onsdag den 6. september 2017

MAN FÅR IKKE BEDRE FORHOLD VED AT INDGÅ FRIVILLIG ANBRINGELSE


- Redaktionen - 


Det er ikke fordi at denne side handler om anbringelser, for den handler om de børn og unge, som har særlige behov, hvad enten det er i form af psykiatiske diagnoser, somatiske sygdomme eller fysiske handicaps.

For nogle af børnene er de så behndlingskrævende, at det kan være nødvendig for forældrene, at anbringe deres barn, og for andre er det trusler, hvis forvaltningen skønner at forældrene ikke magter opgaven.

I de mange sager vi skriver om, er vores fokus helt klart .... Børnene og deres trivsel. Får de den lovmæssige støtte INDEN forvaltningerne kommer med deres anbringelser. og hvis de gør er reglerne så overholdt?

Derfor dele vi også materiale omkring anbringelser. Det er altså stadig ikke fordi, at forældrene er ressource-svage eller at der er vanrøgt / misbrug i sagerne.

Men sagsbehandlingerne er groteske!


Her er en tekst, som mange med "hårdknudesager" kender til. Forvaltningerne siger, at hvis forældrene går med til en frivillig anbringelse, kan de få mere samvær og bedre forhold.

DET PASSER IKKE!!!

Anbringelses sted skal stadig være det optimale for barnet, uanset om det er frivillig eller tvang. Derudover bliver der ofte ikke gjort mere for at få børnene hjem igen ved en frivillig. Ved en tvang har man advokat og sagen skal tages op med jævne mellemrum.

Her har en af de advokater, som arbejder med børnesager i Danmark lavet et opslag på Facebook.

Hvad skal forældrene være opmærksomme på:



Samtykke til frivillig anbringelse – en jungle af misforståelser – lovbrud – og vildledninger?
Som advokat oplever jeg mange misforståelser og myter omkring samtykke til anbringelse.
Lad mig lige straks aflive nogle af de myter, som florerer og mange forældre fortæller mig, at kommunen har fortalt dem:
1.
Du får ikke mindre samvær ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Samvær skal fastsættes ud fra hvad der er bedst for barnet og ikke om man er uenig med kommunen)
2.
Du mister ikke din forældremyndighed ved at sige nej til frivillig anbringelse. (Nej den har du stadig selvom det er en tvangsmæssig anbringelse/anbringelse uden samtykke)
3.
Det er ikke nemmere at få et barn hjemgivet ved en frivillig anbringelse end ved en tvangsmæssig anbringelse. (Nej, uanset om det er med eller uden samtykke, så skal barnet hjem, når der ikke længere er et anbringelsesgrundlag).
4.
Kommunen skal ikke arbejde mindre for en hjemgivelse, hvis du ikke giver samtykke til anbringelse. (Nej, kommunen har uanset om det er med eller uden samtykke pligt til at forsøge at løse problemerne, som er årsag til anbringelsen).
Desværre er det min oplevelse, at forældres retssikkerhed ofte er større ved anbringelser uden samtykke – ret til advokatbistand og mulighed for at få prøvet anbringelsen ved Børn og ungeudvalget, Ankestyrelsen og Byretten. Dernæst er det også min oplevelse, at der ofte er mere opmærksomhed fra kommunen ved en sag om anbringelse uden samtykke – da sagen så kommer omkring diverse instanser med jævne mellemrum.
Noget helt andet er, at det også er min oplevelse, at der ofte ikke er et reelt samtykke til anbringelse.
Forældre er ikke enig i anbringelsen og føler sig presset.
I den forbindelse er det vigtigt at være særligt opmærksom på Servicelovens § 53:
”Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.”
Det vil sige man skal også samtykke til formålet med anbringelsen jf. handleplanen. Samtykke er altså ikke bare samtykke – det skal være et kvalitativt samtykke, hvor man altså også er enig i indholdet af handleplanen.
Der er altså tale om et ”informeret samtykke”, når forældremyndighedsindehaver og den unge viser forståelse for formålet med anbringelsen, som det fremgår af handleplanen.
Kun hvis parterne er enige i og indforståede med dette formål, vil der blive tale om en frivillig anbringelse.
Der er ikke tale om et ”informeret samtykke”, hvis det viser sig, at forældremyndighedsindehaveren ikke har forstået grunden til anbringelsen og stiller betingelser for samtykke. Det kan være, hvis forældremyndighedsindehaveren og/eller den unge kun giver samtykke til anbringelse et bestemt sted eller i et begrænset tidsrum.
I sådanne situationer vil man alene skulle vurdere sagen efter reglerne om anbringelse uden samtykke, idet der ikke er givet et samtykke, man kan tillægge vægt.
Jeg må desværre meddele, at jeg meget ofte har mødt forældre, som har givet samtykke – men som slet ikke forstår, hvorfor der er en anbringelse eller hvad der er formålet med anbringelsen – eller hvad der står i handleplanen.
Det er IKKE et samtykke. Det er tværtimod et markant sagsbehandlingssjusk og reelt lovbrud, at mange kommuner ikke sikrer sig et reelt samtykke.
Forældre skal ikke lokkes eller presses – samtykket skal være reelt og informeret – de skal vise, at de forstår formålet med anbringelsen.
Adv. Thorbjørn Thomsen
thom@advdan.dk





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO