DU VED IKKE, HVOR TÆT DU ER PÅ MÅLET - GIV ALDRIG OP

- Redaktionen - 

Vi modtog denne i vores mail

Vores sager er så voldsomme og kaotiske, at familierne kørers helt i sænk af kommunen. Sager der burde være en støtte til familien og barnet, vendes mod familierne. Det er nemlig meget billigere for kommunen.

Sager hvor familier har ret til støtte i forhold til loven. Skole støtte timer, special skole, ergoterapi, høre apparater, teknik for ordblinde, støtte lære, mentor, psykolog, logopæd, med meget mere. Det koster! - af kommune kassen.

Kan kommunen vende den til problemer i familien, gør de det. Det kan blive direkte krige og magtkampe med familien. Der er mange sager der vendes til anbringelse, både tvungne "frivillige" og direkte tvangsanbringelser. Hvorfor? Økonomi simpelthen! Støtte til barn og familie går nemlig af kommune kassen, og det er dyrt at få et barn i special skole fx. Omvendt kan kommunen få en anbringelse hos en plejefamilie for ca. 35.000 og samtidig søge stats refusion.

Der sidder mange børn med særlige behov anbragt på forkert grundlag, anbragt på bagateller og fordrejninger, magtmisbrug og bestemt ikke med barnets tarv i centrum!

Der køres så hårdt på familierne, at flere mødre ender slidte, angste og med depression. På den måde, kan kommunen fortsætte deres hetz og påstå, at der er problemer i familien. At de er skabte af selv samme kommune, ser alle bort fra. Systemet lukker sig om sig selv. Rygklapperne er mange, og dem som skal hjælpe, fx psykologer der skal lave børnefaglige og forældre kompetance undersøgelser, er ofte tilknyttet kommunen, betalet af kommunen, og de bliver farvet af sagsakter. Dermed bliver alt en opfyldt profeti.

Der sidder så mange familier fast i dette system, hvor de som er ansat til at hjælpe, sætte forebyggende indsats ind, så børn med særlige behov får samme muligheder som andre børn, bliver direkte fjender for børnene. 

Mange tror stadig på systemet er en hjælp. De tror fejlagtigt, at sagerne er undersøgt til bunds, og at børn ikke bare fjernes fra trygge hjem uden årsag, men det er en skrøne. Der er ingen retssikkerhed for børn og unge i Danmark. Slet ikke for børn med særlige behov, om det er fysisk eller psykisk diagnoser og handicap.

Retssikkerheds mæssigt tror befolkningen på at vi er en retsstat. De tror at det er som vi ser på TV, med vidner og beviser. Det er det kun inden for strafferet, men i børne og unge sager, kører alt på skøn, formodninger, fordomme og fordrejninger. Der behøver ikke være et eneste bevis. Der lyttes til sagsbehandler som var det en gud. Hvor mange andre professioner i Danmark har både den undersøgende, den dømmende og den udøvende magt? Så vidt vi kan se udelukkende sagsbehandlere. I børne og unge sager ligger retssikkerheden på højde med afrikanske lande. 

En sagsbehandler behøver ikke engang være uddannet socialrådgiver. Derudover sidder der mange socialrådgivere, som enten er under uddannelse eller kun har den 1 årige uddannelse. Alligevel har de fuld kompetance til at fjerne børn fra deres familier. Fuld kompetance til at ødelægge hele familier og ødelægge de børn de er ansat til at beskytte!

Dette vanvid må simpelthen sluttet!

Sæt fokus på vanviddet, del din historie.

Artikel fra i lørdags, er allerede læst over 5000 gange, og kommenteres voldsomt på Facebook, om genkendelse og lignende sager. Det er simpelthen for vanvittigt!

Mange giver op på vejen mod målet. Målet er at forblive samlet som familie og få den rette støtte til deres barn med særlige behov, som de i følge loven er berettiget til.

STÅ FREM - LAD OMFANGET VISE SIG FOR POLITIKERNE!

DEL GERNE I DIT NETVÆRK.

