mandag den 27. februar 2017

§50 UNDERSØGELSER SMÆK FYLDT MED FEJL

- Redaktionen -


I nogle af sagerne, hvor der er lavet en §50 forfindes ingen af nævnte punkter. Vi undrer os over, hvordan man så kunne lave en undersøgelse og fundet en konklusion.
  • Udvikling og adfærd 
  • Familieforhold 
  • Skoleforhold 
  • Sundhedsforhold 
  • Fritidsforhold og venskaber 
  • Andre relevante forhold
 Det er punkter som skal indgå.


Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

SIDEN UDVIDER MED EN GOOGLE PLUS OG NY MAIL ADRESSE

- Information - 



Kære læser


Siden her har suset derud af her i 2017 efter sidens stifter valgte, at vi skulle invitere vores venneliste til, og samtidig begynde at dele artikler udover vores egne. Det har været omkring forskellige diagnoser og også om rettigheder og støtte foranstaltninger. Desværre er der også den kedelige side, som følger med, og det er de anbringelses sager som nogle af familierne ender med, når de ikke kan opnå den lovmæssige støtte eller rette skoletilbud til deres barn.

Efter vi i lørdags publicerede et læserbrev "Kære Sagsbehandler" har siden ikke ligget stille. Brevet er på nuværende tidspunkt læst knapt 4000 gange hen over weekenden. Vi har aldrig tidligere oplevet så stor interesse. Den vakte genkendelse hos rigtig mange. Hvilket i sig selv er ret skræmmende.

Sidens stifter har selv fået rigtig meget og se til, så hun vil trække sig tilbage.

Vi der er tilbage siger tak for tilliden og god indkøring i hvordan, man administrere og søger de rette tekster. Hvilke love der gælder for vores børn og familier og hvilken høj etik siden her kører med. Vi er fulde af fortrøstning.

I den forbindelse har vi måtte skifte administrator roller, tilhørende log ind til hjemme siden og mange andre praktiske ting. Derfor tænkte vi:

Hvorfor ikke lave det hele på en gmail konto, og dermed også få en Google plus konto med i købet, så vi kan nå endnu længere ud med information om, hvordan vi og vores dejlige børn behandles i "system Danmark".

Det er hermed gjort. Google plus siden er under opbygning, men du kan allerede nu søge tilføj og få de nye opslag direkte. De gamle vil over den næste tid blive delt også, sådan at alt kommer til at ligge der.

Vi søger flere familier som vil blogge om deres oplevelser, med underretninger, støtte, manglende støtte til deres barn med særlige behov. Vi blogger alle under et blognavn, for at det ikke skal gå ud over vores børn. De skal ikke udstilles i kampen om retfærdighed.

Du kan kontakte os via facebook siden, hjemmesiden eller via vores sprit nye mail: voresboernstrivsel@gmail.com

Derud over vil vi sige tak for det fantastiske samarbejde, som vi har haft, med ønsker om det bedste for denne familie fremover. - Og tak for initiativet til denne side.

Redaktionen /Ann

PS. Hvis du er super nysgerrig for at læse dette populære brev, så klik HER og læs med. Du er meget velkommen til at dele det, men brug venligst dele knappen. Det må ikke kopieres eller lægges på andre hjemmesider, idet hjemmesiden her har copyright på alt. Det håber vi respekteres.



HVAD SKER DER FOR KØBENHAVNS FAMILIE AFDELINGER?

- Redaktionen -



Igen København, København, København... Hvad sker der i den kommune?

Vi ved den er galt over hele landet, men København er godt nok overpræsentret her på vores side.

Forleden læste vi, at København ellers har tilsluttet sig "Sverigesmodellen" for nogle år siden. Det holder ikke helt stik med den sagsbehandling de kører.

De har fået påklager fra flere instanser.

Skolesager kører helt og aldeles fra dem. Fra skolesager til anbringelses sager. Hvor er PPR henne i de her sager?

Vi her på redaktionen kunne godt være interesseret i at vide, om det er en bestemt bydel, hvor deres familie afd er helt galt på den eller om det generelt er hele København.

Du er som altid velkommen til at sende vores side her en besked. Lad os forsøge at belyse omfanget.


Vi ønsker en ordentlig behandling af vores børn med særlige behov. Også i #Københavnskommune !



lørdag den 25. februar 2017

KÆRE SAGSBEHANDLER

-  Læserbrev -


Kære Sagsbehandler.

Da du overtog vores sag, kunne du have gjort en forskel. Du overtog den efter mindst 15 andre, der hver især havde fyldt sagen med formodninger, fordomme, uvidenhed og injurier. Du kunne have været den forskel, som gjorde, at vores barn ville blive mødt og få det godt. Du havde muligheden for at gøre det rigtige. Du havde haft muligheden for at lave et godt social fagligt arbejde. Du havde haft muligheden for, at ændre vores barns mistrivsel til trivsel. Du havde muligheden for at støtte vores familie, så alt ville glide lettere.

Du gjorde det ikke. Du gjorde det modsatte. Du ændrede vores barns mistrivsel til direkte skade, traumer, og overgreb. Så voldsomt, at vi i dag ikke kun taler om trivsel eller mistrivsel.

Sagen har fra 1.dag for rigtig mange år siden været fyldt med fejl. For den er nemlig kørt udelukkende på fordomme og antagelser. Hvis du havde gennemgået sagen, da du kom på og haft dine egne meninger, så havde du fundet masser af dokumentation på, at vi forældre har ret.
Du valgte udelukkende, at tro på din ledelse. At denne familie er helt umulig. Det blev fatalt. Du valgte at indstille til tvangs anbringelse UDEN overhovedet, at møde hverken os forældre eller vores barn. Du var ganske enkelt overbevist om, at det du fik fortalt var rigtigt. Det gik galt for dig. Du tabte. I tabte. For I havde ikke gjort jeres arbejde ordentligt. I havde aldrig forsøgt og støtte vores barn eller os. ALDRIG. Samtidig havde I heller ikke sørget for udredning af hverken os eller vores barn.

Du sidder på en sag med et barn med diagnoser. Du har ikke engang et kendskabt til, hvordan det er med ret almindelige børn. Det er tydeligt at høre på dig. Når du taler er det udfra lærer bøger og ikke ud fra det virkelige liv.

Du kunne ikke klare dit nederlag. I kunne ikke klare det nederlag. Så I fortsatte jeres hetz. Igen og igen indstillede I til anbringelse. Stadig uden at kende vores barns udfordringer og vores ressourcer og forældre evner. Stadig uden at yde den lovmæssige støtte. For jer er sagen blevet personlig. Sagen for sagens skyld.

Vi tænker her i vores familie på, hvor mange chancer du faktisk har haft til at gøre det rigtige. Det rigtige social faglige arbejde. Vi tænker på hvor godt kørende vores barn var nu, hvis du/I havde lagt det samme store arbejde i, at hjælpe, i stedet for at modarbejde. Vi tænker på hvor lidt det havde kostet, at yde den rette støtte i forhold til de mange millioner/milliarder det har kostet kommunen, at kører denne sag. Vores skatte kroner. Andres skatte kroner. Det eneste I har opnået er, at ødelægge vores barn mere og mere.

Den mistrivsel der bliver større og større er  jeres fortjeneste. I giver dog os forældre skylden. I bruger jeres tåbelig tiltag og resultater til, at stjæle vores barn og sende det ud i endnu dybere mistrivsel og direkte krise.

Hvordan kunne DU? Hvordan kan du se dig selv i spejlet? Hvordan kan du sove om natten? Hvordan kan du få overbevist dig selv om, at det du gør er det rigtige? Du får gang på gang i børnesamtaler at vide, at du er på glatis, og er et helt andet sted end barnet? Hvordan kan du?

Vi må formode, at du så denne sag, som en sag du kunne profitere af. At du blev den som fik den kørt i hus, så at sige. Det havde dog krævet et par ting, som slet ikke findes i sagen. Viden, sundhedsfaglige viden, den rette tilgang, ærlighed, lovlig sagsgang, lydhørhed, medmenneskelighed og troen på, og et ønske om, at samarbejde med os forældre. For slet ikke at nævne troen på vores barn. Det barn som er hovedperson i denne sag. Det barn din fineste rolle er, at varetage trivsel på. Det der er så enkelt magter du ikke.

Sagen har været skiftevis en overgrebs sag og omsorgssvigt sag fra det offentlige gennem alle år. DU kunne have ændret det, men du gjorde det ikke.

Det gør dig både til en tomhjernet og godt udvalgt marionet dukke, som ledelsen kan danse rundt med. Det gør dig også til en forfærdelig dårlig socialrådgiver. Du er  en sags mishandler og børne mishandler.

Med venlig hilsen
En ødelagt familie med et ødelagt barn.


Til andre socialrådgivere (smag lige på ordet. Hvad ligger der i det?), når du overtager en sag, så gør familien og især barnet den tjeneste, at sætte dig ordentlig inde i den. Der er fejl i 8 ud af 10 sager. Vil du fortsætte? Overtage ikke bare andres holdninger og sagsgang. DU kan blive den forskel der gør, at barnet kommer i trivsel.


_____________________



Redaktionen bag siden "Børn og Unge med særlige behov - møder systemet" takker for dette brev fra en læser. Vi må endnu engang opfordre til, at alle sagsbehandlere får #autorisation, så de kan stilles personligt til ansvar og ikke dække sig ind under ledelsen. 

Har du en sag med et barn/ung med særlige behov, som ikke får den rette støtte i forhold til loven. Så få den gerne på hjemmesiden her som en anonym case.








Du er meget velkommen til at dele dette læserbrev, men brug venligst deleknapperne herunder. Brevet må ikke kopieres til sociale medier, hjemmesider eller blogs, idet denne hjemmeside har fuld copyright. Dette håber vi bliver respekteret.

Deling vha knapperne herunder er tilladt.



Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:


Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus



fredag den 24. februar 2017

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN, OMKRING "FRIVILLIG" ANBRINGELSE

