onsdag den 29. marts 2017

ANKESTYRELSEN OMTALES SOM "BLÅSTEMPLINGS CENTRALEN" OG DET ER IKKE UDEN GRUND

- Redaktionen -


Ved vores sædvanlige surf'en rundt på Facebook, fandt vi denne kommentar i en status om Ankestyrelsen dog under et andet emne end anbringelse. 

Tillykke FN's Børnekonvention Ja, det er et ualmindeligt godt spørgsmål, der principielt bør prøves ved en domstol. Vi er kommet i besiddelse af en anden afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor næsten alt er gået galt i kommunens sagsbehandling. Men Ankestyrelsen fastholder alligevel B&U udvalgets afgørelse. 

"Ankestyrelsen er således kommet frem til samme resultat som børn og unge-udvalget 

MEN: 
- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om anbringelsessted (fejl nr. 1 – ret væsentlig må man sige)!!

- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om tilrettelæggelse af samværet mellem XXX og XXX (ikke engang samvær mellem barn og forældre har kommunen været i stand til at fastsætte til gavn for barnet jf. barnets reform)!!

- Kommunen skal supplere handleplanen for XXX. (Handleplanerne var heller ikke fyldestgørende udarbejdet)

- Kommunen skal udarbejde en handleplan for XXX. (Plus, der mangler en handleplan for forældrene)!! 

- Kommunen skal supplere den børnefaglige undersøgelse af XXX med inddragelse af VISO ekspertise. (ret væsentlig)

- Kommunen skal gennemføre den supplerende undersøgelse, før der træffes afgørelse om anbringelsessted (udtryk for manglende tillid til kommunens faglige dømmekraft)

Stort set ALT er således gået galt for den pågældende kommune, men alligevel fastholder Ankestyrelsen anbringelsen af barnet baseret på mangelfulde undersøgelser eller endnu ikke udarbejdede undersøgelser. 

Retssikkerheden for børn og forældre i Danmark er ikke-eksisterende!!

Denne afgørelse er så genkendelig, fordi den er så langt fra, at nogen kan begribe det. Ikke underligt at Ankestyrelsen bliver kaldt "Blåstemplings centralen"

For hvordan kan man være enig i B&U afgørelsen, at barnet skal fjernes hjemmefra, når så mange og vigtige undersøgelser er totalt fraværende i sagen. Hvad har de reelt at anbringe på?

INGENTING!

Denne afgørelse burde råbes ud fra Rådhusets tag. Det er så grelt.

Vi kan genkende denne afgørelse, fordi det er en sag, som vi har skrevet rigtig meget om. Skolesagen der kørte helt og aldeles fra forvaltningen i København. Hvor PPR konstant har påstået, at det er et velfungerende barn der tilhøre en almindelig folkeskole. Et barn der nu sidder på en behandlingsskole med flere diagnoser og traumer. Et barn der sidder angst på en døgn institution, fordi forvaltningen ikke har lyttet til eller troet på forældrene.

Til de punkter der her er remset op fra Ankestyrelsen kan nævnes et par mere.


  • Barnet skal færdig udredes inden det må flyttes videre. 
  • Der skal laves en forældre kompetance undersøgelse.

ALLE påtale punkter er noget, der skal være udført INDEN en anbringelse. Hvordan kan Ankestyrelsen så være enige i, at anbringelse er det rette?

Samtidig har forvaltningen tilsidesat en tidligere princip afgørelse fra Ankestyrelsen. Den kan du også finde her på hjemmesiden.

Se nogle af de andre indlæg om sagen her på siden:


KAN MAN KALDE DET KIDNAPNING?

PRINCIPAFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN

SKOLESAG I KØBENHAVN ER ENDT I ANBRINGELSES SAG





Vi har valgt at bloggen er reklamefri. Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
DONER




Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus




fredag den 10. marts 2017

NYHEDSBREV FRA SANSE MOTORIK

- Information -


KAN SÅ MANGE FORÆLDRE TAGE FEJL.... 

Vi oplever det jævnligt. Når vi poster indlæg på Facebook omhandlende sansemotorik og sanseintegration, får vi utrolig mange reaktioner, kommentarer og henvendelser, hvor forældre fortæller, at de i allerhøjeste grad genkender det vi beskriver. Det er lige præcis det de oplever hos deres barn.
Men vi oplever desværre også, at rigtig mange fortæller, at de løber panden mod en mur. Det kan være svært at få omgivelserne til at forstå og anerkende, at børnene rent faktisk har det svært. Særligt kan det være svært for andre at forstå, at det ikke er forældrenes tilgang til barnet, der er synderen.

Mange møder stadig det svar, at der ikke er nogle problemer i institutionen/skolen/til fødselsdagen el.lign., og at det tilsyneladende kun er derhjemme, at man har problemet. Det overlader forældrene med en følelse af, at det er dem, der ikke gør det godt nok, og kan få dem til at betvivle om de forstår at tackle deres barn rigtigt. Nogle har sågar oplevet, at der er lavet underretning på deres barn pga. barnets problemer, eller forældrenes vedholdende påstand om, at der er problemer. Så derfor dette opråb: Vi skylder disse forældre at tage dem og deres barns udfordringer alvorligt.

Der kan være forskellige grunde til, at børn har problemer med sanseintegration og sansemotorik. Men det skyldes aldrig forkert opdragelse!
At problemerne oftest primært ses hjemme kan forklares med, at når barnet har ”taget sig sammen” hele dagen, så er der ikke mere overskud til at ”opføre sig ordentligt” derhjemme. Det kan også skyldes, at barnet er længe om at integrere sanseindtryk.
Hvis det er tilfældet, så kommer reaktionen på en eventuel overstimulation med timers, og nogle gange, dages forsinkelse….
På den måde kan det være svært, både for forældre, og andre helt at forstå, hvad der er i spil.

Og hvilke gode råd, kan vi så komme med i forhold til denne problemstilling?


  1. Husk, at det er dig som forælder, der kender dit barn bedst. 
  2. Er du bekymret for dit barn, så hold fast i din bekymring og det du oplever. 
  3. Tænk ”ud af boksen”. Måske findes hjælpen et andet sted end forventet. Første mulighed er oftest at søge hjælp via kommunen. Men lykkes det ikke, så afsøg andre muligheder.
  4. Husk at børn gør det bedste de kan. Hvis de kan…. 
  5. Og så husk, at ingen forældre er perfekte. Vi skal faktisk bare være ”gode nok” 
  6. Og til dig som møder disse børn og deres forældre: husk punkt 1 :-)






Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

lørdag den 4. marts 2017

STORMØDE - DET ER TID TIL FORANDRING

- Information -


Åbent stormøde om inklusion i folkeskolen,
 og børn med specielle behov. 

Mødet afholdes: Tirsdag den 14 marts kl. 18.30 - 21.00 
Sted: Multihuset, Vestre Havneplads 6, 4400 Kalundborg


Bedre psykiatri kalundborgs billede.



Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

AWARENESS MONTH




❤️💙💚💛🌈💛💙💚 It's Asperger's, Autism, and ADHD Awareness month! 
In honor of all children who struggle every day!!! Feel free to copy and paste! ❤️💙💚💛🌈💛

FLERE KLAGER i 2016 OVER SPECIAL-UNDERVISNING I FOLKESKOLEN.

- Information - 


Flere klagede over specialundervisning i folkeskolen i 2016 


 I 2016 fik Klagenævnet for Specialundervisning langt flere klager over kommunernes afgørelser om specialundervisning end året før. Det viser den seneste årsrapport fra nævnet. 

28.02.2017
 I 2016 klagede 365 borgere over specialundervisning. Det er en markant stigning på 26 procent i forhold til året før, hvor 289 borgere klagede. Det viser nævnets årsrapport for 2016.

 I 2016 var Klagenævnet for Specialundervisning enigt i 31 procent af kommunernes afgørelser om specialundervisning. Det er et fald i forhold til 2015, hvor tallet var 42 procent. Der blev også ændret flere af kommunernes afgørelser i 2016. Her ændrede nævnet 26 procent af sagerne, mens tallet i 2015 var 22 procent.

 Flere klager fra forældre til ordblinde 

 Nævnet fik igen i 2016 flere klager fra forældre til ordblinde børn. Nævnet har ændret kommunens afgørelse i 60 procent af sagerne om ordblinde børn.

 Se mere om nævnet

Årsrapporten viser, at der fortsat er mange sager med formelle fejl. Der var formelle fejl i 69 procent af sagerne i 2016. Det er dog et fald siden 2015, hvor tallet var 78 procent. De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne, eller at afgørelsen slet ikke er begrundet.

 Nævnet vil nu lave skabeloner med eksempler på afgørelser, som opfylder kravene til en begrundelse og klagevejledning. Skabelonerne vil blive lagt på nævnets hjemmeside, så kommuner og skoleledere har mulighed for at bruge dem til inspiration, når de skal skrive afgørelser.

 Se hele årsrapporten

Sidst opdateret 28.02.2017


Teksten her er hentet på Ankestyrelsens hjemmeside. Du finder det HER.

(Du må gå via de to link videre, da man i følge citat lovgivningen, ikke må tage hele tekster.)



Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

fredag den 3. marts 2017

KAN MAN KALDE DET KIDNAPNING?

- Redaktionen -


Ved gennemgangen, af det materiale vi modtog tidligere i dag, må vi simpelthen fare i "blækhuset" eller i det her tilfælde, til tasterne. 

I det materiale vi fik tilsendt var nemlig nogle links til en pjece hos Københavns kommune, til et barn i en anbringelses sag. Nu er det tilfældigvis sådan, at en af sidens familier lige netop nu står i sådan en sag, - og lige netop i København. 

Når vi læser denne pjece, og ser barnets rettigheder sort på hvidt, ja SÅ grimmes vi. For hvordan kan kommunen skrive en sådan pjece og så handle stik imod deres egne ord?

Vi vælger at dele en del af pjecen, den del, der omhandler den tvangsmæssige anbringelse. Derfor er der et hop i numre. I selve teksten vil vi kommentere den aktuelle sag.


Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven 58 Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. (Der er på ingen som helst måde, fare for barnet i den aktuelle sag. Forældrene er yderst kompetente og løfter opgaven godt. Barnet er tryg og glad hjemme, hvilket barnet også fortæller sagsbehandler om og om igen, udviklingen er ikke rykket pga tidligere offentlige overgreb, med tilhørende traumer deraf) En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. (Barnet manglede rette skoletilbud, og behøvede ikke støtte i hjemmet for at trives, ydermere er det ikke begrundet belyst, at barnet IKKE skulle trives hverken hjemme eller i skolen)  Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, (Beskyttelsen ville ligge i fred fra forvaltningen) dvs. den fornødne omsorg og pleje. (Barnet har den største omsorg, kærlighed og forståelse i hjemmet) Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke. (Der forefindes ingen dokumentation eller redegørelse) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokatbistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. (Ca 4-6 timer, så det er udelukkende til at møde i B&U) Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). (Ups over 12 år, skal barnet have sin egen udover forældrenes) Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning.

De væsentligste er:

1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken (Igen en ups'er, det skete ikke)

2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år

3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger den kan alene indstille til udvalget

4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring)

5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning 12 13 ORDLISTE hvad betyder ordene?

13 Aktindsigt

Du har ret til at se din journal, når du er moden nok til at forstå, hvad der står i din journal.  (Hvem skal afgøre det? - Og et kæmpe problem med en sagsbehandler, som mener at barnet ikke må inddrages i sin egen sag!) Du har altid ret til at se din journal, når du er fyldt 15 år. Anbringelse/anbringelsessted Du anbringes (flyttes til) et andet sted end hjemme, fordi kommunen vurderer, at du og din familie har behov for særlig støtte. (Hvilken støtte,familien kunne godt selv, - og forøvrigt har forvaltningen IKKE sat støtte ind,  men kun opbevaring væk fra forældrene.) I din handleplan (Hvilken handleplan?) står der, hvorfor du ikke kan bo hjemme. Du kan også tale med din sagsbehandler om det. (Sagsbehandler kan ikke redegøre for det overfor barnet) Ankestyrelsen Ankestyrelsen er øverste klageinstans på velfærdsområdet. Den tager sig bl.a. af klager over afgørelser om anbringelse, som er truffet uden samtykke. Se også hjemmesiden Bisidder En voksen eller en ung over 15 år, som kan støtte dig, og som du kan tale med og tage med til møder. Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder. Det er en, de selv vælger. Kun hvis væsentlige ting taler imod, kan kommunen nægte at vedkommende deltager i møderne. Din bisidder kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Bisidderen må ikke fortælle det, du fortæller, til andre heller ikke til kommunen (tavshedspligt) (Husk af afvise deres egen kollega). Det Sociale Nævn Behandler klager om frivillige anbringelser/foranstaltninger. I første omgang er det dog din sagsbehandler, din mor og/eller far skal klage til og han eller hun tager stilling til, om kommunen vil holde fast i den afgørelse, I klager over. Det er Ankestyrelsen som tager sig af klager over anbringelser, som din mor og/eller far ikke har sagt ja til (givet samtykke til). Døgninstitution Børnene bor sammen med andre børn på døgninstitution, hvor der er tilknyttet faste pædagoger og andet personale. Nogle døgninstitutioner har sin egen interne skole andre steder går børnene i den almindelige folkeskole. FN s Konvention om Barnets Rettigheder I Børnekonventionen står bl.a., at staten skal hjælpe og give omsorg til børn, som ikke bor hos deres forældre. Nogle gange kan det bedste være, at barnet kommer i en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Kommunen skal altid tage særlige hensyn til barnets behov og særlige forhold, når de vælger det sted, barnet skal anbringes. (Alligevel vælger kommunen, at gå direkte imod psykiatriens, lægens, barnets og forældrenes ønsker) Det gælder også for eksempel etniske, religiøse, kulturelle og sproglige forhold. FN s Konvention om Barnets Rettigheder gælder for alle børn under 18 år.

14 Handleplan

I serviceloven 140 står, at i en handleplan skal det fremgå, hvilket problem der skal løses (Igen, hvilken handleplan?), og hvordan problemet skal løses. Handleplanen bygger på 50 undersøgelsen (? 4 år gammel og forfejlet, §50, uden de rette punkter, hverken skoledelen, familiedelen og det sundhedsmæssige - diagnoser, er med i den undersøgelse), og der skal være både mål og delmål beskrevet i forhold til disse punkter: (? igen ingen mål, hverken mål eller delmål) 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold ( Ingen af punkterne var med i den tidligere §50, og det er de stadig ikke) Stk. 6 siger, at der også skal stå, hvor længe man regner med, indsatsen skal vare. (igen, ikke nævnt!) Når der er tale om anbringelse, skal der også stå, hvordan familien kan hjælpes, (findes ikke, behøves jo trods alt heller ikke, men det er vel et mål for kommunen må vi formode?) mens barnet bor ude, eller hvordan familien kan få støtte, når barnet flytter hjem igen. Kontaktperson En person, som barnet eller den unge er tryg ved, og som kan støtte barnet personligt f.eks. i de situationer, hvor forældre eller andre voksne ikke kan opfylde barnets behov for kontakt. Serviceloven 52, stk. 3, nr. 7 og vejledningens pkt Netværksgrupper Mødesteder for anbragte børn og unge findes i en del byer. Her kan man møde andre børn og unge, der har oplevet noget af det sammen som én selv og snakke med dem om at være anbragt. Spørg din sagsbehandler eller de voksne, hvor du bor, hvad der findes i nærheden af dig. Netværksplejefamilie (Netværkspleje afviser de) Du bor hos en familie, du i forvejen kender det kan være noget familie eller andre voksne, du kender godt. Opfølgning Senest tre måneder efter, at du er flyttet hjemmefra, skal der følges op med dine forældre, sagsbehandleren, en eller flere voksne fra stedet, hvor du bor og med dig. Her skal I tale om, hvordan det er gået hvordan du har det, og om noget skal ændres. Der skal mindst holdes opfølgning én gang om året, mens du er anbragt. Ofte er det dog flere gange om året det bestemmer sagsbehandleren og anbringelsesstedet. Du har ret til at tale alene med din sagsbehandler, før der er opfølgning. (Hos sin fjende? Det er sagsbehandler der er årsagen til barnets manglende udvikling og ro) Plejefamilie Du bor hos en familie, som måske selv har børn eller andre plejebørn; måske er du det eneste barn i familien. Du bliver en del af familiens liv og hverdag. (Og det er lige netop det barnet ikke ønsker!) For at blive plejefamilie skal plejeforældrene gennem en uddannelse, (Er det nu 4 eller 6 dages kursus?) og de skal godkendes til at have plejebørn boende. (Ups det med pleje tilladelse er før svipset, med traumer til følge) Det kan sagsbehandleren fortælle dig mere om. (Barnet kan ikke engang få en forklaring på, hvorfor sagsbehandler har valgt at fjerne det fra hjemmet)


Når en sag skal for Børne og unge udvalget til en tvangsmæssig fjernelse fra sine trygge forældre, så SKAL sagen være belyst, sådan at B&U kan træffe det retssikkerhedsmæssige valg for barnet og dets fremtid. En tvangs anbringelse er den absolut største indgriben i et barns og families liv. Så bør man virkelig have gjort sit arbejde ordentligt.

Hvad skal vi sige til dette? Hvad tænker I? Vores bedste bud er, at den sags mishandler burde have sine skolepenge igen eller tage hele uddannelsen om! - som man siger det må være en OMMER!!!


http://docplayer.dk/9128646-Det-har-du-ret-til-til-boern-og-unge-13-17-aar-som-skal-anbringes-er-eller-har-vaeret-anbragt.html

OPDATERING:
Ankestyrelsen blåstemplede kommunens afgørelse på trods af de mange sagsbehandlingsfejl, som de også påpegede, at kommunen skulle rette op på. Men barnet blev ikke hjemgivet.

Senere blåstemplede Byretten Ankestyrelsens afgørelse trods de mange lovbrud.

Det er ganske enkelt en skandale.

Det er en skolesag!



RAPPORT OM SKOLE - HJEM - SAMARBEJDE, NÅR BARNET ER KRONISK SYG

- Redaktionen - 


Det svære samarbejde med skolen, når ens barn enten er handicappet eller kronisk syg. De usynlige handicaps, som fx ADHD, autisme, angst, OCD og andet i den psykisk boldgade, kan virkelig være svært at få hjælp til. Det er nærmest umuligt bare, at få forståelse. For man kan jo ikke se det. Børnene kæmper som vikinger, for at skjule deres udfordringer. Så meget desto sværere bliver det for forældrene, at trænge igennem.

Det kan selvfølgelig "trække tænder" ud, at have et barn med særlige behov. Men når man taler med forældre til sådan børn, lyder der en kæmpe stor kærlighed til deres børn, men et dybt suk og opgivenhed, når man taler om skolen eller institutionen. Det er nemlig sjældent barnets udfordringer som er de tungeste, - nej det er omgivelserne.

I denne undersøgelse fra "Skole for mig" projektet, (et projekt der løber over 4 år hos "Danske Patienter"), har "Skole for mig" talt med 17 forældre til børn med kronisk sygdom, og altså børn med et højere fravær.

Hvilket udfordringer har de, som familier med skole/hjem samarbejdet? Hvordan ser de på fremtiden, og får de overhovedet den hjælp til deres børn, som de har ret til i følge loven?


Det ser sort ud kan vi vist godt erkende. Og dette er endda kun et lille udpluk, af de familier der findes i Danmark, som har børn med særlige behov eller som her i  undersøgelsen, børn med kroniske lidelser af forskellig art.


HENTET PÅ "SKOLE FOR MIG" HJEMMESIDEN


Rapport: Uddannelse og forældresamarbejde
19. juli 2016 - 15:30

Skole for mig har talt med 17 forældre om, hvad der ind i mellem gør skole-hjem-samarbejde svært. Rapporten giver indblik i, hvordan det er at være hårdt presset som forælder til et kronisk sygt barn. 

Når et barn bliver ramt af sygdom, vender det op og ned på livet i familien. Sygdom påvirker alle aspekter af barnets liv og dannelse – ikke mindst skolelivet. For forældre medfører barnets sygdom, og de dertilhørende begrænsninger, ofte bekymringer om fremtiden.

Midt i alle bekymringer og praktiske udfordringer, skal forældrene samarbejde med skolen og lærerne om barnet – og det er ikke altid så nemt som de kunne ønske sig. Der er mange følelser involveret, og forældrene føler sig ofte magtesløse, og de føler, at det altid er dem, der skal tage initiativ til at finde på gode løsninger for deres barn i skolen.

I denne publikation kan du få et indblik i forældrenes mange tanker og følelser omkring samarbejdet med skolen – og også deres forslag til, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan blive bedre.

Læs rapporten her.


Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus

BØRN MED HØJT SYGEFRAVÆR SKAL TILBYDES SYGEUNDERVISNING

- Redaktionen - 


Mange af de børn, som kommer i klemme i systemet har for højt sygefravær. Det er et kæmpe problem, at skolerne ikke er gode nok til at sætte rette støtte ind. Det skal de nemlig i følge loven. Børnene har krav på syge undervisning for at mindske de faglige huller. det er ofte familien, som skal gøre skolen opmærksom på dette, og på trods, at forældrene henvender sig med loven i hånden, så er det stadig svært at få.

I sidste ende kommer børnene så langt bagud, at det bliver svært at indhente. Børn der i forvejen kan have udfordringer med deres handicaps/sygdom i deres fremtidige liv, og som gerne skulle have nogle gode skole kundskaber, at trække på når de bliver voksne. Ikke nok med det, så er der et KÆMPE problem, og det er, at de kan ende med skolevægring eller anbringelse.

Hvordan kan man forsvare som skole og myndigheder, at fjerne et barn fra sit trygge hjem, når det i virkeligheden er det offentlige selv, der ikke har stillet den lovpligtige støtte til rådighed?


PÅ "SKOLE FOR MIG" PROJEKTETS HJEMMESIDE HAR VI HENTET FØLGENDE:


Skolebørn med kronisk sygdom får ikke den støtte, de har krav på. Det har store faglige og sociale konsekvenser for børnene, viser en rundspørge som Bedre Psykiatri og Skole for mig står bag.


Hvert sjette barn bliver ramt af en langvarig eller kronisk sygdom. Det svarer til, at mere end 162.000 børn – eller mellem fire og fem elever i hver klasse – vil kæmpe med enten en fysisk eller psykisk sygdom i løbet af deres skoletid.
Men får børnene den hjælp og støtte, de har krav på? Projektet Skole for mig ønsker at belyse de udfordringer, som børn med sygdom møder i grundskolen. Derfor har Bedre Psykitari på vegne af projektet Skole for mig foretaget en rundspørge blandt forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom for at undersøge, hvordan de oplever den støtte, som deres børn modtager.
Rundspørgen viser, at en stor del af børnene ikke modtager den støtte, som de har krav på, selvom de må kæmpe for at følge med i skolen både fagligt og socialt.
1.298 forældre har deltaget i rundspørgen, der er gennemført i første kvartal af 2016. 


VEJLEDNING FOR SAMVÆR FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE I KØBENHAVN

- Redaktionen -




Vejledning i samvær for anbragte børn & unge (Københavns kommune)


Mens jeg ledte efter andet materiale, faldt jeg over denne vejledning, der skematisk beskriver ansvarsfordelingen mellem de forskellige fagfolk, der er indeover en anbringelsessag ifbm. fastsættelse af samvær. Sagsbehandleren er som bekendt den eneste, der har myndighedskompetence og kan træffe afgørelser. Hvilket er et stort ansvar, der kræver evne til at indhente og koordinere alle relevante oplysninger om sagens parter, erfaring, modenhed og god dømmekraft.



Desværre går det alt for ofte galt for sagsbehandlerne. Men hvor i processen går det oftest galt? - Min erfaring er, at der især mangler tillid til de oplysninger både barnet og forældrene forsyner sagsbehandler med. Ofte har sagsbehandleren på forhånd truffet en afgørelse og de obligatoriske samtaler med barnet og forældrene har ofte karakter af noget, der blot skal overstås, så der kan sætte et flueben, så det lovformlige er på plads ... Hvis andre vil bidrage med forslag til, hvor det går galt, kan man skrive dem ind i kommentarer herunder eller sende os en mail.

Ps.: denne vejlejning er god at give til børn og unge mellem 13-17 år, der desværre alt for sjældent kender deres rettigheder.

torsdag den 2. marts 2017

PIGER MED AUTISME KAN FORVEKSLES MED AT HAVE SOCIALE PROBLEMER

- REDAKTIONEN -


Pigerne er ikke så let genkendelige, og en del opdages ikke. I mange tilfælde ses mere de tillægs diagnoser eller adfærd der kan følge med, såsom OCD (Tvangspræget adfærd), angst, spiseforstyrelse, depression og selvskade. De problematiker kan være mere synlige end den egentlig autisme.

I  "Autismebladet nr 9 - 2014", kan man læse resultatet af en survey (rundspørge) om piger med autisme. I undersøgelsen deltog 452 piger og kvinder, heraf  kan man bl.a. se, hvor mange der har været fejldiagnostiseret.


Fejldiagnosticering

Piger med autisme er ikke så lette at spotte og en stor del af pigerne i vores undersøgelse knap 25%, har været fejldiagnosticerede før de fik diagnosen autisme. Pigerne har typisk været diagnosticerede med Personlighedsforstyrrelse (4.47%), Borderline (4,06%), ADHD (4,28) og tilknytningsforstyrrelser (2,28%):

Kvinderne i vores undersøgelse, har ikke bare én men flere, komorbide lidelser. De mest almindelige er angst (43%), Depression (41%), Søvnforstyrrelse (38%), ADHD (26%), Skolevægring (20%) og OCD (12%).



På side 10 fortæller

Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center,

Forældre, der søger hjælp til deres barn, hører ofte, at deres datter ikke kan have autisme, for hun har både øjenkontakt og er god til at sludre med de andre piger. Men når man ser på kvaliteten af sådan en samtale mellem to piger, hvor den ene har autisme, er det ofte den ene pige, der taler og taler, og pigen med autisme, der suger det hele til sig og svarer støttende med små kommentarer som “Nej, hvor er han dum” og “Det er godt nok synd for dig”.

Man kan sige, at familierne udvikler overlevelsesstrategier, for det er de nødt til for at klare sig helskindet igennem kampen med først at få diagnosen og derefter kampen for at få det rigtige børnehave- eller skoletilbud. Jeg ser alt for mange forældre, der går ned med PTSD, og det groteske er, at det sjældent er på grund af forældrerollen, altså det at have et anderledes fungerende barn med særlige behov. Forældrene bliver slidt op og stressramte af kampene med at få omverdenen til at tage hensyn og kampene med at skaffe tålelige forhold til barnet. Jeg arbejder indimellem med kommuner, der er mistroiske overfor forældrene, specielt mødrene vurderes til at have et symbiotisk forhold til datteren, og at hun ikke lader datteren gøre noget selv. Oftest handler det om strategier, og moderens strategi er at hjælpe datteren til at komme igennem hverdagen, for hun ved, at hvis hun ikke hjælper, kan de små ting betyde, at datteren ikke kan deltage i en fællesaktivitet, eller at datteren bliver sorteret fra af de andre børn. Måske fordi datteren bliver hurtigt udtrættet, når hun er social, eller fordi hun reagerer uhensigtsmæssigt, når hun er stresset - den slags ved mødre, og derfor sørger de for at hjælpe datteren på vej med de ting, de kan gøre fra sidelinjen.

Det er et kæmpe problem for de familier, som har piger med autisme, at de ikke kan få den rette forståelse, og dermed hjælp til deres piger.  De bliver  set skævt til, møder mistro, der kører årelange sager, alt imens pigerne med autisme kommer på mere og mere overarbejde og mere og mere bagud i skolen. Som teenagere kan de begynde at udvikle selvskadende adfærd såsom cutting og spiseforstyrrelse. Pigerne følser sig ofte anderledes, forkerte og ikke gode nok. Det er så vigtigt, at disse unge piger får den rette støtte, og det sker først, når de forstås.  Som Kirsten Callesen skriver i bladet, så er der mange forældre til piger med autisme, som ender med stress og udbrændthed. Det er ikke pga hverken autismen eller barnet, men derimod den tunge kamp, det er at få de rette tilbud til barnet. Disse piger er også i farezonen for at blive anbragt, idet man fra forvaltningens side, kan opfatte den tætte kontakt med forældrene, (især mor), som en form for symbiose. Symbiose er en ting forvaltninger elsker at hade.


Citater er hentet i AUTISMEBLADET NR 9 -2017 lige HER


Følg vores Facebook
Følg vores Google Plus


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO