søndag den 20. juni 2021

NÅR CHIKANE BLIVER TIL DIREKTE ONDSKAB

 © VORES BØRNS TRIVSEL




I Oktober 2018 skrev vi om en familie i København, som var udsat for chikane, af familie afdelingen. 

Nu har vi modtaget en opdatering. Vi er nærmest i chok. Vi ville lade chokket falde lidt til ro inden vi skrev, men så kom det næste med en voldsomhed, at vi må ud med det nu.


Når en handicapsag forvaltes som en socialsag, går det for alvor galt.

Den unge pige, som blev tvangsfjernet pga. fejlagtige vurderinger og fastlåste holdninger, har stadig ikke modtaget behandling for den sygdom, der startede hele sagen. Yderligere 2 år har den unge pige været holdt fra sin familie og veninder. Ren opbevaring. Hun har boet i skrald og omsorgssvigt på en institution. De sidste 2 år var de ikke i stand til at sørge for at hun fik dagligt mad og væske. Det måtte hendes mor sørge for.


Den unge pige stikker af i efteråret 2020. Hun finder en hun kan være hos. Kommunen og denne laver aftale om, at hun kan bo der. I øvrigt en enlig mor, med anbragt barn. Moderen skal godkende det, men har dårligt et valg. Det er der eller en institution, der ikke engang kan sørge for mad. 

Det går bedre nogle uger, men så kører det skævt der også. Den unge pige har så mange traumer, at det kræver krise behandling, som ikke bevilges.

Da den unge igen trues med politi og med at blive kørt tilbage til den døgn institution, som ikke kunne sørge for det mest basale, stikker hun af igen og går under jorden hos en fremmed. I de år som anbragt, har det handlet om overlevelse.

Efter nogle uger bliver den unge akut hjemgivet, da familie afdelingen ikke vil komme i klemme ved at have en ung tvangsanbragt, de ikke aner hvor er.


Moderen søger et familie ophold med tilknyttede psykologer. De har ikke set hinanden i 2.5 år. Den unge pige er meget skadet og behøver psykolog. Dette afslås. 

Den unge pige tør ikke tage hjem pga. kommunen og i flere måneder efter hjemgivelsen lever hun stadig i skjul.


Løsning bliver dyrt for moderen.


Den unge tør kun rykke videre, hvis det stadig er i skjul for familie afdelingen og dens mange grove overgreb.

Moderen køber en campingvogn og får 3 måneder efter hjemgivelsen endelig sin datter at se igen. I 3 år har de ikke set hinanden. Glæden er stor for hele familien. Skadernes omfang viser sig dog hurtigt. Kommunen mener at de støtter nok ved at have sat nogle telefon samtaler ind med det tidligere opholds sted. 


Pigen burde være hjulpet i psykiatrien, men et meget regidt system svigter familien. Moderen må nu selv betale for psykolog/psykoterapeut.


Gennem de næste måneder går det op og ned. Moderen er på i døgndrift både som mor og som behandler. Efter 4 måneder begynder fremgangen at være stabil med små skridt, som den unge pige kan rumme.


Men så kom der endnu en underretning.


Københavns familie afdeling møder op med formands beslutning om endnu en tvangs fjernelse og rensagelse, som om det er en kriminel familie. Politiet har de også med. Den unge pige bliver så skræmt, at hun stikker af ud af vinduet. Hun tager flugten ind i en skov. Hun fare vild, og bliver først fundet 7 timer senere flere km væk. Bange, forvirret, forrevet og i chok.

Hun kan ikke gå ind i campingvognen, da kommunen og politiet har rodet rundt i deres ting. Det er for grænse overskridende. Familien får ly hos nogle andre campister, som desværre kontaktede politiet.

Den unge pige blev midt om natten kørt til en sikret døgn institution og låst inde. Institutionen huser kriminelle anbragte.

Hun blev ikke tilset af læge inden, hvilket var påkrævet, pigens tilstand taget i betragtning.


Igen er familien skilt ad. Det ser ud til at være familie afdelingens eneste mål. At relations afvikle. I dag er al kontakt taget mellem en omsorgsfuld mor og hendes tryghedssøgende datter.

Det er brud på både Børnekonventionen og Menneskerettighederne.


Sådan behandler Københavns Kommune en unge pige med funktions nedsættelse, angst og mulig autisme.


Den sidste sagsbehandler, der har set pigen var i 2017. De næste 3 sagsbehandlere og lederen har aldrig mødt den unge pige. De danner deres holdninger udfra papirer fra andre, der heller aldrig har mødt hende.


Det er en familie, hvis eneste brøde er, at deres barn har et handicap.


Vi er mange, der har fulgt familien i mange år. Vi er slet ikke i tvivl om, at de bør modtage en kæmpe erstatning, for ødelagt familieliv, offentligt omsorgssvigt og direkte overgreb og chikane.


Familie afdelingen har trukket et spor af ødelæggelse efter sig. Det bør kompenseres stort. De tabte år får familien aldrig igen, men den økonomiske ruin bør dækkes, ligesom svie og smerte.

Vi kan i akterne ikke finde dokumenterede faglige vurderinger. Ingen journalføring eller grundlaget for at anbringe i første omgang, - alligevel har både Ankestyrelsen og Byret givet kommunen medhold.


Den 17 åriges eget ønske om være hjemme, inddrages ikke. Det er ellers en milepæl i udspillet "Børnene først" at børnenes egne ønsker skal vægtes højt.


Det er en skandale!



//Rigmor


Læs vores tidligere artikel 👇

https://voresboernstrivsel.blogspot.com/2018/10/familie-udsttes-for-grov-chikane-af.html

© VBT - Vores Børns Trivsel

mandag den 17. maj 2021

TRIGGERWARNING AF KARINA BUNDGAARD

 © Karina Bundgaard



TRIGGERWARNING


Din hjerne reagerer, før du ved, du har læst beskeden i e-boks


Borgermøde på X vej d. XX.XX.XXXX kl. XX.


Men det er ikke det, din hjerne har læst! Din hjerne har læst DOMMEDAG.

For din hjerne ved hvad emnet, på dette tilsyneladende uskyldige borgermøde, er; Børnefaglig undersøgelse på dit barn, fordi du har været så optimistisk, at ansøge om en indsats til dit barn. En indsats dine samarbejdspartnere – deriblandt fagpersoner - har bakket dig op i. 


Men din hjerne har allerede erfaring med at tro ”alt nok skal gå”. Din hjerne ved af bitter erfaring, at du ikke har råd til at tro ”alt nok skal gå”. Den går i kamp-mode.

Informationer er sendt ud til samtlige af kroppens receptorer. Dato er memoreret og vigtigst af alt: Der er afsendt bestillinger på ammunition ud i alle geledder. Hormoner gør sig klar til kamp. Træner – marcherer i række og geled. ”Gevær ved fod”!


Men… der er god tid… du opdager ikke (helt) den indre revolution. Du gør, hvad hjernen åbenlyst dikterer. Finder dokumentation for alt det du mener. Sagsakter, beskrivelser, VISO rapport. Hvem underbygger det åbenbare? Hvem har været så forudseende, at de har beskrevet det, så alle kan læse og forstå – uden at lade tvivlen komme til selv den største tvivler. Det er den ydre ammunition. 