- Information - 


Den fulde tekst
Ankestyrelsens principafgørelse 76-16 om anbringelse med samtykke - tidsbegrænset anbringelse - ophør af anbringelse - hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
Resumé:
En anbringelse af et barn eller en ung skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år. Kommunen skal tage konkret stilling til, om formålet med en anbringelse er opnået, før et barn eller en ung kan hjemgives.
En handleplan for støtteforanstaltninger til et barn eller en ung skal angive indsatsens forventede varighed, men det betyder ikke, at en anbringelse på forhånd må begrænses til en bestemt periode. Kommunen kan ikke på forhånd vide, om formålet med anbringelsen kan nås inden for denne periode.
Kommunen skal altid træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, inden et barn eller en ung hjemgives. Kommunens sagsbehandling i forbindelse med en hjemgivelse skal afspejle, at der er indhentet de nødvendige oplysninger, og at man har foretaget den nødvendige udredning af den aktuelle status på anbringelsesgrundlaget. På baggrund af dette materiale skal kommunen foretage en faglig vurdering af, om barnets eller den unges trivsel og udvikling fremover i det væsentlige vil kunne varetages af forældremyndighedsindehaveren.
I den konkrete sag besluttede en kommune at anbringe en 12 årig pige med en sanseforstyrrelse i 2 måneder hos pigens kontaktperson. Pigens mor samtykkede til anbringelsen. Pigen selv var uenig og påklagede afgørelsen. Formålet med anbringelsen var, at pigen blev sikret en stabil skolegang, at hendes støttebehov blev udredt nærmere, og at hun blev beskyttet mod, at moderen inddrog hende i sagen, herunder gjorde hende bekendt med indholdet af forskellige underretninger. Kommunen anbragte pigen for en periode på 2 måneder og hjemgav hende efter, at der var truffet afgørelse om hjemgivelse. Kommunen havde ikke taget stilling til, om der fortsat var et anbringelsesgrundlag eller om formålet med anbringelsen var nået. Kommunen havde ikke i afgørelsen om hjemgivelse fastsat en hjemgivelsesperiode.
Lovgivning:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016 - § 68, stk. 1, § 68, stk. 2 og § 68 stk. 4.
Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en tidsbegrænset anbringelse er forenelig med servicelovens bestemmelser om ophør af en foranstaltning og reglerne om hjemgivelse.
2. Reglerne
Lov om social service § 68, stk. 1, fastslår, at foranstaltninger efter § 52, stk. 3 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år.
§ 68, stk. 2, fastslår, at et anbragt barn eller en anbragt ung først kan hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har fraveget udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
3. Andre principafgørelser
Ankestyrelsen har andre principafgørelser på området vedrørende hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Vi henviser til principafgørelser 18-16.
4. Den konkrete afgørelse
Du har klaget over kommunens afgørelse om at du anbringes uden for hjemmet i 2 måneder med samtykke. Kommunen afgjorde sagen den 15. januar 2016.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
 Kommunens afgørelse om anbringelse af dig uden for hjemmet med samtykke gælder ikke.
Det betyder, at vi ophæver kommunes afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke må iværksætte en anbringelse uden for hjemmet, som er tidsbegrænset til to måneder.
Kommunens afgørelse er derfor ugyldig.
Vi har ikke i øvrigt taget stilling til, om der er grundlag for at anbringe dig uden for hjemmet med samtykke.
Hvad er afgørende for resultatet
Kommunen beslutter i afgørelse af 15. januar 2016 at iværksætte en tidsbegrænset anbringelse i perioden fra den 20. januar 2016 til den 20. marts 2016.
Kommunen kan ikke på forhånd vurdere, om formålene med din anbringelse er opnået efter en bestemt periode. Vi finder derfor, at en tidsbegrænset anbringelse ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 1.
Grunden til dette er, at en iværksat foranstaltning, først kan ophøre, når formålet er nået, hvis formålet ikke længere kan opnås, eller når den unge fylder 18 år jf. serviceloven § 68, stk. 1.
Vi bemærker desuden, at kommunen den 4. april 2016 har truffet afgørelse om hjemgivelse uden at tage stilling til anbringelsesgrundlaget og uden at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, når kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. Kommunens afgørelse af 4. april 2016 om hjemgivelse af dig, er derfor ikke i overensstemmelse med servicelovens § 68, stk. 2.
Grunden til dette er, at kommunen i en afgørelse om hjemgivelse skal tage stilling til, om anbringelsesgrundlaget ikke længere eksisterer. En afgørelse om hjemgivelse, der ikke belyser, hvorfor der ikke længere er et anbringelsesgrundlag, er ubegrundet. Væsentlige mangler ved sagsbehandlingen om hjemgivelse, herunder et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, vil betyde, at afgørelsen om hjemgivelse ikke er gyldig.
Kommunen skal desuden fastsætte en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage til 6 måneder, men må ikke vare længere end formålet med fastsættelsen af perioden tilsiger. Kommunen skal foretage en konkret og begrundet vurdering af formålet med hjemgivelsesperioden i det enkelte tilfælde. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode. Kommunen skal i dette tilfælde konkret begrunde, hvorfor den har valgt at fravige udgangspunktet om at fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Om reglerne
Betingelserne for, at en anbringelse kan ophøre er, at formålene med anbringelsen er opnået, eller at anbringelsen ikke længere opfylder sit formål.
Kommunen skal, inden et barn eller en ung hjemgives, træffe afgørelse om hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode jf. serviceloven § 68, stk. 2 jf. stk. 4. Kommunen kan ikke undlade dette, fordi anbringelsen er tidsbegrænset.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen´

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184810





NB: Det kan oplyses, at det var sagsbehandler selv, der via børnesamtaler involverede pigen i sagen. Det samme gjorde den støttekontakt person som i perioden var pleje. Mor havde ikke inddraget pigen i egen sag. Derudover havde barnet ønsket støtte i skolen, men forvaltningen havde ændret børnesamtalen til, at barnet ønskede støtte i hjemmet.


torsdag den 23. februar 2017

NY BOG OM AUTISME. EN MORS FORTÆLLING OG ET FAGLIGT PERSPEKTIV

- Information -


Ny bog kommer på gaden den 9 marts 2017. Den beskriver hvordan det er, at leve som en autisme familie og der er faglige kommentarer med.


:


Autisme og tilknytningAf Birgitte Mølgård, Lennart Pedersen, Jeanette Ringkøbing RothenborgEn mors fortælling – et fagligt perspektiv

NYHED 9. MARTS * Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af svære følelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen og det sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer, stress og sorg. Undervejs i denne bog møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver med udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre.

Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af svære følelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen og det sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer, stress og sorg. Kontakten kan være så udfordret, at det svækker oplevelsen af tilknytning.


Barnets adfærd og forældrenes reaktioner kan også give anledning til bekymring blandt de fagfolk, som omgiver barnet i hverdagen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en svækket forbundethed mellem forælder og barn skyldes autisme eller manglende omsorgsevne hos forældrene. Dette stiller store krav til det faglige personale og kan samtidig være et område, der er så tabubelagt, at det udfordrer det vigtige samarbejde med forældrene.


Denne bog gør op med tabuet gennem oplysning og inspiration. Undervejs i bogen møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver, der tager udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre mellem børn med autisme og deres nærmeste omsorgspersoner. Bogen henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger og psykologer samt til forældre og øvrige pårørende til et barn med autisme.

Autisme og tilknytning er skrevet af Birgitte Mølgård, hvis søn har autisme, Lennart Pedersen, der er chefpsykolog på Center for Autisme, og Jeanette Ringkøbing Rothenborg, der er kommunikationschef på Center for Familieudvikling og forfatter til flere bøger om autisme. Bogen rummer også bidrag af Cathriona Cantio og Sarah Parlar, som begge er psykologer.


I det fremhævede med fed, ses netop hvorfor denne sides brugere har en del af de sager.

Du kan læse mere og bestille bogen via dette link:
http://dpf.dk/produkt/bog/autisme-tilknytning





tirsdag den 21. februar 2017

OFTE ER DET DE ENLIGE MØDRE, SOM SIDDER MED FASTLÅSTE SAGER PÅ KOMMUNEN

- Redaktion -


De sager som siden her har kendskab til er overvejende enlige mødre. Hvorfor er de mere udsatte for underretninger og sager på kommunen end familier med 2 forsørgere? Er det udelukkende pga den mere stramme økonomi eller ligger der fordomme i, at enlige mødre ikke magter at være nok forældre?

Det virker mærkeligt for i rigtig mange familier er det alligevel moderen, der står for det meste. Trods vi taler om ligeberettigelse her i 2017. Der er også familier, hvor faderen er enten sømand eller handelsrejsende, og derfor helt naturligt ikke tager del i dagligdagen. Men hvorfor er de så ikke i risikogruppen?

Det kunne være rart at få belyst, hvorfor enlige mødre og fædre er mere udsat for underretninger og tunge sager på kommunen, hvor kommunen hellere vil agere magt system i stedet for at hjælpe.

Den tidlige mødrehjælp i Danmark var på privat basis.


Foreningens historie går tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede. I 1905 stiftedes ”Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre” og året efter stiftedes ”Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn”. Disse to foreninger virkede inden for samme område, og den 1. januar 1924 blev de to private foreninger sammenlagt under navnet ”Mødrehjælpen”.


Det foregik som private foreninger. I 1976 kom Bistandsloven til, og dermed blev de private foreninger nedlagt. Nu var der ikke brug for dem mere. Alle skulle nu kunne få den hjælp de havde brug for, både enlige, gravide og familier.

Men det virkede ikke helt efter hensigten.


Det viste sig hurtigt, at nedlæggelsen af Mødrehjælpen medførte en forringelse af hjælpemulighederne – både økonomisk og rådgivningsmæssigt – for en stor gruppe af gravide, enlige forsørgere og familier med børn. Den specialviden og forståelse omkring de specielle udfordringer, der kan opstå hos gravide og enlige forsørgere, som man havde i den nedlagte Mødrehjælp, viste sig svært at videreføre i det enstrengede system i kommunerne.


Vera Skalts var en kvinde der var med igennem det meste, og hun endte med at være næstformand indtil sin død i den forening man i dag stadig viderefører.


Dengang i 1905 som i dag må Foreningen erkende, at den sociale lovgivning ikke giver tilstrækkelig mulighed for støtte, eller forståelsen for den enlige forsørgers særlige situation ikke er til stede. Vi må derfor fortsat konstatere, at manglende uddannelse eller arbejde, usikre fremtidsplaner gr. bl.a. sygdom, dårlige eller dyre boligforhold, anstrengt økonomi, ringe netværk, isolation skaber svære udfordringer i dagligdagen og kan skabe utrygge opvækstforhold for barnet og dermed ikke rammerne for et godt børneliv.


En del af disse kvindehjælps foreninger og organisationer overlevede de mange omlægninger og nedlæggelser af mødre hjælp. I dag hedder den ”Foreningen til Støtte for Mødre og Børn”

Teamet her på siden vil gerne sende en tak til Vera Skalts for sit store arbejde og hjerte, som hun har haft gennem de mange hjælpe foranstaltninger til "nødlidende kvinder med børn"

Citaterne her hentet på foreningens hjemmeside, hvor der er en beretning, om foreningens historie gennem mere en 100 år. Du kan læse hele historien her: http://morbarn.info/historie/

Foreningen lever af donationer, så støt dem gerne, til deres fortsatte sociale arbejde. Det er så let og ligetil. Du kan støtte som medlem eller sende et beløb via MobilePay.



TRYK HER FOR AT LÆSE HVORDAN




søndag den 12. februar 2017

HVORDAN KAN MAN TVANGSUDREDE KORREKT UNDER SÅDAN FORHOLD?


- Redaktionen -



I en tvangsudredning i en fastkørt sag, lyder afgørelserne sådan. Det kan fortælles at barnet er 9 år og er hjemmeundervist.


Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, atsamværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (anonym) har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn/navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym), der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen undersamværet oplever, at samværet er til skade for (Barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.00. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (moders navn) vil presse (barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet var tidligere udredt som et højt begavet barn. Denne undersøgelse endte med et lavt begavet barn, som blev anbragt, med næsten intet samvær. De flyttede rundt på barnet på flere ikke egnede steder. Barnet har været anbragt, hvor tilsynet vidste barnet ikke passede ind i målgruppen. Barnet er flyttet rundt på af flere omgange, også over 100 km fra sit hjem. Barnet og familien har næsten ingen kontakt i flere år. Moderen er en fighter og ender med at få barnet hjem fra denne flere års fejlanbringelse. Der stilles stadig ikke den rette skole støtte til for barnet, som nu har det endnu svære end da det hele startede. Derfor er moderen stadig igang med hjemmeundervisning.


______________________________



Familiens andet barn var også igennem samme tvangsudredning. Barnet var på daværende tidspunkt en gymnasie elev, efter vellykket hjemmeundervisning. Alderen gør, at barnet faktisk skal høres og tages til indtægt for egne ønsker i fht borgerinddragelse. Barnet skulle udelukkende udredes pga. søskende og ikke egne problematikker.



Som følge af, at Børn og Unge-udvalget i (anonym) kommune d.d. har truffet afgørelse om undersøgelse af (barnets navn) jf. servicelovens § 51 og samtidig truffet afgørelse om, at samværet skal foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommune jf. servicelovens § 71, stk. 4 jf. stk. 3, 1. punktum, skal hermed meddeles, at Børn- og Familieafdelingen, (afd)har truffet afgørelse om, at der er samvær mellem dig og din (køn / barnets navn) 1 gang om ugen a´ 1 times varighed. Samværet skal foregå om onsdagen mellem kl.16.00. og 17.00 på døgninstitutionen (Anonym) der tillige forestår det overvågede samvær. Såfremt repræsentanten for kommunen under samværet oplever, at samværet er til skade for (barnets navn), vil samværet blive afbrudt. Observationer vil indgå i den samlede undersøgelsesrapport. Der vil yderligere være mulighed for telefonisk kontakt 1 gang om ugen af maximalt 15 minutters varighed. Dette foregår om lørdagen kl. 10.15. Afgørelsen er gældende i hele undersøgelsesperioden. Begrundelse Forvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er nødvendigt af hensyn til (Barnets navn) sundhed og udvikling at samværet ikke strækker sig over flere timer, idet det må det antages, at (Moderens navn) vil presse (Barnets navn) i forhold til, hvad (køn) må sige, samt forlange at (køn) skal redegøre for, hvad der bliver sagt og gjort på institutionen. Dette vil være at udsætte (Barnets navn) for et krydspres, som vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og som (køn) vurderes ikke at kunne magte.

Resultat:

Barnet bliver anbragt i plejefamilie. En ny psykolog rapport viser 3 måneder senere, at barnet skal hjem. Der går 2 år! og mange klager senere før det lykkedes at hjemgive. Samværet var i en periode på kun 1 timer hver 3. uge. Barnet var ved at dumpe sine eksamener i gymnasiet i den turbulente tid. I dag er "barnet" myndig, og klare sig skolemæssigt fint, trods de voldsomme år. Men må fortsat leve med mén efter anbringelsen. I forholdet til borgerinddragelsen. Barnet blev hørt, men tages ikke til indtægt i afgørelsen, som udelukkende fastholdes på socialrådgiverens version. Barnet passede sin skole, og have ingen problem adfærd i skolen andet end at være ked af at være anbragt. Og var meget påvirket af anbringelsen og anbringelsen under tvangsudrednigen.


