DENNE HJEMMESIDE STARTEDE MED EN IDE

___________________

Information

Vi begyndte med et projekt i 2014 med blog omkring underretninger/sager i kommunen.

• Hvad udløste underretningen? 
• Blev proceduren overholdt inden?
• Var der samarbejde og møder inden?
• Gjorde inst/skole en indsats selv?
• Hvordan blev I mødt på kommunen?
• Hvordan køre/kørte sagen?
• Hvordan blev I og barnet behandlet?
• Udløste det den rette hjælp?
• Hvordan har I og barnet det imens og bagefter?

Bloggen er for at hjælpe andre til, at forstå hvad en underretning går på. og give et billed af, om det virker eller gør det værre.

Har du lyst til at bidrage med din families historie, er du meget velkommen. Du vil selv kunne blogge i et fællesskab eller sende os din historie og få lagt den ud. Du vælger selv dit kaldenavn, som kun du og administrator bag hjemmesiden kender. Alt lægges offentligt i anonymt form, med mindre andet ønskes.

Samtidig med flere kommer frem i lyset, er det vores håb, at den skam der ofte følger med vil blive mindre hos de berørte familier og forståelsen omkring jer større.

Du kan kontakte os via kontaktformularen ude i venstre side i web versionen eller via vores facebookside. 

Lad os sammen gøre en forskel for familier, som har børn med særlige behov

Du får den bedste oplevelse, når du tilgår hjemmesiden i web version. Mobil udgaven har udelukkende opslag og info bjælke. 

Du er meget velkommen til at kommentere i de forskellige indlæg.

FØLG OS

EN FORFEJLET §50 ER ÅRSAG TIL ÅRS HETZ MOD FAMILIEN

_______________________

Redaktion /Ann

En forfejlet §50 for mange år siden startede en hetz mod en familie, hvis barn mistrivedes i skolen og manglede faglig støtte, anerkendelse og omsorg - i skolen.

Undersøgelsen blev lavet udelukkende af en sagsbehandler, uvis med hvilken uddannelse bag sig. Familien var ikke informeret (som de skal være), og familien kæmpede for aktindsigt i 3 måneder (loven siger 10 dage). I akterne ser familien, hvad der sker uden deres vidne. Der må gerne laves en §50 udenom forældrenes accept, men det kræver at mistanken går på misrøgt, vold, misbrug, incest og anden grov mistanke. Ikke en skolesag! Uanset hvad, skal familien være informeret.

14 dage før undersøgelsen skal være færdig (4 måneder), finder familien ud af dette, og får travlt med at søge bistand. Det er for sent, skaden er sket og den er stor. Sagsbehandler har egenrådigt besluttet, at der er fare for barnet i eget hjem. Faktisk meddeler hun, at hun ser barnet kan dø i hjemmet med de forældre.

I en §50 skal gøres rede for, hvad der er bekymring omkring, hvad der kan blive bedre og hvad som fungere. Denne sagsbehandler har ikke fundet et eneste punkt, der fungere eller kan blive bedre. Udelukkende ting der bekymre og får hendes advarselslamper til at ringe. Enhver vil vide, at det virker for utroværdigt. Der vil altid være noget, som kan forbedres i det mindste, og i de fleste tilfælde også noget som fungere.

Netværk er skåret ned til en person! - Resten af familien og venner er slet ikke figurerende i undersøgelsen. Familien har et solidt familie og venne netværk, med fuld opbakning.

Familien klager højere oppe.

Der bliver sat ny sagsbehandler på, som skal oprette de mange fejl. Da der er indgivet til rettelser, er hendes kommentar, alt det kan hun ikke ændre, så er det jo hele sagen. Nogle få ting endte med at blive  rettet, men den blev brugt i årene fremover. Den belyste udelukkende sagsbehandlers opfattelse af forældrene, den indeholdt intet om skolen.

Gennem tiden kom der flere og flere sagsbehandlere på, som hver kom med deres fordomme og formodninger. Den kommer aldrig ind på skolen.

VISO kom på, men kun til sagsbehandler, igen hverken skolen eller familien høres. Ved kontakt til VISO erfare familien, at kommunen ikke besvare deres henvendelser, sagen løber ud i sandet.

Familien må selv købe sig til udredninger og behandlinger, som normalt er betalt af det offentlige.

Det viser sig, at barnet har mange udfordringer og diagnoser. Hjemmet kan sagtens håndtere det, men de har svært ved at håndtere forvaltningen og alle dens overgreb.

• Familien søger støtte i skolen, - De får ingen.
• Familien søger ekstern konfliktmægler til skole-hjem samarbejdet - De får sat familie rådgiver på i hjemmet istedet. Endnu en belastning. Husk familien kan godt selv.
• Familien søger kursus indenfor de diagnoser barnet nu har fået. - De får det ikke.
• Familien søger en ekstern familie rådgiver med kendskab til barnets udfordringer - De får det ikke.
• Familien søger ergoterapi - De får det ikke.
• Familien søger specialskole - De får den for alt for sent, sagen er fordrejet så voldsomt.

Barnet får det værre og værre, kan stadig ikke følge med i skolen, skolen afviser problemerne og smider den tilbage til hjemmet.

Efter ca 5 år og skoleskift erkender skolen, at de ikke magter opgaven. Først her ser familien, at de får noget der fungere for dem, noget der er en hjælp og ikke en yderligere belastning. De får endelig specialskole tilbudt.

Men sagen er kørt fast i uduelighed på forvaltningen.

Sagen er nu blevet en anbringelses sag.

Forvaltningen magtede ikke, at se og erkende det forkerte fokus.

Prisen betaler barnet og familien. :(

Dette var alt sammen pga. en lærer der lavede en underretning i stedet for, at samarbejde med familien omkring barnets udfordringer i skolen. Hun ville ganske enkelt ikke erkende, at hun ikke magtede sin lærer gerning.

SORGEN SOM FØLGER MED EN FASTLÅST KOMMUNESAG

FOLKESKOLENS SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIAL-PÆDAGOGISK BISTAND

________________

Information

Artikel er hentet HER på retsinformation.dk

Oversigt (indholdsfortegnelse)



Kapitel 1

Den specialpædagogiske bistand


Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


Kapitel 3

Ordningen af den specialpædagogiske bistand


Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever


Kapitel 5

Andre regler


Kapitel 6

Københavns Kommune


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


Kapitel 8

Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


Kapitel 9

Ikrafttræden



Den fulde tekst


Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand


I medfør af § 3, stk. 3, § 19 i, stk. 1, § 21, stk. 5, § 30 a og § 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:


Kapitel 1


Den specialpædagogiske bistand


§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:


1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.


2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.


3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.


4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.


5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.


6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.


Kapitel 2


Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand


§ 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.


Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.


§ 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.


Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.


Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.


§ 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.


§ 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).


§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.


Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.


Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2.


§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.


Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3.


Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.


Kapitel 3


Ordningen af den specialpædagogiske bistand


§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.


Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.


Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.


§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:


1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.


2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.


3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.


§ 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.


Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.


§ 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.


Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.


Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.


Kapitel 4


Særlige ordninger for enkelte elever


§ 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.


Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.


Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.


§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.


Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5.


§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget.


Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9.


§ 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand.


Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.


Kapitel 5


Andre regler


§ 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.


§ 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.


Kapitel 6


Københavns Kommune


§ 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a.


Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)


§ 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til,


1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og


2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.


Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.


Kapitel 8


Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning


§ 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.


Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt.


§ 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.


Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet.


§ 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene.


Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.


Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet:


1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over.


2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner.


3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over.


4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.


5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).


6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl.


Kapitel 9


Ikrafttræden


§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves.


Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014


Christine Antorini


/ Ole Hvilsom Larsen

PIGER MED AUTISME KAN VÆRE SVÆRE AT GENKENDE I ADFÆRDEN

_______________

Redaktion

Artikel hentet HER hos Autismeforening.dk

Artikel af Kirsten Callesen

Man er nødt til at lytte til forældrene og acceptere at det, de siger, er fuldstændig korrekt. Mødre kender deres døtre, og de er så vant til at kæmpe for dem, at de nogle gange kan have svært ved at tro på det og at slappe mere af, når tingene lykkes.

