FAGPERSONER BILDER SIG IND, AT UNDERRETNING VIRKER, OG AT DE GØR EN GOD GERNING

Børn og Unge med særlige behov - møder systemet

Et problem er, at de fagpersoner som underretter tror, at der altid kommer noget positiv hjælp ud af deres underretninger.

Denne slutning forklare at et barn i mistrivsel, kom på en andens skole, hvor forældrene også fik hjælp. Og det kom til at hjælpe barnet.

Ja, det kan være at forældrene profiter, men ingen tænker på, at det hele måske hang sammen med et skoleskift, til en skole, som kunne håndtere eller nå ind til barnet på den rigtige måde.

I en skole, hvor forældrene også er inddraget, kan det bero på både bedre fagligt special uddannede lærer. Det kan handle om, at skolen ønsker et tæt samarbejde med forældrene, og at skolen har gavn af det forældrene kommer med. Derfor barnet rykker i rigtig retning.

Man bliver altså nødt det at se det hele oppefra, en helheds orientering, og ikke kun ud af øjnene på dem som underretter, dem som ser problemer eller har røde advarselslamper blinkende konstant.

Det er simpelthen forsimplet med de fokus fagpersoner har.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

BØRN MED PSYKISKE DIAGNOSER STILLES DÅRLIGERE END BØRN MED ANDRE DIAGNOSER

- Artikel hentet HER på "Skole for mig" -

Skolebørn med psykisk sygdom er dårligere stillet end børn med andre diagnoser

72 procent af de børn, der har psykisk sygdom, kommer bagud i skolen. Det er dobbelt så mange som børn med andre diagnoser

Fravær på grund af sygdom og mangel på overskud. Det er nogle af de udfordringer, som børn med psykiske diagnoser står overfor. Faktisk kommer syv ud af 10 børn med psykisk sygdom bagud i skolen, fordi de ikke kan følge med i undervisningen – og det er dobbelt så mange som børn med fysiske sygdomme.

Det viser rundspørge gennemført blandt 1.298 forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i projektet Skole for mig under Danske Patienter.

Forskellen er markant, og det tyder på, at børn med psykisk sygdom har særlige behov, som skolen ikke formår at efterkomme. Når børnene kommer bagud i skolen, truer det hele deres uddannelsesforløb, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Falder ud af fællesskabet

Også i forhold til det sociale liv i skolen, er børn med psykisk sygdom dårligere stillet end børn med fysiske diagnoser. Seks ud af 10 børn med en psykisk sygdom kan hverken deltage i sociale aktiviteter i skolen eller uden for skoletiden på lige fod med deres kammerater – og mere end fem ud af 10 aflyser aftaler efter skole på grund af deres sygdom

Børn med psykiske sygdomme har brug for særlig støtte – og de har i høj grad brug for sygeundervisning i hjemmet, når de i lange perioder har svært ved at komme i skole. Det har de også lovmæssigt krav på, men desværre får de ikke undervisningen i praksis, siger Camilla Hersom

Skolerne har mulighed for at tilbyde sygeundervisning og supplerende undervisning i forbindelse med fravær. Men næsten ingen bliver tildelt de støtteformer, og mange børn må forsøge selv at læse op.

Rundspørgen viser desværre, at elever med psykiske sygdomme sjældnere kan indhente det tabte på egen hånd end børn med fysiske diagnoser. Derfor er det vigtigt, at skolen sørger for at følge op og støtte dem undervejs, siger Camilla Hersom.

Skolerne mangler viden

Når skolen ikke følger op, som loven angiver, at de skal, er det ikke af ond vilje. En undersøgelse gennemført blandt skoleledere på 14 af landets skoler viser, at de faktisk ikke er opmærksomme på loven og mangler viden om, hvordan de støtter børnene bedst.

Særligt udfordrende er det i forhold til børn med psykiske sygdomme, fordi der findes så mange forskellige diagnoser, og fordi lærerne har svært ved at gennemskue, hvor meget den enkelte elev kan overkomme.

