SKOLESAGER DER ER KØRT AF SPORET, ER ENDT I TVANGS-ANBRINGELSES SAGER I KØBENHAVN

_________________________________________________
Redaktion

Flere med skolesager i Københavns kommune, sidder ubehjælpeligt fast i tunge sager med lovbrud og magtmisbrug.

Skolerne kan sidde og lave status og være i konstant kommunikation med forvaltningen, altså socialforvaltningen (SOF), hvor det er (BUF) der sidder med skole sager. Skoler observere barnet uden forældrenes vidne, og sender jævnlige rapporter til forvaltningen.

Loven er klar. Det er ikke tilladt!

Hvis der sendes noget af den art, skal forældrene give samtykke, og de skal modtage kopi af det sendte. Skal det laves udenom forældrene, skal der være skærpede omstændigheder, hvilket skal komme fra forvaltningen. Det er ikke skolens vurdering. Dette kræver mistanke om direkte misrøgt, misbrug, incest, vold ol.

Er du udsat for overgreb med manglende borgerinddragelse, skal du bede om dokumentation på samtykke eller dokument fra forvaltningen.

Klag! - Få papirer til din sag.

Du finder mere i Serviceloven, om "samtykke og oplysningspligt".

Lige nu kører min. 2 skolesager, som forlængst er kørt af sporet. De er blevet personlige. Begge sager er indstillet til tvangsanbringelse. Den ene sag har ikke engang haft hverken PPR, sundhedfagligt personale i tværfaglige teams på. Barnet har diagnoser. Med andre ord, barnets behov er ikke afdækket.

Når barnets behov for støtte ikke er afdækket, kan der ikke være afprøvet målrettet indsats. Der har dermed ikke været forsøgt alt inden en anbringelssag indbringes for B&U.

Dette er ikke acceptabelt.

Børn må ikke fjernes fra deres forældre og trygge hjem, blot fordi der er en udfordring med at trives i skolen.

Kender du til flere skolesager indstillet til tvangsanbringelse i stedet for skoletilbud, så kommenter gerne her på siden i kommentar, du kan gøre det anonymt.

Du kan også sende vores Facebookside en besked.

_____________________________________________

Opdatering 01.06.2016,
Endnu en skolesag, med trusler om anbringelse i København, sagen kørte fra 2013-2016, lige afsluttet. Det var omkring endnu et højt begavet barn. Der var ingen af de lovpligtige børnesamtaler, ingen endelig §50 for at afdække barnets behov, og familiens ressourcer, ingen handleplan. Sagsbehandlerskift og advokat fik afsluttet sagen. Tillykke.

#Lovbrud #Skolesag #Københavnskommune #Oplysningspligt #Samtykke #Magtmisbrug #Offentligtomsorgsvigt #B&U

MAN MÅ FORVENTE REAKTIONER FRA ET SUNDT OG NORMALT BARN VED OG EFTER EN ANBRINGELSE

psykelogiet

20. november 2014

Når et sundt og normalt fungerende barn fjernes fra sit hjem, sine trygge rammer og sine forældre, så må det naturligvis forventes, at dette barn ikke bare skal, men at det også vil udvise en eller anden form for reaktion på fjernelsen.

Et sundt barn, der har en tryg tilknytning til sine forældre og dermed til sit hjem, vil betragte hjemmet som den sikre base, hvorfra barnet kan udforske sin verden. Anbringes dette barn hos en plejefamilie, så vil barnet derfor udforske denne verden. Det vil roligt søge at lære denne verden at kende og blive fortrolig med den. Barnet vil suge alt nyt til sig for at udvikle sig.

Når barnet efter to, tre eller måske fem uger har lært denne nye verden at kende. Når det er blevet fortrolig med denne nye verden, og det oplever, at det har lært, hvad der er at lære, så vil barnet helt naturligt søge tilbage til sin trygge base. Det vil gerne hjem til sit eget hjem og til sine forældre.

Hvis barnet nu får at vide, at det ikke må komme hjem til sine forældre og til sin trygge base, så vil barnet naturligvis blive voldsomt frustreret. Det vil føle sig fanget og truet på sin eksistens. Derfor vil barnet også reagere ved, at det nu begynder at udvise en naturlig frustrationsadfærd.

Det vil for drenge betyde, at de vil reagere voldsomt og ofte aggressivt over for plejefamilien, der opleves, som dem der forhindrer barnet i at komme tilbage til sin trygge base. Næste skridt vil være en destruktiv adfærd over for plejefamilien og plejehjemmet. Samtidig vil barnet udvise rastløshed og stærk fysisk uro. Det er tegn på, at det ikke længere orke at kæmpe, men nu søger en flugtvej. Hjælper det ikke vil barnet efterhånden resignere, lukke sig inde i sig selv og trække sig fra enhver kontakt med plejefamilien.

Piger vil ofte reagere omvendt. De vil i deres frustrationsadfærd oftest starte med at søge flugtveje, hvorfor de vil opleves urolige, ukoncentrerede og hvileløse. Hjælper det ikke vil de som et vildt dyr, der er trængt op i en krog, kæmpe. De vil nu blive aggressive og destruktive over for plejefamilien. Hjælper det ikke vil de også resignere, lukke sig inde i sig selv og trække sig fra enhver kontakt med plejefamilien.