Man kan sige, at familierne udvikler overlevelsesstrategier, for det er de nødt til for at klare sig helskindet igennem kampen med først at få diagnosen og derefter kampen for at få det rigtige børnehave- eller skoletilbud. Jeg ser alt for mange forældre, der går ned med PTSD, og det groteske er, at det sjældent er på grund af forældrerollen, altså det at have et anderledes fungerende barn med særlige behov. Forældrene bliver slidt op og stressramte af kampene med at få omverdenen til at tage hensyn og kampene med at skaffe tålelige forhold til barnet.

Jeg arbejder indimellem med kommuner, der er mistroiske overfor forældrene, specielt mødrene vurderes til at have et symbiotisk forhold til datteren, og at hun ikke lader datteren gøre noget selv. Oftest handler det om strategier, og moderens strategi er at hjælpe datteren til at komme igennem hverdagen, for hun ved, at hvis hun ikke hjælper, kan de små ting betyde, at datteren ikke kan deltage i en fællesaktivitet, eller at datteren bliver sorteret fra af de andre børn. Måske fordi datteren bliver hurtigt udtrættet, når hun er social, eller fordi hun reagerer uhensigtsmæssigt, når hun er stresset - den slags ved mødre, og derfor sørger de for at hjælpe datteren på vej med de ting, de kan gøre fra sidelinjen.

Det kan være en lang kamp at få diagnosticeret sin datter, for diagnosekriterierne er lavet på baggrund af observationer af 7-13 årige drenge, og det er problematisk, for pigerne har helt andre profiler end drengene. Pigerne interesserer sig for andre piger, for det spændende sociale, og nogen af dem øver sig i at være som de populære piger i klassen. Sådan gør drengene meget sjældent; man kan sige, at det kun er de grundlæggende udfordringer ved autismen, der er ens, og ikke måden, autismen kommer til udtryk på.

Forældre, der søger hjælp til deres barn, hører ofte, at deres datter ikke kan have autisme, for hun har både øjenkontakt og er god til at sludre med de andre piger. Men når man ser på kvaliteten af sådan en samtale mellem to piger, hvor den ene har autisme, er det ofte den ene pige, der taler og taler, og pigen med autisme, der suger det hele til sig og svarer støttende med små kommentarer som “Nej, hvor er han dum” og “Det er godt nok synd for dig”.

Pigerne er dygtige til at overleve ved at kompensere, men vi er nødt til at finde en måde at hjælpe dem på meget tidligere, for i længden kan de ikke holde til at bruge så mange kræfter i det sociale felt. Vi ser piger på 10-12 år, der viser tegn på ubalance, udtrættethed og stress, og i 12-14 års alderen begynder det at udvikle sig til regulær stress, spiseforstyrrelser, selvskade, depression og angst. Når pigerne er ramt af den slags lidelser oveni autismen, holder de ofte op med at gå i skole, og det, vi ser, er, at når en pige først er ramt, så kan hun være syg i de næste par år, til hun er kommet fri af den psykiatriske tilstand. Man skal forstå, at den slags lidelser akkumuleres af pigens selvopfattelse, og det er mange års indlejret overbevisning om, at hun ikke er god nok, at hun ikke kan finde ud af noget, og at hun er forkert. Det er det, som foregår inde bag pigernes facade, og vi skal selv være opmærksomme på det og opdage det, for de beder os ikke om hjælp, og de lukker os ikke ind, så vi kan hjælpe dem i tide. Pigerne bliver magtesløse og ved ikke selv, hvorfor de bryder sammen.

Mange forældre er allerede bekymrede for deres datter tidligt, men det kan være svært for dem at forklare, hvad deres bekymring handler om, ligesom det er næsten umuligt for dem at få nogen til at lytte. Forældrene oplever pigen derhjemme, de ser, hvordan hun reagerer med at være udtrættet, og at hun virker sårbar, fordi hun bruger alle sine kræfter på at finde ud af, hvad det er, der forgår i det sociale felt omkring hende, mens hun er ude. Hver gang der sker skift i pigens liv - fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole - starter datteren forfra. I børnehaven vil man opleve en sød pige, der er stille og måske lidt observerende frem for udfarende og aktiv. Hvis forældrene alligevel presser på for at få datteren bedømt af PPR, ender det ofte med, at de mistænkeliggøres som overbeskyttende, og nogle gange bliver de tilbudt rådgivningstimer, så de kan få noget hjælp til at blive bedre forældre.

Mange forældre oplever, at den rigtige hjælp kommer alt for sent, og de ser deres piger få det ene nederlag efter det andet og til sidst også de ledsagende psykiske lidelser oven i autismen. Det bedste råd, jeg kan give til forældre og til folk, der arbejder med pigerne, er, at de ikke skal presse dem. Pigerne gør det allerede så godt, som de overhovedet kan.

BØRN MED PSYKISKE DIAGNOSER STILLES DÅRLIGERE END BØRN MED ANDRE DIAGNOSER

- Artikel hentet HER på "Skole for mig" -

Skolebørn med psykisk sygdom er dårligere stillet end børn med andre diagnoser

72 procent af de børn, der har psykisk sygdom, kommer bagud i skolen. Det er dobbelt så mange som børn med andre diagnoser

Fravær på grund af sygdom og mangel på overskud. Det er nogle af de udfordringer, som børn med psykiske diagnoser står overfor. Faktisk kommer syv ud af 10 børn med psykisk sygdom bagud i skolen, fordi de ikke kan følge med i undervisningen – og det er dobbelt så mange som børn med fysiske sygdomme.

Det viser rundspørge gennemført blandt 1.298 forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i projektet Skole for mig under Danske Patienter.

Forskellen er markant, og det tyder på, at børn med psykisk sygdom har særlige behov, som skolen ikke formår at efterkomme. Når børnene kommer bagud i skolen, truer det hele deres uddannelsesforløb, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Falder ud af fællesskabet

Også i forhold til det sociale liv i skolen, er børn med psykisk sygdom dårligere stillet end børn med fysiske diagnoser. Seks ud af 10 børn med en psykisk sygdom kan hverken deltage i sociale aktiviteter i skolen eller uden for skoletiden på lige fod med deres kammerater – og mere end fem ud af 10 aflyser aftaler efter skole på grund af deres sygdom

Børn med psykiske sygdomme har brug for særlig støtte – og de har i høj grad brug for sygeundervisning i hjemmet, når de i lange perioder har svært ved at komme i skole. Det har de også lovmæssigt krav på, men desværre får de ikke undervisningen i praksis, siger Camilla Hersom

Skolerne har mulighed for at tilbyde sygeundervisning og supplerende undervisning i forbindelse med fravær. Men næsten ingen bliver tildelt de støtteformer, og mange børn må forsøge selv at læse op.

Rundspørgen viser desværre, at elever med psykiske sygdomme sjældnere kan indhente det tabte på egen hånd end børn med fysiske diagnoser. Derfor er det vigtigt, at skolen sørger for at følge op og støtte dem undervejs, siger Camilla Hersom.

Skolerne mangler viden

Når skolen ikke følger op, som loven angiver, at de skal, er det ikke af ond vilje. En undersøgelse gennemført blandt skoleledere på 14 af landets skoler viser, at de faktisk ikke er opmærksomme på loven og mangler viden om, hvordan de støtter børnene bedst.

Særligt udfordrende er det i forhold til børn med psykiske sygdomme, fordi der findes så mange forskellige diagnoser, og fordi lærerne har svært ved at gennemskue, hvor meget den enkelte elev kan overkomme.

Hvis manglende viden får betydning for, om et barn får den støtte, som det har behov for og krav på, så er det vigtigt, at skoleledere og lærere sørger for tale med sundhedsplejersken, PPR og barnets behandlere og forældre. Det er i det samarbejde, de henter viden og finder frem til at give barnet den støtte, der er brug for og som nytter, siger Camilla Hersom.

Børn og psykisk sygdom

Bliv klogere på de udfordringer, som især børn med psykiske sygdomme har i skolen. Du kan for eksempel læse om angst og depression hos skolebørn.

Læs mere om diagnosernes betydning for skolegangen her.


Mere fra rundspørgen, kan du læse om HER

FEJL PÅ FEJL ER KENDETEGNET FOR DENNE SAG

- Redaktionen -

Der mangler begrundede årsager.

Forvaltningen har igen set forkert i en sag, - en skolesag.

De indstiller til anbringelse med akut fjernelse.

De indstiller til et hjem med denne profil.

Fælles for dem alle er, at det primære grundlag for deres anbringelse findes i en disharmoni i hjemmet. Det kan eksempelvis dreje sig om:

• Økonomiske vanskeligheder
• Skilsmisse eller opbrudte familiebilleder
• Alkoholiserede eller stofmisbrugende forældre
• Seksuelle overgreb
• Vold
• Psykisk sygdom ved forældrene
• Forældre med psykiatriske problematikker

Der mangler virkelig overblik her, for hvordan kan man det? INGEN af de nævnte ting er i spil.

Barnet har diagnoser og har manglet rette skoletilbud og rette inklusion.

Nu går det da virkelig for vidt for den kommune.

EFTERLYSER FAGLIGT DYGTIGT PERSONALE

- Redaktionen -

Hvor er vi henne?

Sagen X...

Sagen X, har vi delt mange opslag om her i redaktionen. En fuldstændig vanvittig behandling af et barn, som skulle have hjælp fra det offentlige, og kun får det modsatte.

X er ikke et klassisk eksempel. Derfor kan forvaltningen ikke se sagen rigtigt. De har ikke en bog eller erfaringer de kan hælde til. Dermed popper deres ondskab frem for fuld luge.

Barnet får det værre og værre, og de mener udelukkende, at de kan hænge deres hat på familien. Det kan da umuligt være dem? De vil jo kun det bedste, de er uddannet og de ved det hele.... Mener de selv.

I denne sag ses tydeligt, det totalt afstumpede forhold sagsbehandler og forvaltning har til både barn og forældre. Det ses tydeligt den manglende samarbejdsevne og lyst til at finde løsninger til gavn for barnet.

De går direkte imod psykiatriens anbefalinger. De gør lige nøjagtigt det, som børne psyk. har meddelt vil skade barnet.

Igen vil de ikke sætte den rette støtte ind og give ro, så barnet kan komme sig over forvaltningens tidligere overgreb.

Mon ikke vi skal til at bede til de højere magter, om hjælp til, at der kommer betydelig bedre uddannet personale i de familie afdelinger. Selvfølgelig også nogen med hjertet på rette sted.

Lad os få nogle centre med tværfaglige teams i de her tunge sager, hvor sagen udelukkende er endt hvor den er pga uvidenhed og magt fra det offentliges side.

Hvordan kan man sidde og bilde sig selv ind, at man er så godt et menneske og kun ønsker at hjælpe barnet, alt imens man ikke evner det aller vigtigste. Nemlig at kende sin egen begrænsning og bede om dygtige specialister, når sagerne ikke er standard omkring misrøgt.

Tænker en socialrådgiver overhovedet over, hvordan det ville være for deres egne børn, at blive fjernet fra hjemmet uden grund. Hvor meget det vil skade, at der sidder en person, som ikke kender sine egne evner og begrænsninger. Ikke har den sundhedsfaglige uddannelse der skal til i de her sager.

Der er meget forbedring at ønske sig i vores sager.

Forråelse (ondskab) lever i bedste stil på forvaltninger rundt om i landet.

Du vil her på siden kunne læse om netop denne ondskab, når personer med magt, handler ud fra andres adfærd, som de ikke er i stand til at læse, tolke og forstå.

Bed til, at dit barn aldrig fanges i en sagsbehandlers net.

Socialrådgiver... Giver ordet ikke det indtryk at deres rolle først og fremmest er at rådgive?

HJEMMESIDEN HAR FÅET NYT DOMÆNE

Information

Hjemmesiden har fået nyt domæne:

www.voresboernstrivsel.blogspot.dk

Dermed virker de gamle delte artikler og blogindlæg ikke mere på Facebook siden, men kan stadig læses og deles herfra.

DET MÅ DU GØRE, NÅR DIT BARN SOVER

________________

Fru Brun

Den hører jeg bare igen og igen.

Jeg vil glæde mig til, at det kan lade sig gøre. Altså at gøre noget i voksen tid. Hvornår er det egentlig fra? Her i huset går den på, at få ro på i mange timer, det er både med børstning, massage, ledtryk og kompres. Hver gang der kommer en dyb vejrtrækning sidder man selv og holder vejret, kun for at det kære barn vender sig om og siger: "Jeg kan altså ikke sove!" 

Jamen vi starter da bare forfra - igen igen! 

Kl er ofte over midnat, så hvornår er det jeg har voksentid og skal ordne alt det praktiske, så mit barn ikke oplever den uro og utryghed det giver, når mails og eboks skal tjekkes og besvares? Man må vel også selv skulle have en smule hjerne kapacitet til overs, når der også skal besvares, helst rimeligt fornuftigt.

Træt med træt på.

NÅR FAGPERSONER HANDLER ONDT

Redaktion

Det vores familier ofte møder på kommunen er forråelse. Ondskab. Fagpersoner vil ofte påstå, at de gør det for barnets skyld, at de blot vil barnet det bedste, og derfor fx laver underretning. Underretning er i virkeligheden for, at gøre kommunen opmærksom på, at her kan være et behov for hjælp eller støtte til barnet selv eller hele familien. Desværre går det ret ofte galt på kommunen. Når det går galt i sagerne omkring vores børn med særlige behov, så starter det som regelen med uvidenhed, som derefter går over i bedrevidenhed og magtforskydning fra fagpersonales side.

Her er et dejlig oplæg af Dorthe Birkmose, som giver en øjenåbner for dem, som udøver denne adfærd.

DEL 1:

DEL 2:

Der findes også en bog, "Når gode mennesker handler ondt", du kan læse mere og købe den HER

NÅR DU SKAL TIL MØDE PÅ KOMMUNEN

- Redaktion -

Når du skal til møde på kommunen, så husk have bisidder med, og optag gerne møderne.

"Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt imod dig"

Det er en god huskeregel, for forvaltningen sidder kun og venter på noget, som de kan tage ud af kontekst, og vende til det de selv har fokus på.

Du kan læse mere HER på et brev, som siden modtog.

VELKOMMEN TIL NY FAMILIE

Information

Bloggen har fået en ny familie - LuckyShot -på bloggen. Dejligt, at få flere ombord.

Du kan se familiens indlæg, ved at trykke på blog navnet ude i venstre øverste side, du skal tilgå hjemmesiden i  web version.

FORÆLDRENE VIL IKKE SAMARBEJDE MED KOMMUNEN

Nej hvorfor mon?

Samarbejdet med kommunen foregår sådan her:

Kommunen: Vi vil rigtig gerne finde nogle løsninger, som kan hjælpe jer, og vil gerne have I viser tillid.

Forældrene: Men dette er ikke noget der vil hjælpe os, vi har brug for noget andet.

Kommunen: Skolen siger, at det er dette de ser I har gavn af, derfor har vi besluttet at iværksætte støtte i hjemmet.

Forældrene: Men vi har ikke brug for støtte  hjemme, men vores barn har brug for faglig støtte i skolen.

Kommunen: Det siger skolen, at jeres barn ikke har.

Forældrene: Jamen, vi kender da vores barn.

Kommunen: Skolen siger noget andet og de er fagpersoner.

Forældrene: Vi vil ikke have støtte hjemme, vi vil gerne vores barn får støtte i skolen.

Kommunen: Det har vi talt om, nu vil vi gerne have I samarbejder og viser os tillid. Vi har erfaringer med dette.

Forældrene: Vi er stadig ikke enige.

Kommunen: Vi hører det I siger. I vil ikke samarbejde.

Samarbejdet foregår ved at, forældrene skal gøre det kommunen foreslår eller iværksætter uden forældrenes ønske/samtykke. Herefter foregår det ved, at kommunen tryner forældrene, og beder dem vise tillid....

Rejs dig så vi kan sparke dig ned igen... vis os tillid, rejs dig så vi kan sparke dig igen og igen og igen...

Ok, I er ikke samarbejdsvillige.

DEVALUERENDE AT LÆSE AKTER I SIN SAG

Redaktion

En af de ting som følger med at have et børn med særlige behov, er den evige strøm af sagsakter og møder der følger med. Det er opgivende, for i rigtig mange tilfælde, giver det ikke et brugbart resultat. Det er tidsspilde og spil for galleriet. Der skal bare holdes disse møder. Der skal bare skrive og dokumenteres, men det bruges ikke.

Hver gang der er det mindste, skal man søge aktindsigt og sidde og læse om sig selv og sit barn der har det svært, udpenslet, fejltolket og fejlgenfortalt. Det er skræmmende hvor dårligt mange af disse fagpersoner er til at beskrive ting eller skrive referat og lige så dårlige kan de være til at læse og forstå andres tekster.

Det sætter familierne i klemme med dårligt samspil i dokumenter.

Det er drænende, at læse det ene papir efter det andet med løgne og omskrivninger. Følelsen af at blive tromlet ned er stor. Man sidder og tænker, hvor har de dog det fra, eller det var da slet ikke det jeg sagde eller gjorde. En ting er, at det kan ske ind imellem, men når det er nærmest hver en side i tons tykke sagsakter, så begynder det at sætte sine spor. I perioder gør det ondt i maven og der skal tages tilløb for at åbne sin post eller e-boks. Andre gange må man tage det i bidder for ikke at blive fysisk utilpas. Det er som at leve i et forhold med psykisk vold. 

Efter år med denne nedgørelse af ens person, ens familie og ens barn sætter sporene sig og kan gøre forældrene syge. Belastnings skadet. Både over ikke at få rette støtte, men også den måde de nedgøres konsekvens på.

Sagerne kan ende i "overmennesker" og "undermennesker". Kommunen og forældrene. Der er ingen balance, der er ingen fælles front for barnets trivsel, der er ingen ligeværd. 

Hele sager kan være lavet på sådanne "fabrikationsfejl"

NÅR BØRNE- OG UNGE PSYKIATRIEN FEJLER

____________

Redaktion/R.

Vi der er i dette blog fællesskab følger også hinanden på Facebook, og vi er vidende til de op og nedture der er. En sag er særlig tung, den har varet i årevis, den har været grov, ulovlig, magtfuld, fyldt med inkompetance og desværre løgnagtige "fagpersoner", som var sat på for at støtte.

Denne sag gør altid ondt at skrive om, og denne gang har der måtte tages tilløb over flere uger.

Sagen er omtalt her på siden i flere opslag, og familien har valgt at lægge sig lidt underdrejet her på siden, da de slides af systemet.

Gennem hele året, har familien og især barnet været udsat for grove offentlige overgreb, ikke blot omsorgssvigt i forhold til manglende støtte, - men direkte overgreb.

Barnet har fået traumer.

Ingen undskyldning, ingen erstatning.

Under en tvungen indlæggelse for udredning, uanset om barnet fik noget godt ud af det eller om det blev ødelagt, så var forvaltningens fokus klart. Udredning koste hvad det vil på barnets trivsel.

Der er ingen tvivl om, at dette barn har autisme, men den er ikke fastlagt, men ligger et sted i ASF. Barnet fik flere andre diagnoser. Men ingen hjælp i form af medicin eller terapi til hverken den ene eller anden diagnose.

På børne psyk. brugte man ganske enkelt konsekvens pædagogik, trods forældrene havde sagt at det blot ville forværre barnets tilstand. Psyk er de kloge, det ved alle. Så de besluttede at bruge månedsvis på denne tilgang, trods det tidligt stod klart at barnet fik det dårligt. Så kom OCD til. Det var ikke en diagnose eller adfærd forældrene tidligere havde set. Det blev nu det næste psyk. arbejde videre med. 

"Det er blot dine tanker, det skal ignoreres"

Og så blev der sat krav og virkede det ikke (og det gjorde det ikke), så var det magtanvendelse og fastholdelse. Alt dette for en udredning, som de alligevel ikke fik løst tilfredsstillende. De gav diagnoser i et øjebliks billed, men ikke udfra de udfordringer og adfærd, som henvisningen lød på.

Resultatet er nu et barn med endnu flere skrammer på sjælen, udover dem som skole og kommune allerede har givet gennem flere år.

En psykiater påstår, at de altid finder dem som har autisme diagnose.

Det passer så rigtigt dårligt med, at især pigerne ikke findes og hjælpes, og at mange først får autisme diagnosen som voksen, efter at have haft "klistret" flere fejl diagnoser på sig, både ADHD, angst, bipolar, depression m.fl.

Vi lægger en stor tillid i Børne- og Unge psykiatrien, men er det egentlig forsvarligt?