NYHEDSBREV FRA SANSE MOTORIK

- Information -

KAN SÅ MANGE FORÆLDRE TAGE FEJL.... 

Vi oplever det jævnligt. Når vi poster indlæg på Facebook omhandlende sansemotorik og sanseintegration, får vi utrolig mange reaktioner, kommentarer og henvendelser, hvor forældre fortæller, at de i allerhøjeste grad genkender det vi beskriver. Det er lige præcis det de oplever hos deres barn.
Men vi oplever desværre også, at rigtig mange fortæller, at de løber panden mod en mur. Det kan være svært at få omgivelserne til at forstå og anerkende, at børnene rent faktisk har det svært. Særligt kan det være svært for andre at forstå, at det ikke er forældrenes tilgang til barnet, der er synderen.

Mange møder stadig det svar, at der ikke er nogle problemer i institutionen/skolen/til fødselsdagen el.lign., og at det tilsyneladende kun er derhjemme, at man har problemet. Det overlader forældrene med en følelse af, at det er dem, der ikke gør det godt nok, og kan få dem til at betvivle om de forstår at tackle deres barn rigtigt. Nogle har sågar oplevet, at der er lavet underretning på deres barn pga. barnets problemer, eller forældrenes vedholdende påstand om, at der er problemer. Så derfor dette opråb: Vi skylder disse forældre at tage dem og deres barns udfordringer alvorligt.

Der kan være forskellige grunde til, at børn har problemer med sanseintegration og sansemotorik. Men det skyldes aldrig forkert opdragelse!
At problemerne oftest primært ses hjemme kan forklares med, at når barnet har ”taget sig sammen” hele dagen, så er der ikke mere overskud til at ”opføre sig ordentligt” derhjemme. Det kan også skyldes, at barnet er længe om at integrere sanseindtryk.
Hvis det er tilfældet, så kommer reaktionen på en eventuel overstimulation med timers, og nogle gange, dages forsinkelse….
På den måde kan det være svært, både for forældre, og andre helt at forstå, hvad der er i spil.

Og hvilke gode råd, kan vi så komme med i forhold til denne problemstilling?

1. Husk, at det er dig som forælder, der kender dit barn bedst. 
2. Er du bekymret for dit barn, så hold fast i din bekymring og det du oplever. 
3. Tænk ”ud af boksen”. Måske findes hjælpen et andet sted end forventet. Første mulighed er oftest at søge hjælp via kommunen. Men lykkes det ikke, så afsøg andre muligheder.
4. Husk at børn gør det bedste de kan. Hvis de kan…. 
5. Og så husk, at ingen forældre er perfekte. Vi skal faktisk bare være ”gode nok” 
6. Og til dig som møder disse børn og deres forældre: husk punkt 1 :-)

Du kan læse det hele via linket HER

Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

BREV OM INKLUSION TIL B&U I KØBENHAVNS KOMMUNE

_________________________________________________
Information

BREV af oktober 2012:

Til Børne- Og Ungdoms-forvaltningen i Københavns Kommune

Jeg ser på Københavns Kommunes hjemmeside, at man vil have inklusion i de Københavnske skoler, og at man ønsker opbakning fra forældre.

Dette jeg læser, I ønsker støtte til, kan godt skræmme en mor som mig, for det er netop sådan ting der forværre skolegangen for børn som mit.

Jeg er mor til et HSP (High Sensitive Person) barn, også kaldet sansesarte børn. Disse børn, trives ikke med for meget ustruktureret hverdag, larm, eller krav. De mangler steder at kunne trække sig og lade op. Og der er bestemt ikke plads i dagligdagen til fx legegrupper, lege med andre end de sædvanlige, eller bytter pladser i klassen hele tiden.

Disse børn opfattes oftest meget forkert, mange vil rigtig gerne sætte en diagnose på for selv at forstå, hvorfor de reagere anderledes end flertallet.

De sygliggøres uden grund.

Dog har de et højere fravær end gennemsnittet, nogle endda meget. Simpelthen fordi de får det fysisk dårligt, når de ikke har plads i hverdagen til at koble fra og lade op.

Jeg kan se på Københavns Kommunes side, at der er et specielt link til ADHD og autisme.

Vores sanse børn er helt glemt i alle henseender, idet de ikke har en diagnose, men er helt normale.

Trods det at de er normale, bare med mere udviklet sanser, har de ofte den samme adfærd som ADHD, autister, eller Asperger.

Der mangler viden og forståelse for disse børn, som mistrives i skoler og institutioner.

Det skønnes at ca hvert 5. barn, altså 20% af børnene, er disse sansesarte. Nogle meget stille, andre Hyperagtige. Men et er fælles, de sanser for meget, og kan ikke rumme det.

Valgte man at "bruge" disse sansesarte børn positivt, ville ikke kun de børn, men også resten af klassen have gavn af det. De kan meget før andre børn, mærke uroen, støjen, mistrivsel indbyrdes osv.  Lærte man at bruge dem positivt som radarere, ville også lærene kunne spare tid og besvær. Der ville blive bedre muligheder for indlæring, for alle i klassen.

Derfor satte jeg i September en kampagne igang på Facebook, der gerne skulle skabe kendskab til disse, dejlige men sansesarte børn.

Jeg håber I vil kikke på siden, og lærer lidt mere om vores dejlige børn. Så også skoler bliver bedre til at tackle hverdagen for disse ofte meget begavede, men sansesarte børn.

På forhånd tak

Mor til et Sansesart barn

_________________________________________

Kære xxxx xxxx

Tusind tak for din henvendelse til Børne-og Ungdomsforvaltningen.

Jeg kvitterer hermed på vegne af Børne- og Ungdomsforvaltningen for modtagelsen af din henvendelse, som jeg d.d. har videresendt til  vores Specialområde der har ansvaret for inklusionsindsatsen i Københavns Kommune

Med venlig hilsen

xxxx xxxx

__________________________________________

Svaret derfra blev, at det jo galt alle børn med og uden diagnose,  at blive inkluderet efter deres behov, så det ville også gælde mit barn.

Vi ved så at det bestemt ikke holdt i virkeligheden.  Da det i bedste fald kan ses som eksklusion og nærmere som chikane.

I dag har mit barn en håndfuld diagnoser, stadig uden inklusion, stadig uden støtte i skolen. En tung og fastlåst skolesag, der kan betragtes som personlig chikane.