Desværre bliver disse adfærdsmønstre alt for ofte benyttet til at betegne børnene som behandlingskrævende. Der er da heller ingen tvivl om, at børnene har behov for at blive behandlet. De har behov for at blive behandlet ordentligt.

OM TESTNING VED FORÆLDREKOMPETAN-CE UNDERSØGELSER

Information

psykelogiet

15. februar 2015 · 

Om testning ved forældrekompetence undersøgelser.

I socialministeriets vejledning for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence undersøgelser fra 2011 er det angivet, at psykologisk testning af forældrene kan være relevant, men at det i så fald skal ske efter en konkret vurdering og særskilt aftale. Den psykologiske testning kan omfatte både kognitive test og personlighedstest.

Den psykologiske testning er således tænkt som et supplement til de elementer, som altid skal indgå i undersøgelsen:
1. Samtaler med forældrene (og evt. samlevere).
2. Samtaler med barnet (dog afhængig af barnets alder og modenhed).
3. Observationer af samspillet mellem barn og forældre.
4. En gennemgang af relevante sagsakter.
5. Yderligere information om barnet eller forældrene fra relevante aktører.
6. En gennemgang af undersøgelsens resultater med forældrene.

Det fremgår på denne baggrund klart af Socialministeriets vejledning, at formålet med brugen af psykologiske test ved en forældrekompetence undersøgelse skal være det samme som ved al anden brug af psykologiske test: Testen skal underbygge eller uddybe det kliniske indtryk, der opnås gennem observation og samtale. Det gør testningen ved enten at bekræfte det kliniske indtryk eller ved at give anledning til at inddrage nye spørgsmål i de kliniske samtaler. De psykologiske test hverken kan eller må benyttes som facitlister i forhold til forståelsen af de undersøgte forældre.

Når det drejer sig om kognitive test, som er test der viser personens evne til at oplevelse og forståelse af sin verden samt personens evne til at udvikle sig gennem læring og af erfaringer. I forbindelse med forældrekompetence undersøgelser vil det betyde, at kognitive test som udgangspunkt bør benyttes, hvis der synes at være behov for enten at undersøge, hvorvidt en forældre er i stand til at udvikle eventuelle manglende kompetencer eller, hvis det ønskes uddybet, hvilket særlige behov den pågældende forælder måtte have for at kunne udvikle sine kompetencer.

Drejer det sig om personlighedstest, så skal formålet med testningen ikke være at afdække, hvilken personlighedstype den undersøgte forælder har, for der er ingen personlighedstyper, der kan siges at være bedre egnede som forældre end andre. Formålet med personlighedstesten skal i stedet være at afdække eventuelle personlighedsforstyrrelser eller psykiske lidelser, der påvirker personligheden. Endelig vil en personlighedstest kunne være med til at beskrive den pågældende forældres generelle tilknytningsmønster i forhold til andre mennesker.

Der findes mange forskellige personlighedstest, der dybest set kan opdeles i to grupper, hvor den ene gruppe er projektive test, mens den anden er selvevalueringstest. Forskellen på de to typer af test ligger populært sagt i hvilken del af vores hjerne og nervesystem, de benytter til at beskrive vores personlighed. De projektive test benytter i vid udstrækning det før bevidste område af hjernen, der også styrer vore emotioner og følelser, mens selvevalueringstest helt og holdent benytter de områder, der styrer vores bevidsthed. Denne forskel på, hvor i hjernen de to typer af test henter deres informationer, kan have rigtig stor betydning for, hvordan de beskriver vores personlighed. I bund og grund skulle de gerne vise det samme resultat, hvilket det også typisk vil gøre for mennesker, der er velfungerende og i god balance med sig selv og deres omgivelser. Der er dog vanskeligheder relateret til begge typer af test.

I forhold til selvevalueringstest kan det være et problem, at disse test baserer deres beskrivelse af på testpersonens bevidste besvarelse, hvorfor svareren gennem sin besvarelse bevidst kan søge at komme til at fremstå på en bestemt måde. Derfor har selvevalueringstest typisk indtil flere indbyggede kontrol spørgsmål, der afslører, hvis svareren søger at påvirke det billede, som testen vil vise.

Da de projektive test i høj grad baserer deres billede af svareren på før bevidste informationer, vil der være stort set umuligt for svareren at påvirke disse besvarelser, med mindre vedkommende har et særdeles godt kendskab til testen og har forberedt hele sin besvarelse på forhånd ud fra dette kendskab. Til gengæld er de projektive test sårbare over for, hvis svareren eksempelvis er udsat for voldsomme eller langvarige stressbelastninger, da denne type belastninger kan medføre midlertidige personlighedsændringer gennem påvirkningen af netop de emotionelle og før bevidste områder af hjernen.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om den person, der besvarer en projektiv test for nyligt har været udsat for voldsomme stressbelastninger eller om vedkommende har være udsat for en længerevarende stressbelastning. Selvevalueringstest har ikke den samme sårbarhed over denne type af midlertidige personlighedsændringer, da personen ikke altid selv er bevidst om hverken stressbelastningens omfang eller dens påvirkning af personligheden.

Såfremt en personlighedstest vurderes nødvendig i forbindelse med en forældrekompetence undersøgelse, er det vigtigt at erindre, at forældrekompetence undersøgelser oftest er nødvendige i forhold til belastede familier, hvor ikke bare undersøgelsen i sig selv men også hele det forløb der har ledt frem til nødvendigheden af undersøgelsen typisk vil være voldsomt stressbelastende for de forældre, der skal undersøges. Drejer det sig så om forældre, der har oplevet, at deres barn allerede er anbragt uden for hjemmet, så vil denne stressbelastning være endnu større, og ofte vil den have stået på over en endnu længere tidsperiode.

Gennemføres personlighedstestningen derfor med projektive test har der således stor betydning for testningens validitet, at undersøgeren i sin bedømmelse af testresultatet tager højde for i hvilket omfang testpersonen er stresspåvirket, ligesom undersøgeren tydeligt skal anføre, hvilken påvirkning dette kan have haft på testresultatet.

Den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre personlighedstestning i forbindelse med forældrekompetence undersøgelser synes at være gennem samtidig brug af både projektiv test og selvevalueringstest, hvor resultaterne fra de to typer af test holdes op mod hinanden, idet en projektiv test sammenholdt med en selvevalueringstest og det kliniske indtryk fra samtaler og observationer samlet vil kunne give den mest dækkende beskrivelse af den forældre, der undersøges.

HVAD KAN DUKH (Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet) TILBYDE?

Information

www.dukh.dk

DUKH

Handlinger tilknyttet webside

• Udskriv
 
• Send To
 
• Facebook
 
• 

Hvad kan vi?

Læs mere om, hvad vi kan hjælpe dig med

DUKH er primært et rådgivningstilbud til borger. Men sagsbehandlere i kommunerne kan også bruge os i nogle tilfælde. 

Som borger kan du bruge os, når du:

• mangler konkret viden om lovgivning og støttemuligheder
• har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren
• undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse
• oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige systemer
• er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om mulighederne for at klage 

Vi kan ikke

• udmåle støtte - tildele en ydelse
• være bisidder eller advokat for dig
• rådgive om et specifikt handicap - vi rådgiver kun om sagsbehandlingen og lovgivningen
• ændre en afgørelse truffet af en myndighed 

Som sagsbehandler kan du bruge os

• har brug for sparring i en kompliceret sag, hvor samarbejdet med en borger er gået i hårdknude

Hvis du derimod som myndighedsperson ønsker generelt vejledning om lov og regler, så må vi henvise dig til Ankestyrelsen, der vejleder kommunerne om praksis samt om fortolkning af reglerne, jf. § 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt § 24, stk. 2 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Du kan som sagsbehandle rette enten telefonisk eller skriftlig henvendelse til Ankestyrelsen, se:http://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline

Sidst opdateret 09/01 2015.

Kontakt

• 76 30 19 30
• Find vej til os
• Kontaktformular til rådgivning

DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Jupitervej 1
6000 Kolding
tlf.: 7630 19 30
mail@dukh.dk, sikkerpost@dukh.dk
CVR: 26643058

HVOR GÅR DET GALT MED VORES SAGER?

_________________________________________________
Redaktion

I vores sager handler det jo ikke om misrøgt, i hvert tilfælde ikke i hjemmet. Hvis der er misrøgt er det af uforstående fagpersonale, som ikke ved bedre. Hvor går det så galt?

Der underrettes ikke på misrøgt, men på mistrivsel. Hvor går grænsen, og ser de rigtigt?

Der underrettes på bagateller, men familierne ender i tvangs anbringelses sager!

Hvordan når sagerne derud?

Første faldgruppe er, at underretter regner med at sagsbehandlingen er fair, og undersøgende, at den vil støtte op om barnet og familien, at det vil være en adgangsbillet til økonomisk støtte.

Den næste er, at sagsbehandlere tror, at skolen selv har forsøgt nogle tiltag, inden den ender på deres bord. 

Allerede her er familien endt mellem de to stole. Herfra gå det kun ned ad bakke.

En ting der er ødelæggende, er at alle parter er for dårlige til at holde rette fokus, for dårlige til at formulere det de mener, for dårlige til at læse og forstå det skrevne fra andre. De hænger sig i bestemte ord, "bekymring" er et af de ord der går igen og igen, og netop sådan et ord kan afgøre hele sagen. Hvor ofte står det nævnt, og er det egentlig kun små "gule lamper", der burde tændes, men det i stedet bliver "udrykning med rød". 

Der sættes desværre ikke faglige teams på med det samme, og nogle får det aldrig. Sagerne kan have vendt både PPR og VISO uden at give noget som helst, for hvis alle allerede er et helt andet sted, er det svært.

Når der så kører en sag, bør man holde igen med yderligere underretninger (Der er jo givet meddelse om bekymring, og alle arbejder langssomt), jo flere underretninger, der tikker ind forværre kun sagen, og den kommer til at kører i ring, for man starter ligesom forfra hver gang.

Ofte er sagerne allerede nu konflikt sager, og sagsbehandlere lytter udelukkende til underretter, familierne komme slet ikke på banen. Borger inddragelse mangler totalt.

Der fokuseres mere på forældre evnen end barnets udfordringer.

Når man ikke afdækker barnets behov først, vil det være umuligt, at se hvorfor forældrene er som de er. Hvorfor de handler som de gør. Handler de så anderledes end flertallet (og det vil de ofte gøre i sensitive familier), så skabes et negativt syn på forældrene, som kun forstærkes af de yderligere underretninger.

Man begynder at sidde og "skulderklappe" hinanden for den gode indsat man mener, at have sat i gang. NU har man da hold i hanke med denne familie. Nu løftes i flok.

De beslutter, hvad denne (svage), familie har brug for. Familien kan åbenlyst ikke se deres egne manglende evner. Familien bliver stejl for de kan se, at det her går ud over deres barn. Familien opfattes som et problem, usamarbejdsvillig, stejl og konflikt skabende. De tiltag de ofte sætter ind vil forværre situationen for barnet, da den ikke er målrettet. Barnet vil nu vise endnu mere mistrivsel end i starten, og det ser alle fagpersoner omkring barnet, udelukkende som værende pga forældrene. De har jo selv gjort alt der er at gøre. Det virker ikke, altså havde de ret. Problemer er forældrene og hjemmet. 

Der indstilles til tvangsanbringelse, for at "redde" dette barn fra alt den mistrivsel.

Ved en tvangsanbringelse skal sagen i B&U, til behandling. Nye øjne. Problemer er så, hvad står der egentlig i de sagsagter? Der står i mange tilfælde en masse urigtige oplysninger, for den har jo udelukkende kørt på øjne, der ikke ser eller forstår barnet og barnets behov, men problemer hos familien. Forældrene har ofte ikke haft et ord at skulle have sagt. Der har ikke været borgerinddragelse. Sagen er kørt hen over hovedet på forældrene, som for længst er sat til dørs, alt imens de har rendt i øst og vest, til alle de ting der ikke virkede, og som aldrig burde være sat i gang. De opfattes som uvidende og umulige, og ikke i stand til at se barnets virkelige behov.

Der laves FKU (Forældre Kompetance Undersøgelser), de er meget vekslende i deres udførlighed, ligsom de §50 der burde være lavet korrekt.

Disse undersøgelser kan ligge til grund for det hele, samt alle dem, som så det samme. 

1. Men hvor blev det faglige team af i processen?
2. Hvor blev borger inddragelse af?
3. Hvor blev inddragelsen af børn over 12 år af?

I vores sager er det vigtigt med mange aktører, for blot at nævne en yderst vigtig fagperson er en børneergoterapeut, og denne har meget sjældent været inddraget, ligesom andet sundhedsfagligt personale glimmer ved deres fravær. 

Sagerne kører med administrativt personale eller sagsbehandlere, som slet ikke er uddannet i børn som vores.

Familierne køres ned, stresses, nogle får angst og depression, mister deres arbejde og får PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), belastnings reaktion. 

Når forældrene så er skadede, kan det også bruges mod familien, uagtet, at det eneste de behøver er ro. At de er blevet presset derud, af gentagne trusler om tvangsanbringelse af deres følsomme børn.

Værst af alt er dog, at børnene bliver tabt i de her sager.

Opfordring: Søg løbende aktindsigt på kommunen. Indhent lægejournaler. Håb på at den er fuld og hel, trods det skrives, ses at advokaterne i sidste ende får en anden aktindsigt end forældrene har fået gennem sagens forløb.

BØRN OG SKOLE'S RETNINGSLINJE FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

_________________________________________________
Information

Børn og skole’s retningslinje for håndtering af bekymrende fravær

Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig indsats skal der være opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær – jo tidligere indsats, jo større mulighed for at skabe forandring.

For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær har Børn og skole udarbejdet en fælles vejledning.

Formålet med vejledningen er, at give klare retningslinjer for de almene kommunale folkeskolers indsats overfor bekymrende fravær, herunder hvorledes skoler og børn og familiedistrikterne samarbejder om og koordinerer denne indsats.

Retningslinjen henvender sig til skoler og medarbejdere i Børn og skole, der arbejder med skoleområdet, samt ansatte i børn og familiedistrikterne.

Hvad er bekymrende fravær?

Bekymrende fravær kan være et fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har givet lov eller på anden vis er blevet orienteret om fraværets årsag. Hvis dette ulovlige fravær har et omfang på:

• mindst 5 sammenhængende fraværsdage
• 7 dage i en periode på 20 skoledage
• eller 15 dage i en periode på 60 skoledage

- skal skolen tage aktivt stilling til, om fraværet er bekymrende, og hvordan skolen vil handle på fraværet

Fravær i mindre omfang kan også være bekymrende, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden eller hjemmet orienterer om fraværets årsager, men at det alligevel vurderes at handle om bekymrende faktorer. Denne vurdering sker af klasselæreren som sørger for at bringe bekymringen på dagsordenen på et tværfagligt møde.

På de tværfaglige møder drøfter og koordinerer skolens forskellige ressourcepersoner indsatsen for elever, der er bekymringer om. Deltagere er: Skolelederen, PPR psykolog, socialrådgiver og andre relevante personer.

Ulovligt fravær er altid bekymrende og skal altid give anledning til en aktiv handling og en kontakt til forældrene.

Skridt for Skridt procedure ved bekymrende fravær

Indsatsen for elever med bekymrende fravær skal ses som en del af skolens indsats rettet mod børn og unge i faldende trivsel, sårbare og udsatte børn og unge. Indsatsen forankres derfor i de tiltag på skolen, der allerede har fokus på disse elever.

Tabellen på næste side rummer en arbejdsgang, der skal følges på kommunens skoler i forbindelse med elever med bekymrende fravær. Arbejdsgangen er relativt detaljeret beskrevet.

En detaljeret arbejdsgang gør det muligt at vurdere om en faktisk proces lever op til standarden på området eller om relevante fagpersoner mangler. Desuden ønsker Randers Kommune hurtig reaktion på skolefravær, hvorfor arbejdsgangen rummer vejledende tidsfrister for hvert trin i processen. Arbejdsgangen skal læses sådan, at hvis fremmødet ikke længere er bekymrende, så stopper processen, evt. med opfølgning i form af et netværksmøde.

Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær:

	Faser og aktivitet	Hvem gør hvad	Tidsperspektiv
1	En elev har ulovligt fravær af et vist omfang: -5 sammenhængende skoledage, -7 dage ud af 20 skoledage -eller 15 dage ud af 60 skoledage. Eller: Eleven har bekymrende fravær, som ikke overskrider de ovenstående grænser.	Klasselæreren kontakter forældre. Hvis ikke der sker en forandring: Klasselæreren sender 1. fraværsbrev (se skabelon, bilag 1) til forældre med underskrift fra ledelsen. Klasselæreren vurderer, evt. i samarbejde med klasseteamet, hvorvidt der er grund til bekymring. Hvis dette er tilfældet, melder klasselæreren bekymringen ind til næste tværfaglige møde. Klasselæreren kan desuden overveje hvilke årsager, der ligger bag, samt hvilke løsningsmuligheder man ser.	Ca. 1-2 uger
2	Elevens fravær drøftes på et tværfagligt møde med det formål at få et tværfagligt perspektiv.	Elevens fravær drøftes på mødet, herunder hvilke ressourcepersoner, der er relevante at inddrage i det videre forløb. Der vælges en tovholder for det videre forløb. Desuden besluttes, hvem der skal deltage i 1. netværksmøde med forældrene. På mødet overvejes om der bør sendes en underretning til det lokale børn og familiedistrikt.	Inden for 2-3 uger
3	På baggrund af drøftelserne på det tværfaglige møde indkaldes forældre (Evt. andre betydningsfulde voksne) og evt. eleven til skole/hjem- møde.	Den udpegede tovholder indkalder til 1.netværksmøde (Se skabelon - bilag 2). Mødet bør afholdes så hurtigt som muligt. Hvis forældre ikke møder op – spring da til punkt 8.
4	1. netværksmøde og udarbejdelse af handlingsplan.	Tovholder har ansvaret for at der udarbejdes en handlingsplan (se skabelon - bilag 3), hvor fokus skal være på løsninger og tilbud til eleven. Der aftales opfølgningsmøde inden for de næste 3-4 uger.	2 uger efter det tværfaglige møde
5	Vurdering af frem møde siden 1. netværksmøde	Tovholder eller anden relevant person på skolen har ugentlig kontakt med eleven. Efter 3 uger vurderer tovholder, hvorvidt der er sket en forbedring i fremmøde. -Hvis vurderingen er positiv indkaldes forældre mv. til afsluttende møde om handlingsplan på den planlagte dato. (skabelon, bilag 4) -Hvis vurderingen er negativ afsendes endnu et brev (skabelon, bilag 4) som mødeforberedelse til forældrene.	3 uger efter 1. netværksmøde
6	2. netværksmøde og opfølgning på handlingsplan	Den udpegede tovholder afholder skole/hjem-møde. På mødet følges op på og justeres i handlingsplanen. Hvis fremmødet endnu ikke er stabilt, aftales tid for næste skole/hjem-møde. Dette skal finde sted inden for 4 uger.	4 uger efter 1. netværksmøde
7	Ugentlige opfølgningssamtaler med elev	Tovholder eller anden relevant person på skolen har fortsat ugentlige opfølgningssamtaler med elev med udgangspunkt i handlingsplanen. Husk fokus på den unges ansvar og løsningsforslag	De næste 4 uger
8	3. netværksmøde herunder opfølgning på handlingsplan og samtaleforløb med eleven.	På mødet følges der op på samtaleforløbet med eleven, og handlingsplanen justeres. Ved fortsat bekymring vurderer tovholder i samråd med familie og relevante fagpersoner, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Man kan fortsætte processen på skolen med nye aftaler i handlingsplanen og opfølgning på disse. Det skal igen overvejes om der skal sendes en underretning til det lokale børn og familiedistrikt.	4. uger efter 2. netværksmøde Samlet tidsforløb ca. 3 mdr.

Lovtillæg

Indsatsen for håndtering af bekymrende og ulovligt elevfravær bygger på Folkeskoleloven og bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen.

I Folkeskoleloven af 24/06 2009 fremgår det af formålsformuleringens § 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder til at kunne lære, lære mere og efter endt skolegang begå sig i en uddannelsessammenhæng. I Folkeskoleloven fastslås det endvidere i § 32 og § 33, at der dels er undervisningspligt dels at undervisningspligten indbefatter pligt til deltagelse i undervisningen. Det er i henhold til samme lovs § 39 skolens leder, der påser, at elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.

Med hensyn til elevers udeblivelse fra undervisningen er det forældrene, som personligt eller skriftligt skal give skolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes fraværet sygdom af mere end 2 ugers varig- hed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor, - jævnfør § 39 stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 822 2004 om elevers fravær fra undervisningen med seneste ændringer ved bekendtgørelse nr. 768 2006 og nr. 768 2010 fremgår det, at det er, skolens leder og elevernes lærere som dag- ligt fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Og videre i § 1 stk. 2 fremgår det, at fraværet skal registreres elektronisk inde for følgende tre kategorier: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende, 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og 3) Ulovligt fravær.

I henhold til § 6, stk. 4 skal skolelederen give besked til kommunen om fravær, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, herunder hvis en elev har været fraværende i en uge og/eller ikke er mødt i den første uge efter sommerferiens afslutning og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse, idet denne type af fravær kan medføre regulering i familiernes børnetilskud og udbetaling af børnebidrag.

Yderligere information

For mere information om bekymringer for børn og unge samt handlemuligheder i forhold til sådanne bekymringer, se på Broen.

På Broen findes en vejledning om underretninger.

Hvem har ansvaret?

I det nedenstående gennemgås hver enkelt aktørs rolle og ansvar i forbindelse med bekymrende fravær. Det bør dog understreges, at fravær ofte skyldes komplekse problemstillinger, hvorfor flere faglige perspektiver ofte er nødvendige for at løse problemet.

Skolelederen

Det er skolelederens ansvar at påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen og ikke er fraværende uden tilladelse fra skolelederen (jf. afsnit om lovgivning ovenfor). Fravær, der ikke er godkendt af skolelederen, betragtes som ulovligt. Skolelederen har således det endelige ansvar for, at der handles, når skolens elever har bekymrende fravær. Børn og skole har defineret, at ulovligt fravær er bekymrende, hvis der er tale om fravær, der omfatter mindst 5 sammenhængende fraværsdage, over 7 dage i en periode på 20 skoledage eller 15 dage i en periode på 60 skoledage.

Dette betyder, at skolelederen har ansvaret for, at der afholdes tværfaglige møder og udarbejdes handlingsplaner.

Ifølge fraværsbekendtgørelsen § 6 har skolen pligt til straks tage kontakt til elevens forældre, når en elev har ulovligt fravær. Dette skal ske for at afdække årsagen til fraværet. Derefter skal skolen vurdere, hvorvidt fraværet er fagligt betinget, bunder i trivselsproblemer i klassen eller på skolen eller hvorvidt fraværet bunder i flerartede vanskeligheder i forhold til skole, såvel som hjem og samfundet generelt. I forhold til skolens vurdering af grunden til fraværet skal skolens forskellige ressourcepersoner inddrages (§§ 6 og 7). Hvis fraværsproblemet ikke løses på skolen skal børn og familieafdelingen underrettes.

Hvad er en handlingsplan?

Skolen har ansvaret for at udarbejde en handlingsplan (jf. skabelon bilag 3). Denne bør udarbejdes i samarbejde med elev og forældre samt relevante samarbejdspartnere. Handlingsplanen bør indeholde

• realistiske mål og delmål, der er acceptable for elev og forældre
• handlinger, der iværksættes med henblik på at nedsætte elevens fravær samt opnå evt. yderligere mål
• hvem, der er ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse.

Der kan også udarbejdes handlingsplaner for elever med færre fraværsdage end det angivne, hvis fraværet af anden grund vurderes som bekymrende. Det skal fremgå af elevmappen, at skolelederen har vurderet, om der skal handles på fraværet.

Klasselæreren

Klasselæreren har ansvar for at kontakte forældrene og afsende 1. fraværsbrev (bilag 1), så snart en elev har bekymrende fravær. Klasselæreren har desuden ansvar for at følge op på elevers fraværsudvikling og reagere og præsentere sagen på et tværfagligt møde, hvis en elev har bekymrende fravær.

Tværfaglige møder

I 2007 besluttede Børne- og skole, at der skal fastlægges og holdes tværfaglige møder på alle skoler, hvor skolens forskellige ressourcepersoner drøfter og koordinerer indsatsen for elever, der er bekymringer om. Deltagere er: skolelederen, PPR- psykolog, sundhedsplejerske og socialrådgivere.

Ansvar

Deltagerne på de tværfaglige møder har ansvar for at udpege en relevant tovholder for det videre forløb. Dette gøres gennem tværfaglig drøftelse af de årsager, der ligger til grund for fraværet. På mødet besluttes desuden hvilke andre fagligheder, der bør deltage i 1.netværksmøde med forældrene.

Sager må drøftes på tværfaglige møder, så længe de er anonymiseret. Hvis dette ikke er muligt, skal klasselæreren indhente samtykke fra forældrene før mødet eller orientere om at drøftelsen finder sted.

I Barnets reform, der træder i kraft fra 1. januar 2011, er der mulighed for at udveksle oplysninger en enkelt gang mellem myndigheder uden samtykke, så længe dette sker som led i det tidlige forebyggende samarbejde.

§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes

udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde.

I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Der lægges dog stadig op til forældreinddragelse og dermed, at klasselæren indhenter samtykke før drøftelsen.

Tovholder

Tovholderen har ansvaret for det videre forløb, herunder at aftale, indkalde og afholde netværksmøder. Tovholderen har ligeledes ansvar for at vurdere hvilke samarbejdspartnere, det vil være relevant at invitere til netværksmødet. Der opfordres til, at tovholder indgår et tæt samarbejde med klasselæreren. Desuden har tovholderen ansvar for udarbejdelse af handlingsplan samt opfølgning på denne.

Hvis det vurderes, at eks. børn og familiedistriktet skal inddrages eller en underretning skal sendes til børn og familiedistriktet, er tovholderen ligeledes ansvarlig for, at dette sker i samarbejde med skoleleder og socialrådgiver.

Netværksmøder

Skolens tovholder mødes med forældre og evt. eleven samt andre relevante fagpersoner såsom socialrådgiver, UU-vejleder o.a.

Formålet med netværksmøder er, at

• afklare hvorfor barnet ikke kommer i skole
• udforme en handlingsplan for det videre forløb
• følge op på udvikling og mål i forhold til handlingsplanen

Børn og familiedistriktet

Skolen kan henvende sig til den tilknyttede socialrådgiver i børn og familiedistriktet, hvis der er bekymringer for en elev, f.eks. i forbindelse med bekymrende fravær. På de skoler, hvor der er fremskudte socialrådgivere fungerer denne som kontaktperson.

Det er vigtigt, at skolen handler, så snart der er grund til at være bekymret. Hvis lærer/tovholder er i tvivl, om hvorvidt der bør underrettes, kan man altid kontakte socialrådgiveren for at få råd og vejledning.

Den fremskudte socialrådgiver / den tilknyttede rådgiver står til rådighed i forbindelse med:

• tværfaglige møder
• tovholderrollen
• netværksmøder
• udarbejdelse af handlingsplan, samtaleforløb mv.

Børne- og skoleafdelingens område

Det er skoleafdelingens ansvar at følge op på ulovligt fravær, idet de skal sikre, at børn og unge overholder undervisningspligten. Der bliver derfor fulgt op på skolernes håndtering af fraværet i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport.

Skolerne skal indsende data om bekymrende fravær elektronisk via TEA (elevadministrationssystemet) hver måned.

UU-vejledningen

UU-vejledere skal stå til rådighed for

• deltagelse i tværfaglige møder,
• deltagelse i netværks møder
• udarbejdelse af handlingsplan.

Hvis der er tale om elever fra 8. klasse og opefter, skal UU-vejlederen, jvf. Vejlederloven, medvirke i udarbejdelse af handlingsplan.

Effektmåling

Skoleafdelingen laver effektmåling på indsatsen.

Retningslinjen bliver taget i brug på alle skoler januar 2012 og da der forventes en vis implementeringsperiode, er målet en reduktion af det ulovlige fravær på 50 % i 2012. Fra 2013 er målet, at der ikke findes ulovligt fravær på skolerne i Randers kommune.

Kilde:
https://oestervangsskolen.dk/Infoweb/indhold/Information/Retningslinier%20ved%20bekymrende%20frav%C3%A6r.htm

HUSK AT RETTE FEJL STRAKS

Mamma

I går fik jeg den besked, at jeg med det samme, skulle lave rettelser til de fejl, der står i journaler. Gab!, hvordan skal jeg dog nå det oveni alt det nye der skal forberedes også? Det er jo hele journaler der er forkerte! Ufatteligt, hvilke sygdomme jeg pludselig er blevet tilføjet, ja faktisk er hele familiens sygdomme nu pludselig sat på mine skuldre. Og så er der alt det andet der heller ikke passer. Udtalelser jeg skulle være kommet med, ting jeg skulle have afvist, ting jeg skulle være informeret om. Stort set alt er fejlagtigt. Jeg hentede en journal for en måneds tid siden, den var så fyldt med fejl, at det var få linjer der var rigtige. Jeg har ikke orket at skrive den om og sende til dem. I går hentede jeg en ny, halvdelen er fejlagtig. Trættende!

Jeg husker da sagen startede, og en socialrådgiver havde lavet en §50 bag min ryg, og allerede var begyndt inden hun overhovedet havde mødt mig, eller jeg vidste at der var en underretning fra en skole. Fejt! - og ulovligt forøvrigt. Denne sag blev jeg først bekendt med efter at have søgt agt indsigt i flere måneder (fristen var dengang 10 dage), Da jeg endelig blev bevidst om hvad der foregik, og fik en kopi af underretningen blev der klaget. Vi fik ny sagsbehandler som skulle rette op på den. Til alle de rettelser var hendes kommentar "Jamen det er jo nærmest hele sagen, det gør vi ikke", og det blev den heller ikke. Den har til gengæld ligget til grund for alt videre forløb. Den vil for evigt ligge og vil aldrig blive rettet. Jeg føler mig bagtalt og nedgjort, det vil selv efter min død være en plet på min forældre rolle, uanset at jeg senere får oprejsning.

Hvorfor kan forvaltninger i den grad lave injurier uden, det har den fjerneste konsekvens for de som laver dem?

SAGSBEHANDLINGS FRISTER

_________________________________________________
Information

AVIS ARTIKLER

____________________________________________
Information

BERLINGSKE NATIONALT

Man gjorde en familie fortræd
Af: Trine Munk Petersen
7. december 2002, 22:30 – opdateret 26. februar 2003, 15:27

Alle i socialforvaltningen troede, familien var ved at køre af sporet, da den kommunalt ansatte støtteperson kom med stadig flere indberetninger om, hvor dårligt det gik. Ingen mistænkte støttepersonen, før hun bortførte det barn, hun var sat til at hjælpe...

Læs artiklen

___________________________________

DAGENS.DK

"Gruopvækkende" snyd i socialsager: Kommuner fejler bevidst i sagsbehandlingen

INDLAND

 | Skrevet af Sten Thorup Kri... den 30. november 2015 - 6:30

• 

Foto: Shutterstock

Der begås fejl i fire ud af 10 socialsager i kommunerne – og fejlene begås ofte bevidst, så kommunerne sparer penge. Det er forrykt, mener DF og Det Radikale Venstre, som vil straffe kommuner, der snyder i sociale sager.

LÆS HELE ARTIKLEN

______________________________________

NÅR FORVALTNINGS-ARBEJDE FEJLER

Mamma

"Flot" forvaltningsarbejde. (ironi kan forekomme)

Jeg tænker det snart er en bog værdig... 

Gennem flere år, er jeg blev opfordret til at kontakte medierne. Jeg har altid afvist for at skåne mit barn for yderligere opmærksomhed.

Men nu begynder patientforeninger også, at råde mig til det.

Forvaltningerne kører så hårdt på, fordi de er bange for at havne på avisernes forside med en ny Tøndersag, men altså det kunne jo være, at vi skulle få alle disse horrible sager på forsiderne i samme omfang, for der er endnu flere end de andre, der kunne dagligt være en med magtmisbrug eller ganske enkelt elendigt forvaltningsarbejde. Så kunne det være de ville lave et ordentligt stykke arbejde, bare en tanke.

Måske hele vores sag er en egen blog værdig, med udlægning af underretninger og sagsagter, navne mmm. Hvorfor egentlig ikke?

Vidste du, at forvaltningen kan henvise til tvangs udredning og at de kan anbringe barnet, imens den står på?

I vores tilfælde er vi nu igang med den tvangsudredning, TOTAL MOLBO AGTIG! Vi var nemlig igang med selvsamme udredning i december, hvorefter kommunen beordrede den standset ellers ville de tvangsanbringe. Standses for at skåne barnet for flere udredninger.

Pisse ærgeligt, men standse den var jeg nødt til.

Det ville hospitalet gerne lige have verficeret, men kommunen benægtede, og fortalte at det måtte jeg have misforstået, det var bare alle de andre udredninger... øhhh hvilke? Det var den eneste vi var igang med, nå men månederne går, mit barn får det værre og værre, og nu er vi så igang igen efter deres ordre, henvist for angst ligesom sidst.

Nu indhenter jeg så journaler fra december, og vupti, sørme om ikke der lå en Angst diagnose i den. Altså har mit barn fået en diagnose uden mit vidne, for snart et halvt år siden, og de eneste der hele tiden har papirerne og bare indhenter er kommunen, men altså den må de da så lige have overset eller hvad? For det er jo netop angst de så tvangs-henviste til udredning. I journalen skrives, at de fremadrettet ser det formålstjenligt, at det bliver med kommunens inddragelse (for jeg ikke igen skal droppe ud), har de slet ikke fattet, at det er kommunen der bremser alt det fornuftige?

Nu er det så kommunen, der yderligere belaster mit barn igen! Altså det jeg ikke måtte.

Er der noget at sige til, at jeg ikke kan tage dem seriøst?

Er du forvirret, så bare vent til næste episode af "Molbo historier" eller er "Logik for burhøns" bedre?