VI MÅ DESVÆRRE AFVISE NYE SAGER

- Redaktionen - 

Vi må desværre afvise, at skrive om nye sager, som kræver aktindsigt. Vores tid er fyldt op med egne sager. I den kommende tid, vil vi udelukkende skrive om generel håndtering af sagsbehandling omkring børn og unge med særlige behov.

De sager som vi allerede kender og følger, vil vi selvfølgelig stadig komme med opfølgninger på.

Har du selv en sag på kommunen omkring dit barn med særlige behov, uanset om det er fysisk eller psykisk, så er du velkommen til at være med i vores fællesskab og blogge selv. Du kan blogge anonymt, for at beskytte dit barn mod repressalier.

Vores side her, fungere både som informations side omkring de mest benyttede paragraffer, generel sagsbehanling udfra egne og andres erfaringer, samt familier der selv blogger om egne oplevelser i systemet på godt og ondt.

KRAV:
Hvis du ønsker at blogge om jeres møde med systemet ifht jeres barn med særlige behov kræver det, at I er en velfungerende familie, en familie som familier er flest, med det ene punkt, at jeres barn har brug for støtte. Det kræver en Gmail konto til log ind, og I vil blive spurgt, om jeres sag. I de fleste tilfælde har vi allerede et kendskab til jer der søger, ved at have fulgt jeres opslag over tid på Facebook.

I kan kontakte os på voresboernstrivsel@gmail.com eller på vores Facebookside 

SKIFT FOKUS OG SE BARNET BLOMSTRE

- Redaktionen - 

Vores børn bliver ofte set på med meget negative øjne, af fagpersoner der udelukkende er fejlfindere, i stedet for ressource detektiver.

Vi mener, at det er værd at finde ressourcerne og de her 2 citater bør stå bøjet i neon, hos enhver fagperson omkring børn og unge!

Alexander Den Heijer

When a flower doesn't bloom, you fix the environment in which it grows, not the flower.

 Abraham Hicks

When you focus on the good, the goods get better

DU VED IKKE, HVOR TÆT DU ER PÅ MÅLET - GIV ALDRIG OP

- Redaktionen - 

Vi modtog denne i vores mail

Vores sager er så voldsomme og kaotiske, at familierne kørers helt i sænk af kommunen. Sager der burde være en støtte til familien og barnet, vendes mod familierne. Det er nemlig meget billigere for kommunen.

Sager hvor familier har ret til støtte i forhold til loven. Skole støtte timer, special skole, ergoterapi, høre apparater, teknik for ordblinde, støtte lære, mentor, psykolog, logopæd, med meget mere. Det koster! - af kommune kassen.

Kan kommunen vende den til problemer i familien, gør de det. Det kan blive direkte krige og magtkampe med familien. Der er mange sager der vendes til anbringelse, både tvungne "frivillige" og direkte tvangsanbringelser. Hvorfor? Økonomi simpelthen! Støtte til barn og familie går nemlig af kommune kassen, og det er dyrt at få et barn i special skole fx. Omvendt kan kommunen få en anbringelse hos en plejefamilie for ca. 35.000 og samtidig søge stats refusion.

Der sidder mange børn med særlige behov anbragt på forkert grundlag, anbragt på bagateller og fordrejninger, magtmisbrug og bestemt ikke med barnets tarv i centrum!

Der køres så hårdt på familierne, at flere mødre ender slidte, angste og med depression. På den måde, kan kommunen fortsætte deres hetz og påstå, at der er problemer i familien. At de er skabte af selv samme kommune, ser alle bort fra. Systemet lukker sig om sig selv. Rygklapperne er mange, og dem som skal hjælpe, fx psykologer der skal lave børnefaglige og forældre kompetance undersøgelser, er ofte tilknyttet kommunen, betalet af kommunen, og de bliver farvet af sagsakter. Dermed bliver alt en opfyldt profeti.

Der sidder så mange familier fast i dette system, hvor de som er ansat til at hjælpe, sætte forebyggende indsats ind, så børn med særlige behov får samme muligheder som andre børn, bliver direkte fjender for børnene. 

Mange tror stadig på systemet er en hjælp. De tror fejlagtigt, at sagerne er undersøgt til bunds, og at børn ikke bare fjernes fra trygge hjem uden årsag, men det er en skrøne. Der er ingen retssikkerhed for børn og unge i Danmark. Slet ikke for børn med særlige behov, om det er fysisk eller psykisk diagnoser og handicap.

Retssikkerheds mæssigt tror befolkningen på at vi er en retsstat. De tror at det er som vi ser på TV, med vidner og beviser. Det er det kun inden for strafferet, men i børne og unge sager, kører alt på skøn, formodninger, fordomme og fordrejninger. Der behøver ikke være et eneste bevis. Der lyttes til sagsbehandler som var det en gud. Hvor mange andre professioner i Danmark har både den undersøgende, den dømmende og den udøvende magt? Så vidt vi kan se udelukkende sagsbehandlere. I børne og unge sager ligger retssikkerheden på højde med afrikanske lande. 

En sagsbehandler behøver ikke engang være uddannet socialrådgiver. Derudover sidder der mange socialrådgivere, som enten er under uddannelse eller kun har den 1 årige uddannelse. Alligevel har de fuld kompetance til at fjerne børn fra deres familier. Fuld kompetance til at ødelægge hele familier og ødelægge de børn de er ansat til at beskytte!

Dette vanvid må simpelthen sluttet!

Sæt fokus på vanviddet, del din historie.

Artikel fra i lørdags, er allerede læst over 5000 gange, og kommenteres voldsomt på Facebook, om genkendelse og lignende sager. Det er simpelthen for vanvittigt!

Mange giver op på vejen mod målet. Målet er at forblive samlet som familie og få den rette støtte til deres barn med særlige behov, som de i følge loven er berettiget til.

STÅ FREM - LAD OMFANGET VISE SIG FOR POLITIKERNE!

DEL GERNE I DIT NETVÆRK.

//ANN

FAMILIE UDSÆTTES FOR GROV CHIKANE AF KØBENHAVNS KOMMUNE

- Redaktionen -
Facebook

Når bekymring bliver til direkte overgreb fra det offentlige.

En familie bosiddende i Københavns Kommune er udsat for chikane af familie afdelingen. Familien har et barn med særlige behov. Barnet har en fysisk sygdom der giver stor mistrivsel, og pga den langvarige og meget voldsomme chikane har barnet nu også psykiatriske udfordringer. De symptomer det har givet, bruger forvaltningen som årsager til tvangsanbringelse, hvori de fastholder barnet i dyb mistrivsel, der bliver ved at give det samme billed. Det er en skabt sag.

I familien er der ingen misbrug eller anden dysfunktion. Det beror udelukkende på for mange underretninger fra pædagoger og lærere, som ikke har kunne tolke barnets sygdoms reaktioner og mistrivsel deraf.


Det offentlige overgreb fortsætter nu på snart 4. år.

Barnet straffes så at sige for at være født med en sygdom, som systemet ikke har ydet rette støtte og behandling til. Sygdommen giver stor mistrivsel, og den fejl tolkes til at handle om mor.

Mor og barn har en tæt tilknytning, hvor barnet søger sin tryghed. En helt naturlig reaktion. Fordi barnet nu pga denne hetz får mere og mere mistrivsel, søger barnet sin mor mere og mere. Det bliver en ond cirkel.

Når man kender systemet og hvordan det agere, vil man vide, at det lukker sig om sig selv. Det er helt sikkert ALDRIG deres skyld eller handlinger at et barn eller ung reagere negativt. De er jo specialisterne, der kan det hele. Så enhver form for negativ reaktion hos et barn eller ung vil automatisk blive tilskrevet familien, deres indbyrdes reaktioner og især samspillet med moderen, fordi det ofte er der, at barnet sørger tilflugt.


Det som er helt almindeligt gøres sygt og forkert. 

I denne sag kører det i ring.

Barnet er misforstået gennem hele sit liv. Der er faldt underretninger på ting der overhovedet ikke er bekymrende. Underretningerne er selvmodsigende. De går på bagateller. Den mistrivsel der ses i børnehaven og skolen fra lægger personalet sig, og lægger over på familien. Det ender i en tvangsanbringelse, da der nu er skabt et billed af, at det er moderen der er problemet. Der er ikke bevis for, at der skulle være noget omkring mor der indikere, at hun er andet end en god og omsorgsfuld mor.

§50 er fyldt med fejl. Der klages, men de vil ikke rette det hele. Den fortsætter med sine mange fejl. Den har ikke beskrevet det eksisterende netværk familien har. Den har ikke beskrevet barnets venner og fritidsinteresser. Den har ikke beskrevet skole delen. Den kører udelukkende på manglende ressourcer i familien. Der er ikke beskrevet et eneste sted en ressource ej heller noget forvaltningen mener kan bedres med støtte. Det er allerede på det tidspunkt en chikane. I de kommende 6 år bliver sagen blot værre og værre, hvoraf de sidste 4 år har været et direkte overgreb. Fokus hos fagpersoner fastholdes i et negativt og ødelæggende syn. Forvaltningen skaber et negativt blik på moderen, og forklare alle omkring barnet, at det er umuligt for moderen af samarbejde. Derfor vælger man at holde mor i "strakt arm", hvilket gør at barnet får det svært ved at få den rette forståelse i dets omgivelser. Når barnet reagere negativt på dette falder der endnu en underretning af på moderen.

For 2 år siden, misforstod Glostrup børne- og unge psykiatrisk afd barnets reaktioner, samt giver en fejldiagnose. Der laves underretning på, at der er problemer med moderen. Moderen har egentlig blot stået model til barnets afmagt og frustrationer under den 4 måneders lange indlæggelse. En indlæggelse der tog sygdommens reaktioner som psykiske og dermed forsøgt afhjulpet udfra dette syn. Barnet fik ikke den behandling og forståelse der burde have været i forhold til den rigtige diagnose. I underretningen står der, at de ser "samspilsproblemer med mor", ikke hvilke eller hvad der skal til for at løse dem. Det blev det som afgjorde, at forvaltningen mente de kunne tvangsanbringe.

Familien fik aldrig forbyggende indsats. De fik ikke hjælp til den støtte barnet havde brug for i skolen. De fik ikke rette skoletilbud. De fik ikke ergoterapien som hospital havde henvist til hele 2 gange. De fik ikke rette lægehjælp. De fik ikke behandling til barnet ej heller i forhold til den fejldiagnose (ADHD), som man mente barnet havde. INTET!


Barnet anbringes på en akut institution, og herfra går det udelukkende ned af bakke.

Barnet reagere kraftigt på adskillelsen fra familien og især fra sin mor, som er den trygge havn for barnet.

Vreden tager over i barnet og samvær med familien bliver besværliggjort af, at forvaltningen har besluttet at samvær skal overvåges med denne "farlige mor". Barnet reagere altid kraftigt og negativt på pædagogisk personale. Enhver reaktion under de samvær tillægges mor.

Sagen når Ankestyresen. Her bliver der lavet kritik punkter på stort set alt i sagsbehandlingen, men de vedholder at barnet skal være anbragt, da man nu mener, at det er direkte skadeligt for barnet, at være sammen med sin mor. Det giver ingen som helst mening. Ankestyrelsen har bevist, at der ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Der mangler både en børnefaglig undersøgelse. Der mangler forældre kompetance undersøgelse. Samværs formerne skal bedres, for blot at nævne nogle af dem. Ankestyrelsen beslutter dog, at forvaltningen indstilling om, at barnet skal i familie pleje ikke er acceptabel. Barnet er beskrevet som et "tungt tilfælde", og en plejefamilie vil derfor ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Ankestyrelsen mener, at der skal sættes ind via en behandlings institution.


Barnet strander derfor på en akut institution i et helt år!

I denne periode skal både barn og familie igennem de undersøgelser, som Ankestyrelsen pålagde kommunen at udføre. De undersøgelser der skulle have været lavet INDEN en anbringelsen kan komme på tale. Det er umuligt, at få et rigtigt billed i så forkerte rammer. Barnet reagere kraftigt negativt på den psykolog der skal lave undersøgelserne.

Personalet på akutinstitutionen vedkender, at det er udenfor deres kompetancer. Barnet får det dårligere og dårligere under opholdet på akut institutionen. Skole fraværet stiger til ca 50%. Barnet mister sine veninder og familiære relationer, og har kun nogle ugentlige timers samvær med familien. De må ikke forlade institutionen, og de er dermed overvåget konstant, hvilket stresser barnet til nye reaktioner. Reaktioner der igen tillægges moderen. Afsked er svær, og også det tillægges mor. Personalet mener, at mor bare skal gå uanset hvor dårligt barnet har det. For en omsorgsfuld mor er det håbløst.

Undersøgelserne som psykologen lavede var farvet voldsomt af sagsakterne og forvaltningens syn på mor. Det bliver ikke en retvisende FKU (Forældre Kompetance Undersøgelse) der bliver udfærdiget.

Da den skal fremlægges for kommunen, og mor ikke kan genkende hverken sig selv, sit barn eller de beskrevne situationer, er psykologens kommentar blot, at det havde hun også regne med, at mor ville sige. Psykologen mente, at mor havde svært ved, at se sig selv og sit barn rigtigt! Vand på Forvaltningens mølle!

Efter et år begynder barnet at stikke af. Barnet må efterhånden betragtes som ung. Det er en rå metode, dette barn er på vej ind i voksenlivet på. Totalt blottet for forståelse, omsorg og støtte fra kommunens og personalets side. Afskåret fra sin familie, som den unge savner voldsomt. Sorg og savn afløser vreden.


Den unge kommer ind og ud af psykiatrien i den kommende periode.

Psykiatrien ønsker ikke, at den unge skal tilbage til akut institutionen, som ikke kan varetage omsorgen ordentligt. Akut psykiatrien mener der er tale om autisme, hvilket også var en obs ved den tidligere udredning, hvor de blot endte ud med "samspilsproblemer med mor", samt en fejldiagnose.


Den unge overføres direkte til lukket afsnit for yderligere udredning.

Udredningen viser, som moderen hele tiden har sagt, at det handler om belastninger omkring anbringelsen. Den autistiske adfærd, og den OCD (en sagsbehandlers diagnose), som forvaltningen bliver ved at hænge anbringelsen op på eksistere ikke!

Den unge anbringes videre på en behandlings institution, for de diagnoser der IKKE eksistere!


Clean Cut

Der er lavet et Clean Cut, til både skole, veninder og familien.

Den unge går slet ikke i skole, og er på sit sidste år i folkeskolen. Grundet den mangelende skolestøtte, og den senere anbringelse, der resultere i ingen skolegang, er den unge fagligt nu på 5 kl. niveau.

Psykologen har i forældre kompetance undersøgelsen, stærkt advaret forvaltningen om, at mor ikke må skifte skole mere. Det vil ses som tegn på negativ trivsel. Alligevel skifter forvaltningen selv skolen imod anbefalingerne fra både skolen, psykologen og B&U.

Det går stærkt ned af bakke herefter. Kun efter 3 uger kan den unge hverken spise eller fungere normalt på bostedet. Reaktionerne på anbringelsen er nu så kraftige, at den unge ikke kan fungere normalt. Det gør, at den unge ikke kommer i bad, ikke får rent tøj på, ikke får mad hver dag. Efter nogle måneder går der op til 4 døgn imellem mad og væske indtag. Den unge tvangsindlægges med politi og bæltefiksering på lukket psykiatrisk hospital. Endnu et hospital den unge ikke er kendt med. Det var en unødvendig indlæggelse og magtanvendelse, idet den unge frivilligt havde give udtryk for selv at ville indlægges i håb om, at det blev muligt der, at få mad og drikke. Det fungere ikke på den psykiatriske afdeling. den unge ringer hjem konstant, frustreret og bange. Fanget i dette vanvid. Den unge vælger selv at udskrive sig tilbage til bostedet. Som den unge siger: "Det er 50/50 hvor jeg er. Ingen udover min familie kan finde ud af, at behandle mig ordentligt."


Endnu en underretning.

Der laves herfra underretning på moderen, idet den unge ringer hjem hele tiden for at få tryghed. Der lyves i underretningen om, at moderen ikke har tilladt medicin. Dette passer ikke med lydoptagelser mellem mor og psykiater. Mor tillader 2 præperater, som den unge er vant ved ifht angst, men psykiater vil give et præparat for diagnoser den unge ikke har, og det nægter moderen. - Ydermere omskrives denne i forvejen grove underretning voldsomt på forvaltningen, sådan at moderen fremstår ikke egnet som forældre.

Der laves aftale mellem psykiatrien og bosted om, at den unge skal have minium 2 daglige måltider. Det kommer ikke til at ske en eneste gang. Allerede tilbage på bostedet går det galt med det samme. Op til 7-10 døgn udelukkende på et måltid mad. De er slet ikke faglige. Bostedet burde efter få måneder have opgivet, og sagt, at den unge ikke er i deres målgruppe.


Den unge taber sig voldsomt og taber hår af stress og fejl ernæring.

Månederne går, og bostedet ender med at lave en overflytning til en spiseforstyrrelse afdeling. Nu har de lært af deres fejl påstår de, og vil starte på en frisk.

Igen blev den unge ikke medinddraget, og det kuldsejler fra dag 1. Spisning bliver med overvågning en gang i døgnet. Problemet er at det handler om, at få indkøbt maden og ikke, at den unge ikke vil spise. Den unge har nu mange daglige smerter pga den mangleden lægelige behandling ifht sin sygdom. Den unge opfattes hysterisk og stædig. Det går helt galt en dag, hvor bostedet presser den unge, så smerterne tiltager. De fejlvurdere situationen, og vil blot ringe efter vagtlægen, som altid indlægger på psyk. Den unge skriger på en ambulance. Det bliver moderen der via andre end personalet får tilkaldt en ambulance, så den unge kan komme på skadestuen. Her finder lægerne det så stærkt bekymrende, at der laves indberetning på bostedet. Den unge var akut behandlingskrævende. Moderen får lov at være sammen med den unge, og i den periode, lykkes det at få den unge til at rykke i meget positiv retning ifht maden. De forsøger at få sagsbehandler i tale, om at dette bosted skader den unge, og at de bør finde et andet sted. Sagsbehandler nægter moderen at være der for den unge. Der sættes vagt udenfor døren, af et personale fra bostedet. Som en anden fange sidder den unge nu på sin hospitalsstue. Virkelig angst for bostedets personale. Det går allerede her ned af bakke med maden igen. Ved udskrivelsen er den unge panisk angst. Sagsbehandler sender den unge retur til samme sted, som der er indberettet stærk bekymring om.


Underretning på moderen

I tråd med tidligere, falder der nu en underretning på moderen, som slet ikke er til stede! Den unge havde som sædvanligt ringet hjem for at få tryghed i sin mor. Lægen ringer til moderen for at få hende til, at overtale den unge til at tage frivilligt med tilbage til dette rædselssted. Hvilket moderen ikke kan. I underretningen, står der at det er moderen der styre den unge til, hvad den unge må og ikke må. Det passer meget dårligt, med at hospitalet har set gennem 2 døgn, at moderen er i stand til ved tryghed, at få den unge til, at turde mere end ellers, og at de så hvordan den unge stivnede og blev bange, da der kom personale fra bostedet.


Magtanvendelser
Den unge har været ude for flere magtanvendelser, både i psykiatrien og på bostedet. Alle var unødvendige, og samtidig er de ikke indberettet korrekt.


Der er gennem hele den 2 årige fejlanbringelse været lavet underretninger flere af dem akutte. Fra både fagpersoner og fra familien. Der er underrettet til både Københavns kommune, Ankestyrelsen, Folketinget og Ombudsmanden, samt Socialt tilsyn med bosteder. Alle steder har modtaget flere. Der er forsøgt hjælp fra både Borgerrådgiver, Overborgmester, Borgmester, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, diverse Retshjælp, Datatilsynet og mange rådgivninger til forældre og børn.

Sagen har været i Ankestyrelsen flere gange og også i Byretten.

Der er af 6 advokater påvist mange alvorlige lovbrud i sagen.

Artiklen må meget gerne deles.



Du kan også læse om sagen på:

• DenOffentlige.dk, hvor socialrådgiver Mette Blomqvist Valentin skriver om hendes vurdering af sagens akter.

• Tillykke FN's Børnekonvention, Statsfinansieret overgreb på anbragt barn begået for dine skattekroner!!

//ANN


UPDATE Februar 2019
Der er kommet flere opslag på "Tillykke FN's Børnekonvention", som ligger inde med sagsakter.
Familien valgte i januar 2019, at stå frem ved, at skrive blog's og lægge dokumentation ud, samt skrive om både afgørelser og om hvordan hverdagen (over)leves.

• Familien kan nu følges i denne FACEBOOKGRUPPE

Blog's: 
JEG VIL HJEM
MORALSK SLITAGE

//ANN//

OPDATERING:

Blog's og Facebook er lukket.

Opfølgning 2021: 👇

http://voresboernstrivsel.blogspot.com/2021/06/nar-chikane-bliver-til-direkte-ondskab.html

//Rigmor

MÅLGRUPPE MATCH ER VIRKELIG AFGØRENDE

- Redaktionen - 

En forvaltning og bosted mener at de har anbragt en ung det rigtige sted. Stedets målgruppe er:

Målgruppe

(Bostedsnavn) målgruppe er unge i aldersgruppen 14-25 år med komplekse psykiske og sociale udfordringer.

Psykiatriske diagnoser, som skizofreni, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser er ofte en del af beskrivelsen af de unge, når de indskrives på (Bostedsnavn). Sammen med sociale faktorer som eksempelvis brug eller misbrug af euforiserende stoffer, udadreagerende og/eller selvskadende adfærd samt afbrudte skole- eller uddannelsesforløb, viser der sig ofte et billede af unge, hvis funktionsevne er begrænset på mange parametre.

Det er funktionsevnen og et løbende fokus på udvikling af denne, der er fokus for (Bostedsnavn) rehabiliterende indsats.

Nu er det så os der står udenfor og ser den unge komme i dybere og dybere mistrivsel undres, for den unge som er anbragt, som værende i målgruppen opfylder udelukkende "angst", og den angst som den unge har, er pga anbringelsen.

Det er vel ikke så underligt, at den unge ikke kan finde sig til rette, med personale som arbejder udfra helt andre diagnoser. Derudover mangler der unge nogen at være social med.

OPSKRIFT PÅ EN KULDSEJLET BØRNE- OG FAMILIESAG

- REDAKTIONEN -

Vi siger tak til socialrådgiver, faglig konsulent, blogger mm. Mette Valentin, for tilladelse til, at dele hendes tekst her på vores blog. 

Mette Blomqvist Valentin

18. august kl. 13.58 · 

Opskrift på en kuldsejlet børne - og familiesag :(

1) Forældre/ børn er pressede/ kriseramte/ syge/ handicappede og opsøger støtte/ hjælp eller udviser iflg fagpersoner/ myndigheder, bekymrende tegn på udfordringer/ behov for støtte
2) Fagpersoner og myndighed samarbejder ofte og stoler blindt på hinanden. De taler fortroligt sammen om tanker og forestillinger om børn, forældre, årsag og baggrund
3) Fagpersoner skriver overdrevet bekymring A som frikender dem for andel i problemet
4) Myndighed stoler på fagpersoner og går i gang med at finde ud af årsag til A for at finde mulig løsning. Der ledes efter tegn på A og symptomer på A.
5) Hvis forældre og børn ikke er enige i udlægningen af A er det påny bekymrende og sagen tilføres bekymring B.
6) Hvis myndigheds udlægning af årsag, sammenhæng og forslag til løsning ikke anerkendes og accepteres, tilføres bekymring C. Børn og familie påtvinges kontrollant som skal påvise bekymring A-C. Forklaringer og nuancer noteres som modvilje og manglende selvindsigt.
7) Fagpersoner og myndigheder finder i deres fokus på at påvise A, flere bekymringer, som kategoriseres og indlejres løbende i sagen. Børn og forældre tør ikke sige fra, og får under det fortsatte negative fokus og pres, stadigt flere udfordringer.
8) Fagpersoner og myndigheder taler fortroligt sammen om tanker og forestillinger om børn, forældre, årsag og baggrund
9) Fagpersoner skriver overdrevet bekymring A - E som frikender dem for andel i problemet. Der tilbydes fortsat ikke støtte og indsats som børn og forældre selv finder meningsfulde og støttende.
10) Børn fratages en eller begge forældre og fagpersoner og myndighed tror, at de har løst et problem og gjort godt for børnene.

FNs BØRNEKONVENTION BØR OVERHOLDES - OGSÅ I DANMARK!

DOWNLOAD BØRNEKONVENTIONEN

Børnekonventionen er skrevet af voksne, og sproget kan være svært at læse. Derfor har vi lavet en udgave i et lidt lettere sprog, som kan være lettere at forstå.

Herunder kan du downloade FNs børnekonvention, som den oprindelig er skrevet. Du kan også downloade børnekonventionen i en lidt lettere udgave. Lidt længere nede på siden kan du læse den lettere udgave direkte på hjemmesiden. 

Download

• Download FN's børnekonvention
• Download børnekonventionen – let udgave

LISTE OVER BØRNS RETTIGHEDER

Herunder kan du se en liste over de rettigheder, som står skrevet i FN's børnekonvention:

1. Definitionen på et barn
   Børn er personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder.
2. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
   Alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Staterne skal beskytte børn mod alle former for diskrimination.
3. Sikring af barnets interesser
   Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel.
4. Opfyldelse af konventionens hensigter
   Staten er forpligtet til at leve op til konventionens ord og hensigter.
5. Forældres ansvar
   Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder.
6. Retten til livet
   Barnet har en naturlig ret til livet, og staten skal sikre barnets overlevelse og udvikling.
7. Navn og nationalitet
   Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og har ret til et navn, til at opnå statsborgerskab og såvidt muligt kende og blive passet af sine forældre.
8. Beskyttelse af identitet
   Staten er forpligtet til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, statsborgerskab og familierelationer).
9. Forældres beskyttelse af barnet
   Barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.
10. Familiesammenføring
    Staten skal behandle ansøgninger om familiesammenføring fra et barn eller dets forældre på en positiv, human og hurtig måde. Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, har ret til at have direkte kontakt med begge forældre.
11. Kidnapning og tilbageholdelse
    Staten skal bekæmpe kidnapning af børn til udlandet og hjælpe dem med at vende tilbage.
12. Retten til at udtrykke meninger
    Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
13. Ytringsfrihed
    Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.
14. Frihed for tanke, samvittighed og religion
    Barnet har ret til frit at bestemme og udøve sin tro. Staten skal respektere undervisning i denne tro.
15. Forenings- og forsamlingsfrihed
    Barnet har ret til at oprette og deltage i foreninger og forsamlinger, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden.
16. Beskyttelse af privat- og familielivet
    Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, herunder brevhemmelighed.
17. Mediernes rolle
    Staten skal sikre barnet adgang til informationer fra et bredt udsnit af både nationale og internationale kilder.
18. Børneopdragelse
    Staten skal anerkende, at forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Staten skal vejlede og hjælpe med denne opgave.
19. Beskyttelse mod mishandling
    Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling.
20. Forældreløse børn
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet eller er afskåret fra deres forældre og familie og sikre alternativ omsorg som fx anbringelse i pleje eller adoption.
21. Adoption
    Staten skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste.
22. Flygtningebørn
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, som er flygtninge eller som søger flygtningestatus. Staten skal samarbejde med ansvarlige organisationer om at beskytte og hjælpe flygtningebørn med at blive genforenet med deres familier.
23. Handicappede børn
    Det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv.
24. Sundhed
    Barnet skal have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp. Staten skal nedbringe børnedødeligheden og skal arbejde for at afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed.
25. Periodisk kontrol af børn på institution
    Staten skal regelmæssigt vurdere forholdene for børn, der er anbragt i pleje eller behandling.
26. Social sikkerhed
    Barnet har ret til social sikkerhed.
27. Levestandard
    Barnet har ret til en levestandard, der sikrer fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling. Forældrene har ansvar for at sørge for denne udvikling, og staten har pligt til at hjælpe.
28. Undervisning
    Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.
29. Undervisningens målsætning
    Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.
30. Minoriteter
    Barnet har ret til at leve i overensstemmelse med sin egen kultur og til at praktisere sin egen religion og sit eget sprog i lande, hvor de tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal.
31. Hvile og fritid
    Barnet har ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter.
32. Børnearbejde
    Staten skal beskytte børn mod arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og staten skal fastsætte en mindstealder for børns arbejde og sikre passende arbejdsforhold.
33. Narkotikamisbrug
    Barnet har ret til beskyttelse mod brug af narkotika og mod at blive inddraget i produktion eller handel med narko.
34. Seksuel udnyttelse
    Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling – herunder prostitution – medvirken i pornografi og andre ulovlige seksuelle aktiviteter.
35. Handel med og bortførelse af børn
    Staten skal forhindre bortførelse af og handel med børn.
36. Andre former for udnyttelse
    Barnet har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse.
37. Tortur og straf
    Børn må ikke udsættes for tortur, nedværdigende behandling, dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Børn, der er anholdt, tilbageholdt eller fængslet, har ret til juridisk bistand og en menneskeværdig behandling. Frihedsberøvede børn skal holdes adskilt fra voksne og har ret til at have forbindelse til deres familie.
38. Væbnede konflikter
    Staten skal overholde internationale aftaler om krigsførelse og sikre, at børn under 15 år ikke direkte deltager i kamphandlinger, ligesom staten skal begrænse rekrutteringen af 15-18-årige. Staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter.
39. Rehabiliterende pleje
    Staten skal sikre, at børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, mishandling eller tortur, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen.
40. Behandling i retssager
    Barnet skal anses for uskyldig, indtil andet er bevist. Barnet har ret til retshjælp og til retfærdig behandling. Staten skal tage særlige hensyn til unge lovovertrædere og fastsætte en minimumsalder for strafbare forhold. Sanktioner mod børn skal bygge på resocialisering i stedet for straf.
41. Til barnets bedste
    Intet i konventionen skal modvirke nationale eller internationale love, der er bedre for virkeliggørelsen af barnets rettigheder.
42. Offentlighedens kendskab til konventionen
    Staten skal sørge for, at denne konvention bliver almindeligt kendt blandt både børn og voksne.
43. Nedsættelse af en komité om Barnets Rettigheder
    FN vælger en ekspertkomité til internationalt at følge deltagerlandenes opfyldelse af konventionen.

44 - 45. Statens forpligtelse til at rapportere til komiteen
Kontrol med opfyldelsen af konventionens hensigter.

46 - 54. Underskrift, ratifikation, ikrafttræden og andre tekniske forhold vedrørende konventionen.

Tekst hentet her, hvor du kan læse mere:
https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/boernekonventionen/

DIN RET NÅR DU HØRER ORDET "ANBRINGELSE" PÅ ET MØDE

- Redaktionen - 

Husk


I det øjeblik forvaltningen nævner ordet "anbringelse", bør du afbryde mødet og bede om en advokat.

Det er GRATIS - kommunen SKAL stille en advokat til din rådighed, og de burde have oplyst dig om det inden mødet, sådan at du var forberedt.

Du bør overveje, om du vil gøre brug af dem, som kommunen udlevere på deres liste. Bedst er selv at find en som har speciale indenfor anbringelses området.


Du har frit valg af advokat, og er barnet over 12 år, skal det have sin egen efter frit valg.


For forældrene
Du er også berettiget til en §54 støtte person, som kan hjælpe dig med akter eller mødedeltagelse. Dog må de ikke tale til møderne, og de søgte timer er begrænset, men bedre end slet ingen. Også støttepersonen kan være efter eget valg, i nogle kommuner kan det være svært, da de vil bruge deres egne, men du bør vælge en uvildig.

Er far og mor skilt, har begge ret til hver sine.

For barnet/børnene

Dit barn over 12 år har ret til egen advokat og sin egen støtte §68b person. 

Alle børn uanset alder har ret til en bisidder, det kan være et familie medlem, som ikke er part i sagen eller en fra Børns Vilkår. En bisidder må ikke tale, men kan være behjælpelig for barnet, både i forhold til at have talt tingene igennem inden, og se om referatet af børnesamtalen stemmer overens med det faktiske barnet har udtalt.

Generelt

Det er tilladt både at have en parts repræsentant, en bisidder eller en §54 støtte med til møderne.

Der er delte meninger om det er tilladt at optage møder man selv deltager i. DUKH skriver at det ikke er, andre fx jurister, at der er.

Hvad er forskellen?

Forskellen på en parts repræsentant og en bisidder er, at en parts repræsentant kan træde i dit sted, hvis du ikke kan deltage i mødet. De kan handle på dine vegne. Derfor må du sikre dig, at det er en du kan stole 100% på.

En bisidder, sidder blot bi, altså er der er med dig som støtte og et sæt ekstra øre. De kan blive bedt om at forlade lokalet, hvis de ytre sig. Nogle forvaltninger lader dem dog tale, men man skal være opmærksom på forskellen.

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

RETSSIKKERHEDEN SEJLER PÅ BØRNE OG UNGE OMRÅDET

- Redaktionen - 

En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.

En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?

Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.

Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?

Ved folk overhoved hvad der foregår?

Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i  nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.

Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.

Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.

At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.

Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.

Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.

Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.


NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.

//ANN//

Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:

TRYK HER

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

I KØBENHAVN BLEV DET OPDAGET. HVAD GØR MAN FOR AT RETTE OP PÅ DE MANGE ALVORLIGE FEJL?

- Redaktionen - 

Så kom det bag på befolkningen, da nyheden om Københavns Kommunens Borgerrådgiver havde fundet fejl i samtlige de anbringelsessager de havde undersøgt. Artiklen her beskriver resultatet af den undersøgelse, som Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har lavet omkring anbragte børn i kommunen. Resultatet er skræmmende. 77 sager med alvorlige fejl. Så alvorlige, at de kan være det der afgøre, om en anbringelse er på tale eller ej.

For den almindelige befolkning er opfattelsen, at man ikke bare anbringer børn uden årsager. Uden at det er undersøgt ordentligt, og at det er dyrt at anbringe.

Det er en holdning der ligger milevidt fra virkeligheden her i Danmark.

Sagsbehandlingen er himmelråbende dårlig, - og ulovlig!!!

I Danmark er det billigere at anbringe end at give børne et specialiseret skoletilbud fx.

Alt handler om økonomi.

Det blev desværre hurtigt glemt i medierne igen. Der burde have været fulgt op på disse sager. Det er ikke småfejl. Det er grove tilsidesættelser af lovformlige og vigtige undersøgelser. I TV kunne man hører, at borgmesteren negligere problemet, til at det skal gøres bedre.

JA! - Men har man tænkt sig at genbehandle disse sager, for i virkeligheden har disse massive lovbrud medført, at der sidder børn anbragt, der ALDRIG skulle være anbragt, men hjælpes i hjemmet, i skolen.

Redaktionen her på siden er bekendt med flere sager i København. Skolesager der er endt i anbringelser af børn med særlige behov, som havde det fint hjemme, var trygge hjemme, men manglede skolestøtte af forskellig art. De børn sidder nu bange og opgivende i pleje rundt omkring, med lidt samvær med deres forældre der ikke har gjort andet, end at kæmpe for, at DERES børn får samme muligheder som andre børn.

De her børn med særlige behov bliver straffet for at have særlige behov.

STRAFFET HÅRDT!

Der blev i TV lagt op til, at det var kommunen, der havde fejlet.

Det var det også, men er der nogen som fulgte op på, at inden man kan fjerne et barn skal den over B&U udvalget, som så har godkendt sagsbehandlers og socialforvaltningens afgørelse med de mange fejl. B&U skal sikre, at sagen er belyst ordentligt, og at man ikke fjerner børn uden årsag. Hvordan kan de blåstemple så mangelfulde sagsbehandlinger? Det er ikke en enlig svale, men helt almindelig dagligdag.

Derefter har mange af sagerne været igennem Ankelstyrelsen og Byretten. Hvorfor er børnene ikke hjemgivet efter man ser de mange fejl?

Lukker man øjnene hele vejen rundt eller hvad?


Hvorfor er det gået så galt?


Da skole reformen gik igennem i 2014, blev det værre end det ellers var. Lange dag og en totalt forfejlet inklusions politik. En inklusion der mere var en spare manøvre. De børn der lige med nød og næppe klarede den i folkeskolen inden reformen blev nu tabt. De der blev flyttet fra specialskoler til folkeskoler, og skulle inkluderes blev det ikke. Lange dage gjorde det hele endnu værre, og lærer der ikke kunne følge med og slet ikke er uddannet til special børn skulle nu løft en håbløs opgave.

Ingen bryder sig om at tabe ansigt, eller vise, at de ikke magter deres job. Stressede lærere, som ikke vil erkende deres udfordringer, begynder at vende blikket på børnene og forældrene. Der underrettes i et væk. Børnene reagere kraftigt, og de bør have den rette støtte eller skoletilbud. Men lærerne får det vendt til hjemmet i alt for mange tilfælde.

Sagerne havner på bordet hos en socialrådgiver/sagsbehandler som i forvejen er overbebyrdet af sager og et budget de skal holde sig inden for.

Vidste du at sagsbehandlere kan blive belønnet for at finde den billigste løsning?

Det er længe siden, det har handlet om at yde borgerne støtte og rådgivning. Selve essensen af socialrådgivernes opgave er for længst glemt.

Det hele handler om økonomi og magt.

Det er ikke ualmindeligt, at familier der underrettes til kommunen, må bekoste både private socialrådgivere og advokater, når de har en sag på kommunen. Altså den kommune der er der for at yde borgeren støtte! Det er nødvendigt for at have en på sin egen side, og en der sørger for at loven bliver overholdt bare en smule. Det vi i forvejen betaler over skatten, skal vi nu selv betale for at få en ordentlig behandling hos.

Hvad er dit gæt på, hvad en anbringelse koster kontra en special skole eller støtte i folkeskolen?

Loven siger, at skoletilbudet skal passe barnet. Det bør ikke være en evig kamp, som resultere i, at børnene systematisk pilles ned. Ikke kan følge med. Får det ene nederlag efter det andet. Bliver syge, stressede og deprimerede.

De taber deres selvværd i kampen med skolen og det system der er sat til at hjælpe dem.

I nogle tilfælde, desværre mange, lykkedes det skolen at overbevise forvaltningen om, at det i hvert tilfælde ikke er hos dem selv problemet ligger. Aben smides i hjemmet, og der køres anbringsels sag.

De børn der skulle hjælpes, kan nu risikere at blive anbragt.

HVORFOR?

Kunne det være fordi lærere og skole ikke vil erkende deres mangler? Eller er det socialrådgiverne/sagsbehandleren der ikke er dygtige nok? Er det et økonomisk spørgsmål? Eller en blandning af det hele.

Resultatet er i hvert tilfælde skræmmende.

Der laves en stærkt kritisabel sagsbehandling med forældrene som synderne. Der findes anbringelser i København, hvor der ikke er lavet en eneste undersøgelse af hverken barn, forældre, hjem eller skole. Med andre ord, barnet er anbragt på sagsbehandlers formodning. Det er bestemt ikke nok i følge lovgivningen.


MEN...

Det er langt billigere at anbringe end give det rette specialiserede skoletilbud.

Og så er der forskel på om det er kommune kassen eller statskassen der betaler gildet. Gæt selv videre, hvem du mener kommunen gerne vil sende regningen til.

Du tror måske kun det er København der handler sådan?

Så må vi skuffe dig, det gælder i hele landet. Det er sådan det gøres.....

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

ANBRAGT PGA SAMSPILS PROBLEMER OG FORDOMME

- Redaktionen - 

En af siden trofaste følgere fik sit barn anbragt for et halvt års tiden siden.

De fleste mennesker tror, at alt er undersøgt inden en tvangsanbringelse kan komme i stand. Eller også må der være misbrug eller vold indvolveret.

I denne sag er der hverken misbrug, vold eller andet. Samtidig er der ikke lavet de undersøgelser, som forlængst skulle være udført, både i forhold til barnets vanskeligheder og hjemmets formåen. Med andre ord barnet er tvangsanbragt på formodninger. Det er faktisk ikke nok, men når systemet holder sammen, så bliver det. 

Barnet var igennem en 8 mdr lang tvangs udredning, som barnet ikke magtede. Barnet startede med at have udfordringer, og endte meget ødelagt.

Puttet med magt og tvang ind i den ene andet at systemets tunnel og spytte brugt, gennemtygget, stresset, ødelagt og nedværdiget ud i den anden. Systemet fik deres diagnoser, men barnet fik stadig ingen hjælp. Tværtimod! For nu have psykiatrien meddelt, at der var samspils problemer mellem barnet og forældre.

Ja, det har rigtig mange som har børn med diagnoser. De skal jo have det rette skole tilbud, og evt støtte til deres barn. Det får de bare ikke. Så forældrene måles og vejes efter hvodan man er forældre til et neurotypisk barn.

Man skal nok vide hvordan det er at være indlagt med sit barn på en børne psykiatrisk afdeling, især imod både barn og forældres ønske. Det er som at være fængslet uden man har gjort noget forkert.
Det står på gennem mange måneder, og sammen med mange andre familier. Der er lidt plads, og man har ikke sit barn gennem dagen. Man har ikke et eneste måltid sammen med sit barn, normalt noget der er familiens samlingspunkt. Man har dem om aftenen og natten, efter behandlerne har presset barnet ud over kanten gennem dagen for at se deres reaktioner. Måned på måned på den måde, og aldrig en smule privat liv. Alle børnene har det skidt, og flere er voldsomt udafreagerende, og nogle skriger om natten. Når et barn på afdelingen har det skidt, smitter det ofte af på de andre indlagte børn. Hvordan skal man som familie agere normalt under så unormale forhold.

Forvaltningen rettede sig hverken efter de anbefalinger som psykiatrien kom frem med til netværksmødet, faktisk gjorde forvaltningen det stik modsatte. Psykiatrien gjorde opmærksom på, at en adskillelse fra forældrene ville skade barnet. Samtidig har de ikke efterkommet 2 afgørelser fra Ankestyrelsen.

Alt står og søpper i nøl og ingen kan finde ud af at gøre det rigtige, undtagen forældrene, som dog nærmest er forment adgang til deres barn.

Barnet får det værre og værre i det offentliges varetægt, men når det så reagere ved samvær, så bliver det lagt overpå, at det handler om forældrene.

Lad nu for pokker vores børn være dem de er, støt forældrene i stedet for at angribe dem. Det er trods alt hos forældrene at børnene med diagnoser finder trøst og forståelse. Det er intet fornuftigt i, at anbringe børn der i dén grad har brug for deres forældre, og så er det desværre i mange tilfælde også steder, der slet ikke har ekspertisen til børn med diagnoser. Så hvorfor overhovedet fjerene børn fra hjem der kunne bruge en hånd til et fremmed sted med skiftende personale og ingen forståelse. Steder der er værre end hjemmet.

Når man læser artikler om anbringelser, skal man være mere end heldig, hvis der gøres opmærksom på de problemer der følger med anbringelserne, og at anbragte børn for pokker gerne skulle få det godt efter anbringelse, er det ikke det hele planen går ud på? Rigtig mange børn får det værre efter anbringelse!, men det jeg savner i pressen, er alle de børn der faktisk ALDRIG burde være fjernet hjemmefra fordi de havde det godt hjemme, men blot blev mistolket i systemet, pga ikke kvalificeret sagsbehandlere der sidder med den fulde kompetance til at handle helt ud i skoven....


Det er sager som "Er du mors lille dreng" i TV og andre lignende sager, der får folk og sagsbehandler op af stolen, og mener at der skal anbringes med det samme, og stort set uden årsager eller støtte. I denne artikel handler det igen om børn der er anbragt fordi hjemmet ikke kunne løfte eller at der var misbrug og vold i billedet. Teksten beskriver dog rigtig godt, at selv i de sager fungere anbringelserne ikke.



Men hvorfor tager man så børn, som fungere hjemme, men ikke ude???

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

ØNSKER DU JERES SAG I MEDIERNE?

- Redaktionen - 

>>>>> EFTERLYSNING <<<<<

En af sidens brugere, har kontakt med en journalist på Ekstra Bladet. Det er moderens ønske at der bliver sat fokus på de her sager med offentlig svigt af børn og unge med særlige behov.

I den forbindelse kunne der godt være brug for cases. Hvis du ønsker at stå frem, så kan du få kontakt enten ved at:


Du sender vores side en besked eller Mail på voresboernstrivsel@gmail.com så videresender vi, så I kan få kontakt.

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

ER DET INDHOLD ELLER ANTAL AF UNDERRETNINGER DER ER AFGØRENDE?

- Redaktionen - 

I den sag vi sidder og læser akter i lige nu, står der fra forvaltningens side, at der også i tidligere kommune har været flere underretninger.

Så er det vi tænker, og hvad mener de så med det?

Ligger der noget usagt, som den næste selv skal fange? Eller er det en måde hvor man sørger for at få medhold, at jo flere underretninger des værre familie, og derfor mener man så på forvaltningen, at en anbringelse er i orden?

Vi er undrende. Det kan ikke ligge til grund alene, at der har været underretninger det meste af barnets liv. De er ikke beskrevet eller på anden måde undersøgt af nuværende forvaltning. Blot er det konstateret at der har været flere underretninger i tidligere kommune. 

Vi kan så løfte sløret lidt.

De underretninger fra tidligere kommune er:

Chikane sag fra en anden forældre. Af kommunen opfattet som chikane med det samme og skulle blot hører forældrene. Sagen blev lukket med det samme idet, anmelder var anonym, og dermed kunne forvaltningen ikke holde anmelder op på den, samtidig ønskede man ikke at forfølge forældrenes anelser om hvorfra den kom.

En fra en børnehave, der på ingen måde kunne sørge for god trivsel for barnet i DERES timer, og hvor en pædagogisk konsulent fra kommunen, var enig med forældrene i, at barnet skulle stoppe omgående og vente på overflytning, hvilket også skete, og barnet var i fint trivsel i den nye børnehave.

 En underretning fra skolen, flere måneder EFTER fraflytning af kommunen, for ikke at aflevere barnet i skole. Barnet gik i skole i den nye kommune. Samtidig havde de påført et emne som bekymrende, trods der lige inde fraflytningen, havde været skole-hjem samtale med udelukkende positive tilbagemeldinger, også på det emne de underretter som bekymrende.

Forøvrigt var de lukkede, som værende behandlet og ikke yderligere at tilføje. De var arkiverede, men ny kommunen indhenter dem ulovligt, uden forældres vidne og accept. De påstår dog overfor gammel kommune, at de har forældre accept. Forældrene klager til gammel kommune, hvorefter der laves ny procedure i kommunen, om at accept SKAL være skriftligt. Det kom dog ikke denne familie til gavn.

Nu er det sådan, at de 3 underretninger er behandlet og arkiveret, så hvorfor figurere de et årti efter i den nye kommune, som stadig bekymrende?

Vi her på siden har nogle tanker og stiller os nogle spørgsmål i den forbindelse.

At ikke nok med at der har været en chikane anmeldelse på familien, som kommunen ikke ønskede at forfølge, så bruges den nu imod familien!

Hvis der nu var hold i de underretninger, hvorfor blev familien så ikke tilbudt hjælp, men kæmper nu flere år efter skolestart for støtte til deres barn med særlige behov?

Hvorfor udløste de ikke den målrettede støtte og udredning af et barn med flere senere påviste diagnoser. Kunne det tænkes, at det var fordi barnet klarede sig godt på trods af sine diagnoser, - og altså ikke var i mistrivsel dengang?

Hvordan kan man bruge ulovligt indhentet dokumenter?

Hvordan kan man nøjes med at bruge det ved at skrive, at "der også i den tidligere kommune har været flere underretninger", UDEN overhovedet at komme ind på hvad de indholdt, hvorfor der havde været underretninger, eller om der var handlet på dem, og i så faldt hvilken foranstaltning, og havde eventuelle foranstaltninger virket?

Hvis underretninger skal bruges som hjælpemiddel, og omsorg, som nogle opfatter dem til at være, hvad sker der så her, for her er det udelukkende antallet der er gældende, og udelukkende for at fælde familien.

Nu ligger de pga. antal som medvirkende til en anbringelsesag.

HVORDAN KAN DET SKE?

Er der virkelig så lidt faglighed tilbage, at det kan ligge på en lillefingernegl?

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

DER ER STOR FORSKEL PÅ AT BLIVE MØDT AF EN SOCIAL FAGLIG KONTRA EN SUNDHEDS FAGLIG

- Redaktionen - 

Når vi møder omverdenen og fortæller om vores sager, er der ikke rigtig nogen som tror det muligt. 

I Danmark??? 

Vi er en retsstat. I Danmark fjerner man ikke børn uden, at der er en grund til det. De bliver misrøgtet hjemme, forældrene magter ikke forældre ansvaret, eller der må være misbrug af en art i hjemmet. Sagen og familien er blevet undersøgt grundigt inden.

Det er den gængse opfattelse.

Vi kan desværre ikke bryste os af at være en retsstat. Vi har en masse love, men de bliver ikke overholdt. Økonomi spiller en stor rolle, selvom den ikke må. Du vil nok tænke, at en anbringelse er dyr. Og ja, det er den, men langt fra det en speciel skole koster. Og så er der refusion på anbringelse.

Derudover er der frivillige anbringelser af forskellige årsager.

Der er handicappede og børn med så store belastninger og behov, at de er nødt til, at bo på institution. Tænk hvordan de forældre har det. Ikke nok med, at de er nødt til, at deres barn bor ude, så skal de også mødes med disse fordomme omkring børn der er anbragt.

MEN

Når det så er sagt, så sidder der en masse familier tilbage. Familier som vores, hvor vi render til det ene møde efter det andet, både på forvaltningen, i skolen/børnehaven, læger og hospitaler, og psykiatrien. Der aftales en helt masse, og i rigtig mange tilfælde virker tiltag ikke. Hvorfor kan man så spørge sig selv og hinanden. hvorfor er denne familie ikke i stand til at løfte opgaven med deres barn med særlige behov?

Der er en gennemgående rød tråd i familiernes sager her på bloggen.

1: Man tror ikke på forældrene.
2: Fordomme
3: Magtmisbrug
4: Forvaltningerne bestemmer, hvilken støtte der skal indsættes uanset, hvad forældrene mener.

Men vigtigst af alt.....

På forvaltningen bliver vores sager behandlet af social fagligt personale og ikke sundheds fagligt, hvilket nok er den aller største fejl i vores sager.

Vi kan råbe og skrige på den rette støtte og hjælp, og alt bliver vendt til problemer i hjemmet, eller problemer med mor, som ikke vil samarbejde. Det handler dog om, at mor simpelthen ikke er enig, da hun kender sit barn til bunds og kender udfordringerne og hvilken støtte både barnet og forældrene har brug for. Men sagsbehandler har ikke forudsætningerne til at agere korrekt i vores sager. Hvordan skal de kunne det, når de er udlært i symptomer af misrøgt, og ikke symptomer på diagnoser???

Giv os de rigtige fagpersoner til at løse vores sager, så gik det meget bedre og vores børn ville ikke blive gidsler i tunge og fastlåste sager, hvor forvaltningen kører både barn og forældre over.

Vores sager fordre dygtige sundheds faglige sagsbehandlere.

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus

DE VREDE BØRN, HVOR KOM DE FRA?

- Redaktionen - 

I et facebook opslag i går omkring udredning, tog den en afstikker til hvilken børne psykiatrisk afdeling der er den bedste i Danmark. Hvad var familiernes erfaringer? Lige i dette opslag vil jeg ikke komme ind på, hvad den kom frem til, for den kører stadig.

En af de ting der sås var, at nogle afdelinger i landet havde ret ens tilbagemeldinger, og så var der andre, hvor erfaringer var meget forskellige fra samme sted. En mor skrev, at det var sjovt, som vi opfattede det så forskelligt. Det sjove forsvandt lidt, da vi gik det lidt nærmere efter. For det handlede i virkeligheden ikke så meget om opfattelsen, men behandlingen. Der var ganske enkelt forskelsbehandling på den afdeling. Nogle familier blev behandlet rigtigt pænt og med respekt, mens andre blev behandlet dårligt. Afdelingen opførte sig arrogant overfor nogle familier, og i nogle tilfælde var forskelsbehandlingen så åbenlys, at både barnet selv og forældrene, samt med indlagte bemærkede den grove behandling. Lige i tråden var dem, som blev behandlet dårligt enlige forsørgere, eller kommunen havde tilsendt papirer med deres formodninger, og dermed blev behandling af familien grovere. Det kunne også være en enlig mor, hvor kommunen havde indsendt grove formodninger. De børn fik i hvert tilfælde ikke hjælp gennem psykiatrien. Faktisk det modsatte. På psyk. presser de børnene ud over kanten, for at se deres reaktions mønster og derfra kan sætter de diagnose (dette ved døgnindlæggelse), men så blev familierne bare udskrevet uden rette støtte til deres barn, som nu var dårligere fungerende end ved indlæggelsen.

I dag har jeg haft nogle samtaler med mødre til børn med særlige behov.

Den ene mor fortæller ca. det samme forløb, dog på en anden børne psykiatrisk afdeling end den med forskelsbehandlingen.

Hun kom jo til udredning på børnepsyk i (afdeling), hvor de ved de første 2 forældre samtaler var sikre på at hun havde autisme og måske noget ADHD. De gik igang med udredning, men med det samme de modtog papirer fra kommunen, mente de at det var mig, der ikke kunne sammen med hende, og hun skulle anbringes uden for hjemmet. Det blev dog til dagskole på (skolen). Hun kommer afsted med bus kl. 7, og er hjemme kl. 16. En alt for lang dag, for hende, som har brug for pauser. Når hun kommer hjem, er hun virkelig overstimuleret, og det påvirker hele familien. 

Som i den tråd omkring psykiatrien, blev nogle af de børn voldsomt udadreagernede over for forældrene. Det samme skete med denne mors pige. Hun fortsætter:

Hun er jo slet ikke er på deres nivaeu, følelsesmæssigt. På denne skole, er der absolut ingen grænser eller læring er også voldlig, og meget grim i sit sprog. Nede på skolen, er de andre elever voldelige overfor hende, hun er jo meget mindre end dem. De har rykket hende fra 5 klasse til 7 klasse, hvilket giver hende frustrationer.

Vi har også haft en familie vejleder på fra kommunen. I starten var han forstående og lyttede, lige indtil han havde modtaget papirer fra kommunen. Så det frabad vi. Han havde mere travlt med vores ægteskab og min sygdom. Det er jo ikke det vi vil have hjælp til, derimod til (Navn).

Vi skal have klaget til ankestyrelsen, da en advokat mener, vores sag har været alt for langvarig samt at der ikke er ydet den hjælp (Navn) og vi som familie har brug for. Nu er skolen hun er på også sikker på at (Navn) vil have bedst af at bo der. Det er en skole med anbragte børn, hvor familien ikke kan tage sig af dem. (Navn) oplever hver dag konflikter mellem de andre elever og deres lærer. Det er det helt forkerte sted til vores pige, og hun bliver mere og mere mærket af det.

(Navn) reagerede igår på en lille bitte ting, som at hun skulle gøre sig færdig til at gå i seng. Den reaktion vi så hos hende, har vi aldrig set før, og den afspejlede hvordan konflikterne er på skolen, og hvordan de ældre elever ingen respekt har for voksne. Det tog 3 ½ time, før vi kunne komme ind til hende, vi måtte ikke røre hende, hun ville ikke tale med os, og sproget var skrækkeligt. Min lille pige, kunne jeg slet ikke kende

Hvordan når vi dog helt derud?

I mange sager mangler indsatserne totalt, men i andre er de direkte skadelige for barnet.

Vi ser, hvordan vores børn har det svært, og ser så de gradvis bliver dårligere og dårligere til det direkte skadelige. Måske ikke pga. manglende hjælp, men især på den forkerte.


Vi fik vendt nogle tanker, bekymringer og galle, hvorefter hun skrev.

Hvad er det dog der er sket i din sag? Jeg frygter det går samme vej, for os. Man kæmper med næb og klør, og ingen lyttet til det man siger.

Og det er rigtigt. Vores egen sag er kørt helt af sporet for forvaltningen. Som netop har haft den samme tilgang. Des mere der bakkede os op som familie og det vi så hos vores barn, jo mere krigerisk og modbydelig blev både sagsbehandler og selve sagsbehandlingen.

Igen blev den lagt over på mor, som værende et problem. Vi har absolut ingen støtte modtaget trods vores barn har adskillige diagnoser. Sagsbehandler mener simpelthen, at vores barn vil trives fint i en almindelig folkeskole, hvis bare de anbringer, så mor ikke er en del af barnets liv mere, med så lidt samvær som overhovedet muligt. Det skal siges, at jeg (mor), ikke har diagnoser eller på anden måde er psykisk uligevægtig, men faktisk er ganske ressourcestærk.

Senere på dagen fik jeg en dejlig snak med en mor til 3 piger med autisme. Det er faktisk første gang jeg taler med en anden mor, som selv har piger med autisme, og for første gang behøvede jeg ikke forklare mig, eller forklare hvad der var svært. Det var bare sådan det er. Tænk, sådan må det være for andre forældre, at tale om deres børn. Det har jeg ikke oplevet. Jeg har har altid skulle forklare og forsvare vores barn. Det var de samme problemstillinger. Skoler der ikke forstod, som laver status og forklarer hvor fint det hele går, alt imens vi hjemme ser vores piger få det værre og værre. Den manglende forståelse, den manglende støtte. Hvordan man selv må betale for autisme konsulent eller psykiater for at give vores børn den hjælp og forståelse de har brug for.

Egentlig er det vel ikke så underligt, at der findes mange vrede og udadreagerende børn i dagens Danmark. Hvis vi behandlede dem pænt, lyttede til dem, anerkendte dem, som dem de nu engang er, finder Deres skønheder, og løftede i flok, så ville mange vrede børn, være mindre vrede og mere glade børn.

Som den første mor skrev:

Det er helt ude i hampen, med systemet. Hvordan er det kommet så langt ud??

Jeg kan kun give hende ret.....

Arkiv

Følg vores Facebook Følg vores Google Plus