ANKESTYRELSEN GIVER 12 ÅRIG MEDHOLD I KLAGE OM ANBRINGELSE

____________________

Redaktion / Ann

En del af sidens familier trues med anbringelse af deres børn med særlige behov. Denne sag ingen undtagelse. Familien trues med tvangsanbringelse af deres barn med særlige behov. Årsagen er at ingen fagpersoner i skole og fritidstilbud ser hverken barnet eller barnets behov.

Sagen ender med en "frivillig" anbringelse for at skåne barnet mest muligt. Barnet anbringes i en familie uden plejetilladelse. 

Barnet lider at angst, - største frygt er anbringelse. 

Barnet klager til Ankestyrelsen. 

Efter knapt et år, falder afgørelsen ud til barnets fordel. Sagen har trukket ud, da det blev en principafgørelse. Ankestyrelsen giver barnet medhold.

Kommunens afgørelse er ugyldig.

Problemet er, at sagens afslutning kom knapt et år for sent. Barnet nåede at være anbragt med skader til følge. Kommunen satte også en tvangsudredning i gang gennem børne psykiatrien. Et presset, angst og traumatiseret barn blev presset yderligere, så voldsomt, at det endte med en indlæggelse på Børne- og Unge psykiatisk.

Afgørelsen er givet udelukkende på baggrund af paragraffer, uden hensyntagen til, at barnet samtidig har særlige behov. Dvs selve proceduren var ulovlig.

I dag har barnet 4 diagnoser, en grænse diagnose, angst og skader efter anbringelse.

Barnet har helt fra begyndelsen haft behov for særligt tilrettelagt skoletilbud, men har udelukkende haft folkeskoletilbud, hvilke har forværret barnets sygdomme og trivsel.

Nu tilbydes barnet et behandlings skole tilbud for at rette op på skaderne, inden det forventes, at barnet kan fungere optimalt i almen skole igen. (Det har barnet aldrig kunne.) Barnet har fra skolestart haft behov for skole støtte / special skoletilbud.

Teamet bag Børn og Unge med særlige behov, vil gerne lykønske med sejren, selvom det kom alt for sent. Vi ønsker alt vel fremover.

Post på siden med afgørelsen
Original på Retsinformation.dk

UPDATE:  Uge 1 - 2017

Forvaltningen har brugt den psykiatiske tvangs udredning til, at indstille til endnu en anbringelse. Barnet var bestemt ikke i trivsel på daværende tidspunkt, og det bruger forvaltningen nu til, at tvangsanbringe endnu en gang. For nyligt blev der sat støtte ind til barnet for første gang nogensinde. Det har ikke tidsmæssigt været et forløb man kan måle på. Alt er stadig ikke forsøgt, som loven foreskriver. Der er stadig ikke et reelt anbringelses grundlag. 

HVEM BESTEMMER OVER VORES BØRN MED SÆRLIGE BEHOV?

_____________________

Redaktion

Hvem bestemmer over vores børn med særlige behov?

I familier som vores er kommunen inddraget og ofte på en meget kedelig og magtfuld måde. Som sidens navn, er vores børn, vores ansvar, men kan alle tage det, når det gør ondt?

Nogle af børnene med særlige behov er så "tunge", at de kan kræve pleje udenfor hjemmet, og det er svært, når man er en omsorgsfuld familie, der ønsker at beholde sit barn hjemme, og søger støtte, for at dette kan lade sig gøre. Støtten er nemlig ofte for ringe eller slet ikke eksisterende.

Flere af børnene bliver udredt via børne og unge psykiatrien, og flere er genindlagte, når problemerne bliver for voldsomme. Jeg hører ofte, at mange mener, at børn overmedicineres og at der er tvang i psykiatrien. 

Det har jeg personligt ikke oplevet, snare tværtimod.

Jeg har oplevet at forældre beder om medicin i en periode, for at få ro på deres børn, så det bliver muligt at arbejde med dem, men det er faktisk svært. Psykiatrien giver helst ikke medicin til børn før alt er afklaret, hvilket giver god mening, men det kan alligevel være svært, at vide, at noget kunne hjælpe, så noget andet blev muligt at bearbejde, istedet for at børnene har det så skidt imens de kæmper for trivsel.

En del af børnene bliver indlagt, hvilket de færreste vil. Hvem skal så bestemme? Bliver børn tvangsindlagt? De kan i hvert tilfælde blive tvangs udredt. Hvad gør man som forældre til et barn der skal det, og ikke ønsker at blive indlagt. Afhængig af barnets diagnoser, kan det virkelig være nødvendigt, at få det helt rigtige billed af udfordringerne, men det er forældrene, som skal sørge for at barnet kommer. Det kan være svært. Meget svært.

Mange forældre er enlige mødre, og de kan have fysisk stærke teenagere, med voldsom udadreagerende adfærd. 

Børne og unge psykiatrisk vil gerne at børnene samarbejder, for at kunne hjælpe dem. Hvad sker der, når det hele bliver lagt over på en teenager, der ikke har lyst til at være indlagt, men virkelig har brug for det?

Hvordan sikre man sig, at ens barn får den hjælp, eventuelt via indlæggelse, hvis barnet ikke selv ønsker det?

Burde man tvangsindlægge i de situationer? 

Hvad mener du?

VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er.

Til orientering, kan forældre selv henvende sig til VISO, hvis kommunen ikke er så interesseret i at hjælpe. Forskellen er, at hvis en forældre henvender sig, ses der på hjemmets udfordringer, og der medtages ofte ikke skoledelen, men hvis problemerne er i hjemmet,  er det dog en mulighed for at få kompetente øjne på. VISO er ekspertisen på landsplan. Du kan læse mere i linket herunder.

http://socialstyrelsen.dk/viso/radgivning-til-borgere

Eksempler på områder, hvor VISO kan hjælpe børn, unge og voksne med handicap.

• Personer med udviklingshæmning, der fx er kriminelle eller har en psykiatrisk lidelse.
• Personer med omfattende kognitive, fysiske og/eller sociale følger af hjerneskade.
• Personer med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumforstyrrelser.
• Personer med sjældne handicap, herunder Spiel Meyer-Vogt og Huntingtons Choerea.
• Personer med multiple handicap, herunder kommunikationshandicap.
• Personer med bevægelseshandicap, der tillige har andre handicap.
• Syns-, høre- og døvblindeområderne.
• Hjælpemiddel- og boligområderne.

SIDST OPDATERET 01/07 2016

BREV OM INKLUSION TIL B&U I KØBENHAVNS KOMMUNE

_________________________________________________
Information

BREV af oktober 2012:

Til Børne- Og Ungdoms-forvaltningen i Københavns Kommune

Jeg ser på Københavns Kommunes hjemmeside, at man vil have inklusion i de Københavnske skoler, og at man ønsker opbakning fra forældre.

Dette jeg læser, I ønsker støtte til, kan godt skræmme en mor som mig, for det er netop sådan ting der forværre skolegangen for børn som mit.

Jeg er mor til et HSP (High Sensitive Person) barn, også kaldet sansesarte børn. Disse børn, trives ikke med for meget ustruktureret hverdag, larm, eller krav. De mangler steder at kunne trække sig og lade op. Og der er bestemt ikke plads i dagligdagen til fx legegrupper, lege med andre end de sædvanlige, eller bytter pladser i klassen hele tiden.

Disse børn opfattes oftest meget forkert, mange vil rigtig gerne sætte en diagnose på for selv at forstå, hvorfor de reagere anderledes end flertallet.

De sygliggøres uden grund.

Dog har de et højere fravær end gennemsnittet, nogle endda meget. Simpelthen fordi de får det fysisk dårligt, når de ikke har plads i hverdagen til at koble fra og lade op.

Jeg kan se på Københavns Kommunes side, at der er et specielt link til ADHD og autisme.

Vores sanse børn er helt glemt i alle henseender, idet de ikke har en diagnose, men er helt normale.

Trods det at de er normale, bare med mere udviklet sanser, har de ofte den samme adfærd som ADHD, autister, eller Asperger.

Der mangler viden og forståelse for disse børn, som mistrives i skoler og institutioner.

Det skønnes at ca hvert 5. barn, altså 20% af børnene, er disse sansesarte. Nogle meget stille, andre Hyperagtige. Men et er fælles, de sanser for meget, og kan ikke rumme det.

Valgte man at "bruge" disse sansesarte børn positivt, ville ikke kun de børn, men også resten af klassen have gavn af det. De kan meget før andre børn, mærke uroen, støjen, mistrivsel indbyrdes osv.  Lærte man at bruge dem positivt som radarere, ville også lærene kunne spare tid og besvær. Der ville blive bedre muligheder for indlæring, for alle i klassen.

Derfor satte jeg i September en kampagne igang på Facebook, der gerne skulle skabe kendskab til disse, dejlige men sansesarte børn.

Jeg håber I vil kikke på siden, og lærer lidt mere om vores dejlige børn. Så også skoler bliver bedre til at tackle hverdagen for disse ofte meget begavede, men sansesarte børn.

På forhånd tak

Mor til et Sansesart barn

_________________________________________

Kære xxxx xxxx

Tusind tak for din henvendelse til Børne-og Ungdomsforvaltningen.

Jeg kvitterer hermed på vegne af Børne- og Ungdomsforvaltningen for modtagelsen af din henvendelse, som jeg d.d. har videresendt til  vores Specialområde der har ansvaret for inklusionsindsatsen i Københavns Kommune

Med venlig hilsen

xxxx xxxx

__________________________________________

Svaret derfra blev, at det jo galt alle børn med og uden diagnose,  at blive inkluderet efter deres behov, så det ville også gælde mit barn.

Vi ved så at det bestemt ikke holdt i virkeligheden.  Da det i bedste fald kan ses som eksklusion og nærmere som chikane.

I dag har mit barn en håndfuld diagnoser, stadig uden inklusion, stadig uden støtte i skolen. En tung og fastlåst skolesag, der kan betragtes som personlig chikane.

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I TVANGSANBRINGELSES SAG

_________________________________________________
Redaktion

I udsendelsen "Da autismen ramte os" mødte vi 2 familier. Den ene Anja Pillmann, som er enlig mor til 3 drenge med autisme. De har været udsat for, at de 3 drenge med autisme blev fjernet fra hjemmet. Trods kommunen måtte erkende deres fejl og hjemsende efter mange måneder, vil de ikke yde økonomisk kompensation for den svie og smerte, samt barnets påførte skader.

Nu er det samme ved at ske i Københavns kommune.

Barn i mangeårig forfejlet skolesag, uden nogen form for skole støtte eller specialskole tilbud, er nu på vej mod tvangsanbringelse. Der er allerede diagnoser på barnet, som ikke tages alvorligt. Barnet er i udredning på børne- og unge psykiatisk afd. for flere diagnoser på nuværende tidspunkt, blandt andet autisme, som er en meget sansynlig hoveddiagnose, samt flere Komorbide lidelser (følge diagnoser, såsom fx. AHDH, OCD, Angst, Tourette mfl), hvilket forvaltning er informeret om. Forvaltning ønsker ikke at afvente afslutning på børne- og unge psykiatriens konklusion. Barnet har været anbragt i 2.5 måned, for at observere barnet i andre omgivelser end hjemmet. Barnet har nu efterreaktioner efter en fejlanbringelse, idet forvaltningen ikke tog hensyn til de allerede eksisterende diagnoser bl.a. angst. Forvaltning lægger udelukkende vægt på skolens udtalelser. Skolen mener at se et helt normalt velfungerende barn, som både fungere fint i sociale sammenhænge, i ustrukturerede dage, ture, lange dage, støj og mange elever i klassen. Altså et helt almindeligt velfungerende barn. Skolepersonale er ikke sundhedsfagligt uddannet og kan derfor ikke nødvendigvis se barnets udfordringer. De ser kun overfladen om, hvor god barnet er til at kompencere. At skulle kompencere så kraftigt hver eneste dag, slider på barnet og kan give belastningsskader. 

Tænk hvad dette barn udsættes for dagligt i en almindelig folkeskole, med den holdning og manglende forståelse. Tænk hvad der venter dette barn af offentlige overgreb i en tvangsanbringelses sag.

(Redaktionen er kendt med sagsakter.)


UPDATE: 25-08-2016
Familien vandt i B&U. Barnet skal færdig udredes, og der skal laves FKU, (Forældre Kompetance Undersøgelse). Dog vil forvaltningen ikke have barnet inddraget yderligere. Hvilket ikke er en mulighed, da en FKU inddrager barnet. Hverken udredning eller FKU er afsluttet, trods det har forvaltningen fastsat ny dato for tvangsanbringelse. Denne familie er nu truet for 3. gang på under et år.
/Ann/

UPDATE: 19-11-2016
Barnet fik udover allerede eksisterende diagnoser, yderligere 3. Herunder "Traumer pga. anbringelse". Skole har nu udmeldt, at de ikke magter opgaven. Der skal findes egnet skoletilbud. Forvaltningen ønsker stadig tvangsanbringelse. Der er ingen begrundelse.
/Ann/

UPDATE: Uge 1-2017
Egnet specielskole er fundet. Barnet er startet, det går godt, trods barnet kun har gået der under en måned. Der er meget der skal arbejdes på, men det går allerede fremad. Forældre undersøgt. Intet at bemærke. Ingen diagnoser. Alt i alt ser det lyst ud. Indtil i dag, hvor forvaltningen ringer til hjemmet og fortæller, at de allerede har indstillet til anbringelse. Denne sag bliver mere og mere mærkelig. /R/

UPDATE: 12/02-17
Det er med stor undren og sorg, at dette barn er fejlanbragt igen. Der har stadig ikke været forsøgt at
støtte og behandle de udfordringer barnet har. Barnet er anbragt på gamle observationer og ikke nye. Det er blevet en personlig sag mod forældrene. /R/

UPDATE: 03/07-17
Barnet er stadig anbragt, trods massiv kritik af sagsbehandlingen fra Ankestyrelsen. Forvaltningen er først nu begyndt at rette punkterne op, i langsomt tempo. Barnet trivsel er faldende og skole fraværet stigende. Anbringelsen opfylder ikke forvaltningens mål. Det skader barnet.

UPDATE: 02-02-2018
Barnet er nu så skadet af anbringelsen, at det er indlagt på psykiatrisk lukket afsnit. Forvaltningen vil ikke give tilladelse til, at barnet kan få besøg af sin familie udover alm samvær.
Denne sag er så forrykt, at de fleste vil tro det ikke er muligt i et land som vores.

UPDATE august 2018
Den unge blev videre anbragt efter udskrivelse fra børne- unge psyk. Udredning viste, at barnet IKKE har antagede diagnoser, men at alt adfærden er belastninger udløst af anbringelse. B&U inddragede IKKE de seneste oplysninger, som de skal. Er nu anbragt langt fra hjemmet, uden skoletilbud, uden lægehjælp til medfødt kronisk sygdom. Har yderligere nu tabt sig voldsomt. Bostedet kan ikke løse omsorgen mm. Det er 3. anbringelse der er brudt sammen. I følge loven skal der i sådan tilfælde hjemgives. Har ikke kontakt med sin familie mere. Anbringelsen er et "clean cut", seperation fra alt kendt. Familie, mor, veninde, skole, velkendt lokalitet. Det er direkte misrøgt. //Ann

UPDATE september 2018
Borger har forsøgt at underrette denne mistrivsel til kommunen. Sagsbehandler ville ikke modtage den. /ANN

UPDATE December 2018
Familien tabte både i Ankestyrelsen og Byretten igen. Det er tydeligt, at dette er blevet en chikane mod familien. Den unge pige har nu selv anmodet om hjemgivelse 3 gange. Forvaltningen ignorere hendes anmodninger. /R/

UPDATE Januar 2019
Den unge pige har valgt at stå frem og selv skrive blog. Hun er nu blevet 15 år og er dermed part i egen sag. Der bliver stadig ikke lyttet til hende. Den unge piges mor har valgt at støtte hendes datter med de praktiske oplysninger i sagen. Derfor skriver de nu på hver deres blog og har også oprettet en facebook gruppe, hvor sagen kan følges. Du finder dem her: http://www.jeg-vil-hjem.blogspot.dk og http://www.moralsk-slitage.blogspot.dk Deres Facebookgruppe finder du her:
https://www.facebook.com/groups/311290252843135/

Der er sket alt for meget i denne sag. Vi  har ikke kunne følge op på det hele, så det er dejlige tiltag familien har gjort her. VBT-teamet takker for tilliden og ønsker familien alt det bedste fremover. Held og lykke. //ANN//

MOR TIL 4

Mor til 4

Præsentation

Lige en kort præsentation. Vi er en familie med 3 hjemmeboende børn. Pige på 24 med Down syndrom Og sensitiv, dreng på 16, og dreng på 9 med diagnose Tourette og adhd. Efter jeg har stiftet bekendtskab med sensitive og signalstærke børn, er min tvivl omkring mindstemandens diagnoser blevet stærkere, men børnepsyk vil ikke lytte. Siden 2011 har han fået medicin abilify mod han nedsmeltninger, og i foråret 2014 lod vi os overtale af børnepsyk til at prøve adhd medicin, hvilket ingen effekt havde overhovedet. Så i dag er han uden medicin, passer sin skole og vi fungerer i dag "normalt". Årsagen til det cirkus omkring medicin skyldes et meget svært år 2012-2013, hvor han var meget lidt i skole, det skal lige nævnes, at han aldrig har brudt sig om at gå i skole, måske fordi hans mor grundet den svære børnehavetid efterfulgt af udredning valgte, da han skulle starte i skole, specialcenter, lang historie. I dag går han på vores lokale, almindelige folkeskole,og det er det bedste, som vi har gjort for ham, hvad skole angår. Historie om Indberetning og underretning kommer senere.