Og så du det?

Samværet på de to børn er lagt præcis oveni hinanden!!!!

Sagen startede i 2012, og begge børn er i dag hjemme hvor de høre til, hos deres mor. Børnene blev hjemgivet i henholdsvis 2015 og 2014. Der har været problemer med, at overholde loven hele vejen igennem disse sager.

Med så lidt samvær, kan det kun give problemer mellem forældre og barn. Stedet er unaturligt, overvågning er unaturligt, savnet er enormt. Det er umuligt, at undersøge samspil under sådan forhold. Opholdstedet overvåger, vurderer og levere nye redegørelser/akter til brug i kommunens sag om familien. Trods de umulige forhold lægges de til grund for barnets fremtid.


Resultatet ses tydeligt.


Hvad blev der af barnets tarv?







NB:
Begge børn er #HBB, højt begavede børn. Børn med særlige forudsærninger, #BMSF. Begge børn er ordblinde. Derudover har der været set mulig #Asperger, #GUA/GUU og/eller #ADHD, men ingen af de diagnoser blev fastlagt.

lørdag den 11. februar 2017

HVORDAN KAN DET SKE I EN RETSSTAT?

-  Redaktionen - 


Fejlanbragt 2 gange!!!

Hvor går det galt?

Der må ikke anbringes uden forudgående indsats. I dette tilfælde er der ikke ydet rette skoletilbud eller anden støtte for den sags skyld. Der har været mange offentlige omsorgssvigt og offentlige overgreb.


Sagsbehandlere her gennemgående for lidt viden om børn med særlige behov og alt for meget magt.



NB: Barnet har flere diagnoser, samt traume efter tidligere fejlanbringelse.




UPS, DER SKER IKKE I ALLE SAGERNE INDEN DE INDSTILLES B&U

- Information - 


Ups, der sker ikke i alle sagerne.
Børnefaglig undersøgelse:
Sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om sociale service er sager, der indeholder en række personfølsomme oplysninger, hvor konsekvenserne af sagsbehandlingen i yderste tilfælde kan indebære tvangsmæssige indgreb. Det er derfor myndighedens ansvar, at disse sager er oplyst i fyldestgørende omfang, førend der træffes en afgørelse.
En børnefaglig undersøgelse er et særligt vigtigt redskab i sager om særlig støtte til børn og unge. Efter loven skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, hvis der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter kapitel 11 i lov om social service.
Undersøgelsen skal kortlægge, om der skal iværksættes støtte til barnet og familien, og i givet fald, hvilken støtte der er behov for. Jo bedre en børnefaglig undersøgelse beskriver barnets og familiens problematikker, desto bedre er grundlaget for at træffe den rette afgørelse om videre foranstaltninger.

BARNETS OG FAMILIENS PROBLEMATIKKER SKAL VÆRE AFDÆKKET INDEN EN ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

DET ER DE I MANGE TILFÆLDE IKKE.



Noget af det der er skræmmende er, at sidde og læse artikler, som er aktuelle, tror man, og så viser det sig, at de er op til 10-15 år gamle, og intet er ændret til det bedre :(

Her er uddrag fra en artikel fra 2009 omkring retssikkerheden i børne og unge sagerne.


AFBUREAUKRATISERING En 13-årig dreng mistrives i sit hjem, hvor han bor alene med sin mor, der har massive psykiske og fysiske problemer. Efter en psykolog påpeger, at situationen ikke er holdbar, vælger kommunen at anbringe drengen – med moderens accept – uden for hjemmet. Men anbringelsen er, ifølge Ankestyrelsen, forkert, fordi kommunen ikke har undersøgt drengens problemer, før han blev fjernet fra hjemmet. Kommunen forklarer, at »på grund af arbejdspres« har den ikke haft tid til at undersøge drengens problemer til bunds med en såkaldt § 50-undersøgelse, som ellers er lovpligtig.

Eksemplet er langt fra enestående. Den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer kommunernes sagsbehandling af anbringelse af børn og unge, viser, at der i knap hver tredje sag om anbringelse af børn ikke udarbejdes en grundig undersøgelse af barnets situation. En undersøgelse, der ellers er lovpligtig, og som der ifølge Ankestyrelsen ikke bør undervurderes.

»Undersøgelserne er et fantastisk vigtigt redskab, for de kvalificerer vores viden om barnets situation, og undersøgelsen er nødvendig for at lave en god handleplan. Hvis de to ting ikke er i orden, så vil man famle i blinde i forhold til at give barnet de bedste løsninger,« siger børn- og ungechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster. Du kan læse hele artiklen HER 


Havde denne dreng egne problematikker, der skulle tages hånd om? Var det udelukkende moderens? Kunne han have nogle arvelig diagnoser som moderens? Det ved man ikke, for han blev ikke undersøgt, blot fjernet fra hjemmet. Kunne man have hjulpet, så han kunne blive hjemme, trods moderens udfordringer? Det ved man heller ikke. Det blev ikke undersøgt. Fik han det rigtige opholdssted? Det rigtige skoletilbud? Det ved man så heller ikke. Det blev ikke undersøgt.


________________________________________


I artiklen omtales en §50 undersøgelse, som skal afdække både barnet, familien og skolen/institutionen, samt hvad der fungere, hvad der kan bedres og hvad der er bekymrende. Det er virkelig vigtigt, at denne udføres korrekt, ellers gør den mere skade end gavn. Det kan du læse mere om her i dette indlæg fra vores egen side : En forfejlet §50 er årsag til års hetz mod familie.

HVAD VIRKER BEDST? FOREBYGGENDE INDSATS ELLER ANBRINGELSE

- Redaktionen - 

I mange af sidens sager, har der ikke været lavet forebyggende indsats. Det SKAL der inden man må skride til en anbringelse. En anbringelse må KUN komme på tale, når alt andet er forsøgt og indsatsen ikke har haft virkning.

Sådan fungere det ikke i praksis.

I nogle kommuner, vil det for forvaltningens side mere handle om, at bevise, at det er i hjemmet eller ved forældrene, at der skal findes fejl. De bruger oceaner af ressourcer på dette, det er både mere tidskrævende og dyrt end en målrettet støtte ville være. Det er svært at se fornuften i dette.

Måske nogle af sidens læsere kan komme med forslag til, hvorfor der er denne skævvridning.

Ikke underligt at barnet ikke kommer mere i trivsel. Der er ikke borgerindragelse (som der skal være), og i nogle af sagerne sættes mange forskellige tiltag i gang, som mere er belastninger end egentlig hjælp. Barnet får det værre og værre. den foranstaltning der skal ydes, SKAL være den mindste indgribende i barnets og familiens liv.

Derfor kan det undre mange, at det lige nøjagtigt er det modsatte der sker.

Hvorfor vælger mange at skole støtte i almindelig folkeskole er for dyrt? Forvaltninger vælger i stedet at køre åre lange sager, barnet mistrives mere og mere, og kommer mere og mere bagud. Når det er kørt helt galt, skal der sættes en dyr specials skole eller behandlingsskole ind for at genoprette der barn, der fra start blot manglede nogle støtte timer. Hvis forvaltningen heller ikke vil bevilge dette, så står man i en anbringelse.

Anbringelser er dyre, men specialskole tilbud er meget dyrere. det begynder at handle om økonomi. Det er ikke lovligt. Der må ikke være økonomiske overvejelser i de tilbud der kan hjælpe barnet til bedre trivsel. Alligevel er det sådan det fungere.

ALT skal være prøvet. Dvs. har du et barn med diagnose, vil det betyde, at fx. medicinering skal være forsøgt. Der skal evt tilbydes støtte i hjemmet, i skolen eller begge steder. Der kan være behandlinger som skal være forsøgt. ALT skal være forsøgt.

Det sker ikke.

Sidens bruger har en sag, hvor der intet  målrettet støtte har været. Ingen støtte timer i den almindelige folkeskole. Ingen behandling eller medicin til en somatisk invaliderende sygdom. Ingen medicinering for ADHD, ingen psykolog samtaler. Ingen støtte til familien i hjemmet. Ingen transport eller refusion for egen kørsel, (Barnet tør ikke selv), Ingen supervision. Ingen rådgivning i forhold til barnets diagnoser. Hverken til de fysiske eller psykiske. INTET. Barnet fik det ikke bedre. Har været udsat ikke kun offentligt omsorgssvigt, men så sandelige og flere offentlige overgreb. I dag er barnet anbragt UDEN nogen form for hjælp til hverken barn eller familie.

Det er ulovligt!

Sagen er fyldt med formodninger, fordomme, injurier og procedurefejl.

Et barn skades i øjeblikket af forvaltningens inkompetance og magt misbrug.


Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.

Der er ikke lavet særligt meget forskning på området omkring anbringelser, hvilket er mærkeligt, i betragtning hvilken økonomisk samfundsbyrde det er, for slet ikke at tale om den menneskelige. Hvad sker der fremadrettet for de børn, som blev anbragt i stedet for støtte? Fik de det bedre, eller blev deres liv slået helt ud af kurs? Forblev der et godt forhold til deres biologisk familie? Fik de en bedre skolegang? En uddannelse, et godt job? Blev de rustet selv at blive gode og omsorgsfulde forældre, eller udviklede det i stedet det man kander den sociale arv? Den sociale arv som forvaltninger nyder at læne sig op af, trods det er modbevist at have en effekt.


Man kaster hovedkuls børn og unge ud i uro, ny mistrivsel, savn til forældre og resten af familien. En turbulent tilværelse, hvor de fleste behøver ro.

”Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidigt vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker,” siger Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen.



Og det er jo undersøgt, at børn med særlige behov fx i forhold til udadreagerende adfærd, profitere mest af forebyggende indsats, og IKKE anbringelse.


Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.


Når man så ved at der er fundet resultater anbringelse versus forbyggende indsats, så kan det da virkelig undre os her på side, at man ikke følger resultatet. Hvorfor overhovedet lave undersøgelser, hvis resultat er ligegyldigt i de sager, som de er baseret på?


Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan forebyggende indsatser over for udsatte unge, når de unge forbliver i deres eget miljø, fungerer, sammenlignet med at anbringe de unge uden for hjemmet. Der er tale om forebyggende indsatser som fast kontaktperson, psykologsamtaler, familiebehandling og særlige skole-/dagtilbud.

 De er os en gåde, hvorfor forvaltninger arbejder som de gør. De vælger de dyreste, mest langtrukne og mest skadelige løsninger om og om igen.....


Citaterne er hentet her:
Det må være konklusionen fra SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd i deres undersøgelse af forebyggende foranstaltninger versus anbringelser.



fredag den 10. februar 2017

OVER HALVDELEN AF ANBRAGTE BØRN, ER ANBRAGT PGA. ADFÆRDS- ELLER SKOLE PROBLEMER

- Information - 



FAKTA OM ANBRAGTE BØRN:

37% er børn med adfærdsmæssige problemer.
29% er børn med skole relaterede problemer.

Dvs. over halvdelen af anbringelserne handler ikke om dårlig forældre evne.

Vidste du det?



FORÆLDRE ER OMGIVET AF MISTRO

- Redaktionen -


Jeg fornemmer den. Jeg hører den. Jeg ser den.

Mistroen.

Mistroen på, at systemet kan handle som det gør.

Magten i magtens korridor.

Når sagen er kørt så langt ud på at sidespor, at den nærmest er syg. Så syg, at den skader barnet, den var sat til at hjælpe. Så langt ude i fornuften, at alle tænker, så må det være rigtigt. Der må være noget andet end blot barnets udfordringer. Mistilliden, også fra dem som skal hjælpe.

Der må være andet end barnets udfordringer.

Den måde fagpersoner drejer af på samtalerne, når virkeligheden bliver for ubehagelig, nogle gange lidt akavet. Emnet er pludseligt et helt andet.

Jeg ser det i deres øjne. - De flakker.

Jeg hører det i deres stemmer.  - De lyder ikke overbevisende.

"Der må være noget andet end blot barnets udfordringer."

Men nej, i de her sager er der blot barnets udfordringer. Dem som ikke er blevet taget alvorligt i tide. Dem som forældre har søgt hjælp til i årevis, mens de kunne se deres barn lide mere og mere.

Når et barn er anbragt, så er alt jo undersøgt. Alt er forsøgt afhjulpet inden. Sådan tænker de fleste. Sådan er loven, med det er ikke sandheden.

Når der indgives tvangssag, så skal der stilles gratis advokat til rådighed og er barnet over 12 skal det have sin egen. Forældrene kan få en støtte §54 person, til at hjælpe med papirer, klager og deltage i møder.

Jeg formoder,  at I tænker som jeg gjorde. Så er der nogen der gennemgår det hele, så alt er i orden inden den sendes til B&U, som skal træffe afgørelse udfra de papirer der indsendes.

Vidste du, at den advokat kun betales for 4-6 timer. Advokaten skal nå at læse sagsakter, der er udvalgt af forvaltningen. De ser ikke hele sagen. Ofte får de papirerne et par dagen inden. Loven siger en uge inden. I de få timer skal de nå, at læse en sag de ikke kender til, de skal holde møde med deres part, enten forældrene eller barnet. De skal finde deres fokus og lave procedure. De skal møde i B&U. Det var det. De arbejder ikke på at afhjælpe sagen inden den når derind. De arbejder ikke på noget, andet end det møde, som kan blive så fatalt. En §54 støtte er ansat til at hjælpe med at læse breve og udfærdige klage fx. De kan også være en støtte person der deltager i møder. En sådan person får 1 time ugentligt, man kan være heldig at søge om 2 timer. Der betales kun 2 møder på et år!!!

Familiens tilværelse drejer sig stort set kun om møder i denne fase!

I de situationer, skal barnet over 12 også selv henvende sig for at klage. Loven siger at sagsbehandler skal forklare klage mulighederne, og endda skal sagsbehandler selv kunne være behjælpelig med, at lave barnets klage  over sin egen afgørelse. Glem det. Ingen af dele sker. Og barnet kender selvklart ikke de juridiske arbejdsgange. Det blev nemt ikk? Ingen klage fra barnet, som er fanget i sagen.


Ingen tror rigtigt på at en sag kan være så mishandlet, at barnet er fanget.

Jeg ser det. Jeg hører det. Jeg mærker det.

Mistroen, - for i Danmark har vi et retssystem der beskytter børnene.

I Danmark har vi både socialrådgivere og sagsmishandlere. Desværre alt for mange af den sidste kategori. Både den, som bare mangler tiden til at gøre et godt stykke arbejde, men så sandeligt også dem der er faldet i forråelse.

Selv sagsbehandlere tror, at det hele går rigtigt og ærligt for sig, hvordan kan de? Er det en overlevelses mekaniske, når de ikke ønsker at mærke, de mange børn som de gør ondt?

 "Vi gør det for at hjælpe". "Vi vil kun barnet det bedste".

Hvem lever med skyklapper?




Tak for beretningen, Teksten er redigeret kortere og godkendt af indsender.

mandag den 6. februar 2017

VI OPLEVER MEGET FORRÅELSE PÅ FORVALTNINGEN

- Redaktionen -


Prøv at sætte "sagsbehandler" ind i stedet for "mand". Og "enlig mor" som gruppen, så danner sig det billed, der sker i mange af sagerne på denne side.

https://blogonn.wordpress.com/2016/06/06/forraaelse-2/


Forråelse er et forsvar imod afmagts følelsen og skal i denne sammenhæng forstås som en proces, hvor mennesket bliver tiltagende rå, brutal, kold og kynisk i tanker og handling.
  1. Umenneskeliggørelse: Du begynder at tænke på personen som en gruppe i generel form. Ex. mænd, kvinder, børn, misbrugere osv., hvilket gør, at du skaber afstand mellem den enkelte og dig.
  2. Nedsat empati: Din medfølelse, begynder at blive nedsat.
  3. Dobbeltmoral: Du begynder at mene en ting i forhold til personen og samtidig mener du modsat/ anderledes, når det handler om andre personer, selv om det er samme situation.
  4. Legitimering: Du begynder at lovligøre din måde at handle og tænke på i forhold til personen.
  5. Reduceret ansvarsfølelse: Du oplever ikke det samme ansvar i forhold til måden du håndterer og handler på i situationen.
  6. Negativt sprogbrug: Du begynder at omtale vedkommende (den gruppe mennesker, som vedkommende repræsenterer) negativt.
  7. Positivt sprogbrug: Du begynder at vende det positive, som noget negativt imod personen.
Et konkret eksempel kan være: Du er vred på din mand( for nemheds skyld skriver jeg mand, du.... LÆS HELE ARTIKLEN HER

søndag den 5. februar 2017

REGLER FOR SYGEUNDERVISNING

- Information -

Regler for syge undervisning kan du læse om her:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164032



ENDNU EN GROV FEJLSAG, SOM ER SKOLERELATERET

- Redaktionen -


Endnu et barn anbragt, uden forudgående indsats, hverken i forhold til diagnoser (bla #angst) eller rette skole tilbud. Der har ligeledes aldrig været sat syge undervisning ind. Familien har været underrettet gentagne gange for et for højt fravær. Barnet har flere sygedage end andre, dog er skolen passet.

Vores tanker følger familiens smerter i dette offentlige overgreb på et barn, der har brug for behandling. Dette barn sidder nu angst på en institution.

Opdateres....

DU SKAL BARE SAMARBEJDE


- LuckyShot - 

"Du skal bare samarbejde"


"Hvis ikke du får den nødvendige hjælp er det fordi du ikke samarbejder godt nok" "systemet er der for at hjælpe, det er bare dig der skal samarbejde". Dette er eksempler på sætninger jeg har hørt et utal af gange og er ved at brække mig over det.


Dengang jeg henvendte mig til kommunen i håb om at få hjælp var det med en kæmpe tiltro til at systemet var der for at hjælpe børnene og havde man Intet at skjule så skulle man bare samarbejde og lade dem passe deres arbejde. De er jo fagpersoner og kan hurtigt finde op og ned i det her. ALDRIG har jeg tager så grueligt fejl. Jeg brugte de første par år på at samarbejde om ALT. Jeg skrev ukritisk under på alt, sagde ja til alle møder. Havde familiekonsulent rendende 2 gange pr uge og deltog i blækklattest og div andre psykolog test der skulle fastslå min forældreevne (der var ikke en eneste observation i testen af hvordan jeg fungerede med mine børn) Jeg var ved at drukne i møder og besøg og et hjem de hver gang forventede var pletfri, samtidig gik jeg først højgravid og med gladesten, senere med en baby på armen og en 3 årig, galdestenene var der endnu (har du aldrig haft galdesten, så var min oplevelse at jeg hellere ville føde 10 børn end have galdesten igen)


En dag var der en der spurgte mig hvor grundigt jeg læste det jeg skrev under på, ved nærmere eftertanke var det ikke grundigt nok, det var som om der konstant blev listet noget ind jeg ikke var informeret om eller forstod, for senere at kunne ændre papirerne gradvist til at komme længere og længere væk fra det oprindelige mål. Jeg bad om agteindsigt, og da den langt om længe kom, blev jeg mildest talt chokeret. Jeg har aldrig læst ting der var så fordrejede. De søde, venlige mennesker der kom i mit hjem, var der tilsyneladende kun som fejlsøgere, de beskrev værelser de aldrig havde været i, overanalyserede alt og beskrev rod og skidt der ikke var der. En flyttekasse i et hjørne blev til bunker af flyttekasser osv. Det var noget af en fiktionsroman de havde sat sammen. Derfra begyndte jeg at sige fra.


En familiekonsulent ville have mig til at skrive under på hun måtte kører med mine børn, da jeg sagde nej til det blev der for alvor erklæret krig fra deres side, alt vi gjorde var forkert, lugten i vores hjem (med minkfarm ved siden af i pelsningssæson), vores måde at give den mindste mad, ja alt var forkert. Min eksmand blev beskrevet i papirerne som depressiv, men ingen sagde noget eller forsøgte at hjælpe ham.


Jeg tabte pusten i alt det her og lod kontakten gå igennem min eksmand, jeg kunne ikke udholde familiekonsulenten og hendes løgne og kritiserende blikke. Jeg havde fået nok. Jeg vidste derfor ikke hvad der var af aftaler og deltog ikke i alle møder. Jeg vidste derfor ikke at familiekonsulenten ikke havde kunne få fat i min eksmand et par uger, da jeg en formiddag sov på sofaen med den yngste på ca. 7 mdr. På armen imens farmand kørte den ældste i børnehave. Jeg vågner ved at døren brager op og der bliver råbt hallo imens familiekonsulenten buldre ind og vækker selvfølgelig den lille i processen. Den præcise ordlyd kan jeg ikke længere huske men jeg husker at hun råbte op om vores vasketøj på badeværelset (og ja der var en del, men børnene havde masser af rent tøj og vi ventede ikke besøg) hendes sidste ord da jeg viste hende døren var at når jeg nu ikke gad sørge for et ordentligt hjem til mine børn (udover vasketøjet var der legetøj på gulvet) så kunne hun bare fjerne dem.


Efter ca 1/2 times tid, hvor min Eksmand er kommet hjem i mellemtiden, kommer familiekonsulenten tilbage med en ukendt sagsbehandler, igen vader de ind uden at banke på, min eksmand stopper dem i døren til stuen, da jeg lige havde lagt mig igen og han stod med den lille på armen, de stod og råbte op og skabte sig helt åndssvagt mens han gennede dem hen mod døren og aftalte et møde med dem istedet.


Inden mødet havde min eksmand og jeg besluttet at vi skulle flytte fra hinanden, presset var for stort, alt var kaos, og kommunens på det tidspunkt ca 2-3 årig indblanden i vores liv havde opbrugt alle energidepoter og kørt os helt ned under gulvbrædderne. Hvor var det system jeg stolede blindt på skulle hjælpe mine børn og os som familie?


Da vi på mødet fortalte at jeg og børnene ville flytte til nabokommunen blev vi straks truet med at sagen fulgte med og at vi ikke kunne flygte fra problemerne og meget andet. Mig og børnene flyttede dog alligevel. Vi fandt en lille toværelses lejlighed. Jeg kørte ca 60-70 km om dagen for at fastholde den ældste i sin børnehave så hun ikke skulle føle hun mistede alt på en gang.


Efter et par uger i den nye lejlighed blev jeg ringet op at den nye kommunes sagsbehandler. Hun ville gerne hører hvordan vi havde det og spurgte pænt og høfligt ind til os. Efter lidt snak frem og tilbage nævner hun at hun har fået en underretning fra vores tidligere familiekonsulent, men at hun ikke lige kunne se nogen direkte bekymring for pigerne og derfor gerne ville komme forbi. Nogen dage efter havde jeg besøg af hende og en studerende. Inden de gik igen sagde sagsbehandleren at det hun læste i underretningen var ren hetz på forældrene og ingen reel bekymring for børnene, så hvis ikke jeg havde noget, så ville hun arkiverer sagen. Jeg turde ikke bede om hjælp og var lykkelig over noget tiltrængt ro. Det ca 1/2 år vi boede i kommunen havde vi ingen kontakt yderligere med kommunen.


Det startede forfra da jeg valgte at flytte tættere på min datters børnehave og dermed tilbage til gl. Kommunen. Her fik en forræderisk læge startet sagen op igen, men mere om det en anden gang.


Min erfaring med blindt samarbejde med kommune n er at man drukner i det, for de tror alle har noget at skjule og de graver til de finder det. Som en lærer jeg havde på et akademi modul i ledelse engang sagde til os, samarbejde kræver utrolig mange ting, så derfor er det fuldkommen åndssvagt at spørger folk om de kan samarbejde, for det kommer altid an på med hvem. Det hjælper jo ikke jeg gerne vil samarbejde hvis den jeg ønsker samarbejde med kun modarbejder.


Nuværende sagsbehandler er også frygtelig glad for at beskrive min samarbejdsevne. Spørsmål hun aldrig har stillet mig, skriver hun "vides ikke, da mor ikke ønsker at samarbejde om dette" denne sætning var bla, om min beskæftigelse og økonomi, og i og med jeg havde søgt julehjælp ved hende, kunne hun jo bare have spurgt. Hvorfor skulle jeg ikke ville fortælle det? Men man skal åbenbart være tankelæser for at samarbejde med kommunen.


I forældreevne undersøgelse var der også nogen test jeg ikke kunne gennemfører pga tidligere fysisk traume, dette blev også noteret at jeg ikke ville samarbejde. Jeg synes nu det er at samarbejde at være opmærksom og åben omkring sine begrænsninger, men kommune. Har tilsyneladende helt andre forståelse for det med at samarbejde end jeg har. Og nej jeg samarbejder ikke længere blindt om alt. Og siger nej. Kommunen er ikke længere velkomne i mit hjem og jeg har fået nok af familiekonsulenter, efter at have været igennem 3 af deres fejlsøgningsagenter.


Læs hvad du skriver under på, og sig fra hvis du ikke kan se dig selv i deres planer og søg jævnligt agteindsigt. Kun på den måde har du en chance for at følge agendaen.


Håber i kunne tygge jer igennem det lange og første indlæg fra min side, og lig gerne en kommentar.



-- LuckyShot--
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO