fredag den 15. december 2017

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2018

- REDAKTIONEN -


Vi vil gerne ønske vores læsere og Facebook følgere en rigtig Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår.





Som I kan se, har vi ikke haft tid og overskud til at skrive her siden oktober. Normalt skifter vores travle perioder, og vi kan derfor skiftes til at skrive.

I år har vi haft rigeligt at se til med møder med forvaltningenerne. Flere har fået anbragt deres børn, sagerne har været trukket i langdrag. Ankestyrelsen og Byret har været kontaktet. Og flere sager og klager ligger nu i Ankestyrelsen.

Nogle af vores børn har nu en alder over 12 år og får dermed deres egen advokat. Støttepersoner glimmer ved fravær, idet sådan personer stort set skal arbejde gratis og derfor er umulige at finde. Nogle af de børn er selv begyndt at kæmpe for at komme hjem, de må så selv skrive til forvaltninger og selv skrive klager og holde styr på sagsfrister. Helt urimeligt! Nogle har kampgejst, mens andre teenagere nærmest har opgivet både håbet om at komme hjem igen og kontakten til familien er lille.

Det er en hård tid for vores familier.

Vi ser hvordan andre familier hygger med deres børn, men vi venter stadig på, at vores sager rettes op og vores børn hjemgives, får rette støtte eller det rigtige skoletilbud.

Husk på vi er ikke familier, som på nogen måde vanrøgter vores børn, men er kærlige familier med børn som systemet ikke forstår. Vores børn - med det ekstra behov for hjemmets tryghed og omsorgsfulde forældre - er revet væk fra alt det, som de forbinder med tryghed.

Nogen af vores familier har afventet svar lige til nu, om de overhovedet må se deres barn juleaften. Vi er nogen der blev glade. Glade over de timer vi fik. Man bliver glad for selv de helt små lyspunkter i en mørk tid.

Husk det er sager så fejlbehæftet, at man ikke begriber det. Et af børnene har snart siddet anbragt i et år, uden undersøgelser. De er først igang nu.

Vi beder for vores børn. Vi beder for ordentlig sagsbehandling. Vi beder til at møde den sagsbehandler med lyst og empati til at gøre det rigtige. Vi beder til vores børn ikke bliver alt for skadet under disse overgreb. Vi beder til at 2018 bliver året, hvor vores børn får den rette og værdige behandling, uanset om det handler om støtte foranstaltninger, skoletilbud eller hjemgivelser.

Bed gerne for vores børn, de har brug for det. Tak!

Tak til alle der viser vores familier interesse, og vi søger flere til at blogge med om, hvordan man bliver behandlet, når man har et barn med særlige behov, uanset om det er psykisk, fysisk handicap eller kronisk sygdom.


GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2018

- VBT / TEAM VORES BØRNS TRIVSEL - 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO