RETSSIKKERHEDEN SEJLER PÅ BØRNE OG UNGE OMRÅDET

- Redaktionen - 

En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.

En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?

Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.

Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?

Ved folk overhoved hvad der foregår?

Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i  nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.

Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.

Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.

At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.

Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.

Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.

Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.


NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.

//ANN//

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

REKLAMEFRI BLOG OG HJEMMESIDE AF SIKKERHEDSHENSYN

- Information - 

Vi har valgt her på bloggen, at den skal være reklamefri. Så som de fleste andre bloggere tjener vi intet ved at skrive her, og dele vores erfaringer til jer.

Vi har truffet det valg udfra at blogejeren ikke selv bestemmer hvilke reklamer der skal vises. Vi kan kun vælge interesseområder. I vores tilfælde ville det være indenfor psykologer, jura og advokatbistand. Da vi af erfaring ved, at vi ikke blot taler om gode og dårlige psykologer og advokater, som i enhver anden branche, men i de her tilfælde også direkte "brådne kar", der betales af kommunerne til at skrive det de ønsker, vælger vi det hele fra. Vi vil kunne stå inde for de personer og firmaer der annonceres på vores side, og det kan vi ikke, idet Google udvælger. 

At blogge er for mange en lille biindtægt i reklameindtægter.

I vores situation er det ikke blot en tekst der skrive i ny og næ, men mange timers læsning omkring sager, retsinformation, ankestyrelses sager, opfølgninger mm. 

Derfor vil du nu fremover finde denne tekst i bunden af vores blogindlæg. 

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

BESØG FRA UDLANDET PÅ BLOGGEN - TAK

Vi ser ofte at vores opslag først læses i USA. Vi har undret os. For hvilken interesse har man i USA for retssikkerheden i Danmark?

Vi ved det ikke, men det er da dejligt, at vi læses ikke kun herhjemme, men også ude i verden.

Vi tog lige en status, og det er faktisk ikke kun i Danmark og USA vi læses. Også fra Frankrig, Norge, Færøerne, Storbritannien, Rusland, Sverige, Tyskland og Spanien har vi haft besøg.


Dvs. det danske retssystem overfor børn og unge er ved at nå ud i verden. Der er øjne på udefra.

Vi siger så mange tak til jer alle.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

voresboernstrivsel@gmail.com

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

HAR DIN KOMMUNE EN BORGERRÅDGIVER?

- Information - 

I har sikkert læst eller hørt om Københavns Borgerrådgiver, som var i medierne for nyligt, omkring de mange fejl de havde fundet i anbringelses sagerne i kommunen.

Borgerrådgiveren har jurister til at rådgive kommunens borgere, når det hele er fastlåst.

Så føler du dig dårligt behandlet i din sag, kan du henvende dig hos dem.

Et kæmpe minus er dog, at ikke alle kommuner har en sådan.

Her i linket kan du se, om din kommune har, og ellers er der også link til en underskrift indsamling



FIND BORGERRÅDGIVERE I HELE LANDET

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

DA WILMA BLEV TENNAS BEDSTE SKOLE - CASE 10

- Case -

Vi er så glade for at kunne dele denne historie med jer. 

Da jeg blev kendt med deres sag første gang, var det da Wilma skrev til mig, at hun ville være den første der stillede sig op ude på gaden og buldrede med grydeskeer på gryder for, at råbe op om, hvordan systemet lod familier med børn som har særlige behov i stikken. Det blev starten på et følgeskab, både den ene og den anden vej, for at råbe systemet op, om dette omsorgssvigt fra det offentlige. Dette følgeskab har stået på i mange år nu, og det er en stor glæde, at kunne bringe denne historie og det gode resultat en sejlivet og viljestærk mor fik igennem. 

Tillykke til Wilma og Tenna.

Ud af boksen

 I dag er min datter 31 år, - og er et ungt menneske med særlige behov, som det hedder. Men der er ikke noget særligt ved de behov min datter har. '

Hun er som dig og mig født med basale behov for tryghed, sikkerhed, støtte, vejledning og anerkendelse af den person, hun er kommet her til verden med. '

Hun er født med bl.a. skader i hjernebjælken, som betyder at indlæringen skal foregå på en anden måde end den skal med personer der ikke har denne skade.

 Hun har været indlemmet i det såkaldte social, specialpædagogiske verdensbillede siden hun var ganske lille.

 I specialskolen sagde de, at hun var velplaceret, - og det betød for Tenna, min datter, at hun var velanbragt som statisk i speciallærer og specialpædagogers højt kvalificerede læringsmiljø.

I mange år troende jeg faktisk på dem. Det så jo så fint og rigtigt ud det de skrev og sagde, så de måtte have ret i deres antagelser. Det var det, de var uddannet til.

Hun var så handicappet, at hun aldrig ville kunne lære at læse og skrive, skrev og sagde de, - ganske vist pakket ind på en pæn faglig og saglig korrekt måde.

Skolen brugte rigtig mange år på at lære hende ingenting, og på at få hende placeret i specialskolens målgruppe, hvor lærerne bestemt ikke spildte tiden på at lære min datter noget der bare mindede om seriøst faglig indlæring.

Den del måtte jeg selv tage mig af, da jeg valgte at tage hende ud af specialskolen, da hun var 14 år.

Og hvad er der så siden sket, - en hel masse faktisk.

Hvad der præcist er sket, har jeg skrevet om i bogen "Guldæskegaven " bogen kan lånes på biblioteket, eller ved henvendelse til mig. Den har ligget i dvale nogle år, men jeg er nu ved at vække den til live igen, fordi jeg har/Tenna har et vigtigt budskab.

For nylig fik Tenna lavet en neuropsykologisk test. Den 4. I rækken. Hun er gået fra på alle områder at være langt under det normale for aldersgruppen, til samlet set at befinde sig i normalområdet lidt under middel.

Hun har stadig massive specifikke vanskeligheder, men tilgangen, indgangen til hendes liv og læring er tilpasset disse specifikke vanskeligheder, - og DET har rykket og rykker stadig i forhold til læring og undervisning, - og på alle andre områder indenfor Tennas samlede personlighedsmæssige udvikling.

Tingene skal blot foregå efter "Tenna modellen".

Jeg/vi kan altså nu dokumentere, at de tiltag jeg/vi har foretaget siden Tenna var 14 år virkelig har haft en stor og gavnlig effekt. For nu at sige det mildt.

Psykologen, som for nylig testede Tenna, var den samme som testede hende da hun var 5 år, hun udtrykte det på følgende måde. "Jeg har aldrig oplevet noget lignende".

Og hvorfor skriver jeg nu alt dette?

Jo, det gør jeg fordi Tenna D.9.6.17 gik til mundtlig eksamen i matematik på D niveau(10 kl.) og fik karakteren 12. I den skriftlige eksamen fik hun karakteren 4.

På vejen hjem tænkte jeg "MOR er sku verdens bedste skole"

Hun modtager fjernundervisning under VUC regi. Og har gjort det i en del år nu. Det er en form der passer hende/os perfekt.

Denne eksamen er blot en i rækken af mange, - og det er ikke den eneste 12 tal hun har fået.

Når hun går til eksamen har hun en fantastisk tryghedsperson med, som støtter hende. Denne person ved nøjagtig, hvordan hun skal støtte Tenna, så situationen bliver så optimalt som muligt.

Ligesom bogen "guldæskegaven" har ligget i dvale i mange år, har jeg også været alt for lidt aktiv i gruppen, som jeg har kaldt "Mor er verdens bedste skole", men nu vil jeg gøre et forsøg på at vække den til live igen.

Med det system vi har i dag, tror jeg desværre ikke barnet automatisk får det bedste tilbud, medmindre forældrene virkelig er på stikkerne og forlanger kvalitet og evidens i forhold til behandling og undervisning af deres barn med særlige og specielle behov. Jeg vil nu hellere kalde det for børn og unge der har brug for en særlig, specielt og individuelt tilrettelagt behandling og undervisningsform.

Ifølge min erfaring, kan forældre eller andre tæt på barnet meget ofte også gøre en kæmpe og altafgørende forskel. Det vigtigste er, at personerne omkring barnet/den unge er opmærksomme på de eventuelle og præcise bagvedliggende hjernemæssige barrierer der kan ligge til grund for, - at der skal tænkes ud af boksen.

Wilma Clausen

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

I KØBENHAVN BLEV DET OPDAGET. HVAD GØR MAN FOR AT RETTE OP PÅ DE MANGE ALVORLIGE FEJL?

- Redaktionen - 

Så kom det bag på befolkningen, da nyheden om Københavns Kommunens Borgerrådgiver havde fundet fejl i samtlige de anbringelsessager de havde undersøgt. Artiklen her beskriver resultatet af den undersøgelse, som Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har lavet omkring anbragte børn i kommunen. Resultatet er skræmmende. 77 sager med alvorlige fejl. Så alvorlige, at de kan være det der afgøre, om en anbringelse er på tale eller ej.

For den almindelige befolkning er opfattelsen, at man ikke bare anbringer børn uden årsager. Uden at det er undersøgt ordentligt, og at det er dyrt at anbringe.

Det er en holdning der ligger milevidt fra virkeligheden her i Danmark.

Sagsbehandlingen er himmelråbende dårlig, - og ulovlig!!!

I Danmark er det billigere at anbringe end at give børne et specialiseret skoletilbud fx.

Alt handler om økonomi.

Det blev desværre hurtigt glemt i medierne igen. Der burde have været fulgt op på disse sager. Det er ikke småfejl. Det er grove tilsidesættelser af lovformlige og vigtige undersøgelser. I TV kunne man hører, at borgmesteren negligere problemet, til at det skal gøres bedre.

