HVORDAN KAN MAN TVANGSUDREDE KORREKT UNDER SÅDAN FORHOLD?

- Redaktionen -

I en tvangsudredning i en fastkørt sag, lyder afgørelserne sådan. Det kan fortælles at barnet er 9 år og er hjemmeundervist.

Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, atsamværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (anonym) har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn/navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym), der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen undersamværet oplever, at samværet er til skade for (Barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.00. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (moders navn) vil presse (barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet var tidligere udredt som et højt begavet barn. Denne undersøgelse endte med et lavt begavet barn, som blev anbragt, med næsten intet samvær. De flyttede rundt på barnet på flere ikke egnede steder. Barnet har været anbragt, hvor tilsynet vidste barnet ikke passede ind i målgruppen. Barnet er flyttet rundt på af flere omgange, også over 100 km fra sit hjem. Barnet og familien har næsten ingen kontakt i flere år. Moderen er en fighter og ender med at få barnet hjem fra denne flere års fejlanbringelse. Der stilles stadig ikke den rette skole støtte til for barnet, som nu har det endnu svære end da det hele startede. Derfor er moderen stadig igang med hjemmeundervisning.

______________________________

Familiens andet barn var også igennem samme tvangsudredning. Barnet var på daværende tidspunkt en gymnasie elev, efter vellykket hjemmeundervisning. Alderen gør, at barnet faktisk skal høres og tages til indtægt for egne ønsker i fht borgerinddragelse. Barnet skulle udelukkende udredes pga. søskende og ikke egne problematikker.

Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, at samværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (afd)har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn / barnets navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym) der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen under samværet oplever, at samværet er til skade for (barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.15. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (Moderens navn) vil presse (Barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet bliver anbragt i plejefamilie. En ny psykolog rapport viser 3 måneder senere, at barnet skal hjem. Der går 2 år! og mange klager senere før det lykkedes at hjemgive. Samværet var i en periode på kun 1 timer hver 3. uge. Barnet var ved at dumpe sine eksamener i gymnasiet i den turbulente tid. I dag er "barnet" myndig, og klare sig skolemæssigt fint, trods de voldsomme år. Men må fortsat leve med mén efter anbringelsen. I forholdet til borgerinddragelsen. Barnet blev hørt, men tages ikke til indtægt i afgørelsen, som udelukkende fastholdes på socialrådgiverens version. Barnet passede sin skole, og have ingen problem adfærd i skolen andet end at være ked af at være anbragt. Og var meget påvirket af anbringelsen og anbringelsen under tvangsudrednigen.


Og så du det?

Samværet på de to børn er lagt præcis oveni hinanden!!!!

Sagen startede i 2012, og begge børn er i dag hjemme hvor de høre til, hos deres mor. Børnene blev hjemgivet i henholdsvis 2015 og 2014. Der har været problemer med, at overholde loven hele vejen igennem disse sager.

Med så lidt samvær, kan det kun give problemer mellem forældre og barn. Stedet er unaturligt, overvågning er unaturligt, savnet er enormt. Det er umuligt, at undersøge samspil under sådan forhold. Opholdstedet overvåger, vurderer og levere nye redegørelser/akter til brug i kommunens sag om familien. Trods de umulige forhold lægges de til grund for barnets fremtid.


Resultatet ses tydeligt.

Hvad blev der af barnets tarv?

NB:
Begge børn er #HBB, højt begavede børn. Børn med særlige forudsærninger, #BMSF. Begge børn er ordblinde. Derudover har der været set mulig #Asperger, #GUA/GUU og/eller #ADHD, men ingen af de diagnoser blev fastlagt.

HVEM RAMMES OG HVORDAN FÅR DE RÅD TIL HJÆLP?

_________________________________________________
Redaktion

En socialrådgiver spurgte om, man regnede med, at der var forskel på, om de som havnede i systemet var fra de lave indkomst grupper.

Det er ikke overraskende, at de fleste svarede; "Ja".

Jeg kan se med de sager, som jeg bliver kontaktet omkring, at der er en stor overvægt af enlige forsørgere, og ydermere er mange af dem på overførselsindkomst. Ikke alle, for der er også familier, men rigtig mange er enlige. Om det er fordi, at de som underretter eller sagsbehandlere mener, at enlige forsørgere ikke er gode nok eller om det hænger sammen med mere bevidsthed, at de ganske enkelt ikke har økonomi til, at forsvare sig, ved jeg ikke. I virkeligheden burde det slet ikke være et spørgsmål om, at forsvare sig, for systemet og sagsbehandlere er der jo for, at hjælpe familier, som os med støtte til vores børn med særlige behov. Alligevel kan man ikke forvente hjælp endsige forståelse i de afdelinger. Hvis man skal sikre sine børn mod overgreb, så skal man selv betale enten for en advokat eller en privat socialrådgiver. De har kronende dage.

Hvem har råd til en advokat? 

Flere taler om, at man kan få fri proces. Ja, det er der noget der hedder, men det er først når, den når en retssag. Man kan ikke får fri proces i forløbet, så en retssag kunne undgås. Nogle har en retshjælps dækning i deres police, men heller ikke i de tilfælde, har jeg hørt, om nogle der fik gratis advokat til selve forløbet op til en tvangsanbringelse. 

Når den indstilles til tvangsanbringelse, SKAL det offentlige, stille en advokat til rådighed for familien, samt en §54 støtte. I nogle kommuner er §54 støtten tilhørende kommunen selv, og man kan så spørge sig selv, hvor uvildig de så er, når de skal hjælpe familien imod dem selv? Advokaterne får betalt ganske få timer, til at sætte sig ind i sagen, som i mange tilfælde er ganske rodet pga. de mange sagsbehandler skift der alene er gennem et år. Er dit barn over 12 år, stilles der også advokat gratis til rådighed for barnet. Barnet skal også høres, men der tages ikke hensyn til deres ønsker alligevel. Det er bare en formssag der skal overstås. I vores familiers tilfælde, skal de ofte også forholde sig til handicaps og særlige behov, der burde have været forsøgt afhjulpet med støtte inden sagen når dertil.

Gør dig selv den tjeneste ikke, at vælge en advokat fra den liste, der bliver udleveret på kommunen. Flere advokater beder selv om, at blive taget af den, og de kan undre sig over, hvilke kollegaer der står på den. Det handler om uvildighed. Der er også sager, hvor der tilsyneladende har været penge under bordet. Det samme gælder de psykolog rapporter, som kommunen bestiller. 

Find selv en og håb så på, at det er en uvildig.

Det forfærdelige i vores sager er, at det er børn der trives bedst i hjemmet, og har brug for trygheden ved og hos deres forældre. En tryghed de ikke kan få ude hos andre. Børn der i forvejen er udfordret, bliver det endnu mere. Forældene er skræmte, med god grund, for hvem skal nu passe på deres elskede børn, med de udfordringer og behov, som kun forældrene åbenbart kender. De ved, at de ikke passes rigtigt i de plejefamilier og institutioner, hvor børnene anbringes.

Børnene lider skade. 

Der er bla. 2 sager, hvor man har haft tvangsanbragt børn med autisme. Børn som i voldsom grad, har brug for det trygge og velkendte. Børnene er hjemgivet, men det tog knapt et år, og børnene har lidt skade. Ikke engang erstatning kan de få.

De erstatnings sager er nu anket, og det bliver præcedens sager.

Vores børn er meget følsomme. Rigtig mange har brug for forudsigelighed, og vide at der passes på dem. De kan blive så skræmte, at de bliver selvmordstruede, selvskadende, og  depressive.

Imens sidder der sagsbehandlere, og klapper i deres små hænder over, det fantastiske stykke arbejde, som de selv mener, at have udført.

Det er simpelthen ikke i orden!!!

NÅR MAN IKKE OVERHOLDER LOVEN ER MAN KRIMINEL

_________________________________________________

Redaktion

Er de kriminelle eller ej?

Jeg har fået nogle sure opstød over, at jeg kalder nogle sagsbehandlere for kriminelle. Hvad vil man så kalde dem? Bare fordi de ikke er dømt, er de så ikke kriminelle? Hvis en bortfører ikke fanges og dømmes, er han/hun så ikke kriminel? Hvis en bankrøver ikke fanges og dømmes er vedkommende så ikke kriminel?

Man er kriminel når man laver en ulovlig handling. Det sker hver eneste dag i familie afdelingerne! Både bevidst og ubevidst! - Der er så skræmmende mange fejl i sagsbehandlingen, og der er ikke små fejl, men grove tilsidesættelser af loven (flere undersøgelser viser over 80%). Det er ikke uden omkostninger! Jo for dem er det. De kan ikke retsforfølges, da de ingen autorisation har. Du kan politi anmelde dem, men mange politi stationer vil ikke tage imod de anmeldelser. En autorisation ville gøre, at de havde noget at miste, hvis de ikke holder sig indefor loven. Det ville gavne familierne. På den måde kan de ikke kører sagerne over i fabrikerede sager og tage andres børn uden en ordentlig begrundelse eller formål. Rigtig mange sagsbehandlere føler sig som dem, der skal frelse børnene væk fra familierne. 

Vi forældre med børn med særlige behov, - og det er især dem med signalstærke børn, med det eksplosive temperament. Det kan være dem med sanseintegrations problemer, og det kan være børn med diagnoser. Endelig kan de være i alle 3 grupper. De børn mistrives så stort i skolerne og de fleste får ingen inklusion. Børnene kan ikke begå sig, men skolerne har ikke råd til de tiltag de skal have for at fungere, så man fralægger sig sit ansvar og får det vendt over på forældrenes åbenlyse mangel på forældre evne. Der kører sager i årevis, og mange familier må selv betale for enten advokat eller privat social rådgiver, få at paragrafferne overholdes bare nogenlunde.

Da jeg startede med at gøre opmærksom på disse problemer for flere år siden, blev jeg bestemt ikke troet på. Det er simpelthen for langt ude i lille Dannevang med de mange love. Nu år efter kontaktes jeg stort set dagligt, af familier, der sidder i saksen, i dårlig sagsbehandling, uprofessionelle sagsbehandlere, skoler der ikke ever at samarbejde om børnenes udfordringer. Familier der lever med den konstante trussel om, at få fjernet deres børn. Sensitive børn, som mærker denne trussel af forældrene. Børn der er stjålet fra familien. Børn med særlige behov, som aldrig fik støtte til at fungere optimalt. Børn der nu sidder i pleje, hos familier og på opholdssteder, som slet ikke kender deres udfordringer og derfor nu kan være i mistrivsel hele døgnet, fordi man fratog dem deres hjem og forældre som de er stærkt knyttet til.

Jeg har spurgt flere, om de ønsker sig flere børn. Svaret er "Nej, det tør vi ikke". Danmark fjerner børn fra hjemmet, uden den rette lovhjelm. - OGSÅ selvom du ikke tror på det. Alt for mange vender det blinde øje til, for det er vel kun familier i misbrug og vold, som får frataget deres børn, ikk? Og så er det jo en god ting. Danmark redder nogle børn. Men det er ikke virkeligheden, om vi vil se det eller ej. Der er ikke ressourcer til at behandle alle sagerne ordentlig, og det bliver ofte hovsa løsninger udfra sagsbehandlers opfattelse og fordomme. 

Et andet problem er, at børnene er fjernet mens der ankes og ankes, det tager tid, og det er børnenes barndom og tid der går. Der er ekstrem langsom sags gang i klage systemet, og hvis ikke man får medhold hos Ankestyrelsen, og skal videre til Retsalene, så kan der gå flere år. 

Lige nu kører der en erstatningsag, den første af sin art, hvor en familie fik tvangsfjernet deres autistiske søn. Først efter 7 måneder indrømmede man sin fejl, og hjemgav barnet. Men det er ikke uden skader på barnet. De nægter at udbetale erstatning for deres grove fejl.

En anden familie med et autistisk barn fik også hjemgivet efter stort set samme tid.

Jeg har kendskab til alt for mange sager, hvor vores børn med særlige behov er fanget i uduelige fagpersoners hænder, heraf 3 rigtig grove sager, hvor man har omgået loven groft.

Familier der har kæmpet for deres børns rettigheder i op til 14 år.

I den ene af sagerne, blev børnene hjemgivet efter 3 års kamp, hvor den ene af børnene har været i et forfærdeligt ophold uden skolegang. Her taler vi om et højt begavet barn, der blev placeret nærmest på opbevaring uden skolegang!

Når man har en sådan tvangs sag står man både med sorgen, afmagten og angsten. Angsten for OM man møder et menneske med hjertet på rette sted, og sin sunde fornuft i behold. Afmagten og sorgen over ikke at kunne hjælpe sit barn, mens dette står på. De føler sig stemplet, og det er de, for når de møder andre og fortæller, hvorfor barnet er fjernet, bliver de ikke troet på. I Danmark fjerner man ikke børn fra gode familier! - Jo, det gør man! 

Så familierne i de her sager, bliver også helt uskyldigt dømt af sladder, uvidenhed og fornægtelse.

De bliver aldrig renset! Selvom de vinder i sidste ende, er de dømt af omgivelserne, de føler sig besudlet i sit indre, og sagsakterne bliver ikke slettet. 

Ikke engang dømte kriminelle bliver så uretmæssigt og uværdigt behandlet.

Vågn op! Vi kan alle ende der, hvor vores børn fratages deres trygge familier, og det er en vanvittig kamp for at få de ansvarlige til at indrømme deres fejl.

KRIMINELLE VARETAGER VORES BØRNS TARV

_________________________________________________
Redaktion


I et offentligt opslag på Facebook om lovovertrædelser i børnesager her i Danmark, er denne kommentar;

Grete Kristiansen fuldstændig grotesk. At overtræde loven er en kriminel handling, så der sidder altså kriminelle mennesker og forvalter omsorgen for andres børn / familie. de burde tage konsekvenserne og straffen som alle andre borgere.

JA, det er faktisk rigtigt.

Det er kriminelle, som sidder og varetager vores allesammens børn!

De føler sig dog ikke kriminelle. De følser sig som børnenes frelser.

Det må siges, at de er godt til at leve på en indbildt løgn.

Hvorfor?

Der sidder også socialrådgivere under uddannelse, uden børn, uden eksamen, uden erfaring!
I alle fag, hvor der arbejdes med mennesker, skal man have autorisation, så man kan retsforfølges og miste sin autorisation til fortsat at sidde i et sådan virke. Dette gælder bare ikke for sagsbehandlere. Med tanke på, at det ikke behøver at være uddannede socialrådgivere, som sidder med fuld kompetance, er det jo endnu mere uhørt!

Er du tryg ved det? 

Det kan også blive dig og dit barn med særlige behov!