STEMPLET

Mamma

I dag gik jeg og tænkte. Igen.... 







Tænkte over de procedure der er med en underretning, og hvor lidt af det der overholdes. Ser vi bort fra, hvad og hvordan den skal indgives, så er der jo lige det punkt der siger, at underretter skal have at vide, om deres underretning udløse hjælp eller foranstaltninger, som underretter mente nødvendigt.

Endnu har jeg ikke hørt om ene eneste fagperson, som har underrettet en familie til kommunen, om at de har modtaget en tilbagemelding på om der var hold i deres antagelser.

Hvad gør det med en familie? De bliver for det første aldrig renset, og ofte fortsætter barnet jo i de omgivelser, hvor der stadig snakkes om "den forfærdelige familie". Der skal fortsat samarbejdes, noget der i mange tilfælde var håbløst i forvejen, det er jo netop årsagen til at familien blev anmeldt i første omgang.

Jeg gik og tænkte på vores egen sag. Læreren der vender ryggen til hver gang, vi støder ind i hinanden. Jeg tænker hver gang på, hvis man nu havde en bekymring, ville det så ikke være nærliggende, at spørge til, om underretningen gik som de (forhåbentlig) forventede. Nemlig en støtte. Er man slet ikke interesseret i, hvordan det går familien? Barnet? Jeg forstår det simpelthen ikke. Lærere der har underrettet virker flove og konfliktsky. For mig virker det som om, at de har haft en skjult agenda, at det aldrig var deres hensigt at hjælpe. Deres hensigt var at tryne en forældre de ikke brød sig om. De brugte magt. 

Når jeg så ønsker at de fik en tilbagemelding fra kommunen, kan jeg godt se, at det ikke ville blive meget bedre. For de lukkede jo netop ikke sagen, som de burde have gjort. De kørte en ulovlig §50 bag ryggen, som udløste "støtte" i hjemmet. Reelt handlede det ikke om støtte, - men overvågning.

Ville kommunen så sende en tilbagemelding til skolen, ville den lyde: Der blev handlet på den og via en børne faglig undersøgelse er der nu sat støtte på i hjemmet.

Hmmm, sådan en tilbagemelding ville jo give læreren og skolen ret! De ville kunne bryste sig af at have set rigtigt, at have hjulpet en familie og et barn i nød eller fare. Jeps puds lige glorien!!! For det er jo netop ikke det der skete.

Vi blev udsat for først en underretning, der ikke var indgivet korrekt. Vi blev smidt ud i en total vanvittig sag med en §50 kørt bag ryggen på os. Udført af en sagsbehandler alene, inden hun overhovedet havde mødt hverken mig eller familien. Vi er aldrig blevet observeret sammen, aldrig talt med en psykolog. Men denne rædsel af en kvaksalver rapport ligger til grund for mange års magtmisbrug fremadrettet. Vi blev udsat for magtmisbrug af værste skuffe. Den udløste absolut ingen støtte, men fortsat overvågning nu på 4. år Imens skal jeg få mit barn til at fungere upåklageligt (sådan meget bedre end andre familier). Hele familien køres ud i sygdom, tristhed, opgivenhed, men værst af alt, at mit barn føler sig skyldig i hele misæren.

"Tak" elendige fagfolk, for at smadre mit barns barndom, og vores liv.

Vores liv er sat på stand by, indtil denne sag lukkes og arkiveres. Problemet er bare, at alt det forkerte der står i sagen nu er blevet til virkelighed. Uanset hvor forkerte oplysningerne er, kan de ikke slettes eller ændres. 

Vores familie er for evigt STEMPLET.