//ANN

FAMILIE UDSÆTTES FOR GROV CHIKANE AF KØBENHAVNS KOMMUNE

- Redaktionen -
Facebook

Når bekymring bliver til direkte overgreb fra det offentlige.

En familie bosiddende i Københavns Kommune er udsat for chikane af familie afdelingen. Familien har et barn med særlige behov. Barnet har en fysisk sygdom der giver stor mistrivsel, og pga den langvarige og meget voldsomme chikane har barnet nu også psykiatriske udfordringer. De symptomer det har givet, bruger forvaltningen som årsager til tvangsanbringelse, hvori de fastholder barnet i dyb mistrivsel, der bliver ved at give det samme billed. Det er en skabt sag.

I familien er der ingen misbrug eller anden dysfunktion. Det beror udelukkende på for mange underretninger fra pædagoger og lærere, som ikke har kunne tolke barnets sygdoms reaktioner og mistrivsel deraf.


Det offentlige overgreb fortsætter nu på snart 4. år.

Barnet straffes så at sige for at være født med en sygdom, som systemet ikke har ydet rette støtte og behandling til. Sygdommen giver stor mistrivsel, og den fejl tolkes til at handle om mor.

Mor og barn har en tæt tilknytning, hvor barnet søger sin tryghed. En helt naturlig reaktion. Fordi barnet nu pga denne hetz får mere og mere mistrivsel, søger barnet sin mor mere og mere. Det bliver en ond cirkel.

Når man kender systemet og hvordan det agere, vil man vide, at det lukker sig om sig selv. Det er helt sikkert ALDRIG deres skyld eller handlinger at et barn eller ung reagere negativt. De er jo specialisterne, der kan det hele. Så enhver form for negativ reaktion hos et barn eller ung vil automatisk blive tilskrevet familien, deres indbyrdes reaktioner og især samspillet med moderen, fordi det ofte er der, at barnet sørger tilflugt.


Det som er helt almindeligt gøres sygt og forkert. 

I denne sag kører det i ring.

Barnet er misforstået gennem hele sit liv. Der er faldt underretninger på ting der overhovedet ikke er bekymrende. Underretningerne er selvmodsigende. De går på bagateller. Den mistrivsel der ses i børnehaven og skolen fra lægger personalet sig, og lægger over på familien. Det ender i en tvangsanbringelse, da der nu er skabt et billed af, at det er moderen der er problemet. Der er ikke bevis for, at der skulle være noget omkring mor der indikere, at hun er andet end en god og omsorgsfuld mor.

§50 er fyldt med fejl. Der klages, men de vil ikke rette det hele. Den fortsætter med sine mange fejl. Den har ikke beskrevet det eksisterende netværk familien har. Den har ikke beskrevet barnets venner og fritidsinteresser. Den har ikke beskrevet skole delen. Den kører udelukkende på manglende ressourcer i familien. Der er ikke beskrevet et eneste sted en ressource ej heller noget forvaltningen mener kan bedres med støtte. Det er allerede på det tidspunkt en chikane. I de kommende 6 år bliver sagen blot værre og værre, hvoraf de sidste 4 år har været et direkte overgreb. Fokus hos fagpersoner fastholdes i et negativt og ødelæggende syn. Forvaltningen skaber et negativt blik på moderen, og forklare alle omkring barnet, at det er umuligt for moderen af samarbejde. Derfor vælger man at holde mor i "strakt arm", hvilket gør at barnet får det svært ved at få den rette forståelse i dets omgivelser. Når barnet reagere negativt på dette falder der endnu en underretning af på moderen.

For 2 år siden, misforstod Glostrup børne- og unge psykiatrisk afd barnets reaktioner, samt giver en fejldiagnose. Der laves underretning på, at der er problemer med moderen. Moderen har egentlig blot stået model til barnets afmagt og frustrationer under den 4 måneders lange indlæggelse. En indlæggelse der tog sygdommens reaktioner som psykiske og dermed forsøgt afhjulpet udfra dette syn. Barnet fik ikke den behandling og forståelse der burde have været i forhold til den rigtige diagnose. I underretningen står der, at de ser "samspilsproblemer med mor", ikke hvilke eller hvad der skal til for at løse dem. Det blev det som afgjorde, at forvaltningen mente de kunne tvangsanbringe.

Familien fik aldrig forbyggende indsats. De fik ikke hjælp til den støtte barnet havde brug for i skolen. De fik ikke rette skoletilbud. De fik ikke ergoterapien som hospital havde henvist til hele 2 gange. De fik ikke rette lægehjælp. De fik ikke behandling til barnet ej heller i forhold til den fejldiagnose (ADHD), som man mente barnet havde. INTET!


Barnet anbringes på en akut institution, og herfra går det udelukkende ned af bakke.

Barnet reagere kraftigt på adskillelsen fra familien og især fra sin mor, som er den trygge havn for barnet.

Vreden tager over i barnet og samvær med familien bliver besværliggjort af, at forvaltningen har besluttet at samvær skal overvåges med denne "farlige mor". Barnet reagere altid kraftigt og negativt på pædagogisk personale. Enhver reaktion under de samvær tillægges mor.

Sagen når Ankestyresen. Her bliver der lavet kritik punkter på stort set alt i sagsbehandlingen, men de vedholder at barnet skal være anbragt, da man nu mener, at det er direkte skadeligt for barnet, at være sammen med sin mor. Det giver ingen som helst mening. Ankestyrelsen har bevist, at der ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Der mangler både en børnefaglig undersøgelse. Der mangler forældre kompetance undersøgelse. Samværs formerne skal bedres, for blot at nævne nogle af dem. Ankestyrelsen beslutter dog, at forvaltningen indstilling om, at barnet skal i familie pleje ikke er acceptabel. Barnet er beskrevet som et "tungt tilfælde", og en plejefamilie vil derfor ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Ankestyrelsen mener, at der skal sættes ind via en behandlings institution.


Barnet strander derfor på en akut institution i et helt år!

I denne periode skal både barn og familie igennem de undersøgelser, som Ankestyrelsen pålagde kommunen at udføre. De undersøgelser der skulle have været lavet INDEN en anbringelsen kan komme på tale. Det er umuligt, at få et rigtigt billed i så forkerte rammer. Barnet reagere kraftigt negativt på den psykolog der skal lave undersøgelserne.

Personalet på akutinstitutionen vedkender, at det er udenfor deres kompetancer. Barnet får det dårligere og dårligere under opholdet på akut institutionen. Skole fraværet stiger til ca 50%. Barnet mister sine veninder og familiære relationer, og har kun nogle ugentlige timers samvær med familien. De må ikke forlade institutionen, og de er dermed overvåget konstant, hvilket stresser barnet til nye reaktioner. Reaktioner der igen tillægges moderen. Afsked er svær, og også det tillægges mor. Personalet mener, at mor bare skal gå uanset hvor dårligt barnet har det. For en omsorgsfuld mor er det håbløst.

Undersøgelserne som psykologen lavede var farvet voldsomt af sagsakterne og forvaltningens syn på mor. Det bliver ikke en retvisende FKU (Forældre Kompetance Undersøgelse) der bliver udfærdiget.

Da den skal fremlægges for kommunen, og mor ikke kan genkende hverken sig selv, sit barn eller de beskrevne situationer, er psykologens kommentar blot, at det havde hun også regne med, at mor ville sige. Psykologen mente, at mor havde svært ved, at se sig selv og sit barn rigtigt! Vand på Forvaltningens mølle!

Efter et år begynder barnet at stikke af. Barnet må efterhånden betragtes som ung. Det er en rå metode, dette barn er på vej ind i voksenlivet på. Totalt blottet for forståelse, omsorg og støtte fra kommunens og personalets side. Afskåret fra sin familie, som den unge savner voldsomt. Sorg og savn afløser vreden.


Den unge kommer ind og ud af psykiatrien i den kommende periode.

Psykiatrien ønsker ikke, at den unge skal tilbage til akut institutionen, som ikke kan varetage omsorgen ordentligt. Akut psykiatrien mener der er tale om autisme, hvilket også var en obs ved den tidligere udredning, hvor de blot endte ud med "samspilsproblemer med mor", samt en fejldiagnose.


Den unge overføres direkte til lukket afsnit for yderligere udredning.

Udredningen viser, som moderen hele tiden har sagt, at det handler om belastninger omkring anbringelsen. Den autistiske adfærd, og den OCD (en sagsbehandlers diagnose), som forvaltningen bliver ved at hænge anbringelsen op på eksistere ikke!

Den unge anbringes videre på en behandlings institution, for de diagnoser der IKKE eksistere!


Clean Cut

Der er lavet et Clean Cut, til både skole, veninder og familien.

Den unge går slet ikke i skole, og er på sit sidste år i folkeskolen. Grundet den mangelende skolestøtte, og den senere anbringelse, der resultere i ingen skolegang, er den unge fagligt nu på 5 kl. niveau.

Psykologen har i forældre kompetance undersøgelsen, stærkt advaret forvaltningen om, at mor ikke må skifte skole mere. Det vil ses som tegn på negativ trivsel. Alligevel skifter forvaltningen selv skolen imod anbefalingerne fra både skolen, psykologen og B&U.

Det går stærkt ned af bakke herefter. Kun efter 3 uger kan den unge hverken spise eller fungere normalt på bostedet. Reaktionerne på anbringelsen er nu så kraftige, at den unge ikke kan fungere normalt. Det gør, at den unge ikke kommer i bad, ikke får rent tøj på, ikke får mad hver dag. Efter nogle måneder går der op til 4 døgn imellem mad og væske indtag. Den unge tvangsindlægges med politi og bæltefiksering på lukket psykiatrisk hospital. Endnu et hospital den unge ikke er kendt med. Det var en unødvendig indlæggelse og magtanvendelse, idet den unge frivilligt havde give udtryk for selv at ville indlægges i håb om, at det blev muligt der, at få mad og drikke. Det fungere ikke på den psykiatriske afdeling. den unge ringer hjem konstant, frustreret og bange. Fanget i dette vanvid. Den unge vælger selv at udskrive sig tilbage til bostedet. Som den unge siger: "Det er 50/50 hvor jeg er. Ingen udover min familie kan finde ud af, at behandle mig ordentligt."


Endnu en underretning.

Der laves herfra underretning på moderen, idet den unge ringer hjem hele tiden for at få tryghed. Der lyves i underretningen om, at moderen ikke har tilladt medicin. Dette passer ikke med lydoptagelser mellem mor og psykiater. Mor tillader 2 præperater, som den unge er vant ved ifht angst, men psykiater vil give et præparat for diagnoser den unge ikke har, og det nægter moderen. - Ydermere omskrives denne i forvejen grove underretning voldsomt på forvaltningen, sådan at moderen fremstår ikke egnet som forældre.

Der laves aftale mellem psykiatrien og bosted om, at den unge skal have minium 2 daglige måltider. Det kommer ikke til at ske en eneste gang. Allerede tilbage på bostedet går det galt med det samme. Op til 7-10 døgn udelukkende på et måltid mad. De er slet ikke faglige. Bostedet burde efter få måneder have opgivet, og sagt, at den unge ikke er i deres målgruppe.


Den unge taber sig voldsomt og taber hår af stress og fejl ernæring.

Månederne går, og bostedet ender med at lave en overflytning til en spiseforstyrrelse afdeling. Nu har de lært af deres fejl påstår de, og vil starte på en frisk.

Igen blev den unge ikke medinddraget, og det kuldsejler fra dag 1. Spisning bliver med overvågning en gang i døgnet. Problemet er at det handler om, at få indkøbt maden og ikke, at den unge ikke vil spise. Den unge har nu mange daglige smerter pga den mangleden lægelige behandling ifht sin sygdom. Den unge opfattes hysterisk og stædig. Det går helt galt en dag, hvor bostedet presser den unge, så smerterne tiltager. De fejlvurdere situationen, og vil blot ringe efter vagtlægen, som altid indlægger på psyk. Den unge skriger på en ambulance. Det bliver moderen der via andre end personalet får tilkaldt en ambulance, så den unge kan komme på skadestuen. Her finder lægerne det så stærkt bekymrende, at der laves indberetning på bostedet. Den unge var akut behandlingskrævende. Moderen får lov at være sammen med den unge, og i den periode, lykkes det at få den unge til at rykke i meget positiv retning ifht maden. De forsøger at få sagsbehandler i tale, om at dette bosted skader den unge, og at de bør finde et andet sted. Sagsbehandler nægter moderen at være der for den unge. Der sættes vagt udenfor døren, af et personale fra bostedet. Som en anden fange sidder den unge nu på sin hospitalsstue. Virkelig angst for bostedets personale. Det går allerede her ned af bakke med maden igen. Ved udskrivelsen er den unge panisk angst. Sagsbehandler sender den unge retur til samme sted, som der er indberettet stærk bekymring om.


Underretning på moderen

I tråd med tidligere, falder der nu en underretning på moderen, som slet ikke er til stede! Den unge havde som sædvanligt ringet hjem for at få tryghed i sin mor. Lægen ringer til moderen for at få hende til, at overtale den unge til at tage frivilligt med tilbage til dette rædselssted. Hvilket moderen ikke kan. I underretningen, står der at det er moderen der styre den unge til, hvad den unge må og ikke må. Det passer meget dårligt, med at hospitalet har set gennem 2 døgn, at moderen er i stand til ved tryghed, at få den unge til, at turde mere end ellers, og at de så hvordan den unge stivnede og blev bange, da der kom personale fra bostedet.


Magtanvendelser
Den unge har været ude for flere magtanvendelser, både i psykiatrien og på bostedet. Alle var unødvendige, og samtidig er de ikke indberettet korrekt.


Der er gennem hele den 2 årige fejlanbringelse været lavet underretninger flere af dem akutte. Fra både fagpersoner og fra familien. Der er underrettet til både Københavns kommune, Ankestyrelsen, Folketinget og Ombudsmanden, samt Socialt tilsyn med bosteder. Alle steder har modtaget flere. Der er forsøgt hjælp fra både Borgerrådgiver, Overborgmester, Borgmester, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, diverse Retshjælp, Datatilsynet og mange rådgivninger til forældre og børn.

Sagen har været i Ankestyrelsen flere gange og også i Byretten.

Der er af 6 advokater påvist mange alvorlige lovbrud i sagen.

Artiklen må meget gerne deles.



Du kan også læse om sagen på:

• DenOffentlige.dk, hvor socialrådgiver Mette Blomqvist Valentin skriver om hendes vurdering af sagens akter.

• Tillykke FN's Børnekonvention, Statsfinansieret overgreb på anbragt barn begået for dine skattekroner!!

//ANN


UPDATE Februar 2019
Der er kommet flere opslag på "Tillykke FN's Børnekonvention", som ligger inde med sagsakter.
Familien valgte i januar 2019, at stå frem ved, at skrive blog's og lægge dokumentation ud, samt skrive om både afgørelser og om hvordan hverdagen (over)leves.

• Familien kan nu følges i denne FACEBOOKGRUPPE

Blog's: 
JEG VIL HJEM
MORALSK SLITAGE

//ANN//

OPDATERING:

Blog's og Facebook er lukket.

Opfølgning 2021: 👇

http://voresboernstrivsel.blogspot.com/2021/06/nar-chikane-bliver-til-direkte-ondskab.html

//Rigmor

HVORDAN KAN DET SKE I EN RETSSTAT?

-  Redaktionen - 

Fejlanbragt 2 gange!!!

Hvor går det galt?

Der må ikke anbringes uden forudgående indsats. I dette tilfælde er der ikke ydet rette skoletilbud eller anden støtte for den sags skyld. Der har været mange offentlige omsorgssvigt og offentlige overgreb.

Sagsbehandlere her gennemgående for lidt viden om børn med særlige behov og alt for meget magt.



NB: Barnet har flere diagnoser, samt traume efter tidligere fejlanbringelse.

ENDNU EN GROV FEJLSAG, SOM ER SKOLERELATERET

- Redaktionen -

Endnu et barn anbragt, uden forudgående indsats, hverken i forhold til diagnoser (bla #angst) eller rette skole tilbud. Der har ligeledes aldrig været sat syge undervisning ind. Familien har været underrettet gentagne gange for et for højt fravær. Barnet har flere sygedage end andre, dog er skolen passet.

Vores tanker følger familiens smerter i dette offentlige overgreb på et barn, der har brug for behandling. Dette barn sidder nu angst på en institution.

Opdateres....

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

NÅR BØRNE- OG UNGE PSYKIATRIEN FEJLER

____________

Redaktion/R.

Vi der er i dette blog fællesskab følger også hinanden på Facebook, og vi er vidende til de op og nedture der er. En sag er særlig tung, den har varet i årevis, den har været grov, ulovlig, magtfuld, fyldt med inkompetance og desværre løgnagtige "fagpersoner", som var sat på for at støtte.

Denne sag gør altid ondt at skrive om, og denne gang har der måtte tages tilløb over flere uger.

Sagen er omtalt her på siden i flere opslag, og familien har valgt at lægge sig lidt underdrejet her på siden, da de slides af systemet.

Gennem hele året, har familien og især barnet været udsat for grove offentlige overgreb, ikke blot omsorgssvigt i forhold til manglende støtte, - men direkte overgreb.

Barnet har fået traumer.

Ingen undskyldning, ingen erstatning.

Under en tvungen indlæggelse for udredning, uanset om barnet fik noget godt ud af det eller om det blev ødelagt, så var forvaltningens fokus klart. Udredning koste hvad det vil på barnets trivsel.

Der er ingen tvivl om, at dette barn har autisme, men den er ikke fastlagt, men ligger et sted i ASF. Barnet fik flere andre diagnoser. Men ingen hjælp i form af medicin eller terapi til hverken den ene eller anden diagnose.

På børne psyk. brugte man ganske enkelt konsekvens pædagogik, trods forældrene havde sagt at det blot ville forværre barnets tilstand. Psyk er de kloge, det ved alle. Så de besluttede at bruge månedsvis på denne tilgang, trods det tidligt stod klart at barnet fik det dårligt. Så kom OCD til. Det var ikke en diagnose eller adfærd forældrene tidligere havde set. Det blev nu det næste psyk. arbejde videre med. 

"Det er blot dine tanker, det skal ignoreres"

Og så blev der sat krav og virkede det ikke (og det gjorde det ikke), så var det magtanvendelse og fastholdelse. Alt dette for en udredning, som de alligevel ikke fik løst tilfredsstillende. De gav diagnoser i et øjebliks billed, men ikke udfra de udfordringer og adfærd, som henvisningen lød på.

Resultatet er nu et barn med endnu flere skrammer på sjælen, udover dem som skole og kommune allerede har givet gennem flere år.

En psykiater påstår, at de altid finder dem som har autisme diagnose.

Det passer så rigtigt dårligt med, at især pigerne ikke findes og hjælpes, og at mange først får autisme diagnosen som voksen, efter at have haft "klistret" flere fejl diagnoser på sig, både ADHD, angst, bipolar, depression m.fl.

Vi lægger en stor tillid i Børne- og Unge psykiatrien, men er det egentlig forsvarligt?

ANKESTYRELSEN GIVER 12 ÅRIG MEDHOLD I KLAGE OM ANBRINGELSE

____________________

Redaktion / Ann

En del af sidens familier trues med anbringelse af deres børn med særlige behov. Denne sag ingen undtagelse. Familien trues med tvangsanbringelse af deres barn med særlige behov. Årsagen er at ingen fagpersoner i skole og fritidstilbud ser hverken barnet eller barnets behov.

Sagen ender med en "frivillig" anbringelse for at skåne barnet mest muligt. Barnet anbringes i en familie uden plejetilladelse. 

Barnet lider at angst, - største frygt er anbringelse. 

Barnet klager til Ankestyrelsen. 

Efter knapt et år, falder afgørelsen ud til barnets fordel. Sagen har trukket ud, da det blev en principafgørelse. Ankestyrelsen giver barnet medhold.

Kommunens afgørelse er ugyldig.

Problemet er, at sagens afslutning kom knapt et år for sent. Barnet nåede at være anbragt med skader til følge. Kommunen satte også en tvangsudredning i gang gennem børne psykiatrien. Et presset, angst og traumatiseret barn blev presset yderligere, så voldsomt, at det endte med en indlæggelse på Børne- og Unge psykiatisk.

Afgørelsen er givet udelukkende på baggrund af paragraffer, uden hensyntagen til, at barnet samtidig har særlige behov. Dvs selve proceduren var ulovlig.

I dag har barnet 4 diagnoser, en grænse diagnose, angst og skader efter anbringelse.

Barnet har helt fra begyndelsen haft behov for særligt tilrettelagt skoletilbud, men har udelukkende haft folkeskoletilbud, hvilke har forværret barnets sygdomme og trivsel.

Nu tilbydes barnet et behandlings skole tilbud for at rette op på skaderne, inden det forventes, at barnet kan fungere optimalt i almen skole igen. (Det har barnet aldrig kunne.) Barnet har fra skolestart haft behov for skole støtte / special skoletilbud.

Teamet bag Børn og Unge med særlige behov, vil gerne lykønske med sejren, selvom det kom alt for sent. Vi ønsker alt vel fremover.

Post på siden med afgørelsen
Original på Retsinformation.dk

UPDATE:  Uge 1 - 2017

Forvaltningen har brugt den psykiatiske tvangs udredning til, at indstille til endnu en anbringelse. Barnet var bestemt ikke i trivsel på daværende tidspunkt, og det bruger forvaltningen nu til, at tvangsanbringe endnu en gang. For nyligt blev der sat støtte ind til barnet for første gang nogensinde. Det har ikke tidsmæssigt været et forløb man kan måle på. Alt er stadig ikke forsøgt, som loven foreskriver. Der er stadig ikke et reelt anbringelses grundlag. 

DIT BARN KAN BLIVE TVANGS UDREDT

_____________________________________

Redaktion

Vidste du, at dit barn kan blive tvangsudredt, uden dit samtykke, hvis du ikke ønsker det udredt?

I nogle tilfælde foregår det ambulant via Børne og Unge psykiatrien, for andre er det via døgn indlæggelse. I nogle tilfælde bliver det via en anbringelse udenfor hjemmet.

I en sådan udredning, kan du blive bedt om selv at blive udredt. Det kan virke meget grænse overskridende, når alt går via tvang, men man kan jo vælge, at se det som en mulighed for at blive "frifundet" hos forvaltningens uduelige personale og ledelse. 

Det vil også kunne give et billed af, hvilken eventuel støtte der vil være relevant eller om støtte overhovedet er nødvendig. For handler jeres sag overhovedet om barnet? Mange af de sager med børn som har særlige behov, ses netop, at forvaltningen går efter forældrenes forældre evne langt mere end barnets behov. En §50 skal afdække familiens ressourcer og mangel på samme i forhold til det barn de har, men alt for mange §50 er så elendigt udført, at den ikke kan bruges til noget som helst. I stedet bliver en forfejlet §50 starten på en offentlig overgrebs sag, hvor man kører på forældrene i stedet for at støtte op om barnet og familien i forhold til de behov barnet har. 

Mange af de tiltag og love der er på området, ser ud til at være en hjælpende hånd for familien, men når det udføres af sagsbehandlere, der ikke er kompetente nok eller endnu værre direkte er magt syge og gerne laver lovbrud, så betaler familien og især barnet en kæmpe pris. For nogle familier vil skaderne være uoprettelige, For nogle af børnene vil det også være uoprettelig skade.

Hvordan kan man som sagsbehandler forsvare denne adfærd i offentlig regi?

Forvaltningen kan bede om en FKU, (Forældre Kompetance Undersøgelse) men i virkeligheden burde det være nok, at familien stadig står oprejst efter år med offentligt overgreb, trusler om anbringelse OG et barn med særlige behov uden nogen som helst form for støtteordning.

Det er sejlivede og stærke forældre kompetancer.

/Ann