- Redaktion -
De sager som siden her har kendskab til er overvejende enlige mødre. Hvorfor er de mere udsatte for underretninger og sager på kommunen end familier med 2 forsørgere? Er det udelukkende pga den mere stramme økonomi eller ligger der fordomme i, at enlige mødre ikke magter at være nok forældre?
Det virker mærkeligt for i rigtig mange familier er det alligevel moderen, der står for det meste. Trods vi taler om ligeberettigelse her i 2017. Der er også familier, hvor faderen er enten sømand eller handelsrejsende, og derfor helt naturligt ikke tager del i dagligdagen. Men hvorfor er de så ikke i risikogruppen?
Det kunne være rart at få belyst, hvorfor enlige mødre og fædre er mere udsat for underretninger og tunge sager på kommunen, hvor kommunen hellere vil agere magt system i stedet for at hjælpe.
Den tidlige mødrehjælp i Danmark var på privat basis.
Foreningens historie går tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede. I 1905 stiftedes ”Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre” og året efter stiftedes ”Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn”. Disse to foreninger virkede inden for samme område, og den 1. januar 1924 blev de to private foreninger sammenlagt under navnet ”Mødrehjælpen”.
Det foregik som private foreninger. I 1976 kom Bistandsloven til, og dermed blev de private foreninger nedlagt. Nu var der ikke brug for dem mere. Alle skulle nu kunne få den hjælp de havde brug for, både enlige, gravide og familier.
Men det virkede ikke helt efter hensigten.
Det viste sig hurtigt, at nedlæggelsen af Mødrehjælpen medførte en forringelse af hjælpemulighederne – både økonomisk og rådgivningsmæssigt – for en stor gruppe af gravide, enlige forsørgere og familier med børn. Den specialviden og forståelse omkring de specielle udfordringer, der kan opstå hos gravide og enlige forsørgere, som man havde i den nedlagte Mødrehjælp, viste sig svært at videreføre i det enstrengede system i kommunerne.
Vera Skalts var en kvinde der var med igennem det meste, og hun endte med at være næstformand indtil sin død i den forening man i dag stadig viderefører.
Dengang i 1905 som i dag må Foreningen erkende, at den sociale lovgivning ikke giver tilstrækkelig mulighed for støtte, eller forståelsen for den enlige forsørgers særlige situation ikke er til stede. Vi må derfor fortsat konstatere, at manglende uddannelse eller arbejde, usikre fremtidsplaner gr. bl.a. sygdom, dårlige eller dyre boligforhold, anstrengt økonomi, ringe netværk, isolation skaber svære udfordringer i dagligdagen og kan skabe utrygge opvækstforhold for barnet og dermed ikke rammerne for et godt børneliv.
En del af disse kvindehjælps foreninger og organisationer overlevede de mange omlægninger og nedlæggelser af mødre hjælp. I dag hedder den ”Foreningen til Støtte for Mødre og Børn”
Teamet her på siden vil gerne sende en tak til Vera Skalts for sit store arbejde og hjerte, som hun har haft gennem de mange hjælpe foranstaltninger til "nødlidende kvinder med børn"
Citaterne her hentet på foreningens hjemmeside, hvor der er en beretning, om foreningens historie gennem mere en 100 år. Du kan læse hele historien her: http://morbarn.info/historie/
Foreningen lever af donationer, så støt dem gerne, til deres fortsatte sociale arbejde. Det er så let og ligetil. Du kan støtte som medlem eller sende et beløb via MobilePay.
 |
| TRYK HER FOR AT LÆSE HVORDAN |
