- Redaktionen -
En af siden trofaste følgere fik sit barn anbragt for et halvt års tiden siden.
De fleste mennesker tror, at alt er undersøgt inden en tvangsanbringelse kan komme i stand. Eller også må der være misbrug eller vold indvolveret.
I denne sag er der hverken misbrug, vold eller andet. Samtidig er der ikke lavet de undersøgelser, som forlængst skulle være udført, både i forhold til barnets vanskeligheder og hjemmets formåen. Med andre ord barnet er tvangsanbragt på formodninger. Det er faktisk ikke nok, men når systemet holder sammen, så bliver det.
Barnet var igennem en 8 mdr lang tvangs udredning, som barnet ikke magtede. Barnet startede med at have udfordringer, og endte meget ødelagt.
Puttet med magt og tvang ind i den ene andet at systemets tunnel og spytte brugt, gennemtygget, stresset, ødelagt og nedværdiget ud i den anden. Systemet fik deres diagnoser, men barnet fik stadig ingen hjælp. Tværtimod! For nu have psykiatrien meddelt, at der var samspils problemer mellem barnet og forældre.
Ja, det har rigtig mange som har børn med diagnoser. De skal jo have det rette skole tilbud, og evt støtte til deres barn. Det får de bare ikke. Så forældrene måles og vejes efter hvodan man er forældre til et neurotypisk barn.
Man skal nok vide hvordan det er at være indlagt med sit barn på en børne psykiatrisk afdeling, især imod både barn og forældres ønske. Det er som at være fængslet uden man har gjort noget forkert.
Det står på gennem mange måneder, og sammen med mange andre familier. Der er lidt plads, og man har ikke sit barn gennem dagen. Man har ikke et eneste måltid sammen med sit barn, normalt noget der er familiens samlingspunkt. Man har dem om aftenen og natten, efter behandlerne har presset barnet ud over kanten gennem dagen for at se deres reaktioner. Måned på måned på den måde, og aldrig en smule privat liv. Alle børnene har det skidt, og flere er voldsomt udafreagerende, og nogle skriger om natten. Når et barn på afdelingen har det skidt, smitter det ofte af på de andre indlagte børn. Hvordan skal man som familie agere normalt under så unormale forhold.
Forvaltningen rettede sig hverken efter de anbefalinger som psykiatrien kom frem med til netværksmødet, faktisk gjorde forvaltningen det stik modsatte. Psykiatrien gjorde opmærksom på, at en adskillelse fra forældrene ville skade barnet. Samtidig har de ikke efterkommet 2 afgørelser fra Ankestyrelsen.
Alt står og søpper i nøl og ingen kan finde ud af at gøre det rigtige, undtagen forældrene, som dog nærmest er forment adgang til deres barn.
Barnet får det værre og værre i det offentliges varetægt, men når det så reagere ved samvær, så bliver det lagt overpå, at det handler om forældrene.
Lad nu for pokker vores børn være dem de er, støt forældrene i stedet for at angribe dem. Det er trods alt hos forældrene at børnene med diagnoser finder trøst og forståelse. Det er intet fornuftigt i, at anbringe børn der i dén grad har brug for deres forældre, og så er det desværre i mange tilfælde også steder, der slet ikke har ekspertisen til børn med diagnoser. Så hvorfor overhovedet fjerene børn fra hjem der kunne bruge en hånd til et fremmed sted med skiftende personale og ingen forståelse. Steder der er værre end hjemmet.
Når man læser artikler om anbringelser, skal man være mere end heldig, hvis der gøres opmærksom på de problemer der følger med anbringelserne, og at anbragte børn for pokker gerne skulle få det godt efter anbringelse, er det ikke det hele planen går ud på? Rigtig mange børn får det værre efter anbringelse!, men det jeg savner i pressen, er alle de børn der faktisk ALDRIG burde være fjernet hjemmefra fordi de havde det godt hjemme, men blot blev mistolket i systemet, pga ikke kvalificeret sagsbehandlere der sidder med den fulde kompetance til at handle helt ud i skoven....
Det er sager som "Er du mors lille dreng" i TV og andre lignende sager, der får folk og sagsbehandler op af stolen, og mener at der skal anbringes med det samme, og stort set uden årsager eller støtte. I denne artikel handler det igen om børn der er anbragt fordi hjemmet ikke kunne løfte eller at der var misbrug og vold i billedet. Teksten beskriver dog rigtig godt, at selv i de sager fungere anbringelserne ikke.
Men hvorfor tager man så børn, som fungere hjemme, men ikke ude???
