MAN FÅR IKKE BEDRE FORHOLD VED AT INDGÅ FRIVILLIG ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

Det er ikke fordi at denne side handler om anbringelser, for den handler om de børn og unge, som har særlige behov, hvad enten det er i form af psykiatiske diagnoser, somatiske sygdomme eller fysiske handicaps.

For nogle af børnene er de så behndlingskrævende, at det kan være nødvendig for forældrene, at anbringe deres barn, og for andre er det trusler, hvis forvaltningen skønner at forældrene ikke magter opgaven.

I de mange sager vi skriver om, er vores fokus helt klart .... Børnene og deres trivsel. Får de den lovmæssige støtte INDEN forvaltningerne kommer med deres anbringelser. og hvis de gør er reglerne så overholdt?

Derfor dele vi også materiale omkring anbringelser. Det er altså stadig ikke fordi, at forældrene er ressource-svage eller at der er vanrøgt / misbrug i sagerne.

Men sagsbehandlingerne er groteske!

Her er en tekst, som mange med "hårdknudesager" kender til. Forvaltningerne siger, at hvis forældrene går med til en frivillig anbringelse, kan de få mere samvær og bedre forhold.

DET PASSER IKKE!!!

Anbringelses sted skal stadig være det optimale for barnet, uanset om det er frivillig eller tvang. Derudover bliver der ofte ikke gjort mere for at få børnene hjem igen ved en frivillig. Ved en tvang har man advokat og sagen skal tages op med jævne mellemrum.

Her har en af de advokater, som arbejder med børnesager i Danmark lavet et opslag på Facebook.

Hvad skal forældrene være opmærksomme på:

Tvangsanbringelse tvangsfjernelse retssikkerhed

20 timer · 

Samtykke til frivillig anbringelse – en jungle af misforståelser – lovbrud – og vildledninger?

Som advokat oplever jeg mange misforståelser og myter omkring samtykke til anbringelse.

Lad mig lige straks aflive nogle af de myter, som florerer og mange forældre fortæller mig, at kommunen har fortalt dem:

1.
Du får ikke mindre samvær ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Samvær skal fastsættes ud fra hvad der er bedst for barnet og ikke om man er uenig med kommunen)

2.
Du mister ikke din forældremyndighed ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Nej den har du stadig selvom det er en tvangsmæssig anbringelse/anbringelse uden samtykke)

3.
Det er ikke nemmere at få et barn hjemgivet ved en frivillig anbringelse end ved en tvangsmæssig anbringelse. (Nej, uanset om det er med eller uden samtykke, så skal barnet hjem, når der ikke længere er et anbringelsesgrundlag).

4.
Kommunen skal ikke arbejde mindre for en hjemgivelse, hvis du ikke giver samtykke til anbringelse. (Nej, kommunen har uanset om det er med eller uden samtykke pligt til at forsøge at løse problemerne, som er årsag til anbringelsen).

Desværre er det min oplevelse, at forældres retssikkerhed ofte er større ved anbringelser uden samtykke – ret til advokatbistand og mulighed for at få prøvet anbringelsen ved Børn og ungeudvalget, Ankestyrelsen og Byretten. Dernæst er det også min oplevelse, at der ofte er mere opmærksomhed fra kommunen ved en sag om anbringelse uden samtykke – da sagen så kommer omkring diverse instanser med jævne mellemrum.

Noget helt andet er, at det også er min oplevelse, at der ofte ikke er et reelt samtykke til anbringelse.

Forældre er ikke enig i anbringelsen og føler sig presset.

I den forbindelse er det vigtigt at være særligt opmærksom på Servicelovens § 53:

”Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.”

Det vil sige man skal også samtykke til formålet med anbringelsen jf. handleplanen. Samtykke er altså ikke bare samtykke – det skal være et kvalitativt samtykke, hvor man altså også er enig i indholdet af handleplanen.

