- Information -
KAN SÅ MANGE FORÆLDRE TAGE FEJL....
Vi oplever det jævnligt. Når vi poster indlæg på Facebook omhandlende sansemotorik og sanseintegration, får vi utrolig mange reaktioner, kommentarer og henvendelser, hvor forældre fortæller, at de i allerhøjeste grad genkender det vi beskriver. Det er lige præcis det de oplever hos deres barn.
Men vi oplever desværre også, at rigtig mange fortæller, at de løber panden mod en mur. Det kan være svært at få omgivelserne til at forstå og anerkende, at børnene rent faktisk har det svært. Særligt kan det være svært for andre at forstå, at det ikke er forældrenes tilgang til barnet, der er synderen.
Mange møder stadig det svar, at der ikke er nogle problemer i institutionen/skolen/til fødselsdagen el.lign., og at det tilsyneladende kun er derhjemme, at man har problemet. Det overlader forældrene med en følelse af, at det er dem, der ikke gør det godt nok, og kan få dem til at betvivle om de forstår at tackle deres barn rigtigt. Nogle har sågar oplevet, at der er lavet underretning på deres barn pga. barnets problemer, eller forældrenes vedholdende påstand om, at der er problemer. Så derfor dette opråb: Vi skylder disse forældre at tage dem og deres barns udfordringer alvorligt.
Der kan være forskellige grunde til, at børn har problemer med sanseintegration og sansemotorik. Men det skyldes aldrig forkert opdragelse!
At problemerne oftest primært ses hjemme kan forklares med, at når barnet har ”taget sig sammen” hele dagen, så er der ikke mere overskud til at ”opføre sig ordentligt” derhjemme. Det kan også skyldes, at barnet er længe om at integrere sanseindtryk.
Hvis det er tilfældet, så kommer reaktionen på en eventuel overstimulation med timers, og nogle gange, dages forsinkelse….
På den måde kan det være svært, både for forældre, og andre helt at forstå, hvad der er i spil.
Og hvilke gode råd, kan vi så komme med i forhold til denne problemstilling?
- Husk, at det er dig som forælder, der kender dit barn bedst.
- Er du bekymret for dit barn, så hold fast i din bekymring og det du oplever.
- Tænk ”ud af boksen”. Måske findes hjælpen et andet sted end forventet. Første mulighed er oftest at søge hjælp via kommunen. Men lykkes det ikke, så afsøg andre muligheder.
- Husk at børn gør det bedste de kan. Hvis de kan….
- Og så husk, at ingen forældre er perfekte. Vi skal faktisk bare være ”gode nok”
- Og til dig som møder disse børn og deres forældre: husk punkt 1 :-)
