§ 50 og § 52 i Serviceloven


§ 50 og § 52 i Serviceloven om undersøgelse og foranstaltninger
Den hyppigst anvendte procedure i forbindelse med at en kommune yder et ungt menneske særlig støtte i medfør af Serviceloven er gennemførelse af en såkaldt § 50 undersøgelse - en børnefaglig undersøgelse..
Efter at undersøgelsen er gennemført kan kommunen beslutte at yde støtte gennem forskellige foranstaltninger.

§ 50 undersøgelsen – den børnefaglige undersøgelse

Kommunen kan blive opmærksom på, at en ung trænger til særlig støtte på forskellige måder. Det kan ske ved,
  • at forældrene henvender sig
  • den unge selv henvender sig
  • kommunen modtager en underretning
  • kommunen bliver selv opmærksom på den unge, eksempelvis gennem en § 50-undersøgelse af en søskende.
I nogle tilfælde kan problemerne løses med rådgivning og vejledning og umiddelbar støtte til den unge og forældremyndighedsindehaveren/-erne.
Hvis en sagsbehandler antager at en ung trænger til særlig støtte fx på grund af misbrugsproblemer, skal kommunen først undersøge, om der er behov for hjælpeforanstaltninger. Kommunen skal derfor foretage en såkaldt § 50-undersøgelse.
En § 50-undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis den unge er fyldt 15 år.

Undersøgelse efter § 51 i Serviceloven

Hvis det må anses for nødvendigt for at afgøre om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på en ungs sundhed eller udvikling, kan kommunens børne- og ungeudvalg beslutte at undersøgelsen skal gennemføres mens den unge er indlagt på hospital eller opholder sig på en institution, selvom den unge, der er fyldt 15 år, eller forældremyndighedsindehaveren/-erne ikke vil give samtykke.
En sådan § 51-undersøgelse uden samtykke kan eksempelvis blive aktuel, hvor en ung har alvorlige misbrugsproblemer og hvor der er åbenbar risiko for alvorlig skade på den unges sundhed og udvikling.

§ 50-undersøgelsens indhold

Undersøgelsen skal omfatte den unges:
  • udvikling og adfærd
  • familieforhold
  • skoleforhold
  • sundhedsforhold, herunder fx alkoholforbrug eller stofforbrug
  • fritid og venskaber og
  • andre relevante forhold.
Hvis konkrete forhold betyder, at et eller flere af ovenstående punkter ikke er relevante for en ung, skal disse ikke indgå i § 50 undersøgelsen.
Undersøgelse skal afdække resurser og problemer hos den unge, familien og netværket. Sagsbehandleren skal - ud over at bygge på oplysninger fra den unge og forældrene - inddrage fagfolk, der allerede har viden om den unges og familiens forhold, fx pædagoger, psykologer, lærere. Det kan også være nødvendigt at foretage en læge- eller psykologundersøgelse.
For unge mellem 15 og 18 år skal sagsbehandleren være særlig opmærksom på at undersøge, om det er nok at støtte den unge hjemme hos forældrene eller i nærmiljøet, eller om den unge har brug for at komme væk fra sit nærmiljø, fx fordi det er et misbrugsmiljø. Omvendt skal sagsbehandleren også have fokus på de ressourcer, der kan ligge i nærmiljøet, samt den stabilitet der kan sikres ved fortsat kontakt under anbringelsen.

Tidsfrister

§ 50-undersøgelsen skal, med mindre der er tale om særlige omstændigheder, afsluttes senest 4 måneder efter at kommunen er blevet opmærksom på den unges behov.
En undersøgelse uden samtykke der foretages mens en ung er indlagt på hospital, skal være afsluttet senest 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets beslutning.
Læs lovteksten: Serviceloven Kap. 11, § 50 stk. 6.

Undersøgelsens resultat

§ 50-undersøgelsen skal munde ud i en begrundet indstilling om, at der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger. Inden kommunen afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger der skal iværksættes, skal der udarbejdes en handleplan.

Foranstaltninger

1. Akut behov for foranstaltninger
Hvis en ung på grund af stofmisbrug har alvorlige adfærdsmæssige og sociale problemer kan kommunen iværksætte foranstaltninger samtidig med at den foretager en § 50 undersøgelse. Det er beskrevet i Bekendtgørelse om behandlingsgaranti for unge med stofmisbrug. Derved sikrer kommunen, at den unge får nødvendig behandling, mens det undersøges om der også skal iværksættes andre hjælpeforanstaltninger.
2. Foranstaltninger i øvrigt
I serviceloven nævnes en række forskellige foranstaltninger, som kommunen kan bruge for at støtte og hjælpe en ung. For unge med misbrugsproblemer kan det blandt andet være:
  • behandling af barnets eller den unges problemer
  • udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien
  • anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66
  • anden hjælp som rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte
  • for en ung under 18 år, som fx har misbrugsproblemer, og som har et barn, kan der også blive tale om ophold for begge i en plejefamilie, på et opholdssted eller i et botilbud
Kommunen skal altid iværksætte den mindst indgribende foranstaltning, som formålet kan opnås med.
Både unge der er fyldt 15 år og forældre skal som hovedregel give samtykke til, at kommunen iværksætter foranstaltninger. Kommunen kan dog beslutte at udpege en fast kontaktperson for en ung, selv om forældrene ikke ønsker det. Det forudsætter, at det kan sandsynliggøres, at det vil være positivt for den unge, trods forældrenes modstand.

Sagsbehandlingsmetoden ICS

Sagsbehandlingsmetoden ICS (Integrated Children's System), som i disse år implementeres i en række danske kommuner, understøtter en helhedsorienteret udredning, indsats og opfølgning.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO