EFTERLYSER FAGLIGT DYGTIGT PERSONALE

- Redaktionen -

Hvor er vi henne?

Sagen X...

Sagen X, har vi delt mange opslag om her i redaktionen. En fuldstændig vanvittig behandling af et barn, som skulle have hjælp fra det offentlige, og kun får det modsatte.

X er ikke et klassisk eksempel. Derfor kan forvaltningen ikke se sagen rigtigt. De har ikke en bog eller erfaringer de kan hælde til. Dermed popper deres ondskab frem for fuld luge.

Barnet får det værre og værre, og de mener udelukkende, at de kan hænge deres hat på familien. Det kan da umuligt være dem? De vil jo kun det bedste, de er uddannet og de ved det hele.... Mener de selv.

I denne sag ses tydeligt, det totalt afstumpede forhold sagsbehandler og forvaltning har til både barn og forældre. Det ses tydeligt den manglende samarbejdsevne og lyst til at finde løsninger til gavn for barnet.

De går direkte imod psykiatriens anbefalinger. De gør lige nøjagtigt det, som børne psyk. har meddelt vil skade barnet.

Igen vil de ikke sætte den rette støtte ind og give ro, så barnet kan komme sig over forvaltningens tidligere overgreb.

Mon ikke vi skal til at bede til de højere magter, om hjælp til, at der kommer betydelig bedre uddannet personale i de familie afdelinger. Selvfølgelig også nogen med hjertet på rette sted.

Lad os få nogle centre med tværfaglige teams i de her tunge sager, hvor sagen udelukkende er endt hvor den er pga uvidenhed og magt fra det offentliges side.

Hvordan kan man sidde og bilde sig selv ind, at man er så godt et menneske og kun ønsker at hjælpe barnet, alt imens man ikke evner det aller vigtigste. Nemlig at kende sin egen begrænsning og bede om dygtige specialister, når sagerne ikke er standard omkring misrøgt.

Tænker en socialrådgiver overhovedet over, hvordan det ville være for deres egne børn, at blive fjernet fra hjemmet uden grund. Hvor meget det vil skade, at der sidder en person, som ikke kender sine egne evner og begrænsninger. Ikke har den sundhedsfaglige uddannelse der skal til i de her sager.

Der er meget forbedring at ønske sig i vores sager.

Forråelse (ondskab) lever i bedste stil på forvaltninger rundt om i landet.

Du vil her på siden kunne læse om netop denne ondskab, når personer med magt, handler ud fra andres adfærd, som de ikke er i stand til at læse, tolke og forstå.

Bed til, at dit barn aldrig fanges i en sagsbehandlers net.

Socialrådgiver... Giver ordet ikke det indtryk at deres rolle først og fremmest er at rådgive?

NÅR FAGPERSONER HANDLER ONDT

Redaktion

Det vores familier ofte møder på kommunen er forråelse. Ondskab. Fagpersoner vil ofte påstå, at de gør det for barnets skyld, at de blot vil barnet det bedste, og derfor fx laver underretning. Underretning er i virkeligheden for, at gøre kommunen opmærksom på, at her kan være et behov for hjælp eller støtte til barnet selv eller hele familien. Desværre går det ret ofte galt på kommunen. Når det går galt i sagerne omkring vores børn med særlige behov, så starter det som regelen med uvidenhed, som derefter går over i bedrevidenhed og magtforskydning fra fagpersonales side.

Her er et dejlig oplæg af Dorthe Birkmose, som giver en øjenåbner for dem, som udøver denne adfærd.

DEL 1:

DEL 2:

Der findes også en bog, "Når gode mennesker handler ondt", du kan læse mere og købe den HER

FAGLIGHED ER DIT VÆRN IMOD AT HANDLE ONDT

________________________________________________________
Redaktion

Ofte vil familier med særligt sensitive børn blive behandlet nedværdigende, med modstand, med uvidenhed, med fordomme om at være en familie i omsorgssvigt, med råd og ondskab. Når både sagsbehandlee og andre høre, om dette, nægter de og bliver stejle, for de vil da kun hjælpe påstår de. Men uden at lytte, uden at være ydmyg, uden nok viden, vil familierne blive behandlet råt og med ondskab. De vil skulle leve liv, som slet ikke passer dem. De tvinges ud i situationer (hjælp), som for manges vedkommende er nøjagtig det modsatte, nemlige en ekstra belastning. For at yde rette hjælp, er det nødvendigt, først at forstå både barnet, barnets udfordringer og familien som helhed. Det mangler ofte. Og så forstår de ikke, at barnet ikke trives bedre end før, hvilket tillægges familiens manglende forældre evner.

Faglighed som værn 

For ikke at deltage i et kollektivt selvbedrag flygter mange pædagoger derfor ud af faget eller ind på diplom- og masteruddannelser. De, der bliver, enten forliger sig med forringelserne og bliver tiltagende selv forrået, eller de kæmper imod ved at skabe sådan nogle små øer, hvor man kan holde fanen højt.
»Man prøver at hæge om fagligheden og de gange, man gjorde det godt, uden at være blind for, at man ikke altid gør det godt nok. Det er netop den faglige tænkning, der er det bedste værn mod ondskaben og forråelsen. Vi har brug for faglig dialog for at skabe refleksion og undgå selvbedraget om, at vores onde handlinger er gode. Ellers risikerer man at flytte grænsen for, hvad der er okay, og acceptere, at man omsorgssvigter et omsorgssvigtet barn, fordi kommunen ikke har ressourcer til støttetimer. Så har man ændret moral, og så begynder det at blive rigtig uhyggeligt,« siger Dorthe Birkmose, der ville ønske, hun havde en vaccination mod ondskab eller en billig løsning på problemerne.

Du kan læse hele artiklen HER