Viser opslag med etiketten §54 støtteperson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten §54 støtteperson. Vis alle opslag

mandag den 3. juli 2017

DIN RET NÅR DU HØRER ORDET "ANBRINGELSE" PÅ ET MØDE

- Redaktionen - 


Husk


I det øjeblik forvaltningen nævner ordet "anbringelse", bør du afbryde mødet og bede om en advokat.

Det er GRATIS - kommunen SKAL stille en advokat til din rådighed, og de burde have oplyst dig om det inden mødet, sådan at du var forberedt.

Du bør overveje, om du vil gøre brug af dem, som kommunen udlevere på deres liste. Bedst er selv at find en som har speciale indenfor anbringelses området.


Du har frit valg af advokat, og er barnet over 12 år, skal det have sin egen efter frit valg.


For forældrene
Du er også berettiget til en §54 støtte person, som kan hjælpe dig med akter eller mødedeltagelse. Dog må de ikke tale til møderne, og de søgte timer er begrænset, men bedre end slet ingen. Også støttepersonen kan være efter eget valg, i nogle kommuner kan det være svært, da de vil bruge deres egne, men du bør vælge en uvildig.

Er far og mor skilt, har begge ret til hver sine.

For barnet/børnene
Dit barn over 12 år har ret til egen advokat og sin egen støtte §68b person. 

Alle børn uanset alder har ret til en bisidder, det kan være et familie medlem, som ikke er part i sagen eller en fra Børns Vilkår. En bisidder må ikke tale, men kan være behjælpelig for barnet, både i forhold til at have talt tingene igennem inden, og se om referatet af børnesamtalen stemmer overens med det faktiske barnet har udtalt.

Generelt
Det er tilladt både at have en parts repræsentant, en bisidder eller en §54 støtte med til møderne.

Der er delte meninger om det er tilladt at optage møder man selv deltager i. DUKH skriver at det ikke er, andre fx jurister, at der er.

Hvad er forskellen?
Forskellen på en parts repræsentant og en bisidder er, at en parts repræsentant kan træde i dit sted, hvis du ikke kan deltage i mødet. De kan handle på dine vegne. Derfor må du sikre dig, at det er en du kan stole 100% på.

En bisidder, sidder blot bi, altså er der er med dig som støtte og et sæt ekstra øre. De kan blive bedt om at forlade lokalet, hvis de ytre sig. Nogle forvaltninger lader dem dog tale, men man skal være opmærksom på forskellen.


Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

fredag den 10. februar 2017

FORÆLDRE ER OMGIVET AF MISTRO

- Redaktionen -


Jeg fornemmer den. Jeg hører den. Jeg ser den.

Mistroen.

Mistroen på, at systemet kan handle som det gør.

Magten i magtens korridor.

Når sagen er kørt så langt ud på at sidespor, at den nærmest er syg. Så syg, at den skader barnet, den var sat til at hjælpe. Så langt ude i fornuften, at alle tænker, så må det være rigtigt. Der må være noget andet end blot barnets udfordringer. Mistilliden, også fra dem som skal hjælpe.

Der må være andet end barnets udfordringer.

Den måde fagpersoner drejer af på samtalerne, når virkeligheden bliver for ubehagelig, nogle gange lidt akavet. Emnet er pludseligt et helt andet.

Jeg ser det i deres øjne. - De flakker.

Jeg hører det i deres stemmer.  - De lyder ikke overbevisende.

"Der må være noget andet end blot barnets udfordringer."

Men nej, i de her sager er der blot barnets udfordringer. Dem som ikke er blevet taget alvorligt i tide. Dem som forældre har søgt hjælp til i årevis, mens de kunne se deres barn lide mere og mere.

Når et barn er anbragt, så er alt jo undersøgt. Alt er forsøgt afhjulpet inden. Sådan tænker de fleste. Sådan er loven, med det er ikke sandheden.

Når der indgives tvangssag, så skal der stilles gratis advokat til rådighed og er barnet over 12 skal det have sin egen. Forældrene kan få en støtte §54 person, til at hjælpe med papirer, klager og deltage i møder.

Jeg formoder,  at I tænker som jeg gjorde. Så er der nogen der gennemgår det hele, så alt er i orden inden den sendes til B&U, som skal træffe afgørelse udfra de papirer der indsendes.

Vidste du, at den advokat kun betales for 4-6 timer. Advokaten skal nå at læse sagsakter, der er udvalgt af forvaltningen. De ser ikke hele sagen. Ofte får de papirerne et par dagen inden. Loven siger en uge inden. I de få timer skal de nå, at læse en sag de ikke kender til, de skal holde møde med deres part, enten forældrene eller barnet. De skal finde deres fokus og lave procedure. De skal møde i B&U. Det var det. De arbejder ikke på at afhjælpe sagen inden den når derind. De arbejder ikke på noget, andet end det møde, som kan blive så fatalt. En §54 støtte er ansat til at hjælpe med at læse breve og udfærdige klage fx. De kan også være en støtte person der deltager i møder. En sådan person får 1 time ugentligt, man kan være heldig at søge om 2 timer. Der betales kun 2 møder på et år!!!

Familiens tilværelse drejer sig stort set kun om møder i denne fase!

I de situationer, skal barnet over 12 også selv henvende sig for at klage. Loven siger at sagsbehandler skal forklare klage mulighederne, og endda skal sagsbehandler selv kunne være behjælpelig med, at lave barnets klage  over sin egen afgørelse. Glem det. Ingen af dele sker. Og barnet kender selvklart ikke de juridiske arbejdsgange. Det blev nemt ikk? Ingen klage fra barnet, som er fanget i sagen.


Ingen tror rigtigt på at en sag kan være så mishandlet, at barnet er fanget.

Jeg ser det. Jeg hører det. Jeg mærker det.

Mistroen, - for i Danmark har vi et retssystem der beskytter børnene.

I Danmark har vi både socialrådgivere og sagsmishandlere. Desværre alt for mange af den sidste kategori. Både den, som bare mangler tiden til at gøre et godt stykke arbejde, men så sandeligt også dem der er faldet i forråelse.

Selv sagsbehandlere tror, at det hele går rigtigt og ærligt for sig, hvordan kan de? Er det en overlevelses mekaniske, når de ikke ønsker at mærke, de mange børn som de gør ondt?

 "Vi gør det for at hjælpe". "Vi vil kun barnet det bedste".

Hvem lever med skyklapper?




Tak for beretningen, Teksten er redigeret kortere og godkendt af indsender.

fredag den 10. juni 2016

§54 STØTTEPERSON I KØBENHAVN ER ANSAT AF KOMMUNEN SELV

_________________________________________________
Redaktion

Når der indstilles til tvangsanbringelse, har du krav på en advokat og en §54 støtte person.
I følge loven har du valgfrihed for hvilken du vælger. Det offentlige skal betale begge dele. Kommunen udlevere en advokat liste til dig, men vær opmærksom på, at nogle advokater arbejder sammen med kommunerne. Vælg derfor gerne en der IKKE står på listen.  I København er der et problem i, at du henvises til Forældrestøtten i Klerkegade for at få en §54 støtteperson. En sådan støtte skal være din hjælp rundt i alt det der sker, men forældrestøtten er ikke en uvildig forening, som andre byer har. Forældrestøtten i Klerkegade er Københavns kommune, og endda SOF, som faktisk er dem du er oppe imod. Forvaltninger indenfor det samme, har ikke den regel, at der skal søges samtykke. De må give hinanden oplysninger indbyrdes. Ved at ringe til dem, får du at vide, at de selvfølgelig ikke giver oplysninger videre til Socialforvaltningen (SOF), men kan du stole på det? Hvis du gennem flere år har været udsat for lovbrud i din sag i SOF, er det nok ikke der din tillid ligger. Du har dog i følge loven krav på at vælge din egen, selvom det kan være svært at få igennem. Det skal søges og godkendes igennem Forældrestøtten i Klerkegade. I denne uge er den ansvarlige selvfølgelig ikke at træffe, og der er ikke sat en stedfortræder ind til at træffe de vigtige beslutninger for forældrene der er presset på tid. Hvilket er uhørt.

Du kan finde flere foreninger og andre der arbejder som §54 støtteperson, så det er at gå på jagt, og så søge og holde på din ret til en uvildig. SR-Bistand er også et bud, men når man nævner, at det drejer sig om København vil de også henvise til Forældrestøtten i Klerkegade, men prøv alligevel, hvis det er dit ønske.

Finder du det også problematisk og på et så vigtigt område, som dine børns ve og vel, så er det nærmest umuligt, at komme udenom kommunen?


http://www.foraeldrestoetten.kk.dk/

https://sr-bistand.dk/

Har du kendskab til nogle gode §54 støtte personer, så skriv dem gerne på i kommentar herunder.




onsdag den 1. juni 2016

ER DET MED OVERLÆG, AT SAGERNE TRÆKKES I LANGDRAG OG AKTER IKKE UDLEVERES TIL TIDEN?

_________________________________________________
Redaktion

I sagsbehandling er der tidsfrister på alt, både i forhold til at få aktindsigt og klagefrister. 

At få aktindsigt kan være mere end almindeligt svært. Fristen har været 10 dage, nu er den 7 dage. Det er sjældent overholdt. Det er ikke ualmindeligt, at forældre må bede om den flere gang, og nogle forhales i flere måneder.

I den tid, ved forældrene ikke, hvad forvaltningen arbejder på, hvad de har modtaget eller hvad de mener om hele sagen. Imens indkaldes forældrene til flere møder fx i en §50. I den tid forældrene ikke er inddraget korrekt, vil sagen kunne fyldes med formodninger, direkte løgne, omskrivninger og misforståelser. De kan ikke gøre indsigelser. Til den tid akterne bliver udleveret, kan sagen allerede være så fejlbehæftet, at den er svær at rette op igen. Nu er alle nemlig sat ind i sagen. Der kan også findes akter, som der ikke er givet tilladelse til at indhente. Læge og sygehus journaler fx. Psykologer har ikke den samme tavshedspligt, så de kan blive nødt til at udlevere uden accept. Uanset samtykke indhentes alle journaler alligevel. 

En ting der undrer. Når forvaltningen indstiller til tvangsanbringelse, så har forvaltningen haft datoen i B&U længe inden de fortæller forældrene noget. De har haft god tid. Først efter forældrene har modtaget indkaldelsen til B&U kan forældrene finde advokater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet have sin egen advokat. Advokaten/advokaterne, skal derefter søge aktindsigt, og sætte sig ind i sagen fra start til slut. Årelange og roede sagsakter. De må vente på den i den frist der er. Dermed får advokaterne i nogle tilfælde kun få dage til, at sætte sig ind i en tung og kaotisk sag. Der bliver ikke den fornødne tid til at indhente relevante modbeviser eller få udtalelser hjem til fordel for barnet og familien.

Dermed står forvaltningen stærkt.

Det kan undre at forvaltningerne ikke søger for, at netop sagsakterne er klargjort, kopieret i det antal de skal sende, og have dem klar til advokaten anmoder dem.

Forvaltningerne er ikke så flinke til at oplyse om dine støtte muligheder. Ofte kommer det i det sene brev med mødeindkaldelsen til B&U.

Du er berettiget til en §54 støtteperson og gratis advokat, i det øjeblik ordet tvangsanbringelse bliver nævnt. 


#Offentligtomsorgssvigt #SkolesageriKøbenhavn #Forvaltningssjusk 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO