- Redaktionen -
En artikel byder på den sædvanlige, "ja, nu beskriver artiklen jo intet om hvorfor drengen er anbragt". Nej og det er for så vidt også fuldstændigt ligegyldigt i denne sammenhæng, for det var netop den dårlige sagsbehandling der var emnet.
En dårlig sagsbehandling er stadig en dårlig sagsbehandling uanset, om det er rigtigt eller forkert at barnet er fjernet. For at tale om noget helt andet, hvordan ved nogen så om det overhovedet er rigtigt, at barnet er fjernet, nu når sagsbehandlingen var så fejlfyldt, som det artiklen handlede om?
Vi ser det ofte i vores opslag Holdningen og kommentarene om at der magler fakta, eller at så er der nok alligevel en grund i hjemmet til at barnet er fjernet.
Det viser med alt tydelighed, at befolkningens holdning er, at sagen er undersøgt og belyst. (hvilket de i mange tilfælde ikke er), at nu når det er et anbragt barn, så er det ret ligegyldigt med retssikkerheden for det havde jo dårlige forhold hjemme, og har det bedre nu. Skal anbragte børn ikke have samme retssikkerhed som alle andre børn i det her land?
Ved folk overhoved hvad der foregår?
Vi kan fortælle så meget, at selv ansatte på bosteder og institutioner ikke aner en døjt, om hvordan sagsbehandlingen er fejlagtig og mangelfuld. De tror nemlig også fuldt og fast på, at de børn de har, er nogen der har det forfærdeligt hjemme. Når barnet reagere, så er det klart for enhver, at det er fordi at barnet er skadet fra hjemmets side. Ikke at det er en reaktion på en fejlanbringelse. En fejlanbringelsen kan både være et barn der ikke burde være fjernet fra hjemmet, men også et barn der bør være fjernet, men er anbragt et sted der ikke gavner barnet og i nogle tilfælde direkte skader barnet endda mere end hjemme.
Når man så påpeger de her ting, så er der altid nogle sagsbehandlere der føler sig trådt over tæerne. De vil ikke tages over en kam.
Men det bliver forældre hele tiden. Alle forældre med børn der viser tegn på ikke at trives, er pr. automatik dårlige forældre der ikke magter deres børn.
At sidde som forældre til et barn der har brug for hjælp, er som at sidde på anklagebænken. Det handler mere om, at forsvare sig som forældre end at finde løsninger der gavner barnet.
Så alt i alt står man stejlt som modstandere fra start, og begge parter påberåber sig, at ville det bedste for barnet.
Det vigtigste er en ordentlig og retssikker sagsbehandling, der med sikkerhed konkludere, om det er et barn der bør anbringes eller ej i første omgang, og derefter hvor det rette sted så vil være.
Alt andet er lotteri med vores allesammens børn, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark.
NB: Vi ved ikke om den omtalte artikel handler om et barn, der bør eller ikke bør fjernes.
//ANN//
Vi har valgt at bloggen er reklamefri.
Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
Vi har valgt at bloggen er reklamefri.
Finder du gavn af det vi deler, og ønsker du at påskønne vores arbejde med et beløb, kan det gøres her:
