- REDAKTIONEN -
I mange af vores sager er det beskrevet at mor og barn er i symbiose, hvilket nærmest opfattes farligt og ødelæggende. Symbiose betyder egentligt at man er afhængig af hinanden som fx blomster og mennesker, vi har brug for ilt, det giver blomsterne os og de har brug for os for at danne ilt. Men i kredse der beskriver børn og forældre i symbiose mener man for tætte på en sygelig måde.
Der er børn med særlige behov, der er tvangsfjernet fra hjemmet og deres omsorgsgiver pga opfattelsen af symbiose. Forvaltning og det danske system tror man dermed selvstændig gøre barnet, når det er væk fra mor.
Det der i virkeligheden sker er, at man stresser barnet ekstra, så det får endnu mere brug for deres mor. Moderen er nemlig den som forstår barnet og kan hjælpe barnet i deres uoverskuelige verden. Det er moderen, der kan lære barnet at begå sig, få indlært strategi mm.
Når man skiller et barn med særlige behov fra deres mor, deres anker, så fjerner man deres tolk, og de bliver overladt til netop en verden endnu mere stressfyldt og uforståelig.
Børnene forstår ikke hvorfor de bliver straffet, fordi de er anderledes. Det kan samtidig give lavt selvværd, for hvorfor er de ikke gode nok til, at de må beholde deres familie og mor, når andre børn må?
//ANN