Hvis manglende viden får betydning for, om et barn får den støtte, som det har behov for og krav på, så er det vigtigt, at skoleledere og lærere sørger for tale med sundhedsplejersken, PPR og barnets behandlere og forældre. Det er i det samarbejde, de henter viden og finder frem til at give barnet den støtte, der er brug for og som nytter, siger Camilla Hersom.

Børn og psykisk sygdom

Bliv klogere på de udfordringer, som især børn med psykiske sygdomme har i skolen. Du kan for eksempel læse om angst og depression hos skolebørn.

Læs mere om diagnosernes betydning for skolegangen her.


Mere fra rundspørgen, kan du læse om HER

EFTERLYSER FAGLIGT DYGTIGT PERSONALE

- Redaktionen -

Hvor er vi henne?

Sagen X...

Sagen X, har vi delt mange opslag om her i redaktionen. En fuldstændig vanvittig behandling af et barn, som skulle have hjælp fra det offentlige, og kun får det modsatte.

X er ikke et klassisk eksempel. Derfor kan forvaltningen ikke se sagen rigtigt. De har ikke en bog eller erfaringer de kan hælde til. Dermed popper deres ondskab frem for fuld luge.

Barnet får det værre og værre, og de mener udelukkende, at de kan hænge deres hat på familien. Det kan da umuligt være dem? De vil jo kun det bedste, de er uddannet og de ved det hele.... Mener de selv.

I denne sag ses tydeligt, det totalt afstumpede forhold sagsbehandler og forvaltning har til både barn og forældre. Det ses tydeligt den manglende samarbejdsevne og lyst til at finde løsninger til gavn for barnet.

De går direkte imod psykiatriens anbefalinger. De gør lige nøjagtigt det, som børne psyk. har meddelt vil skade barnet.

Igen vil de ikke sætte den rette støtte ind og give ro, så barnet kan komme sig over forvaltningens tidligere overgreb.

Mon ikke vi skal til at bede til de højere magter, om hjælp til, at der kommer betydelig bedre uddannet personale i de familie afdelinger. Selvfølgelig også nogen med hjertet på rette sted.

Lad os få nogle centre med tværfaglige teams i de her tunge sager, hvor sagen udelukkende er endt hvor den er pga uvidenhed og magt fra det offentliges side.

Hvordan kan man sidde og bilde sig selv ind, at man er så godt et menneske og kun ønsker at hjælpe barnet, alt imens man ikke evner det aller vigtigste. Nemlig at kende sin egen begrænsning og bede om dygtige specialister, når sagerne ikke er standard omkring misrøgt.

Tænker en socialrådgiver overhovedet over, hvordan det ville være for deres egne børn, at blive fjernet fra hjemmet uden grund. Hvor meget det vil skade, at der sidder en person, som ikke kender sine egne evner og begrænsninger. Ikke har den sundhedsfaglige uddannelse der skal til i de her sager.

Der er meget forbedring at ønske sig i vores sager.

Forråelse (ondskab) lever i bedste stil på forvaltninger rundt om i landet.

Du vil her på siden kunne læse om netop denne ondskab, når personer med magt, handler ud fra andres adfærd, som de ikke er i stand til at læse, tolke og forstå.

Bed til, at dit barn aldrig fanges i en sagsbehandlers net.

Socialrådgiver... Giver ordet ikke det indtryk at deres rolle først og fremmest er at rådgive?

NÅR FAGPERSONER HANDLER ONDT

Redaktion

Det vores familier ofte møder på kommunen er forråelse. Ondskab. Fagpersoner vil ofte påstå, at de gør det for barnets skyld, at de blot vil barnet det bedste, og derfor fx laver underretning. Underretning er i virkeligheden for, at gøre kommunen opmærksom på, at her kan være et behov for hjælp eller støtte til barnet selv eller hele familien. Desværre går det ret ofte galt på kommunen. Når det går galt i sagerne omkring vores børn med særlige behov, så starter det som regelen med uvidenhed, som derefter går over i bedrevidenhed og magtforskydning fra fagpersonales side.

Her er et dejlig oplæg af Dorthe Birkmose, som giver en øjenåbner for dem, som udøver denne adfærd.

DEL 1:

DEL 2:

Der findes også en bog, "Når gode mennesker handler ondt", du kan læse mere og købe den HER