Dagen oprinder. Du ved du er klar, men tror ikke på det. Du forsøger at narre din krop med beroligende teknikker, du har lært dig selv hen ad vejen. Men din hjerne er smart!! Den lader sig ikke narre. Du kan altid regne med den. Den er din trofaste ven, der ikke svigter dig på så vigtig en dag. Din hjerne fordeler tropperne til samtlige bastioner. Hormoner iklædt kampuniform.


 – Du skal på toilettet. Ikke bare den ene gang. Din hjerne gør din krop klar. 


Til mødet har du masken på. Du smiler. Dine øjne søger kontakten. Du undgår at lægge armene over kors. Din stemme er blød og dæmpet. Måske kan du lade en sætning ledsages af en lille latter. Du hører dig selv krænge private beretninger ud, som man ellers holder inden for familiens sluttede kreds. Men din hjerne er med dig og spørger dig, lydløst, om du er sikker på, dit barn matcher hele persongalleriet fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab?  Du holder en pause. Drikker af det vand du selv havde med. Forudseende. Erfarent. Du kikker på uret. Tiden er gået, men snakken fortsætter. Din hjerne råber nu til dig: UD. Lydløst.


Du tror du har fri. Kan trække vejret. Efterlade den sårede hær, der kæmpede trofast ved din side de sidste mange timer. Før. Under. Og nu også efter. For din hjerne slipper dig ikke her. Du skal efterbearbejde. Evaluere. Havde din chef kaldt det. Hvis du stadig havde én. Nu er chefen din hjerne. Og du slipper ikke.


Næste dag vågner du omtåget. Du tror du har drømt. En af de hårde. Men den virkelighed, der sidder i sindet, mærker du også i kroppen. Din krop vejer som et ondt år. Dit hoved er tungt. Skuldre og nakke frosset fast som en isklump, der ikke vil slippe sit greb. Et øjeblik mindes du ungdommens fester, som dagen derpå efterlod de samme spor. 


Men du har ikke været til fest. Det minder din trofaste ven dig om. Din hjerne har allerede indtastet advarslen: Er du klar til resultatet i e-boks om X dage…. X måneder?


Din ven passer på dig og sender tropperne ud.





VBT - Vores Børns Trivsel takker Karina Bundgaard mange gange for tilladelse til, at publicere hendes tekst på vores blog.


Foto: Pixabay.com

søndag den 16. maj 2021

EN FORVALTNINGSDOMSTOL VIL HØJNE RETSSIKKERHEDEN I SOCIAL SAGER

© VORES BØRNS TRIVSEL


Kommunerne skal kunne dømmes ved fejlbehandling. De skal kunne stilles til ansvar ligesom alle andre.

Med en Forvaltningsdomstol i Danmark vil vores retssikkerhed blive højnet. I dag går anke (klage over afgørelse) til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse kan mere ses som en vejledning til kommunen, om kommunens afgørelse var korrekt eller ej. Kommunerne følger langt fra altid Ankestyrelsens afgørelser. Det har ingen konsekvens for kommunen, - kun for borgeren. Børn er fx blevet hjemgivet af Ankestyrelsen, men kommunen fastholdt dem anbragt, eller hjemgav og anbragt i en ny anbringelse, så hele systemet skal igennem igen. 

Social sager handler også om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, støtte tiltag, bevillinger til kugledyner, behandling og meget mere. Alt der hører under Serviceloven.

Ankestyrelsen omtales også "Blåstemplingscentralen", fordi de meget læner sig op af kommunernes udtalelser mere end fx læge udtalelser, dokumentation mm.

Derfor vil mange gerne have udskiftet Ankestyrelsen med en domstol. En Forvaltningsdomstol. Med en sådan vil det ikke bare være en afgørelse, men en DOM. En dom skal følges ellers har det konsekvenser fx i form af bøder. Nu når man ved hvor meget økonomien vægter i de afgørelser kommunerne træffer, så vil det formentlig få dem til at stramme op, og overholde loven bedre end i dag. Vi har da lov at håbe, for sådan som retssystemet er i dag, er det et skuespil, så folk tror vi har en sikkerhed. Det har vi ikke. I socialsager er der hverken bevisførelse, vidner eller nævninge. Der er et panel i B&U udvalget. Der er et panel i Ankestyrelsen, og der er 3 dommere i Byretten, som ikke engang kigger på om loven er overholdt. I byretten træffes også beslutning om, hvad de finder bedst for barnet, altså udfra de fejlagtige papirer de ofte sidder med. Kommunens papirer Selvom man har advokat på, gør det ikke den store forskel.

Der er stillet Borgerforslag om at etablere en Forvaltningsdomstol, så kommunerne kan få DOM, de skal følge, og de kan stilles til ansvar for fejl.


Vi må stærkt opfordre til at underskrive. Det er mere vigtigt nu end nogensinde før. Det tager 2 min med dit NemID (Nøglekort). Du kan læse Borgerforslaget herunder.


BORGERFORSLAG:


Forvaltningsdomstol i Danmark NU

ID: FT-06440
Vi kræver at der kommer en forvaltningsdomstol, der kan sikre at de offentlige instanser ikke begår overgreb overfor danske borgere.
Vi kræver større retssikkerhed, lydhørhed, hjælp til værdige liv og samarbejde for individet - i stedet for obstruktioner, restriktioner og sanktioner.
Under henvisning til Den europæiske Menneskerettighedskonventions art. 13, adgang til effektive retsmidler, mener vi at den danske befolkning dagligt bliver krænket, idet vi henviser til den fulde ordlyd: 'Enhver, der krænkes i de ved denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder, skal have adgang til effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler på embeds vegne.
"Retssikkerhed, begreb, som anvendes til at karakterisere den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettigheder. Retssikkerhed er især vigtig på retsområder, hvor offentlige myndigheder tillægges beføjelser til at foretage indgreb i borgernes retsforhold, anvende magt eller til at kontrollere borgerne." (lex.dk)

"Forvaltningsdomstol, I de fleste vesteuropæiske stater findes to sideordnede domstolssystemer: Almindelige domstole, der behandler straffesager og afgør tvister mellem borgerne, og forvaltningsdomstole, der afgør tvister mellem forvaltningen og borgerne. Forvaltningsdomstolenes dommere er som de almindelige domstoles uafhængige, men de rekrutteres fra kredse, der er fortrolige med forvaltningsforhold. Processen for forvaltningsdomstole præges endvidere af større indsats fra domstolen end sædvanligt ved de almindelige domstole." (lex.dk)

Vi oplever i dag en større og større frustration og utilfredshed blandt mange danske borgere, fordi de føler sig tilsidesat, overhørt og umyndiggjort i deres sager mod det offentlige.
Det være sig handicapområdet, anbringelsesområdet, ældreområdet, familieretshuset, psykiatrien, jobcentre, sygemeldte - ja stort set hele social- og sundhedsområdet. Men det gælder også små selvstændige og iværksættere, som dagligt kæmper mod regler der bruges konsekvent uanset om du er et kæmpe foretagende eller en en-mands virksomhed. Det opleves ved hvor svært det er at få ophold til sin ægtefælle/kæreste fra udlandet, til trods for at de følger alle regler. Dagligt føler borgerne sig modarbejdet fremfor hjulpet. Det har kæmpe store psykiske og økonomiske konsekvenser for de enkelte, og er dagligt med til at nedbryde allerede udfordrede danskere.
Det er uhyggelige og sammenfaldende historier der høres bredt fra hele landet.

*De offentlige instanser opleves som magthavere der implementerer deres egen agenda og at regler bliver bøjet ud fra hvad der kan spares økonomisk på den enkelte borger.
*Borgerne i Danmark oplever ganske enkelt ikke, at de bliver lyttet til og behandlet som individer.
*Borgerne oplever egenrådige sagsbehandlere og socialrådgivere, som ofte ikke har den faglige baggrund på de enkelte områder, eller som er pålagt fra deres foresatte at se bort fra almen lovlig praksis.
*Borgerne oplever helt lavpraktisk at det ofte er den enkelte medarbejders holdning og fornemmelse, der giver sig udtryk i deres handlinger.
*Borgerne oplever at læger, psykologer og behandlingsområder generelt ikke bliver lyttet til og taget i betragtning.
*Borgerne føler sig ikke hjulpet men mere chikaneret, da der ofte opleves økonomiske sanktioner overfor dem hvis de ikke er enige.
*Borgerne oplever at lovgivningen ikke bliver fulgt i forhold til hvem, hvornår, hvordan og hvor meget man har krav på at blive informeret og hørt.
*Borgerne oplever hvor svært og tidskrævende det er at få fuld aktindsigt, hvor langvarig processen gennem ankenævnet er, hvor ofte offentlige instanser får ekstra lang snor trods påbud.
*Borgerne oplever kæmpe udfordringer i familieretshuset, hvor det ofte går for langsomt eller for stærkt. Hvor ikke alle føler sig hørt, og der fornemmes en bias i mange tilfælde.
*Borgerne oplever at blive parkeret på sidelinjen uden indflydelse og med ofte uforståelige tiltag med lange og nedbrydende tidsintervaller.
*Borgerne føler at de bliver kriminaliseret, mistroet. De føler sig overvåget og mistænkeliggjort.
*Borgerne oplever at blive kriminaliseret når de føler sig uretfærdigt behandlet. Mange har fået direkte forkerte diagnoser og påstande skrevet om sig, og trods beviser for det modsatte bliver det ikke ændret i deres papirer. Der er blandt andet lavet ulovlige forbud mod at optage møder i næsten alle landets kommuner samt forbud i danske retssale, hvorefter mange slet ikke kan genkende et mødereferat.

Det kan simpelthen ikke passe at vi har et samfund som Danmarks, hvor borgere føler at vi bliver mere modarbejdet når vi søger hjælp, fremfor at blive hjulpet.
Forslag stillet af:
Helle Kirkegaard BachmannFaaborg-Midtfyn
Medstillere:
Antoni Hendrik StannovFredensborg
E-mail: toni.stannov@gmail.comTlf.nr.: 52195618
Kjersti BullSvendborg
Helena Stauenberg BendtsenNordfyns
E-mail: stauenberg@yahoo.dkTlf.nr.: 42940044

lørdag den 15. maj 2021

'BØRNENE FØRST' HAR FÅET BRED OPBAKNING. FØLER DU DIG SIKKER?

© VORES BØRNS TRIVSEL



Da Mette Frederiksen stillede op til folketingsvalget, udnævnte hun sig som "Børnenes Statsminister". Hun fremlagde et mål om at tvangsfjerne op mod 50.000 børn, i modsætning til de ca. 14.000 der har været de seneste år.

Mange jublede. Endelig var der nogen som turde gøre det. Jubelen hang selvfølgelig sammen med, at vi alle gerne vil hjælpe udsatte og sårbare børn, og for nogle vil det være væk fra deres familie.

Det er jo ikke vores børn tænkte de fleste nok. Det er de andres. Dem som ikke kan passe ordentligt på deres børn, og så fortjener de heller ikke at have dem.

Vi der allerede havde sager pga. vores børn med funktionsnedsættelse blev meget bekymrede for de udmeldinger. Tvang fører sjældent noget godt med sig, og selvom børn lever i dysfunktion er det ikke altid bedre at fjerne dem. Hele  familien skal hjælpes på fode. Når børn fjernes flytter man ofte problemet, for der er ikke uden omkostninger at være et anbragt barn. Det giver for rigtig mange traumer, og tidligere anbragte får ikke samme muligheder i voksen livet, som andre. De har lavere uddannelse, nogle mangler helt folkeskolens afgangsprøve, og en del kommer i kedeligt selskab og kommer ud i et misbrug.

Nu har Mette Frederiksen lagt kortene på bordet. Sammen med de mange flere tvangsfjernelser ønsker hun også flere bortadoptioner - ved tvang fra fødslen. Allerede i svangerskabet skal det kunne besluttes at tvangs-bortadoptere det ufødte barn, så det undgår en midlertidig pleje. Baby kan derfor fjernes lige fra fødsel og overdrages til de ventende adoptiv familier. Med andre ord, de biologiske forældre får ikke en chance for at vise deres forældre evner.

Det er kun de i de værste tilfælde.

Mon dog?

Sagsbehandlingen i Danmark er så fejlbehæftet, at vi egentlig ikke kan kalde os en retsstat. Den er tilfældig og styret af kommunernes økonomi. Den familie der kan beholde sine børn i den ene kommune, for frataget deres i en anden kommune selvom årsagen er den samme. Forøvrigt skal ingenting bevises mere, det skal blot sansynliggøres.

Anbringelses området er styret af penge, der skifter hænder og giver mange arbejdspladser. Kommunerne er ikke kompetente nok til at vurdere de børn med handicap og andre funktionsnedsættelser. Det ses allerede tydeligt i vores sager. 

Ankestyrelsen omgjorde i 2019 over 50% af børne handicap sagerne. Oveni er der flere skyggetal. Bl.a. de mange familier der ikke har overskud til at køre en ankesag, dem som ikke har fået afgørelsen og vejledning i deres klage ret, og dem som taber til trods for, at alle papirer bakker forældrene op. 

Børnesagerne er komplekse. Det er ikke bare gode og dårlige forældre. Det er ikke kun 2 kasser at sortere i

Alle skal behandles ordentligt. 

Hvis vi fortsat skal kunne kalde Danmark for en retsstat kræver det at loven overholdes, og retssikkerhed gælder alle. Ikke kun de udvalgte. Dem som Staten har parkeret i OK kassen. 

Nu skal børnene høres og inddrages. Det skal har de skulle i forvejen, blev det bare kun, hvis de havde samme holdning til forældrene som familie afdelingen. Var de ikke enige, blev de ikke hørt. Er forældrene ikke enige med familie afdelingen, så er de usamarbejds villige og mangler mentaliserings evne. Selvom mange der bruger ordet i deres papirer ikke ved, hvad ordet dækker. Det er  et meget brugt ord, hvis man vil stille andre udenfor i deres eget og deres børns liv.

Mange af de tiltag var der allerede, men blev ikke brugt. Det var ikke loven der var noget galt med, som sådan, det er forvaltningen af den. Elastik paragraffer, der kan drejes stort som man vil, det handler bare om lidt kreativitet.

Hvis ikke der bliver set på autorisation til sagsbehandlere, retssikkerhed, bevisførelse og Ankestytelsens blåstemplinger, så vil vi kun se endnu flere grove fejlsager. Sager som vores. Vi kan ikke engang sige åbent at vi har eller har haft tvangsanbragt barn, for straks for vi at vide, at i Danmark fjerner man ikke børn uden en rigtig god grund, så hvad har vi gjort mod vores børn? Hvilket misbrug har vi? Slog vi? 

Vi lærte at tie.

Nu vil andre familier som os, der har børn med handicap eller anden funktions nedsættelse opleve de samme svigt og overgreb fra kommune og stat. Nu er vi pludselig blevet til familier med sårbare og udsatte børn, der skal holdes ekstra øje med. 


Skyd først og spørg senere.

De mange underretninger sider løst i børnehaver og skoler. Nogle sender underretning uden at have talt med forældrene eller forsøgt at finde løsninger selv. Fejlagtigt tror se fleste at en underretning hjælper, men i langt de fleste tilfælde bliver der bare snebolden der starter en lavine.

Det har været sådan, at en tvangsanbringelse kun var sidste løsning, når der havde været forebyggende indsats. Med Børnene Først loven, vil anbringelse være en forebyggende indsats i sig selv, og altså noget man hurtigere kan sætte i værk. Det er blevet brugt ulovligt i årevis, med Børnene Først bliver det lovligt.

Vidste du, at der ikke er bevisførelse, vidner og nævninge i Byretten i en børnesag? Ellers ved du der nu, og du kan sikkert selv regne udfaldet ud.

Det er en skræmmende fremtid for børnefamilier her i landet, især for familier som os, der har børn med funktionsnedsættelse. 

//ADM.Team.VBT ©


STØT meget gerne Borgerforslaget FORVALTNINGSDOMSTOL NU. Brug 2 minutter sammen med dit NemID, og du vil være med til at komme i mål med de 50.000 stemmer, det behøves for at få forslaget taget op i Folketinget.


https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-06440&fbclid=IwAR2r71Y8VBgN1dfUqq9NGHu2mtKbhUhrE4uS_pJU_mCLez8pTbdi_pyxphY



Del gerne via knappen herunder 

👇

torsdag den 13. maj 2021

FØLER DU DIG SOM EN UDSAT OG SÅRBAR FAMILIE?

© VORES BØRNS TRIVSEL



Betragter du dig selv og din familie som SÅRBAR?

Med den nye lov "Barnet først" er det ikke nok at klappe i hænderne og tænke det er en hjælp til børnene. For hvilke børn er det man vil fjerne med tvang? Nu vil man også have at en (tvangs)fjernelse er en forebyggende indsats og ikke en sidste nødløsning. Omvendt kan man sige, at det har været brugt ulovligt i mange år, men nu bliver det lovliggjort.

Under de SÅRBARE FAMILIER, der skal spottes og sættes ind overfor, er andet en familier med misbrug. Der er en del om gravide, og nu skal alle familiens børn undersøges, hvis det ene mistrives. Desværre mistrives mange sensitive børn i skole og børnehaven. De holder sammen på sig selv og braser sammen af overstimulering hjemme. 

PROBLEM I HJEMMET.

Jeg har skrevet om det før. Hvordan mistrivslen udenfor hjemmet drejes til at være problemer i hjemmet.

Desuden er der kæmpe stor forskel på mistrivsel og misrøgt, men der skeles ikke i sagerne på kommunen, om det er det ene eller andet. Jeg har sågar mødt en sagsbehandler der mente, at børn ikke måtte være kede af det eller græde. 🥺 Altså det er en del af livet. Vi er ikke altid glade, det er helt naturligt, men blev problematiseret til, at så var forældrene ikke gode nok til at få deres barn i trivsel.

Det handler overhovedet ikke om hvem du og din familie er. Det handler om hvem den sagsbehandler er, som modtager underretningen. Hvilken barndom har denne selv haft?

Vi vurdere altid udfra egen "rygsæk" og erfaringer, og desværre er der mange som har haft en dårlig barndom, som vælger at blive socialrådgivere for at hjælpe børn, som de ikke selv blev. Men hvad havde de selv ønsket? At blive fjernet måske.

Jeg spurgte af nysgerrighed en socialrådgiver studerende, om hun ville spørge sine medstuderende. Langt de fleste kom fra dysfunktionel familie og ville ud og arbejde i familie afdeling og redde børn fra forfærdelige familier. Hun kom selv fra en dysfunktionel familie, havde selv været fjernet, og havde indsigt nok til at vælge familie afdelingen fra. Netop fordi det er et svært område, hvor man vælger hvilket liv barnet skal leve med resten af deres liv. Et kæmpe ansvar, der tages alt for let på. 

De udsatte og sårbare familier. Ord der bruges hele tiden, og som alle ligger noget forskelligt i.

Er du en af dem? Nej, det er du nok ikke.

KKR's(*) liste er lang, et af afsnittene er dette:

Fysiske  og  psykiske  helbredsproblemer 
👉 Psykisk sygdom, herunder  også  tidligere  eller  aktuel  spiseforstyrrelse
👉 Fertilitetsbehandlede 
👉 Handicappede  med funktionsbegrænsninger

Blev du en sårbar familie nu, en af de familier der skal holdes ekstra øje med? 🥺

//ADM.Team.VBT ©



*KKR er en del af KL's politiske organisation og er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et samarbejde på tværs er en fordel. KL har ét KKR i hver region. Alle borgmestrene er fødte medlemmer af et af de i alt 5 KKR. Desuden er et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer medlem af hvert KKR, så sammensætningen afspejler valgresultatet ved det seneste kommunalvalg i den pågældende region.
*


Du kan dele via 👇

mandag den 8. april 2019

AWARENESS HYPERHIDROSE

Kære følgere på VBT - VORES BØRNS TRIVSEL

Vil I hjælpe Johanne med at gøre opmærksom på, hvad hendes medfødte sygdom går ud på.

Johanne er tvangsanbragt på 3. år fordi Københavns Kommune nægter at se hendes sygdom som et handicap. De mener det er opstået i hjemmet og at hun bare skal arbejde sig ud af det.

Hjælp Johanne med oplysning. Hjælp hende hjem i trygge rammer.

AWARENESS - HYPERHIDROSE

BONUS INFO OM DIAGNOSE:

Kim-Henrik svetter så mye at han damper af Lisbeth Fauske Løland
https://www.nrk.no/livsstil/kim-henrik-svetter-sa-mye-at-han-damper-1.14373191

Kim-Henrik Facebook film
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=514692925719803&id=68472278618

Hyperhidrose foreningen
Http://hyperhidrose.dk

TV 2 ECHO
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2002118109876063&id=1562437520510793

Hyperhidrose info
Https://hyperhidrose-info.blogspot.dk

Deles ud af lukkede facebook grupper ved at trykke på foto, så fremkommer deleknap.

Du kan læse mere om Johannes sag på:

Https://moralsk-slitage.blogspot. dk

Https://jeg-vil-hjem.blogspot. dk

Vi takker for jeres hjælp <3


#hyperhidrose
#sved

lørdag den 6. april 2019

AWARENESS - Idiopathic Ketotic Hypoglycemia.

Artikel af: Danielle Drachmann

Our story

Issues with multitasking, excessive activity and restlessness, poor planning and disorganization, lack of focus, issues with memory loss, issues with on-going depression and years of issues with the eating disorder bulimia. At some point I was a mental wreck.

The psychiatrist had no doubt; I suffered from ADHD. I was doped with such high levels of Ritalin (methylphenidate), I was admitted to the hospital. They suspected cancer, but it turned out my condition was a reaction to an overdose of the medicine my psychiatrist gave me.

I then made the decision to stop my ADHD medical treatment, and three months later I became pregnant with our son Noah.

Noah was born with HI. He was 2 days old, when we were admitted with a blood sugar at 0,8 mmol. After 4 weeks with 50% glucose, he became strong enough to nurse, and the doctors told us he had outgrown his transient HI. We came home, and tried to start a normal life, with a baby who screamed whenever he wasn't eating. He screamed so much that the hospital got us an appointment for him at the infant psychiatrist. In his first year he was seen by the neuro team, to ensure Noah was not brain damaged from his transient HI at birth. He developed perfectly according to their scale, and they calmly told us not to worry at all.

Even though he did scream, whenever he didn’t eat…

Little did we know; something was so very wrong. When Noah was 17 months old, and big brother to 6-week-old-Savannah, he had a seizure one morning. The paramedics measured his blood sugar to 1,2 mmol. Sadly, for Noah, and us, Noah was admitted in the weekend, where there is a lack of hospital staff. We were told to come in a few months later to do a safety fast. We took Noah and a glucose monitor home, terrified that our child might die in our care, before the fasting test.

A week later, Noah got admitted with a blood sugar at 2,6 mmol. The hospital decide to do an emergency fasting test. Finally, Noah gets transferred to the HI specialist Henrik Thybo Christesen at Odense University Hospital, Denmark. After a long time with genetic testing, Noah gets the diagnose: Idiopathic Ketotic Hypoglycemia. Translated into human language; Low blood sugar with ketones, with no known genetic cause.

When Noah was diagnosed, I was finally able to focus on baby Savannah, who had nursed every 30 min all 17 month she had lived. One night, she was admitted with high ketones and a bloodsugar at 3,7 mmol. The pediatric endocrinologist told us to just give her some more food.

Yeah... Right... My 17-month-old girl with thighs as big as her tummy, was starving. No, I did not buy in to that. Not by a long shot...

I reached out to Henrik Thybo Christesen, Noah’s doctor. He gave Savannah a Dexcom (continuous glucose monitor), and asked me to cut down on her nursing at night time, to see how her body would react. Savannah reacted the very first night, and was admitted with an ambulance.... Savannah is now diagnosed with idiopathic ketotic hypoglycemia, just like her brother.

And me. I am not an ADHD patient - even though many of my symptoms are similar. I am a ketotic hypoglycemia survivor, and at mother of two warriors, fighting a disease most doctors know nothing about. With their tubie (g-tube) and their magic button (Dexcom, CGM) they take on life with an enthusiasm and passion I can only admire.

Our hope of a cure, a treatment and a patient society quickly crashed, when we discovered how little knowledge there was about ketotic hypoglycemia. Luckily, we heard about Congenital Hyperinsulinism International, and this became our safety zone of likeminded families and specialists from all over the world.

Even though we don’t produce too much insulin like the HI patient, our symptoms are very much alike. Low blood sugar, caused by too much insulin, or low blood sugar caused by an unknown metabolic disease, is still the same life-threatening hypoglycemia.

I will make an effort to unite the forces of the great team of patients, families and specialists behind Congenital Hyperinsulinism International, and all the families living with ketotic hypoglycemia around the world.

To all of you parents who cried like me when you realized that the doctors believed you didn’t feed your child. To all of you parents who cried when genetics testing came back without an answer, and to all of you parents who everyday are fighting to normalize the Daily Life, of a rare disease child:


You. Are. Not. Alone




Best regards, 

Danielle Drachmann


#IdiopathicKetoticHypoglycemia

torsdag den 22. november 2018

VISO KØBER DERES EKSPERTISE UDE I BYEN

- REDAKTIONEN -




I Danmark sættes VISO på højtk sager, og de betragtes som som en special enhed. Når ingen andre kan finde hoved og hale i sager og sygdomme, måske ikke engang special læger, ja så kontakter man VISO. Socialstyrelsens specialister. Hvad de færreste nok ved er, at de køber deres ydelser ude i byen. Fx hos sådan en her!

Når så der forelægger en rapport fra VISO, så vil forvaltningen bare ikke fravige den, hvis den vel at mærke giver forvaltningen ret.

Her er specialisten altså blot en socialrådgiver, som skal være dygtigere end en speciallæge i sager om fx sjældne sygdomme.

VISO er skrivebords arbejde. Behandlet udfra sagsakter, ofte i en rodet og kompleks sag, der er løbet af sporet i forvaltningen. I mange tilfælde møder VISO, hverken barn, forældre, skole eller andre der kender til barnet.

I nogle tilfælde får barnet hjælpen, i andre bliver VISO en modspiller.

Læs bl.a artiklen på DenOffentlige.dk, "Hjælp mit bosted ødelægger mig", om et bosted med VISO ekspertise, anbefalet af VISO selv, som på ingen som helst måde så den unges sygdom rigtig, mistolkede stort set alt, og anbefalede et "clean cut" med den trygge skole, venner og familie, direkte imod tidligere udredninger i psykiatrien, som havde udredt, at det ville skade den unge, både at være anbragt, og skilt fra sin mor. Den unge havde brug for trygheden ved sin mor.

Og her på siden artiklen om "Familie udsat for grov chikane af Københavns kommune".


//ADM.Team.VBT©

Du kan dele via 👇 knapperne herunder.

Du kan læse flere indlæg, ved at trykke på coverfoto.

SYMBIOSE ELLER EJ. FORSTÅ HVORFOR ADFÆRDEN ER HELT NORMAL


- REDAKTIONEN -



I mange af vores sager er det beskrevet at mor og barn er i symbiose, hvilket nærmest opfattes farligt og ødelæggende. Symbiose betyder egentligt at man er afhængig af hinanden som fx blomster og mennesker, vi har brug for ilt, det giver blomsterne os og de har brug for os for at danne ilt. Men i kredse der beskriver børn og forældre i symbiose mener man for tætte på en sygelig måde. 
Der er børn med særlige behov, der er tvangsfjernet fra hjemmet og deres omsorgsgiver pga opfattelsen af symbiose. Forvaltning og det danske system tror man dermed selvstændig gøre barnet, når det er væk fra mor. 

Det der i virkeligheden sker er, at man stresser barnet ekstra, så det får endnu mere brug for deres mor. Moderen er nemlig den som forstår barnet og kan hjælpe barnet i deres uoverskuelige verden. Det er moderen, der kan lære barnet at begå sig, få indlært strategi mm. 

Når man skiller et barn med særlige behov fra deres mor, deres anker, så fjerner man deres tolk, og de bliver overladt til netop en verden endnu mere stressfyldt og uforståelig.

Børnene forstår ikke hvorfor de bliver straffet, fordi de er anderledes. Det kan samtidig give lavt selvværd, for hvorfor er de ikke gode nok til, at de må beholde deres familie og mor, når andre børn må?


//ANN



torsdag den 25. oktober 2018

BYD VELKOMMEN TIL VORES NYE FAMILIER PÅ BLOGGEN

- Redaktionen -  


Byd velkomme til vores 2 nye familier, som selv kommer til at blogge her på siden.

Christina har allerede lavet sin intro, og ENS er på vej.


Har du også lyst til at være med i vores fælleskab, så kontakt os, og hør om du opfylder kravene på voresboernstrivsel@gmail.com eller på vores Facebookside www.facebook.com/voresboernstrivsel

tirsdag den 23. oktober 2018

VI MÅ DESVÆRRE AFVISE NYE SAGER

- Redaktionen - 


Vi må desværre afvise, at skrive om nye sager, som kræver aktindsigt. Vores tid er fyldt op med egne sager. I den kommende tid, vil vi udelukkende skrive om generel håndtering af sagsbehandling omkring børn og unge med særlige behov.

De sager som vi allerede kender og følger, vil vi selvfølgelig stadig komme med opfølgninger på.

Har du selv en sag på kommunen omkring dit barn med særlige behov, uanset om det er fysisk eller psykisk, så er du velkommen til at være med i vores fællesskab og blogge selv. Du kan blogge anonymt, for at beskytte dit barn mod repressalier.

Vores side her, fungere både som informations side omkring de mest benyttede paragraffer, generel sagsbehanling udfra egne og andres erfaringer, samt familier der selv blogger om egne oplevelser i systemet på godt og ondt.

KRAV:
Hvis du ønsker at blogge om jeres møde med systemet ifht jeres barn med særlige behov kræver det, at I er en velfungerende familie, en familie som familier er flest, med det ene punkt, at jeres barn har brug for støtte. Det kræver en Gmail konto til log ind, og I vil blive spurgt, om jeres sag. I de fleste tilfælde har vi allerede et kendskab til jer der søger, ved at have fulgt jeres opslag over tid på Facebook.

I kan kontakte os på voresboernstrivsel@gmail.com eller på vores Facebookside 


mandag den 22. oktober 2018

SKIFT FOKUS OG SE BARNET BLOMSTRE

- Redaktionen - 


Vores børn bliver ofte set på med meget negative øjne, af fagpersoner der udelukkende er fejlfindere, i stedet for ressource detektiver.

Vi mener, at det er værd at finde ressourcerne og de her 2 citater bør stå bøjet i neon, hos enhver fagperson omkring børn og unge!

Alexander Den Heijer

When a flower doesn't bloom, you fix the environment in which it grows, not the flower.


 Abraham Hicks
When you focus on the good, the goods get better

DU VED IKKE, HVOR TÆT DU ER PÅ MÅLET - GIV ALDRIG OP

- Redaktionen - 







Vi modtog denne i vores mail


Vores sager er så voldsomme og kaotiske, at familierne kørers helt i sænk af kommunen. Sager der burde være en støtte til familien og barnet, vendes mod familierne. Det er nemlig meget billigere for kommunen.

Sager hvor familier har ret til støtte i forhold til loven. Skole støtte timer, special skole, ergoterapi, høre apparater, teknik for ordblinde, støtte lære, mentor, psykolog, logopæd, med meget mere. Det koster! - af kommune kassen.

Kan kommunen vende den til problemer i familien, gør de det. Det kan blive direkte krige og magtkampe med familien. Der er mange sager der vendes til anbringelse, både tvungne "frivillige" og direkte tvangsanbringelser. Hvorfor? Økonomi simpelthen! Støtte til barn og familie går nemlig af kommune kassen, og det er dyrt at få et barn i special skole fx. Omvendt kan kommunen få en anbringelse hos en plejefamilie for ca. 35.000 og samtidig søge stats refusion.

Der sidder mange børn med særlige behov anbragt på forkert grundlag, anbragt på bagateller og fordrejninger, magtmisbrug og bestemt ikke med barnets tarv i centrum!

Der køres så hårdt på familierne, at flere mødre ender slidte, angste og med depression. På den måde, kan kommunen fortsætte deres hetz og påstå, at der er problemer i familien. At de er skabte af selv samme kommune, ser alle bort fra. Systemet lukker sig om sig selv. Rygklapperne er mange, og dem som skal hjælpe, fx psykologer der skal lave børnefaglige og forældre kompetance undersøgelser, er ofte tilknyttet kommunen, betalet af kommunen, og de bliver farvet af sagsakter. Dermed bliver alt en opfyldt profeti.

Der sidder så mange familier fast i dette system, hvor de som er ansat til at hjælpe, sætte forebyggende indsats ind, så børn med særlige behov får samme muligheder som andre børn, bliver direkte fjender for børnene. 

Mange tror stadig på systemet er en hjælp. De tror fejlagtigt, at sagerne er undersøgt til bunds, og at børn ikke bare fjernes fra trygge hjem uden årsag, men det er en skrøne. Der er ingen retssikkerhed for børn og unge i Danmark. Slet ikke for børn med særlige behov, om det er fysisk eller psykisk diagnoser og handicap.

Retssikkerheds mæssigt tror befolkningen på at vi er en retsstat. De tror at det er som vi ser på TV, med vidner og beviser. Det er det kun inden for strafferet, men i børne og unge sager, kører alt på skøn, formodninger, fordomme og fordrejninger. Der behøver ikke være et eneste bevis. Der lyttes til sagsbehandler som var det en gud. Hvor mange andre professioner i Danmark har både den undersøgende, den dømmende og den udøvende magt? Så vidt vi kan se udelukkende sagsbehandlere. I børne og unge sager ligger retssikkerheden på højde med afrikanske lande. 

En sagsbehandler behøver ikke engang være uddannet socialrådgiver. Derudover sidder der mange socialrådgivere, som enten er under uddannelse eller kun har den 1 årige uddannelse. Alligevel har de fuld kompetance til at fjerne børn fra deres familier. Fuld kompetance til at ødelægge hele familier og ødelægge de børn de er ansat til at beskytte!

Dette vanvid må simpelthen sluttet!

Sæt fokus på vanviddet, del din historie.

Artikel fra i lørdags, er allerede læst over 5000 gange, og kommenteres voldsomt på Facebook, om genkendelse og lignende sager. Det er simpelthen for vanvittigt!

Mange giver op på vejen mod målet. Målet er at forblive samlet som familie og få den rette støtte til deres barn med særlige behov, som de i følge loven er berettiget til.

STÅ FREM - LAD OMFANGET VISE SIG FOR POLITIKERNE!

DEL GERNE I DIT NETVÆRK.

//ANN



lørdag den 20. oktober 2018

FAMILIE UDSÆTTES FOR GROV CHIKANE AF KØBENHAVNS KOMMUNE

- Redaktionen -
Facebook








Når bekymring bliver til direkte overgreb fra det offentlige.


En familie bosiddende i Københavns Kommune er udsat for chikane af familie afdelingen. Familien har et barn med særlige behov. Barnet har en fysisk sygdom der giver stor mistrivsel, og pga den langvarige og meget voldsomme chikane har barnet nu også psykiatriske udfordringer. De symptomer det har givet, bruger forvaltningen som årsager til tvangsanbringelse, hvori de fastholder barnet i dyb mistrivsel, der bliver ved at give det samme billed. Det er en skabt sag.

I familien er der ingen misbrug eller anden dysfunktion. Det beror udelukkende på for mange underretninger fra pædagoger og lærere, som ikke har kunne tolke barnets sygdoms reaktioner og mistrivsel deraf.


Det offentlige overgreb fortsætter nu på snart 4. år.

Barnet straffes så at sige for at være født med en sygdom, som systemet ikke har ydet rette støtte og behandling til. Sygdommen giver stor mistrivsel, og den fejl tolkes til at handle om mor.

Mor og barn har en tæt tilknytning, hvor barnet søger sin tryghed. En helt naturlig reaktion. Fordi barnet nu pga denne hetz får mere og mere mistrivsel, søger barnet sin mor mere og mere. Det bliver en ond cirkel.

Når man kender systemet og hvordan det agere, vil man vide, at det lukker sig om sig selv. Det er helt sikkert ALDRIG deres skyld eller handlinger at et barn eller ung reagere negativt. De er jo specialisterne, der kan det hele. Så enhver form for negativ reaktion hos et barn eller ung vil automatisk blive tilskrevet familien, deres indbyrdes reaktioner og især samspillet med moderen, fordi det ofte er der, at barnet sørger tilflugt.


Det som er helt almindeligt gøres sygt og forkert. 

I denne sag kører det i ring.

Barnet er misforstået gennem hele sit liv. Der er faldt underretninger på ting der overhovedet ikke er bekymrende. Underretningerne er selvmodsigende. De går på bagateller. Den mistrivsel der ses i børnehaven og skolen fra lægger personalet sig, og lægger over på familien. Det ender i en tvangsanbringelse, da der nu er skabt et billed af, at det er moderen der er problemet. Der er ikke bevis for, at der skulle være noget omkring mor der indikere, at hun er andet end en god og omsorgsfuld mor.

§50 er fyldt med fejl. Der klages, men de vil ikke rette det hele. Den fortsætter med sine mange fejl. Den har ikke beskrevet det eksisterende netværk familien har. Den har ikke beskrevet barnets venner og fritidsinteresser. Den har ikke beskrevet skole delen. Den kører udelukkende på manglende ressourcer i familien. Der er ikke beskrevet et eneste sted en ressource ej heller noget forvaltningen mener kan bedres med støtte. Det er allerede på det tidspunkt en chikane. I de kommende 6 år bliver sagen blot værre og værre, hvoraf de sidste 4 år har været et direkte overgreb. Fokus hos fagpersoner fastholdes i et negativt og ødelæggende syn. Forvaltningen skaber et negativt blik på moderen, og forklare alle omkring barnet, at det er umuligt for moderen af samarbejde. Derfor vælger man at holde mor i "strakt arm", hvilket gør at barnet får det svært ved at få den rette forståelse i dets omgivelser. Når barnet reagere negativt på dette falder der endnu en underretning af på moderen.

For 2 år siden, misforstod Glostrup børne- og unge psykiatrisk afd barnets reaktioner, samt giver en fejldiagnose. Der laves underretning på, at der er problemer med moderen. Moderen har egentlig blot stået model til barnets afmagt og frustrationer under den 4 måneders lange indlæggelse. En indlæggelse der tog sygdommens reaktioner som psykiske og dermed forsøgt afhjulpet udfra dette syn. Barnet fik ikke den behandling og forståelse der burde have været i forhold til den rigtige diagnose. I underretningen står der, at de ser "samspilsproblemer med mor", ikke hvilke eller hvad der skal til for at løse dem. Det blev det som afgjorde, at forvaltningen mente de kunne tvangsanbringe.

Familien fik aldrig forbyggende indsats. De fik ikke hjælp til den støtte barnet havde brug for i skolen. De fik ikke rette skoletilbud. De fik ikke ergoterapien som hospital havde henvist til hele 2 gange. De fik ikke rette lægehjælp. De fik ikke behandling til barnet ej heller i forhold til den fejldiagnose (ADHD), som man mente barnet havde. INTET!


Barnet anbringes på en akut institution, og herfra går det udelukkende ned af bakke.

Barnet reagere kraftigt på adskillelsen fra familien og især fra sin mor, som er den trygge havn for barnet.

Vreden tager over i barnet og samvær med familien bliver besværliggjort af, at forvaltningen har besluttet at samvær skal overvåges med denne "farlige mor". Barnet reagere altid kraftigt og negativt på pædagogisk personale. Enhver reaktion under de samvær tillægges mor.

Sagen når Ankestyresen. Her bliver der lavet kritik punkter på stort set alt i sagsbehandlingen, men de vedholder at barnet skal være anbragt, da man nu mener, at det er direkte skadeligt for barnet, at være sammen med sin mor. Det giver ingen som helst mening. Ankestyrelsen har bevist, at der ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Der mangler både en børnefaglig undersøgelse. Der mangler forældre kompetance undersøgelse. Samværs formerne skal bedres, for blot at nævne nogle af dem. Ankestyrelsen beslutter dog, at forvaltningen indstilling om, at barnet skal i familie pleje ikke er acceptabel. Barnet er beskrevet som et "tungt tilfælde", og en plejefamilie vil derfor ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Ankestyrelsen mener, at der skal sættes ind via en behandlings institution.


Barnet strander derfor på en akut institution i et helt år!

I denne periode skal både barn og familie igennem de undersøgelser, som Ankestyrelsen pålagde kommunen at udføre. De undersøgelser der skulle have været lavet INDEN en anbringelsen kan komme på tale. Det er umuligt, at få et rigtigt billed i så forkerte rammer. Barnet reagere kraftigt negativt på den psykolog der skal lave undersøgelserne.

Personalet på akutinstitutionen vedkender, at det er udenfor deres kompetancer. Barnet får det dårligere og dårligere under opholdet på akut institutionen. Skole fraværet stiger til ca 50%. Barnet mister sine veninder og familiære relationer, og har kun nogle ugentlige timers samvær med familien. De må ikke forlade institutionen, og de er dermed overvåget konstant, hvilket stresser barnet til nye reaktioner. Reaktioner der igen tillægges moderen. Afsked er svær, og også det tillægges mor. Personalet mener, at mor bare skal gå uanset hvor dårligt barnet har det. For en omsorgsfuld mor er det håbløst.

Undersøgelserne som psykologen lavede var farvet voldsomt af sagsakterne og forvaltningens syn på mor. Det bliver ikke en retvisende FKU (Forældre Kompetance Undersøgelse) der bliver udfærdiget.

Da den skal fremlægges for kommunen, og mor ikke kan genkende hverken sig selv, sit barn eller de beskrevne situationer, er psykologens kommentar blot, at det havde hun også regne med, at mor ville sige. Psykologen mente, at mor havde svært ved, at se sig selv og sit barn rigtigt! Vand på Forvaltningens mølle!

Efter et år begynder barnet at stikke af. Barnet må efterhånden betragtes som ung. Det er en rå metode, dette barn er på vej ind i voksenlivet på. Totalt blottet for forståelse, omsorg og støtte fra kommunens og personalets side. Afskåret fra sin familie, som den unge savner voldsomt. Sorg og savn afløser vreden.


Den unge kommer ind og ud af psykiatrien i den kommende periode.

Psykiatrien ønsker ikke, at den unge skal tilbage til akut institutionen, som ikke kan varetage omsorgen ordentligt. Akut psykiatrien mener der er tale om autisme, hvilket også var en obs ved den tidligere udredning, hvor de blot endte ud med "samspilsproblemer med mor", samt en fejldiagnose.


Den unge overføres direkte til lukket afsnit for yderligere udredning.

Udredningen viser, som moderen hele tiden har sagt, at det handler om belastninger omkring anbringelsen. Den autistiske adfærd, og den OCD (en sagsbehandlers diagnose), som forvaltningen bliver ved at hænge anbringelsen op på eksistere ikke!

Den unge anbringes videre på en behandlings institution, for de diagnoser der IKKE eksistere!


Clean Cut

Der er lavet et Clean Cut, til både skole, veninder og familien.

Den unge går slet ikke i skole, og er på sit sidste år i folkeskolen. Grundet den mangelende skolestøtte, og den senere anbringelse, der resultere i ingen skolegang, er den unge fagligt nu på 5 kl. niveau.

Psykologen har i forældre kompetance undersøgelsen, stærkt advaret forvaltningen om, at mor ikke må skifte skole mere. Det vil ses som tegn på negativ trivsel. Alligevel skifter forvaltningen selv skolen imod anbefalingerne fra både skolen, psykologen og B&U.

Det går stærkt ned af bakke herefter. Kun efter 3 uger kan den unge hverken spise eller fungere normalt på bostedet. Reaktionerne på anbringelsen er nu så kraftige, at den unge ikke kan fungere normalt. Det gør, at den unge ikke kommer i bad, ikke får rent tøj på, ikke får mad hver dag. Efter nogle måneder går der op til 4 døgn imellem mad og væske indtag. Den unge tvangsindlægges med politi og bæltefiksering på lukket psykiatrisk hospital. Endnu et hospital den unge ikke er kendt med. Det var en unødvendig indlæggelse og magtanvendelse, idet den unge frivilligt havde give udtryk for selv at ville indlægges i håb om, at det blev muligt der, at få mad og drikke. Det fungere ikke på den psykiatriske afdeling. den unge ringer hjem konstant, frustreret og bange. Fanget i dette vanvid. Den unge vælger selv at udskrive sig tilbage til bostedet. Som den unge siger: "Det er 50/50 hvor jeg er. Ingen udover min familie kan finde ud af, at behandle mig ordentligt."


Endnu en underretning.

Der laves herfra underretning på moderen, idet den unge ringer hjem hele tiden for at få tryghed. Der lyves i underretningen om, at moderen ikke har tilladt medicin. Dette passer ikke med lydoptagelser mellem mor og psykiater. Mor tillader 2 præperater, som den unge er vant ved ifht angst, men psykiater vil give et præparat for diagnoser den unge ikke har, og det nægter moderen. - Ydermere omskrives denne i forvejen grove underretning voldsomt på forvaltningen, sådan at moderen fremstår ikke egnet som forældre.

Der laves aftale mellem psykiatrien og bosted om, at den unge skal have minium 2 daglige måltider. Det kommer ikke til at ske en eneste gang. Allerede tilbage på bostedet går det galt med det samme. Op til 7-10 døgn udelukkende på et måltid mad. De er slet ikke faglige. Bostedet burde efter få måneder have opgivet, og sagt, at den unge ikke er i deres målgruppe.


Den unge taber sig voldsomt og taber hår af stress og fejl ernæring.

Månederne går, og bostedet ender med at lave en overflytning til en spiseforstyrrelse afdeling. Nu har de lært af deres fejl påstår de, og vil starte på en frisk.

Igen blev den unge ikke medinddraget, og det kuldsejler fra dag 1. Spisning bliver med overvågning en gang i døgnet. Problemet er at det handler om, at få indkøbt maden og ikke, at den unge ikke vil spise. Den unge har nu mange daglige smerter pga den mangleden lægelige behandling ifht sin sygdom. Den unge opfattes hysterisk og stædig. Det går helt galt en dag, hvor bostedet presser den unge, så smerterne tiltager. De fejlvurdere situationen, og vil blot ringe efter vagtlægen, som altid indlægger på psyk. Den unge skriger på en ambulance. Det bliver moderen der via andre end personalet får tilkaldt en ambulance, så den unge kan komme på skadestuen. Her finder lægerne det så stærkt bekymrende, at der laves indberetning på bostedet. Den unge var akut behandlingskrævende. Moderen får lov at være sammen med den unge, og i den periode, lykkes det at få den unge til at rykke i meget positiv retning ifht maden. De forsøger at få sagsbehandler i tale, om at dette bosted skader den unge, og at de bør finde et andet sted. Sagsbehandler nægter moderen at være der for den unge. Der sættes vagt udenfor døren, af et personale fra bostedet. Som en anden fange sidder den unge nu på sin hospitalsstue. Virkelig angst for bostedets personale. Det går allerede her ned af bakke med maden igen. Ved udskrivelsen er den unge panisk angst. Sagsbehandler sender den unge retur til samme sted, som der er indberettet stærk bekymring om.


Underretning på moderen

I tråd med tidligere, falder der nu en underretning på moderen, som slet ikke er til stede! Den unge havde som sædvanligt ringet hjem for at få tryghed i sin mor. Lægen ringer til moderen for at få hende til, at overtale den unge til at tage frivilligt med tilbage til dette rædselssted. Hvilket moderen ikke kan. I underretningen, står der at det er moderen der styre den unge til, hvad den unge må og ikke må. Det passer meget dårligt, med at hospitalet har set gennem 2 døgn, at moderen er i stand til ved tryghed, at få den unge til, at turde mere end ellers, og at de så hvordan den unge stivnede og blev bange, da der kom personale fra bostedet.


Magtanvendelser
Den unge har været ude for flere magtanvendelser, både i psykiatrien og på bostedet. Alle var unødvendige, og samtidig er de ikke indberettet korrekt.


Der er gennem hele den 2 årige fejlanbringelse været lavet underretninger flere af dem akutte. Fra både fagpersoner og fra familien. Der er underrettet til både Københavns kommune, Ankestyrelsen, Folketinget og Ombudsmanden, samt Socialt tilsyn med bosteder. Alle steder har modtaget flere. Der er forsøgt hjælp fra både Borgerrådgiver, Overborgmester, Borgmester, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, diverse Retshjælp, Datatilsynet og mange rådgivninger til forældre og børn.

Sagen har været i Ankestyrelsen flere gange og også i Byretten.

Der er af 6 advokater påvist mange alvorlige lovbrud i sagen.

Artiklen må meget gerne deles.



Du kan også læse om sagen på:


  • DenOffentlige.dk, hvor socialrådgiver Mette Blomqvist Valentin skriver om hendes vurdering af sagens akter.


//ANN


UPDATE Februar 2019
Der er kommet flere opslag på "Tillykke FN's Børnekonvention", som ligger inde med sagsakter.
Familien valgte i januar 2019, at stå frem ved, at skrive blog's og lægge dokumentation ud, samt skrive om både afgørelser og om hvordan hverdagen (over)leves.




Blog's: 
JEG VIL HJEM
MORALSK SLITAGE

//ANN//

OPDATERING:

Blog's og Facebook er lukket.

Opfølgning 2021: 👇


//Rigmor





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO