_________________________________________________
Redaktion
Redaktion
En socialrådgiver spurgte om, man regnede med, at der var forskel på, om de som havnede i systemet var fra de lave indkomst grupper.
Det er ikke overraskende, at de fleste svarede; "Ja".
Jeg kan se med de sager, som jeg bliver kontaktet omkring, at der er en stor overvægt af enlige forsørgere, og ydermere er mange af dem på overførselsindkomst. Ikke alle, for der er også familier, men rigtig mange er enlige. Om det er fordi, at de som underretter eller sagsbehandlere mener, at enlige forsørgere ikke er gode nok eller om det hænger sammen med mere bevidsthed, at de ganske enkelt ikke har økonomi til, at forsvare sig, ved jeg ikke. I virkeligheden burde det slet ikke være et spørgsmål om, at forsvare sig, for systemet og sagsbehandlere er der jo for, at hjælpe familier, som os med støtte til vores børn med særlige behov. Alligevel kan man ikke forvente hjælp endsige forståelse i de afdelinger. Hvis man skal sikre sine børn mod overgreb, så skal man selv betale enten for en advokat eller en privat socialrådgiver. De har kronende dage.
Hvem har råd til en advokat?
Flere taler om, at man kan få fri proces. Ja, det er der noget der hedder, men det er først når, den når en retssag. Man kan ikke får fri proces i forløbet, så en retssag kunne undgås. Nogle har en retshjælps dækning i deres police, men heller ikke i de tilfælde, har jeg hørt, om nogle der fik gratis advokat til selve forløbet op til en tvangsanbringelse.
Når den indstilles til tvangsanbringelse, SKAL det offentlige, stille en advokat til rådighed for familien, samt en §54 støtte. I nogle kommuner er §54 støtten tilhørende kommunen selv, og man kan så spørge sig selv, hvor uvildig de så er, når de skal hjælpe familien imod dem selv? Advokaterne får betalt ganske få timer, til at sætte sig ind i sagen, som i mange tilfælde er ganske rodet pga. de mange sagsbehandler skift der alene er gennem et år. Er dit barn over 12 år, stilles der også advokat gratis til rådighed for barnet. Barnet skal også høres, men der tages ikke hensyn til deres ønsker alligevel. Det er bare en formssag der skal overstås. I vores familiers tilfælde, skal de ofte også forholde sig til handicaps og særlige behov, der burde have været forsøgt afhjulpet med støtte inden sagen når dertil.
Gør dig selv den tjeneste ikke, at vælge en advokat fra den liste, der bliver udleveret på kommunen. Flere advokater beder selv om, at blive taget af den, og de kan undre sig over, hvilke kollegaer der står på den. Det handler om uvildighed. Der er også sager, hvor der tilsyneladende har været penge under bordet. Det samme gælder de psykolog rapporter, som kommunen bestiller.
Find selv en og håb så på, at det er en uvildig.
Det forfærdelige i vores sager er, at det er børn der trives bedst i hjemmet, og har brug for trygheden ved og hos deres forældre. En tryghed de ikke kan få ude hos andre. Børn der i forvejen er udfordret, bliver det endnu mere. Forældene er skræmte, med god grund, for hvem skal nu passe på deres elskede børn, med de udfordringer og behov, som kun forældrene åbenbart kender. De ved, at de ikke passes rigtigt i de plejefamilier og institutioner, hvor børnene anbringes.
Børnene lider skade.
Der er bla. 2 sager, hvor man har haft tvangsanbragt børn med autisme. Børn som i voldsom grad, har brug for det trygge og velkendte. Børnene er hjemgivet, men det tog knapt et år, og børnene har lidt skade. Ikke engang erstatning kan de få.
De erstatnings sager er nu anket, og det bliver præcedens sager.
Vores børn er meget følsomme. Rigtig mange har brug for forudsigelighed, og vide at der passes på dem. De kan blive så skræmte, at de bliver selvmordstruede, selvskadende, og depressive.
Imens sidder der sagsbehandlere, og klapper i deres små hænder over, det fantastiske stykke arbejde, som de selv mener, at have udført.
