_____________________
Redaktion
Hvem bestemmer over vores børn med særlige behov?
I familier som vores er kommunen inddraget og ofte på en meget kedelig og magtfuld måde. Som sidens navn, er vores børn, vores ansvar, men kan alle tage det, når det gør ondt?
Nogle af børnene med særlige behov er så "tunge", at de kan kræve pleje udenfor hjemmet, og det er svært, når man er en omsorgsfuld familie, der ønsker at beholde sit barn hjemme, og søger støtte, for at dette kan lade sig gøre. Støtten er nemlig ofte for ringe eller slet ikke eksisterende.
Flere af børnene bliver udredt via børne og unge psykiatrien, og flere er genindlagte, når problemerne bliver for voldsomme. Jeg hører ofte, at mange mener, at børn overmedicineres og at der er tvang i psykiatrien.
Det har jeg personligt ikke oplevet, snare tværtimod.
Jeg har oplevet at forældre beder om medicin i en periode, for at få ro på deres børn, så det bliver muligt at arbejde med dem, men det er faktisk svært. Psykiatrien giver helst ikke medicin til børn før alt er afklaret, hvilket giver god mening, men det kan alligevel være svært, at vide, at noget kunne hjælpe, så noget andet blev muligt at bearbejde, istedet for at børnene har det så skidt imens de kæmper for trivsel.
En del af børnene bliver indlagt, hvilket de færreste vil. Hvem skal så bestemme? Bliver børn tvangsindlagt? De kan i hvert tilfælde blive tvangs udredt. Hvad gør man som forældre til et barn der skal det, og ikke ønsker at blive indlagt. Afhængig af barnets diagnoser, kan det virkelig være nødvendigt, at få det helt rigtige billed af udfordringerne, men det er forældrene, som skal sørge for at barnet kommer. Det kan være svært. Meget svært.
Mange forældre er enlige mødre, og de kan have fysisk stærke teenagere, med voldsom udadreagerende adfærd.
Børne og unge psykiatrisk vil gerne at børnene samarbejder, for at kunne hjælpe dem. Hvad sker der, når det hele bliver lagt over på en teenager, der ikke har lyst til at være indlagt, men virkelig har brug for det?
Hvordan sikre man sig, at ens barn får den hjælp, eventuelt via indlæggelse, hvis barnet ikke selv ønsker det?
Burde man tvangsindlægge i de situationer?
Hvad mener du?
VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er.
Til orientering, kan forældre selv henvende sig til VISO, hvis kommunen ikke er så interesseret i at hjælpe. Forskellen er, at hvis en forældre henvender sig, ses der på hjemmets udfordringer, og der medtages ofte ikke skoledelen, men hvis problemerne er i hjemmet, er det dog en mulighed for at få kompetente øjne på. VISO er ekspertisen på landsplan. Du kan læse mere i linket herunder.
Eksempler på områder, hvor VISO kan hjælpe børn, unge og voksne med handicap.
- Personer med udviklingshæmning, der fx er kriminelle eller har en psykiatrisk lidelse.
- Personer med omfattende kognitive, fysiske og/eller sociale følger af hjerneskade.
- Personer med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumforstyrrelser.
- Personer med sjældne handicap, herunder Spiel Meyer-Vogt og Huntingtons Choerea.
- Personer med multiple handicap, herunder kommunikationshandicap.
- Personer med bevægelseshandicap, der tillige har andre handicap.
- Syns-, høre- og døvblindeområderne.
- Hjælpemiddel- og boligområderne.
SIDST OPDATERET 01/07 2016
