MÅ MAN OPTAGE MØDER OG TELEFONSAMTALER UDEN AT GIVE BESKED?

- Information -

Må man optage en telefonsamtale eller et møde uden at meddele, at man gør det?

Er det tilladt at optage en telefonsamtale eller et møde uden at meddele at man gør det.

Hvis ja, hvad må man efterfølgende bruge optagelsen til?

Svar:

Ja, det er lovligt at optage en samtale, som man selv er part i, uden den anden bliver oplyst om det.

Samtalen må bruges til et lovligt formål, men det kan være en krænkelse af den andens parts privatliv at afspille samtalen for andre, medmindre der er et sagligt grundlag for det.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk

https://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-301.html

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

FOLKESKOLENS SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIAL-PÆDAGOGISK BISTAND

________________

Information

Artikel er hentet HER på retsinformation.dk

Oversigt (indholdsfortegnelse)



Kapitel 1

Den specialpædagogiske bistand


Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


Kapitel 3

Ordningen af den specialpædagogiske bistand


Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever


Kapitel 5

Andre regler


Kapitel 6

Københavns Kommune


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


Kapitel 8

Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


Kapitel 9

Ikrafttræden



Den fulde tekst


Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand


I medfør af § 3, stk. 3, § 19 i, stk. 1, § 21, stk. 5, § 30 a og § 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:


Kapitel 1


Den specialpædagogiske bistand


§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:


1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.


2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.


3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.


4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.


5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.


6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.


Kapitel 2


Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


§ 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.


Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.


§ 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.


Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.


Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.


§ 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.


§ 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).


§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.


Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2.


§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.


Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3.


Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.


Kapitel 3


Ordningen af den specialpædagogiske bistand


§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.


Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.


Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.


§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:


1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.


2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.


3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.


§ 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.


Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.


§ 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.


Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.


Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.


Kapitel 4


Særlige ordninger for enkelte elever


§ 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.


Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.


Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.


§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.


Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5.


§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget.


Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9.


§ 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.


Kapitel 5


Andre regler


§ 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.


§ 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.


Kapitel 6


Københavns Kommune


§ 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a.


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


§ 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til,


1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og


2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.


Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.


Kapitel 8


Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


§ 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.


Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt.


§ 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.


Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet.


§ 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene.


Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet:


1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over.


2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner.


3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over.


4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl.


Kapitel 9


Ikrafttræden


§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves.


Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014


Christine Antorini


/ Ole Hvilsom Larsen

GRUNDLOVSDAG FEJRES I DAG 5. JUNI

Ja tak for det :)

Grundlovsdag bliver fejret over hele landet og hyldet, med en masse fine taler.

Den overholdes dog ikke og det sker på daglig basis.

Alle os med sager pga. vores børn med særlige behov, er dagligt udsat for lovbrud. 

Vi skal huske på at mange love modsiger hinanden, men øverst af alle står

GRUNDLOVEN!

DE HEMMELIGE MØDER § 49A OG §49B

_________________________________________________
Information

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde

§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.

§ 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Kilde: retsinformation.dk

ER DET MED OVERLÆG, AT SAGERNE TRÆKKES I LANGDRAG OG AKTER IKKE UDLEVERES TIL TIDEN?

_________________________________________________
Redaktion

I sagsbehandling er der tidsfrister på alt, både i forhold til at få aktindsigt og klagefrister. 

At få aktindsigt kan være mere end almindeligt svært. Fristen har været 10 dage, nu er den 7 dage. Det er sjældent overholdt. Det er ikke ualmindeligt, at forældre må bede om den flere gang, og nogle forhales i flere måneder.

I den tid, ved forældrene ikke, hvad forvaltningen arbejder på, hvad de har modtaget eller hvad de mener om hele sagen. Imens indkaldes forældrene til flere møder fx i en §50. I den tid forældrene ikke er inddraget korrekt, vil sagen kunne fyldes med formodninger, direkte løgne, omskrivninger og misforståelser. De kan ikke gøre indsigelser. Til den tid akterne bliver udleveret, kan sagen allerede være så fejlbehæftet, at den er svær at rette op igen. Nu er alle nemlig sat ind i sagen. Der kan også findes akter, som der ikke er givet tilladelse til at indhente. Læge og sygehus journaler fx. Psykologer har ikke den samme tavshedspligt, så de kan blive nødt til at udlevere uden accept. Uanset samtykke indhentes alle journaler alligevel. 

En ting der undrer. Når forvaltningen indstiller til tvangsanbringelse, så har forvaltningen haft datoen i B&U længe inden de fortæller forældrene noget. De har haft god tid. Først efter forældrene har modtaget indkaldelsen til B&U kan forældrene finde advokater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet have sin egen advokat. Advokaten/advokaterne, skal derefter søge aktindsigt, og sætte sig ind i sagen fra start til slut. Årelange og roede sagsakter. De må vente på den i den frist der er. Dermed får advokaterne i nogle tilfælde kun få dage til, at sætte sig ind i en tung og kaotisk sag. Der bliver ikke den fornødne tid til at indhente relevante modbeviser eller få udtalelser hjem til fordel for barnet og familien.

Dermed står forvaltningen stærkt.

Det kan undre at forvaltningerne ikke søger for, at netop sagsakterne er klargjort, kopieret i det antal de skal sende, og have dem klar til advokaten anmoder dem.

Forvaltningerne er ikke så flinke til at oplyse om dine støtte muligheder. Ofte kommer det i det sene brev med mødeindkaldelsen til B&U.

Du er berettiget til en §54 støtteperson og gratis advokat, i det øjeblik ordet tvangsanbringelse bliver nævnt. 

#Offentligtomsorgssvigt #SkolesageriKøbenhavn #Forvaltningssjusk 

SKOLESAGER DER ER KØRT AF SPORET, ER ENDT I TVANGS-ANBRINGELSES SAGER I KØBENHAVN

_________________________________________________
Redaktion

Flere med skolesager i Københavns kommune, sidder ubehjælpeligt fast i tunge sager med lovbrud og magtmisbrug.

Skolerne kan sidde og lave status og være i konstant kommunikation med forvaltningen, altså socialforvaltningen (SOF), hvor det er (BUF) der sidder med skole sager. Skoler observere barnet uden forældrenes vidne, og sender jævnlige rapporter til forvaltningen.

Loven er klar. Det er ikke tilladt!

Hvis der sendes noget af den art, skal forældrene give samtykke, og de skal modtage kopi af det sendte. Skal det laves udenom forældrene, skal der være skærpede omstændigheder, hvilket skal komme fra forvaltningen. Det er ikke skolens vurdering. Dette kræver mistanke om direkte misrøgt, misbrug, incest, vold ol.

Er du udsat for overgreb med manglende borgerinddragelse, skal du bede om dokumentation på samtykke eller dokument fra forvaltningen.

Klag! - Få papirer til din sag.

Du finder mere i Serviceloven, om "samtykke og oplysningspligt".

Lige nu kører min. 2 skolesager, som forlængst er kørt af sporet. De er blevet personlige. Begge sager er indstillet til tvangsanbringelse. Den ene sag har ikke engang haft hverken PPR, sundhedfagligt personale i tværfaglige teams på. Barnet har diagnoser. Med andre ord, barnets behov er ikke afdækket.

Når barnets behov for støtte ikke er afdækket, kan der ikke være afprøvet målrettet indsats. Der har dermed ikke været forsøgt alt inden en anbringelssag indbringes for B&U.

Dette er ikke acceptabelt.

Børn må ikke fjernes fra deres forældre og trygge hjem, blot fordi der er en udfordring med at trives i skolen.

Kender du til flere skolesager indstillet til tvangsanbringelse i stedet for skoletilbud, så kommenter gerne her på siden i kommentar, du kan gøre det anonymt.

Du kan også sende vores Facebookside en besked.

_____________________________________________

Opdatering 01.06.2016,
Endnu en skolesag, med trusler om anbringelse i København, sagen kørte fra 2013-2016, lige afsluttet. Det var omkring endnu et højt begavet barn. Der var ingen af de lovpligtige børnesamtaler, ingen endelig §50 for at afdække barnets behov, og familiens ressourcer, ingen handleplan. Sagsbehandlerskift og advokat fik afsluttet sagen. Tillykke.

#Lovbrud #Skolesag #Københavnskommune #Oplysningspligt #Samtykke #Magtmisbrug #Offentligtomsorgsvigt #B&U

NÅR INKLUSION FEJLER

________________________________________________
Redaktion

Når inklusion fejler!

Alt for mange af de særligt sensitive familier trues med anbringelse af deres børn. Børn med særlige behov. Børn som misforstås pga. deres anderledes adfærd, der ikke er mulig, at "rette op på" Netop fordi det ikke handler om, at børnene er uopdragne, men ganske enkelt, har nogle mere følsomme sind, og det pres der er i dagligdagen ikke tilgodeses optimalt.

Hvad siger loven?

Herunder kan du se svaret på et af mine mange forespørgsler til politikere i Folketinget.

__________________________________________________________

Du har ret til advokat bistand ved en tvangsanbringelse, det er værd at huske. Jeg har stillet mange spørgsmål i disse sager, herunder børnenes rettigheder - Spørgsmål nr. 114:

”Ministeren bedes redegøre for, om børn i anbringelsessager altid får oplyst deres rettigheder?”

Svar:

Det er meget vigtigt, at udsatte børn og unge kender deres rettigheder. Det gælder ikke mindst, når der tale om en anbringelse uden for hjemmet, som er en meget indgribende foranstaltning i børnenes og familiernes liv.

Servicelovens § 50 stiller krav om, at kommunen gennemfører en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om en foranstaltning som for eksempel en anbringelse. Som led i undersøgelsen skal der gennemføres en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan kun udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter på afgørende vis taler imod samtalens gennemførelse. Hvis det er tilfældet, skal kommunen undersøge barnets holdning til sagen på en anden måde.

Barnet skal oplyses om indholdet i den afgørelse, kommunen påtænker at træffe, og kommunen skal oplyse om de muligheder og rettigheder barnet har for eksempel i forhold til samvær, og - for børn over 12 år - hvilke muligheder de har for at klage. Kommunen er også forpligtet til at vejlede barnet eller den unge om, at de har ret til at have en bisidder som personlig støtte under samtalen.

En undersøgelse udført af Børnerådet i 2011-2012 viste desværre, at mange af de interviewede anbragte børn manglede viden om deres rettigheder og muligheder for hjælp.

Der er taget en række initiativer, som skal sikre, at børn og unge kender deres rettigheder. Med Barnets Reform blev der afsat midler til udarbejdelse af pjecer til anbragte børn om deres rettigheder. Pjecerne er udgivet af Børnerådet. Der blev ligeledes afsat midler til Børns Vilkårs bisidderordning, som sikrer børn og unge en professionel bisidder i deres sag.

Som led i Overgrebspakken er der afsat midler til et projekt i regi af Red Barnet, der skal oplyse børn om deres rettigheder. Endvidere er der med Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand skabt mulighed for, at børn og deres familier kan henvende sig til ombudsmanden, hvis de ikke føler, at deres rettigheder håndhæves.

Loven foreskriver : Børn, unge og forældre

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1. 2) Udgifter i forbindelse med prævention. Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Serviceloven :

Kapitel 11

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at

1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,

5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og

Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Her skriver en advokat gode råd - http://www.tvangsfjernelse.com/foraeldre/frivillig-anbringelse/

Han skriver blandt andet - Hvorfor skal jeg gå med til frivillig anbringelse?

Du skal kun gå med til en frivillig anbringelse, hvis du selv mener, det er det bedste for dit barn! Hvis du grundlæggende mener, at det er forkert, at dit barn skal anbringes uden for hjemmet, skal du ikke give samtykke. Hvis du fortryder dit samtykke til en frivillig anbringelse, kan du trække det tilbage. Hvis kommunen stadig mener, barnet skal være anbragt, skal sagen afgøres af Børn- og Ungeudvalget