Der er altså tale om et ”informeret samtykke”, når forældremyndighedsindehaver og den unge viser forståelse for formålet med anbringelsen, som det fremgår af handleplanen.
Kun hvis parterne er enige i og indforståede med dette formål, vil der blive tale om en frivillig anbringelse.
Der er ikke tale om et ”informeret samtykke”, hvis det viser sig, at forældremyndighedsindehaveren ikke har forstået grunden til anbringelsen og stiller betingelser for samtykke. Det kan være, hvis forældremyndighedsindehaveren og/eller den unge kun giver samtykke til anbringelse et bestemt sted eller i et begrænset tidsrum.
I sådanne situationer vil man alene skulle vurdere sagen efter reglerne om anbringelse uden samtykke, idet der ikke er givet et samtykke, man kan tillægge vægt.
Jeg må desværre meddele, at jeg meget ofte har mødt forældre, som har givet samtykke – men som slet ikke forstår, hvorfor der er en anbringelse eller hvad der er formålet med anbringelsen – eller hvad der står i handleplanen.

Det er IKKE et samtykke. Det er tværtimod et markant sagsbehandlingssjusk og reelt lovbrud, at mange kommuner ikke sikrer sig et reelt samtykke.

Forældre skal ikke lokkes eller presses – samtykket skal være reelt og informeret – de skal vise, at de forstår formålet med anbringelsen.

Adv. Thorbjørn Thomsen
thom@advdan.dk

www.tvangsanbringelse.dk

EN FORÆLDRE EVNE UNDERSØGELSE SKAL DA GIVE MENING!

- Redaktionen - 

I en af familierne, der er tilknyttet siden "Vores Børns Trivsel", skal der endelig laves en forældre evne undersøgelse.

Sagen har kørt i 5 år, med gedigne omsorgssvigt fra det offentliges side.

De seneste 2 år har været direkte overgreb.

På København kommunes hjemmeside, kan man læse, hvilke ting der skal være opfyldt inden man kan skride til en tvangsanbringelse. Ingen af dem er opfyldt i dette tilfælde. Kun en 5 år gammel §50, lavet bag familiens ryg, og med masser af faktuelle fejl, som man ikke har ønsket at rette.

Der skal være lavet en forældre evne undersøgelse (FKU) inden en anbringelse, med mindre det er akut i en misbrugsfamilie, hvor der er fare for direkte skade for barnet her og nu. Dette er absolut ikke tilfældet i denne sag. Barnet har en ressource stærk forældre med masser af omsorg.

Nu er de undersøgelser så igang. De skulle have været lavet allersenest i 2015, inden man indstillede til anbringelse den første gang.

Nu har man lavet overgreb på dette barn og familien i snart 2 år, uden en eneste undersøgelse!!!

I går var barn og familie så til en af disse test i FKU, Altså forældre evnen.

De skulle læse nogle korte sætninger, som forælderen skulle sørge for at barnet forstod.

*
"Læg 3 vat kugler på bordet, tag et sugerør hver. Stil jer på hver sin side af bordet og pust vattet mod hinanden."

Er opgaven forstået?



*
"Den voksne skal smøre creme på barnet. Barnet skal smøre creme på den voksne.

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne skal lære barnet en ny ting"

Er opgaven forstået?


*
"Leg tommelfingerleg"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne mader barnet. Barnet mader den voksne"

Er opgaven forstået?


*
"Den voksne giver barnet hat på. Barnet giver den voksne hat på."

Er opgaven forstået?



Og sådan fortsatte forældre evne testen......

Vi kan fortælle jer, at der ingen problemer var for hverken forældre eller barn, om at forstå og udføre de her øvelser!

- og nu tænker I måske som os. Ok, det er måske også meget godt at kunne, med en baby og frem til ca. 3 års alderen, men til en teenager, er det da latterliggørelse af og grænseoverskridende for både barn og voksen.

Er der andre der har oplevet lignende i en forældre evne undersøgelse, så kommenter gerne herunder.

Du kan gøre det som anonym.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

#KBHkommune #KBH #Københavnskommune

DIN RET NÅR DU HØRER ORDET "ANBRINGELSE" PÅ ET MØDE

- Redaktionen - 

Husk


I det øjeblik forvaltningen nævner ordet "anbringelse", bør du afbryde mødet og bede om en advokat.

Det er GRATIS - kommunen SKAL stille en advokat til din rådighed, og de burde have oplyst dig om det inden mødet, sådan at du var forberedt.

Du bør overveje, om du vil gøre brug af dem, som kommunen udlevere på deres liste. Bedst er selv at find en som har speciale indenfor anbringelses området.


Du har frit valg af advokat, og er barnet over 12 år, skal det have sin egen efter frit valg.


For forældrene
Du er også berettiget til en §54 støtte person, som kan hjælpe dig med akter eller mødedeltagelse. Dog må de ikke tale til møderne, og de søgte timer er begrænset, men bedre end slet ingen. Også støttepersonen kan være efter eget valg, i nogle kommuner kan det være svært, da de vil bruge deres egne, men du bør vælge en uvildig.

Er far og mor skilt, har begge ret til hver sine.

For barnet/børnene

Dit barn over 12 år har ret til egen advokat og sin egen støtte §68b person. 

Alle børn uanset alder har ret til en bisidder, det kan være et familie medlem, som ikke er part i sagen eller en fra Børns Vilkår. En bisidder må ikke tale, men kan være behjælpelig for barnet, både i forhold til at have talt tingene igennem inden, og se om referatet af børnesamtalen stemmer overens med det faktiske barnet har udtalt.

Generelt

Det er tilladt både at have en parts repræsentant, en bisidder eller en §54 støtte med til møderne.

Der er delte meninger om det er tilladt at optage møder man selv deltager i. DUKH skriver at det ikke er, andre fx jurister, at der er.

Hvad er forskellen?

Forskellen på en parts repræsentant og en bisidder er, at en parts repræsentant kan træde i dit sted, hvis du ikke kan deltage i mødet. De kan handle på dine vegne. Derfor må du sikre dig, at det er en du kan stole 100% på.

En bisidder, sidder blot bi, altså er der er med dig som støtte og et sæt ekstra øre. De kan blive bedt om at forlade lokalet, hvis de ytre sig. Nogle forvaltninger lader dem dog tale, men man skal være opmærksom på forskellen.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

MÅ MAN OPTAGE MØDER OG TELEFONSAMTALER UDEN AT GIVE BESKED?

- Information -

Må man optage en telefonsamtale eller et møde uden at meddele, at man gør det?

Er det tilladt at optage en telefonsamtale eller et møde uden at meddele at man gør det.

Hvis ja, hvad må man efterfølgende bruge optagelsen til?

Svar:

Ja, det er lovligt at optage en samtale, som man selv er part i, uden den anden bliver oplyst om det.

Samtalen må bruges til et lovligt formål, men det kan være en krænkelse af den andens parts privatliv at afspille samtalen for andre, medmindre der er et sagligt grundlag for det.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk

https://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-301.html

§50 UNDERSØGELSER SMÆK FYLDT MED FEJL

- Redaktionen -

I nogle af sagerne, hvor der er lavet en §50 forfindes ingen af nævnte punkter. Vi undrer os over, hvordan man så kunne lave en undersøgelse og fundet en konklusion.

• Udvikling og adfærd 
• Familieforhold 
• Skoleforhold 
• Sundhedsforhold 
• Fritidsforhold og venskaber 
• Andre relevante forhold

 Det er punkter som skal indgå.

Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

UPS, DER SKER IKKE I ALLE SAGERNE INDEN DE INDSTILLES B&U

- Information - 

Børn og Unge med særlige behov - møder systemet

Lige nu · 

Ups, der sker ikke i alle sagerne.

Børnefaglig undersøgelse:
Sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om sociale service er sager, der indeholder en række personfølsomme oplysninger, hvor konsekvenserne af sagsbehandlingen i yderste tilfælde kan indebære tvangsmæssige indgreb. Det er derfor myndighedens ansvar, at disse sager er oplyst i fyldestgørende omfang, førend der træffes en afgørelse.

En børnefaglig undersøgelse er et særligt vigtigt redskab i sager om særlig støtte til børn og unge. Efter loven skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, hvis der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter kapitel 11 i lov om social service.

Undersøgelsen skal kortlægge, om der skal iværksættes støtte til barnet og familien, og i givet fald, hvilken støtte der er behov for. Jo bedre en børnefaglig undersøgelse beskriver barnets og familiens problematikker, desto bedre er grundlaget for at træffe den rette afgørelse om videre foranstaltninger.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143595

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

FOLKESKOLENS SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIAL-PÆDAGOGISK BISTAND

________________

Information

Artikel er hentet HER på retsinformation.dk

Oversigt (indholdsfortegnelse)



Kapitel 1

Den specialpædagogiske bistand


Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


Kapitel 3

Ordningen af den specialpædagogiske bistand


Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever


Kapitel 5

Andre regler


Kapitel 6

Københavns Kommune


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


Kapitel 8

Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


Kapitel 9

Ikrafttræden



Den fulde tekst


Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand


I medfør af § 3, stk. 3, § 19 i, stk. 1, § 21, stk. 5, § 30 a og § 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:


Kapitel 1


Den specialpædagogiske bistand


§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:


1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.


2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.


3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.


4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.


5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.


6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.


Kapitel 2


Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


§ 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.


Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.


§ 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.


Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.


Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.


§ 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.


§ 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).


§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.


Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2.


§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.


Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3.


Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.


Kapitel 3


Ordningen af den specialpædagogiske bistand


§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.


Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.


Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.


§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:


1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.


2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.


3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.


§ 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.


Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.


§ 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.


Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.


Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.


Kapitel 4


Særlige ordninger for enkelte elever


§ 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.


Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.


Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.


§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.


Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5.


§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget.


Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9.


§ 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.


Kapitel 5


Andre regler


§ 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.


§ 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.


Kapitel 6


Københavns Kommune


§ 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a.


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


§ 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til,


1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og


2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.


Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.


Kapitel 8


Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


§ 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.


Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt.


§ 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.


Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet.


§ 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene.


Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet:


1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over.


2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner.


3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over.


4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl.


Kapitel 9


Ikrafttræden


§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves.


Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014


Christine Antorini


/ Ole Hvilsom Larsen

SERVICELOVEN, KAPITEL 11, §46

______________________

Information

Kapitel 11

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at

1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,

2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,

3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,

4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og

5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.

Hentet her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849#Kap11

§54 STØTTEPERSON I KØBENHAVN ER ANSAT AF KOMMUNEN SELV

_________________________________________________
Redaktion

Når der indstilles til tvangsanbringelse, har du krav på en advokat og en §54 støtte person.

I følge loven har du valgfrihed for hvilken du vælger. Det offentlige skal betale begge dele. Kommunen udlevere en advokat liste til dig, men vær opmærksom på, at nogle advokater arbejder sammen med kommunerne. Vælg derfor gerne en der IKKE står på listen.  I København er der et problem i, at du henvises til Forældrestøtten i Klerkegade for at få en §54 støtteperson. En sådan støtte skal være din hjælp rundt i alt det der sker, men forældrestøtten er ikke en uvildig forening, som andre byer har. Forældrestøtten i Klerkegade er Københavns kommune, og endda SOF, som faktisk er dem du er oppe imod. Forvaltninger indenfor det samme, har ikke den regel, at der skal søges samtykke. De må give hinanden oplysninger indbyrdes. Ved at ringe til dem, får du at vide, at de selvfølgelig ikke giver oplysninger videre til Socialforvaltningen (SOF), men kan du stole på det? Hvis du gennem flere år har været udsat for lovbrud i din sag i SOF, er det nok ikke der din tillid ligger. Du har dog i følge loven krav på at vælge din egen, selvom det kan være svært at få igennem. Det skal søges og godkendes igennem Forældrestøtten i Klerkegade. I denne uge er den ansvarlige selvfølgelig ikke at træffe, og der er ikke sat en stedfortræder ind til at træffe de vigtige beslutninger for forældrene der er presset på tid. Hvilket er uhørt.

Du kan finde flere foreninger og andre der arbejder som §54 støtteperson, så det er at gå på jagt, og så søge og holde på din ret til en uvildig. SR-Bistand er også et bud, men når man nævner, at det drejer sig om København vil de også henvise til Forældrestøtten i Klerkegade, men prøv alligevel, hvis det er dit ønske.

Finder du det også problematisk og på et så vigtigt område, som dine børns ve og vel, så er det nærmest umuligt, at komme udenom kommunen?


http://www.foraeldrestoetten.kk.dk/

https://sr-bistand.dk/

Har du kendskab til nogle gode §54 støtte personer, så skriv dem gerne på i kommentar herunder.

DE HEMMELIGE MØDER § 49A OG §49B

_________________________________________________
Information

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde

§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.

§ 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Kilde: retsinformation.dk

HVOR MANGE MØDER MON DER ER AFHOLDT UDEN MIN DELTAGELSE?

Mamma

Jeg sidder og fundere, efter de seneste artikler her på siden, om hvor mange møder der egentlig er afholdt uden min deltagelse.

§ 49a er en særdeles rædselsfuld paragraf. Den burde afskaffes med det samme! Tænk at alle involverede udenom familien, kan sidde og diskutere og formode, og videregive deres bekymringer. De eneste der intet aner, er familien.

Jeg mener at denne rædsels paragraf, er noget i stil med et møde pr sted, dvs et møde kan skolen tillade sig, et sådan møde kan fritidshjemmet afholde osv. Men med alt det andet der ikke overholdes, hvordan ser det så ud med overholdelse af denne paragraf?

Hvis man så har gået på flere skoler, er det så et møde hvert sted, og hvis de bryder det, bliver det til flere møder hvert sted. Jeg tænker det er meget mærkeligt, at de ikke selv kan se hvor ubehageligt det er, og hvor meget dette skader tilliden mellem skole og hjem, og hvordan skal der overhovedet blive et godt samarbejde på den måde?

Som familie er man faktisk den, der er mindst med i barnets liv. Det er da helt forkert.

ER DET MED OVERLÆG, AT SAGERNE TRÆKKES I LANGDRAG OG AKTER IKKE UDLEVERES TIL TIDEN?

_________________________________________________
Redaktion

I sagsbehandling er der tidsfrister på alt, både i forhold til at få aktindsigt og klagefrister. 

At få aktindsigt kan være mere end almindeligt svært. Fristen har været 10 dage, nu er den 7 dage. Det er sjældent overholdt. Det er ikke ualmindeligt, at forældre må bede om den flere gang, og nogle forhales i flere måneder.

I den tid, ved forældrene ikke, hvad forvaltningen arbejder på, hvad de har modtaget eller hvad de mener om hele sagen. Imens indkaldes forældrene til flere møder fx i en §50. I den tid forældrene ikke er inddraget korrekt, vil sagen kunne fyldes med formodninger, direkte løgne, omskrivninger og misforståelser. De kan ikke gøre indsigelser. Til den tid akterne bliver udleveret, kan sagen allerede være så fejlbehæftet, at den er svær at rette op igen. Nu er alle nemlig sat ind i sagen. Der kan også findes akter, som der ikke er givet tilladelse til at indhente. Læge og sygehus journaler fx. Psykologer har ikke den samme tavshedspligt, så de kan blive nødt til at udlevere uden accept. Uanset samtykke indhentes alle journaler alligevel. 

En ting der undrer. Når forvaltningen indstiller til tvangsanbringelse, så har forvaltningen haft datoen i B&U længe inden de fortæller forældrene noget. De har haft god tid. Først efter forældrene har modtaget indkaldelsen til B&U kan forældrene finde advokater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet have sin egen advokat. Advokaten/advokaterne, skal derefter søge aktindsigt, og sætte sig ind i sagen fra start til slut. Årelange og roede sagsakter. De må vente på den i den frist der er. Dermed får advokaterne i nogle tilfælde kun få dage til, at sætte sig ind i en tung og kaotisk sag. Der bliver ikke den fornødne tid til at indhente relevante modbeviser eller få udtalelser hjem til fordel for barnet og familien.

Dermed står forvaltningen stærkt.

Det kan undre at forvaltningerne ikke søger for, at netop sagsakterne er klargjort, kopieret i det antal de skal sende, og have dem klar til advokaten anmoder dem.

Forvaltningerne er ikke så flinke til at oplyse om dine støtte muligheder. Ofte kommer det i det sene brev med mødeindkaldelsen til B&U.

Du er berettiget til en §54 støtteperson og gratis advokat, i det øjeblik ordet tvangsanbringelse bliver nævnt. 

#Offentligtomsorgssvigt #SkolesageriKøbenhavn #Forvaltningssjusk 

HVAD ER INJURIERENDE? OG HVAD ER STRAFFEN?

_________________________________________________
Redaktion

Jeg blev i dag kontaktet, om hvad der skal til, at man er injurierende, og hvad straffen er. Jeg er ikke advokat, men siden kunne godt bruge en til at tolke de mange spørsmål, der kommer om sagsbehandlinger og jura.

Forældre til børn med særlige behov, føler ofte de er udsat for nedværdigelse, fejlagtige beskyldninger.... Injurier.

Men hvad er straffen?

Jeg fandt denne på en hjemmeside omkring bedrageri.

Er ordet “Platugle” injurierende?

En læser spørger om ordet “Platugle” er injurierende og dermed ulovligt at kalde andre.

Vi har her at gøre med straffelovens §267 som siger:

Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

I det her tilfælde er det endda "kun" et ord der slynges ud, og forhåbentlig ikke noget, der får konsekvenser, for hverken personen selv eller nogen af deres kære.

I vores familier, sker der mange injurier, og de kan have voldsomme følger. Følger der også kommer til at gå ud over barnet.

Det er ganske uhørt, at helt almindelige familier behandles med så meget nedværdigelse, som man ser i de sager, som jeg kontaktes omkring. Jeg vælger her bare at dele en lovtekst, så kan I selv fornemme, om det er en sådan situation I står i.

Der laves mange fejl i vores sager og sagsagter, nogle bare fejl, men andre med overlæg, hvad er straffen for dokumentfalsk?

2. §§ 171 og 172 (dokumentfalsk)

2.1. Gældende ret mv.
2.1.1. Straffelovens § 171 indeholder lovens definition på dokumentfalskforbrydelsen. Efter § 171, stk. 1, straffes for dokumentfalsk den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold. Ved dokument forstås ifølge stk. 2 en med skriftlig betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt til at tjene som bevis eller bliver benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan. Dokumentet er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne, jf. § 171, stk. 3, sml. Vagn Greve m.fl.: Den kommenterede straffelov, Speciel del, 7. udg., (Den kommenterede straffelov) s. 147 ff.
2.1.2. Som det fremgår, rummer § 171 ingen bestemmelser om strafferammen for dokumentfalsk. Herom henvises til straffelovens § 172, der har følgende ordlyd:

”§ 172. Straffen for dokumentfalsk er fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver sig at indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en offentlig forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt omløb bestemt dokument eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige til 8 år.
Stk. 2. Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er forfalskningen eller det, som derved søges opnået, af underordnet betydning, eller har den skyldige ikke tilsigtet at påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet alene har været at gennemføre et berettiget eller at afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller fængsel indtil 1 år.”

§ 172, stk. 1, omhandler normalstrafferammen for dokumentfalsk. Strafminimum er fængsel. Bestemmelsen angiver intet maksimum for den straf, der kan komme på tale, når de i stk. 1 nævnte skærpelsesgrunde ikke er til stede. Maksimum angives alene ved et maksimum på mindre end 8 år. Henføres et forhold under stk. 2, åbnes mulighed for lavere straf end fængsel, idet bestemmelsens strafminimum her er bøde, sml. Den kommenterede straffelov s. 161 ff. med omtale af retspraksis vedrørende henholdsvis stk. 1 og stk. 2.

2.1.3. Både § 171 og § 172 har, når bortses fra de ændringer, der er en følge af afskaffelsen af hæftestraffen (lov nr. 433 af 31. maj 2000), været uændrede siden borgerlig straffelovs ikrafttræden i 1933. Om forarbejderne til § 171 kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 349, stk. 1 og 2, jf. § 5 g, samt s. 294-96. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 158, stk. 1, jf. § 3 e, samt s. 7, 150-52, 154-55 og 156-57, og Straffelovskommissionens betænkning af 1923, § 158 samt sp. 268-74. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3352-53 (§ 172), Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, sp. 5366 (§ 170), samt Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, sp. 2181-82 (§ 170).

For så vidt angår § 172 kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 351 samt s. 297. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 160 samt s. 7, 155-56 og 157-58, og Straffelovskommissionens betænkning af 1923, § 160 samt sp. 274-75. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3354 (§ 174), samt Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, sp. 5367 (§ 171). Af det anførte sted i Rigsdagstidende 1927-28 fremgår, at valget af strafferammer havde sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt der skal straffes i sammenstød mellem dokumentfalsk og bedrageri:

”Da Dokumentfalsk i det alt overvejende Antal af de i Praksis forekommende Tilfælde indeholder en Berigelsesforbrydelse, synes det at være det naturligste i Lighed med den gældende Straffelov (§§ 268-276) at give Straffebestemmelsen for Dokumentfalsk et saadant Indhold, at der normalt ikke bliver Tale om samtidig Anvendelse af denne og af Bedrageribestemmelsen.”

2.2. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse

Det er også derfor vigtigt, at se på, om ikke sagsbehandlere og andre i vores børnesager, burde arbejde under autorisation. For bør der ikke være mulighed for at stille dem til ansvar, når de ødelægger andres liv?

Hvad mener du om, at indføre autorisation til sagsbehandlere og andre i børnesager?

§50 OG FORÆLDRE KOMPETANCE UNDERSØGELSE ER 2 VIGTIGE UNDERSØGELSER

_________________________________________________
Redaktion

Ligesom en §50 kan udføres korrekt og bestemt også det modsatte, så kan en Forældre Kompetance Undersøgelse (FKU) også. De to undersøgelser afklare barnets udfordringer og behov for støtte, samt den skal afdække forældrenes evner og ressourcer til at varetage dette barns tarv.

Det er forfærdeligt, at netop de to undersøgelser udføres så forskelligt, og skødesløst, for de kommer til at ligge til grund for al fremtidig hjælp og støtte. - og i værst fald anbringelse.

Der er så stor forskel på udførelsen af FKU, at det samme forældrepar, kan være uegnede som forældre i den ene og gode forældre i den anden...

SÅ hvorfor bruges de overhovedet, når de ikke udføres korrekt?

AFSENDER OG MODTAGER AF EN UNDERRETNING HAR FORSKELLIGE FORVENTNINGER

_________________________________________________
Redaktion

Hvor går det galt for vores familier med børn der har særlige behov uanset om det er et barn med diagnose, eller et udelukkende særligt sensitivt barn?

Først starter det med, at pædagogen eller læreren ikke selv formår, at få barnet til at trives i deres timer. Det kan være svært for dem at se barnet rigtigt, især hvis man udelukkende bruger de såkaldt almindelige børn at spejle dem i. Straks er der "røde lamper" der ringer, og i stedet for at forsøge, at forstå dette barn eller spørge (og tror på) forældrene, så vælger mange at lave en underretning til kommunen. Underretninger er beregnet på, at fange familier der misrøgter deres børn. Ikke alle og enhver små bagateller, som de bare ser er anderledes end flertallet. Men sådan bruges de i praksis. Du skal ikke have afleveret dit barn med umage sokker, en for ens madpakke, for lidt tøj på, for meget tøj på, for slidte sko, der er dejlige at gå i, osv osv osv. alt for mange gange. Vores sensible børn elsker ofte slidt, blødt, brugt og til-gået tøj og sko. Det handler ikke om misrøgt, men for mange anderledes for dem mærkelige ting, ender ofte i underretninger på bagateller. 

På kommunen modtages en underretning med øjne, der siger misrøgt inden de har mødt familien overhovedet. De har kun pædagogens eller lærerens syn og forklaring, og der er gerne lagt lidt drama på. Alene ordet "bekymring", og den går helt galt.  Sagsbehandler forventer, at institution eller skole, selv har forsøgt alle muligheder for samarbejde med forældrene, hvilket ofte ikke er tilfældet. Altså må det pr. automatik være familien der ikke ønsker et samarbejde. Herfra går det i konflikt med kommunen og familien. Familien kan være vred over de overhovedet er havnet i denne situation, uden forsøg på samarbejde fra underretters side. Mange forældre med børn med særlige behov "skriger" efter samarbejde i både børnehave og skoler, uden at få det! De har ofte været gennem lange forløb af afmagt der, hvor de har deres barn i dagligdagen. Nu kan de så blive "kørt over" af kommunen. 

Sager der burde udløse støtte til børnene og deres familier, ender nu med §50 i stedet, for at afdække hele familiens behov og ressourcer.  MEN der er stor forskel på hvordan den udføres. Nogle bliver lavet med forskellige faggrupper ind over, observationer i institution og hjem, samspil mellem forældre og barnet, psykologer mm. Andre igen laves udelukkende af en sagsbehandler, der har set sig sur på familien, især mor er i skudlinjen. Især enlige mødre er i farezonen. De kan sidde og lave det værste makværk af en §50, bagom ryggen på familien, uden at få andre øjne på, uden relevante faggrupper eller uvildige øjne. Uden at have mødt familien inden den igangsættes. Det sidst må kun bruges i særlige grove tilfælde, hvor der skønnes overgreb, vold og misbrug. De laves dog uden familierne er informeret, selvom der intet sted er nævnt bekymring af den kaliber i underretningen.

Disse meget forskellige udførte §50, skal udløse rette hjælp, men inden der foreligger et resultat er kommune og familier allerede på kollisionskurs. Børnene er i klemme. Hvilket igen kun gøres til familiernes skyld.

Jeg er så glad for, at der nu også er socialrådgivere, som tør skrive om, hvordan sagerne har taget en helt forkert drejning.

En af dem er Mette Valentin, som helt klart er værd at følge, og lige netop det her problem, beskriver hun her her på sin blog.

Jeg er på ingen måde imod anbringelser, men det skal være de rigtige børn, der skal være en fair og faglig undersøgelse, det skal være sidste udvej og man skal behandle både børn og familier med respekt. - og så skal det være til bedre steder, end der man tog dem fra.

Det sker ikke idag!

HER ER LIDT INFORMATION OMKRING TVANGSUDREDNING

_________________________________________________
Information

Serviceloven: § 74. Børn og unge-udvalget træffer i et  møde afgørelse om
1) gennemførelse af undersøgelse efter § 51 dvs.

I de tilfælde, hvor forholdene det anses for nødvendigt at foretage undersøgelsen af barnet eller
den unge uden for hjemmet, og hvor undersøgelsen må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte at gennemføre en undersøgelse ved at indlægge barnet eller den unge på sygehus eller ved at placere det på en institution.

Hvis der skal træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreligger
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, finder servicelovens § 63 anvendelse. Se punkt 355. Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Efter bestemmelsen kan undersøgelsen ske under ophold på institution eller ved indlæggelse på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling.

Fundet på siden www.2edansk.dk