JA! - Men har man tænkt sig at genbehandle disse sager, for i virkeligheden har disse massive lovbrud medført, at der sidder børn anbragt, der ALDRIG skulle være anbragt, men hjælpes i hjemmet, i skolen.

Redaktionen her på siden er bekendt med flere sager i København. Skolesager der er endt i anbringelser af børn med særlige behov, som havde det fint hjemme, var trygge hjemme, men manglede skolestøtte af forskellig art. De børn sidder nu bange og opgivende i pleje rundt omkring, med lidt samvær med deres forældre der ikke har gjort andet, end at kæmpe for, at DERES børn får samme muligheder som andre børn.

De her børn med særlige behov bliver straffet for at have særlige behov.

STRAFFET HÅRDT!

Der blev i TV lagt op til, at det var kommunen, der havde fejlet.

Det var det også, men er der nogen som fulgte op på, at inden man kan fjerne et barn skal den over B&U udvalget, som så har godkendt sagsbehandlers og socialforvaltningens afgørelse med de mange fejl. B&U skal sikre, at sagen er belyst ordentligt, og at man ikke fjerner børn uden årsag. Hvordan kan de blåstemple så mangelfulde sagsbehandlinger? Det er ikke en enlig svale, men helt almindelig dagligdag.

Derefter har mange af sagerne været igennem Ankelstyrelsen og Byretten. Hvorfor er børnene ikke hjemgivet efter man ser de mange fejl?

Lukker man øjnene hele vejen rundt eller hvad?


Hvorfor er det gået så galt?


Da skole reformen gik igennem i 2014, blev det værre end det ellers var. Lange dag og en totalt forfejlet inklusions politik. En inklusion der mere var en spare manøvre. De børn der lige med nød og næppe klarede den i folkeskolen inden reformen blev nu tabt. De der blev flyttet fra specialskoler til folkeskoler, og skulle inkluderes blev det ikke. Lange dage gjorde det hele endnu værre, og lærer der ikke kunne følge med og slet ikke er uddannet til special børn skulle nu løft en håbløs opgave.

Ingen bryder sig om at tabe ansigt, eller vise, at de ikke magter deres job. Stressede lærere, som ikke vil erkende deres udfordringer, begynder at vende blikket på børnene og forældrene. Der underrettes i et væk. Børnene reagere kraftigt, og de bør have den rette støtte eller skoletilbud. Men lærerne får det vendt til hjemmet i alt for mange tilfælde.

Sagerne havner på bordet hos en socialrådgiver/sagsbehandler som i forvejen er overbebyrdet af sager og et budget de skal holde sig inden for.

Vidste du at sagsbehandlere kan blive belønnet for at finde den billigste løsning?

Det er længe siden, det har handlet om at yde borgerne støtte og rådgivning. Selve essensen af socialrådgivernes opgave er for længst glemt.

Det hele handler om økonomi og magt.

Det er ikke ualmindeligt, at familier der underrettes til kommunen, må bekoste både private socialrådgivere og advokater, når de har en sag på kommunen. Altså den kommune der er der for at yde borgeren støtte! Det er nødvendigt for at have en på sin egen side, og en der sørger for at loven bliver overholdt bare en smule. Det vi i forvejen betaler over skatten, skal vi nu selv betale for at få en ordentlig behandling hos.

Hvad er dit gæt på, hvad en anbringelse koster kontra en special skole eller støtte i folkeskolen?

Loven siger, at skoletilbudet skal passe barnet. Det bør ikke være en evig kamp, som resultere i, at børnene systematisk pilles ned. Ikke kan følge med. Får det ene nederlag efter det andet. Bliver syge, stressede og deprimerede.

De taber deres selvværd i kampen med skolen og det system der er sat til at hjælpe dem.

I nogle tilfælde, desværre mange, lykkedes det skolen at overbevise forvaltningen om, at det i hvert tilfælde ikke er hos dem selv problemet ligger. Aben smides i hjemmet, og der køres anbringsels sag.

De børn der skulle hjælpes, kan nu risikere at blive anbragt.

HVORFOR?

Kunne det være fordi lærere og skole ikke vil erkende deres mangler? Eller er det socialrådgiverne/sagsbehandleren der ikke er dygtige nok? Er det et økonomisk spørgsmål? Eller en blandning af det hele.

Resultatet er i hvert tilfælde skræmmende.

Der laves en stærkt kritisabel sagsbehandling med forældrene som synderne. Der findes anbringelser i København, hvor der ikke er lavet en eneste undersøgelse af hverken barn, forældre, hjem eller skole. Med andre ord, barnet er anbragt på sagsbehandlers formodning. Det er bestemt ikke nok i følge lovgivningen.


MEN...

Det er langt billigere at anbringe end give det rette specialiserede skoletilbud.

Og så er der forskel på om det er kommune kassen eller statskassen der betaler gildet. Gæt selv videre, hvem du mener kommunen gerne vil sende regningen til.

Du tror måske kun det er København der handler sådan?

Så må vi skuffe dig, det gælder i hele landet. Det er sådan det gøres.....

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus