OM TESTNING VED FORÆLDREKOMPETAN-CE UNDERSØGELSER

Information

psykelogiet

15. februar 2015 · 

Om testning ved forældrekompetence undersøgelser.

I socialministeriets vejledning for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence undersøgelser fra 2011 er det angivet, at psykologisk testning af forældrene kan være relevant, men at det i så fald skal ske efter en konkret vurdering og særskilt aftale. Den psykologiske testning kan omfatte både kognitive test og personlighedstest.

Den psykologiske testning er således tænkt som et supplement til de elementer, som altid skal indgå i undersøgelsen:
1. Samtaler med forældrene (og evt. samlevere).
2. Samtaler med barnet (dog afhængig af barnets alder og modenhed).
3. Observationer af samspillet mellem barn og forældre.
4. En gennemgang af relevante sagsakter.
5. Yderligere information om barnet eller forældrene fra relevante aktører.
6. En gennemgang af undersøgelsens resultater med forældrene.

Det fremgår på denne baggrund klart af Socialministeriets vejledning, at formålet med brugen af psykologiske test ved en forældrekompetence undersøgelse skal være det samme som ved al anden brug af psykologiske test: Testen skal underbygge eller uddybe det kliniske indtryk, der opnås gennem observation og samtale. Det gør testningen ved enten at bekræfte det kliniske indtryk eller ved at give anledning til at inddrage nye spørgsmål i de kliniske samtaler. De psykologiske test hverken kan eller må benyttes som facitlister i forhold til forståelsen af de undersøgte forældre.

Når det drejer sig om kognitive test, som er test der viser personens evne til at oplevelse og forståelse af sin verden samt personens evne til at udvikle sig gennem læring og af erfaringer. I forbindelse med forældrekompetence undersøgelser vil det betyde, at kognitive test som udgangspunkt bør benyttes, hvis der synes at være behov for enten at undersøge, hvorvidt en forældre er i stand til at udvikle eventuelle manglende kompetencer eller, hvis det ønskes uddybet, hvilket særlige behov den pågældende forælder måtte have for at kunne udvikle sine kompetencer.

Drejer det sig om personlighedstest, så skal formålet med testningen ikke være at afdække, hvilken personlighedstype den undersøgte forælder har, for der er ingen personlighedstyper, der kan siges at være bedre egnede som forældre end andre. Formålet med personlighedstesten skal i stedet være at afdække eventuelle personlighedsforstyrrelser eller psykiske lidelser, der påvirker personligheden. Endelig vil en personlighedstest kunne være med til at beskrive den pågældende forældres generelle tilknytningsmønster i forhold til andre mennesker.

Der findes mange forskellige personlighedstest, der dybest set kan opdeles i to grupper, hvor den ene gruppe er projektive test, mens den anden er selvevalueringstest. Forskellen på de to typer af test ligger populært sagt i hvilken del af vores hjerne og nervesystem, de benytter til at beskrive vores personlighed. De projektive test benytter i vid udstrækning det før bevidste område af hjernen, der også styrer vore emotioner og følelser, mens selvevalueringstest helt og holdent benytter de områder, der styrer vores bevidsthed. Denne forskel på, hvor i hjernen de to typer af test henter deres informationer, kan have rigtig stor betydning for, hvordan de beskriver vores personlighed. I bund og grund skulle de gerne vise det samme resultat, hvilket det også typisk vil gøre for mennesker, der er velfungerende og i god balance med sig selv og deres omgivelser. Der er dog vanskeligheder relateret til begge typer af test.

I forhold til selvevalueringstest kan det være et problem, at disse test baserer deres beskrivelse af på testpersonens bevidste besvarelse, hvorfor svareren gennem sin besvarelse bevidst kan søge at komme til at fremstå på en bestemt måde. Derfor har selvevalueringstest typisk indtil flere indbyggede kontrol spørgsmål, der afslører, hvis svareren søger at påvirke det billede, som testen vil vise.

Da de projektive test i høj grad baserer deres billede af svareren på før bevidste informationer, vil der være stort set umuligt for svareren at påvirke disse besvarelser, med mindre vedkommende har et særdeles godt kendskab til testen og har forberedt hele sin besvarelse på forhånd ud fra dette kendskab. Til gengæld er de projektive test sårbare over for, hvis svareren eksempelvis er udsat for voldsomme eller langvarige stressbelastninger, da denne type belastninger kan medføre midlertidige personlighedsændringer gennem påvirkningen af netop de emotionelle og før bevidste områder af hjernen.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om den person, der besvarer en projektiv test for nyligt har været udsat for voldsomme stressbelastninger eller om vedkommende har være udsat for en længerevarende stressbelastning. Selvevalueringstest har ikke den samme sårbarhed over denne type af midlertidige personlighedsændringer, da personen ikke altid selv er bevidst om hverken stressbelastningens omfang eller dens påvirkning af personligheden.

Såfremt en personlighedstest vurderes nødvendig i forbindelse med en forældrekompetence undersøgelse, er det vigtigt at erindre, at forældrekompetence undersøgelser oftest er nødvendige i forhold til belastede familier, hvor ikke bare undersøgelsen i sig selv men også hele det forløb der har ledt frem til nødvendigheden af undersøgelsen typisk vil være voldsomt stressbelastende for de forældre, der skal undersøges. Drejer det sig så om forældre, der har oplevet, at deres barn allerede er anbragt uden for hjemmet, så vil denne stressbelastning være endnu større, og ofte vil den have stået på over en endnu længere tidsperiode.

Gennemføres personlighedstestningen derfor med projektive test har der således stor betydning for testningens validitet, at undersøgeren i sin bedømmelse af testresultatet tager højde for i hvilket omfang testpersonen er stresspåvirket, ligesom undersøgeren tydeligt skal anføre, hvilken påvirkning dette kan have haft på testresultatet.

Den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre personlighedstestning i forbindelse med forældrekompetence undersøgelser synes at være gennem samtidig brug af både projektiv test og selvevalueringstest, hvor resultaterne fra de to typer af test holdes op mod hinanden, idet en projektiv test sammenholdt med en selvevalueringstest og det kliniske indtryk fra samtaler og observationer samlet vil kunne give den mest dækkende beskrivelse af den forældre, der undersøges.