Redaktionen
Allerede i en tidlig alder bliver mange af dagens børn systematisk ødelagt af etaten. Men de har papirer på de må. De er veluddannede og menes bedre egnet til at varetage børnenes behov end forældrene.
Nogle børn har dog så svært ved at trives udenfor hjemmet, at det giver så store problemer, at de til sidst går rundt som 'problembørn' og det er dem der får alle de negative kommentarer. De som ingen vil lege med. Dem der får skylden for alt i klassen.
Mange af dem er meget pligtopfyldende og de knækkes langsomt men sikkert år for år. For familierne kan det blive en årelang kamp for, at støtte deres børn gennem skolelivet.
Nu hvor de har fået titlen som klassens problem, så kan det være svært for en lærer, at vende fokus væk fra barnet og forsøge at se klassen som helhed. Se positivt på 'problembarnet'. Når det hele er kørt at sporet mht. sin egen manglende evne til at undervise eller få en elev i trivsel i klassen, så har man altid det røde kort:
En underretning og de sidder ret løst i øjeblikket. Med den fralægger man sig ethvert ansvar for de timer, man har ansvaret for barnet, man føler sig selv som ekspert og kan ikke være den direkte årsag, hvem er det så? Familien selvfølgelig!
En underretning sendes til kommunen.
Jeg ved virkelig ikke om de gør det i en god mening eller om det bare er noget de skal. For hvis de regner med at kommunen yder støtte, bør de være bisidder i en periode og se hvor dårligt mange af familierne behandles uden overhovedet at være dårlige forældre.
Mange underretninger sendes afsted bag familiens ryg, og det første familien hører om det er en indkaldelse i postkassen.
Hvad sker der efter underretningen er afsendt (forhåbentligt med ønsket om hjælp til familien)
En underretning lander på en sagsbehandlers bord.
Deres tro er selvfølgelig, at der er gjort alt muligt tænkelig fra skolens side inden den kommer til dem. De er jo fagpersoner!
Det vil nok være de færreste sagsbehandlere der ved, at en underretning kan være sendt afsted uden et eneste møde med forældrene. Uden en snak om hvad de ser. Uden et varsel om at skolen ser problemer.
Deres syn er at skolen har måtte give op i samarbejdet med familien. Altså vil familien ikke barnets bedste.
Familien indkaldes til samtale.
Her er det virkelig afgørende for familien hvilken sagsbehandler der er på sagen, det er et lotteri.
Helt afhængig af dennes erfaringer i tidligere sager og ikke mindst fordomme, kan sagen allerede her inden mødet med familien være tabt.
Sagsbehandlere har set mange grove sager, og det er de briller de har på, når de læser en underretning.
Vold, misrøgt og overgreb.
Ingen vil i avisen for at overse endnu en af de grove sager, vi i de sidste år har været vidne til i medierne.
Men igen sagsbehandlere er ikke altid veluddannede socialrådgivere. Også sagsbehandlere under uddannelse kan sidde med fuld kompetance (kan gælde både tilkendelse eller afvisninger af midler, men også tvangsfjernelser af børn).
Hvis en kriminel skal dømmes. Er han/hun uskyldig til det modsatte er bevist. Der stilles gratis advokat til rådighed.
Hvis en familie underrettes til kommunen, er de dømt på forhånd indtil de ene og alene kan overbevise de såkaldte fagpersoner om deres uskyld.
Er det til barnet fordel?
Gennem årelange forløb, indimellem med grove overtrædelser af paragrafferne køres der både børnefaglige undersøgelser bag familiens ryg. Der kører forældreevne undersøgelser uden grund.
Men der køres ikke på skolen. De er ikke engang indkaldt for at forklare sig.
Ikke alle er lige gode til at formulere det de vil på skrift, heller ikke lærere. Og ikke alle er gode til at læse og forstå den andens tanker.
Her går det galt pga. forventninger til hinandens job og andel, men familien er fanget og den det går mest ud over er barnet.
