CASE 4: ÅBENT BREV OM FYSISK OVERGREB PÅ FOLKESKOLE

______________________

Cases

Facebook

Åbent brev om fysisk overgreb på folkeskole

Kære politikere. 

Jeg har tidligere skrevet til jer i denne sag vedrørende sagsbehandlingen i kommunen. 

Berith Zenia Fagergaard Damparken 

Borgmesteren har afvist vores henvendelse og sendt klage over skolechefen videre til denne, helt uden at tage stilling. Derfor nu denne appel til byrådet, i håb om større velvillighed og imødekommenhed, som sikrer vores retssikkerhed samt, at henvendelse af alvorligere karakter, som denne er: - behandles seriøst. Sagen drejer sig helt kort, om en hændelse på Hendriksholm Skole tilbage i 2013. Her bliver vores søn (dengang 9 år) udsat for et alvorlig fysisk overgreb fra en lærer på skolen. Læreren pacificerede vores dreng med fysisk magtanvendelse ved at presse hans hoved ned mellem hans egne ben og mod gulvet. Skolens ledelse benægtede efterfølgende, at hændelsen havde fundet sted. Magtanvendelsesrapporten blev først udfærdiget flere dage senere og der gik 11 dage før vi modtog den. Samme skoleledelse nægtede at gå ind i en nærmere undersøgelse af forløbet selvom skolens egne regler foreskriver samtaler og møder i sådanne tilfælde. Samtaler med barnet, har ikke fundet sted på skolen, og dermed slet ikke blevet hørt. 

Ændrede adfærd 

Vores dreng er født 3½ måned for tidligt og som konsekvens heraf ekstremt sensitiv og påvirkelig overfor stimuli. Derfor var det fysiske overgreb også en oplevelse, der katalyserede en adfærdsændring og påvirkede hele hans sociale liv, i forhold til skole og kammerater. Da vi løb panden mod en mur med vores henvendelse til skolen, rettede vi henvendelse til kommunens skolechef samt PPR. Vores behov var, at få klarlagt hændelsesforløbet og at vores søn genvandt tilliden til skolen og kom til at opleve ro og kontinuitet i sin uddannelse. Men her blev vi afvist af skolechefen, uden nogen begrundelse og PPR afviste ligeledes alle vore henvendelser grundet skolechefens udmelding. Da det derfor ikke var muligt at nå til klarhed omkring magtanvendelsen og dens konsekvenser for vores søn, så vi os derfor nødsaget til at politianmelde det fysiske overgreb. Politiet afviste vores anmeldelse, efter kontakt til skole og kommune. Man lagde til grund, at der ikke var konstateret blå mærker på kroppen, samt man lagde vægt på, at han gik i en specialklasse. Politiet opfordrede til at bruge SSP samarbejdet. Men denne mulighed afskar skolechefen os også fra. I stedet reagerede skolen, ud af det blå, med at skrive underretning til Rødovre Kommune, hvilket bevirkede, at der blev gennemført en §50 undersøgelse omkring vore evner som forældre. 

Dårlig håndtering 

Hele processen har været alt andet end befordrende for vores søns udvikling. Især henset til hans særlige behov for rolige og solide rammer – et forhold der er almindeligt kendt hos børn, der er født ekstremt for tidligt, nu ført ud i det ekstreme efter det fysiske overgreb. Skolens og forvaltningens dårlige håndtering og manglende konfliktløsning i de rette fora, var medvirkende årsag til lærerens fyring på grund af sygefravær. Skolens ledelse fratrådte i sommeren 2015. Vores søn fik det værre og værre i skolen og vi var ikke længere trygge ved at overlade ham i skolens varetægt. Konflikten kunne og burde have været løst sådan som det er foreskrevet i skolens egne regler. Da der fortsat sker flere utilsigtede hændelser på skolen i det efterfølgende år, føler vi os til sidst nødsaget til at tage ham helt ud og i midlertidig hjemmeundervisning. -Vi anmodede om en uvildig psykolog til udredning af vores søn. En psykolog med speciale i ”for tidligt fødte”, også i et forsøg på at rette op på de skader forløbet havde på- ført ham. -Ligeledes ønskede vi vores dreng væk fra egentligt specialklasse regi, hvor han på alle måder mistrives, idet han både blev understimuleret fagligt og socialt, samtidig med at han blev overstimuleret på andre områder. Og fordi kommunen ikke kunne tilbyde disse forhold andet end specialklasser, søgte vi derfor om privatskole, der har de rammer han har brug for. -Alle ønsker blev afvist af kommunen. 

Flere undersøgelser 

I stedet mente skolechefen og PPR, der tidligere havde afvist at høre om og på vores søn, at der nu skulle laves undersøgelser og en udredning, hvilket vi også indvilligede i. 2 år er gået siden hændelsen. Heri inkluderet over 1 år, hvor kommunen ikke har kunnet finde et skoletilbud til vores søn. Oplevelsen har efterladt os med en stor usikkerhed over skolechefens dispositioner og i forhold til hans manglende håndtering af konfliktløsning. Vi har intet hørt om skoletilbud i over et år og testresultater, der lå klar for over en måned siden viser i hvilken retning vi skal. Vores søn lever socialt isoleret og vil rigtig gerne i skole. Vi har dog for nyligt til et møde med skolechefen, fået lavet en handlingsplan, hvor vores søn indstilles til en ordblindeklasse, selvom han ikke er ordblind. Det skyldes den lange sagsbehandling, og alternativ til en mindre klasseenhed, som de kun kan tilbyde i kommunen, hvis det ikke skal være en specialklasse. Psykolog testen viste endvidere at han er normalt begavet, men pga. sin for tidlig fødsel, - har behov for en mindre klassesammenhæng. Det nyeste vi har hørt er at han tidligst kan komme i skole til december eller januar 2016, da han efter denne ”hårde omgang, i starten vil have brug for støtte til inklusion. 

Lighed for loven 

Enhver tillid til skolechefen er væk og vi undrer os over hvem der reelt afgør hvilke sager der fortjener opmærksomhed, og hvilke der ikke gør og på hvilket grundlag. Er der ikke lighed for loven? Det vi oplever, er at en personlig vurdering fra skolechefen, baseret på sporadiske samtaler med skolens ledelse, blokerer for opklaringen af et fysisk overgreb, medvirker til en lærers langtidssygemelding og senere fyring, ødelægger skolegangen og det sociale liv for en 9-årig dreng og udsætter familien for helt unødvendige repressalier i form af: indberetninger, undersøgelser og udredninger. Vores søn er født ekstremt for tidligt og har som følge deraf nogle særlige behov, der skal tilgodeses. Bliver de mødt, er han som alle andre børn og kan modtage indlæring på lige fod. Derfor kastes denne bold nu op, at der fra politisk side, sker tiltag i form af helt klare retningslinjer, som sikre borgerne ved alvorlige henvendelser som disse; at de behandles ud fra et upartisk og objektivt grundlag! Samt en skolechef efterlever et minimum krav om forpligtelse, der også tilgodeser barnets tarv og trivsel.