmet, at det giver så store problemer, at de til sidst går rundt som 'problembørn' og det er dem der får alle de negative kommentarer. De som ingen vil lege med. Dem der får skylden for alt i klassen. 


Mange af dem er meget pligtopfyldende og de knækkes langsomt men sikkert år for år. For familierne kan det blive en årelang kamp for, at støtte deres børn gennem skolelivet. 



Nu hvor de har fået titlen som klassens problem, så kan det være svært for en lærer, at vende fokus væk fra barnet og forsøge at se klassen som helhed. Se positivt på 'problembarnet'. Når det hele er kørt at sporet mht. sin egen manglende evne til at undervise eller få en elev i trivsel i klassen, så har man altid det røde kort: 



En underretning og de sidder ret løst i øjeblikket. Med den fralægger man sig ethvert ansvar for de timer, man har ansvaret for barnet, man føler sig selv som ekspert og kan ikke være den direkte årsag, hvem er det så? Familien selvfølgelig! 



En underretning sendes til kommunen. 


Jeg ved virkelig ikke om de gør det i en god mening eller om det bare er noget de skal. For hvis de regner med at kommunen yder støtte, bør de være bisidder i en periode og se hvor dårligt mange af familierne behandles uden overhovedet at være dårlige forældre.



Mange underretninger sendes afsted bag familiens ryg, og det første familien hører om det er en indkaldelse i postkassen. 



Hvad sker der efter underretningen er afsendt (forhåbentligt med ønsket om hjælp til familien) 

En underretning lander på en sagsbehandlers bord.

Deres tro er selvfølgelig, at der er gjort alt muligt tænkelig fra skolens side inden den kommer til dem. De er jo fagpersoner! 


Det vil nok være de færreste sagsbehandlere der ved, at en underretning kan være sendt afsted uden et eneste møde med forældrene. Uden en snak om hvad de ser. Uden et varsel om at skolen ser problemer. 


Deres syn er at skolen har måtte give op i samarbejdet med familien. Altså vil familien ikke barnets bedste. 

Familien indkaldes til samtale. 

Her er det virkelig afgørende for familien hvilken sagsbehandler der er på sagen, det er et lotteri. 


Helt afhængig af dennes erfaringer i tidligere sager og ikke mindst fordomme, kan sagen allerede her inden mødet med familien være tabt. 


Sagsbehandlere har set mange grove sager, og det er de briller de har på, når de læser en underretning. 


Vold, misrøgt og overgreb. 


Ingen vil i avisen for at overse endnu en af de grove sager, vi i de sidste år har været vidne til i medierne. 



Men igen sagsbehandlere er ikke altid veluddannede socialrådgivere. Også sagsbehandlere under uddannelse kan sidde med fuld kompetance (kan gælde både tilkendelse eller afvisninger af midler, men også tvangsfjernelser af børn). 


Hvis en kriminel skal dømmes. Er han/hun uskyldig til det modsatte er bevist. Der stilles gratis advokat til rådighed. 


Hvis en familie underrettes til kommunen, er de dømt på forhånd indtil de ene og alene kan overbevise de såkaldte fagpersoner om deres uskyld. 


Er det til barnet fordel? 


Gennem årelange forløb, indimellem med grove overtrædelser af paragrafferne køres der både børnefaglige undersøgelser bag familiens ryg. Der kører forældreevne undersøgelser uden grund. 



Men der køres ikke på skolen. De er ikke engang indkaldt for at forklare sig. 


Ikke alle er lige gode til at formulere det de vil på skrift, heller ikke lærere. Og ikke alle er gode til at læse og forstå den andens tanker. 



Her går det galt pga. forventninger til hinandens job og andel, men familien er fanget og den det går mest ud over er barnet.



onsdag den 22. oktober 2014

INFO TIL BLOGGERE

Information



Når du starter med at blogge her, skal du sikre dig, hvilket navn du skriver under. Ved dit log ind, har du valgt et blognavn. Tjek at det passer og at du ikke skriver under dit fulde navn, med mindre du ønsker det selvfølgelig. Derefter må du meget gerne lavet en kort præsentation af dig og din familie. Du behøver ikke gå i dybden, men for andre kan det være en fordel at vide om I er en storfamilie eller minifamilie. Om I har sensitive eller signalstærke børn. Om der er lavet underretning, evt hvor mange, er det jer der har søgt hjælp, eller er det nærmest tvang. I behøver ikke skrive køn eller alder. Bare kort.





Husk i etiketter at skrive:


Præsentation, Blognavn, Dit "blognavn"



På den måde kan andre hurtigt få overblik, eller følge en bestemt blogger :-)



På fremtidige indlæg skrives dit blogger navnet også i etiketterne.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO